FAGBESKRIVELSE KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER

FAGBESKRIVELSE KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VÆGTNING 24 ECTS-point PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på 1. 6. semester. Endvidere indgår faget i de tværfaglige projekter: Grundbegreber, som er placeret på 1. eller 2. semester, samt Den stående stilling/ det oprejste menneske, som er placeret på 2. semester. Klinisk praksis - behandling, undersøgelse og grundøvelser er et afspændingspædagogisk fag, der understøttes af de teoretiske fag i uddannelsen og integrerer viden fra de afspændingspædagogiske fag: Bevægelsesudvikling, Ergonomi, Grundøvelser. OVERORDNEDE MÅL FOR FAGET At den studerende tilegner sig praktiske færdigheder og kompetencer til individuelt tilrettelagt afspændingspædagogisk behandling og undersøgelse At den studerende tilegner sig systematiske analysemetoder for bevægelsesaktiviteter og krops- og muskelfunktioner med baggrund i relevante videnskabelige teorier. At den studerende tilegner sig øvelser som formidles i sammenhæng med behandling. BESKRIVELSE AF SEMESTRENE 1. semester Den studerende skal efter 1. semesters afslutning: Kunne udføre følgende dele af en manuel behandling - behandling i rygliggende udgangsstilling, herunder tilrettelæggelse, iagttagelser, tyngdestræk samt kunne anvende relevante greb - den studerende skal i den manuelle behandling demonstrere respekt for klientens grænser - den studerende skal kunne palpere muskler i de nævnte områder med en vis sikkerhed, samt demonstrere hændernes evne til palpation, kontakt og styrke Være trænet i at spørge ind til de fysiske sansninger og den fysiske kropsbevidsthed. Desuden skal den studerende kunne give udtryk for sine egne oplevelser under øvelser og i forbindelse med at modtage behandling af medstuderende Kunne redegøre for lodlinie og akser i liggende stilling, samt redegøre for definitionen på akser, ledbevægelighed og tyngde Have kendskab til grundøvelser og andre øvelser som relaterer til og kan anvendes i forbindelse med klinisk praksis Have viden om og erfaring med ergonomisk hensigtsmæssige arbejdsstillinger 1

TEMAER I UNDERVISNINGEN Træning i (grund)øvelser, der omhandler styrke, afspænding, koordination og kredsløb Modtagelse af manuel behandling - de studerende på 1.semester modtager 2-4 behandlinger af 2. og 3. års studerende. Danner desuden materiale for besvarelsen af opgaven Essay om læring gennem kroppen Træning af manuel behandling, greb, stræk og tilrettelæggelse Palpation og hændernes kontakt med klienten herunder kontakt i forskellige lag i musklerne, styrke og gennemstrømning Ergonomiske hensigtsmæssige siddestillinger/behandlingsstillinger (knæsiddende, passerben og skrædderstilling) Træning i dialog omkring kropslige sansninger og fysisk kropsbevidsthed i forbindelse med behandling Iagttagelse af lodlinier, akser, ledbevægelighed og tyngde Refleksion over egen proces SEMESTEROPGAVER Der er på første semester følgende opgaver: Essay om læring gennem kroppen. Der gives individuel feedback Tegning af egen proces. Hjemmeopgave. Der gives feedback i grupper. Rapport om at give/modtage behandling. Der gives individuel feedback i praksissituationer. Udfærdigelse af logbog/arbejdsbog PENSUM Primær litteratur - Røder, Ingrid: Holistisk Afspænding Teori & Metode, Forlaget Underskoven - Jørgensen, Grethe: Afspænding en grundbog, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, Kbh - Schuenke, Michael, m.fl.: Atlas of anatomy General Anatomy and Musculoskeletal System, Thieme Verlag Stuttgart, New York - Lumley, John S.P.: Surface Anatomy third edition The Anatomical basis of Clinical Examination, Elsevier limited Sekundær litteratur - Kendall, Florence Peterson & Elizabeth Kendall McCreary: Muscles: testing and function, Baltimore, London, Williams & Wilkins (de brugte sider deles ud som kopier) - Schwab, M. og Andersson, M.J. Kompendium til teori og metode - Bojsen-Møller, Finn, m.fl.: Bevægeapparatet, Kbh, Gyldendal - Akasha, Ea Suzanne (red.) Afspændingspædagogik Tekster om faget 1946-2003, DAP s forlag 2

2. semester Den studerende skal efter 2. semester: Kunne udføre følgende dele af en manuel behandling - behandling i maveliggende udgangsstilling herunder tilrettelæggelse, iagttagelser, tyngdestræk samt kunne anvende relevante greb - demonstrere respekt for klientens grænser den manuelle behandling - palpere muskler i de nævnte områder med en vis sikkerhed, samt demonstrere hændernes evne til palpation, kontakt og styrke Kunne udføre behandling i ergonomisk hensigtsmæssige stillinger Kunne redegøre for - anvendelsen af anvendelsen af genstande til øvelser og behandling såsom fodruller, skråkiler og bolde - teoretisk viden om anvendelsen af greb - hvorvidt de anvendte (grund)øvelser gavner styrke, afspænding, koordination og/eller kredsløb - lodlinie og akser i stående stilling Kunne demonstrere en grundlæggende forståelse for muskeltonusbegrebet (over- og underspændingsbegrebet) samt palpere forskellige typer muskler med henblik på at nuancere, om musklernes tonus er grundlæggende over- eller underspændt TEMAER I UNDERVISNINGEN Træning i (grund)øvelser der omhandler styrke, afspænding, koordination og kredsløb. Der er særligt fokus på øvelser med genstande Træning af manuel behandling, greb, stræk og tilrettelæggelse Palpation og hændernes kontakt med klienten herunder kontakt i forskellige lav, styrke og gennemstrømning. Desuden teori om greb Ergonomiske hensigtsmæssige siddestillinger/behandlingsstillinger (knæsiddende, passerben og skrædderstilling) Træning i uddybende dialog omkring kropslige sansninger og fysisk kropsbevidsthed i forbindelse med behandling, herunder introduktion til begrebet "awareness" Iagttagelse af lodlinier, akser, ledbevægelighed og tyngde Grounding, den stående stilling og det oprejste menneske Introduktion til muskeltest og muskelpalpation med henblik på fastsættelse af grundlæggende muskeltonus forhold Refleksion over egen proces SEMESTEROPGAVER Skriftlige opgaver Rapport om at give/modtage behandling. Der gives individuel feedback i praksissituationer Udfærdigelse af logbog/arbejdsbog Praktisk opgave at give 10 minutters behandling til underviseren. Målet med den praktiske opgave er, at den studerende modtager feedback på: hændernes evne til palpation, kontakt, gennemstrømning og styrke samt udpegning af evt. udviklingsområder at give en medstuderende 5-10 minutters behandling under iagttagelse af underviseren. Målet med den praktiske opgave er, at den studerende modtager feedback på arbejdsstillinger De praktiske opgaver kan henlægges i undervisningstiden under træningssessioner 3

PENSUM Primær litteratur - Lind, Per: Ryggen: undersøgelse og behandling, Kbh, FADL s Forlag - Røder, Ingrid: Holistisk Afspænding Teori & Metode, Forlaget Underskoven - Jørgensen, Grethe: Afspænding en grundbog, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, Kbh - Schuenke, Michael, m.fl.: Atlas of anatomy General Anatomy and Musculoskeletal System, Thieme Verlag Stuttgart, New York (samme som I Anatomi) - Ivanouw Jan, Muskelspændinger og psyke, artikel i Teorier om faget, Ea Suzanne Akasha mf. forlaget Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik - Drost, Susanne, Muskeltesten - Hostrup, Hanne, Gestalterapi, side 99-127 (kapitlerne: Awarenessbegrebet, selvstøtte, kontakt) Hans Reitzels Forlag Sekundær litteratur - Kendall, Florence Peterson & Elizabeth Kendall McCreary: Muscles : testing and function, Baltimore, London, Williams & Wilkins - Akasha, Ea: Fra afspændingsbehandling til afspændingspædagogik, DAP-bladet 9/98. - Schwab, M. og Andersson, M.J. Kompendium til teori og metode - Bojsen-Møller, Finn, m.fl.: Bevægeapparatet, Kbh, Gyldendal - Akasha, Ea Suzanne (red.) Afspændingspædagogik Tekster om faget 1946-2003, DAP s forlag 3. semester Den studerende skal efter afslutningen af 3. semester: Kunne udføre følgende dele af en manuel behandling - behandling i sideliggende udgangsstilling herunder tilrettelæggelse, iagttagelser og tyngdestræk samt kunne anvende relevante greb - den studerende skal kunne palpere muskler i de nævnte områder med en vis sikkerhed, samt demonstrere hændernes evne til palpation, kontakt og styrke Være i stand til at arbejde med opmærksomhed og tilstedeværelse i egen krop under gennemførelsen af manuelle behandling Være i stand til at håndtere de forskellige elementer, der er i forbindelse med modtagelsen af klienter herunder etablere kontakt, udarbejde anamnese, samt lave iagttagelser i forhold til stående og liggende stilling, akser, ledbevægelighed, tyngde og muskulære spændingsforhold og udfylde journal Kunne have dialog med klienten, der berører følelsesmæssige indtryk Have opnået bevidsthed om sin faglige identitet via supervision i grupper, herunder opnå kendskab til og kunne anvende forskellige supervisionsformer 4

TEMAER I UNDERVISNINGEN Fagidentitet og supervision Manuel behandling - sideliggende Øvelser, integration af øvelser i forhold til det kliniske arbejde Klientarbejde - modtagelse af klient (Iagttagelse, joining, anamnese, ressourceorientering og aftaler) - stående stilling (Iagttagelse, korrektioner og øvelser) - systematisk iagttagelse (Akser, ledbevægelighed, tyngde, muskeltonus) - journaloptegnelse Dialog som giver klient mulighed for følelsesmæssig uddybning af kropslige sansninger Træning i palpation - samt iagttagelse - med henblik på muskeltonus bestemmelse SEMESTEROPGAVER Skriftlige opgaver Journaler (i forbindelse med punktpraktik). Afleveres elektronisk. Feedback gives til den enkelte elektronisk Udfærdigelse af logbog/arbejdsbog Læring gennem praktik. Der gives feedback i grupper PUNKTPRAKTIK Formål med punktpraktikken er at tilrettelægge og gennemføre et behandlingsforløb af min. 6 gange én time. Punktpraktikken er identisk på de to afspændingspædagoguddannelser i København og Randers. Den studerende er alene med sin klient under behandlingen. Den studerende indgår en kontrakt med klienten om målet for behandlingen. I behandlingen indgår manuelle greb i muskulaturen, dialog om behandlerens iagttagelser og klientens oplevelser og instruktion i grundøvelser, der tilrettelægges ud fra behandlerens analyse af klientens kropsfunktion. Den studerende fører journal over sine iagttagelser af klientens muskulære spændingsforhold og kropsfunktion. Den studerende må som forudsætning herfor kende musklernes eksakte placering og deres funktion samt være i stand til at analysere bevægelser anatomisk. Målgruppe: voksne (må ikke være studerende, tidligere studerende eller uddannede ved en afspændingspædagogisk uddannelse). Den studerende træner i praktikken Klientkontakt Behandlingsmetoder Individuel undervisning i grundøvelser, og vurdering af relevante øvelser ud fra kropsanalyse Journalføring (kontrakt med klient, systematisk kropsanalyse, planlægning og evaluering af klientens proces) Sammenhæng mellem teori og klinisk praksis Formidling Modtage supervision Praktikken afsluttes med en skriftlig opgave, hvor den studerende redegør for planlægning, udførelse, evaluering og perspektivering af forløbet og reflekterer over egen læring. Prøveform: skriftlig opgave, max. 5 sider Punktpraktikken skal godkendes af underviseren. 5

Følgende prøver skal være bestået inden praktikken: Anatomi. PENSUM Primær litteratur - Andreasen, Erik & og Bojsen-Møller, Finn: Bevægeapparatets Anatomi., Gyldendal - Vestberg, Flemming: Ryglidelser og holdninger, pp 82-94, 117-127 og 133-138 - Drost, Susanne: Muskeltesten. Kompendium - Brantbjerg, Merete: Tag vare på dig selv som behandler, Artikel bragt i Psykomotorik Januar 2007 - Røder, Ingrid: Kropslige afspændingspædagogiske læreprocesser. Arbejdspapir. Vidensgruppen om kropslige læreprocesser - Kendall & McCreary: Mucsles, Testing & Function.Williams & Wilkens - Andersen, Tom: Reflekterende processer, Psykologisk forlag, pp 30-80 - Hiim og Hippe: Den didaktiske relationsmodel - Røder, Ingrid: Kropsskema/Kropsbillede, Arbejdspapir. Vidensgruppen om kropslige læreprocesser - Køppe, mfl: Kroppen i psyken, Hans Reitzels forlag, pp 85-111 - Byriel, Christine og Irena Damgaard, Introduktion til supervision, Hans Reitsels Forlag Sekundær litteratur - Moberg, Kerstin Uvnäs: Afspænding, ro og berøring, Århus, Akademisk forlag 4. semester Den studerende skal efter 4. semester kunne Demonstrere overblik over øvelserne og planlægge og gennemføre individuelle forløb med øvelser og behandling i forhold til en arbejdsplads, herunder stolesiddende behandling Redegøre for sammenhænge mellem gener og arbejdslivet påvirkninger Redegøre for, samt anvende forskellige kommunikationsmodeller i dialogen med klienten Gennemføre en muskeltonusundersøgelse af holdningsmuskulaturen TEMAER I UNDERVISNINGEN Muskeltonusundersøgelse af holdningsmuskulatur Øvelser, grundøvelser, venepumpeøvelser og øvelser med redskab Arbejdspladsen, øvelser, behandling og ergonomi Stolesiddende behandling Kommunikation SEMESTEROPGAVER Udfærdigelse af logbog PENSUM Primær litteratur Som tidligere semestre, samt: - Thornquist, Eline, Klinik, kommunikation, Information, Hans Reitzels Forlag 6

5. semester Den studerende skal ved afslutning af 5. semester Kunne vurdere, udvælge og instruere i øvelser, som passer til klientens udgangspunkt og herunder vise ideer til progression i klientforløbet Have forståelse for billedsprogets betydning i forbindelse med manuel behandling og kunne anvende dette i klientforløb, herunder: - fantasi - visualisering - drømme - historiefortælling Kunne vurdere, udvælge og anvende behandlingsteknikker som forholder sig til - specielle hensyn - uddybning og afgrænsning - dobbeltsidige teknikker Kunne anvende journalføring ressourceorienteret og som udviklingsinstrument Kunne arbejde selvstændigt med supervision i reflekterende teams Have teoretisk forståelse for muskeltesten samt kunne anvende denne i forbindelse med punktpraktikken på 5. semester TEMAER I UNDERVISNINGEN Billedsproget Manuel behandling - specielle hensyn - uddybning og afgrænsning - dobbeltsidige teknikker - detalje-palpation Muskeltest-teori og undersøgelse af muskler Journalføring, som udviklingsinstrument og ressourceorienteret Supervision, reflekterende teams Dialog herunder dialog om indre billeder og følelser hos klienten SEMESTEROPGAVER Praktisk opgave Udføre 10 minutters behandling på underviseren med henblik på faglig feedback Skriftlige opgaver Journaler. Der gives individuel feedback. Refleksion over egen læring. Der gives individuel feedback og i grupper Historiefortælling Udfærdigelse af logbog PUNKTPRAKTIK På 5. semester gennemføres en punktpraktik bestående af 2 behandlinger over 6 8 gange. Målgruppen er klienter inden for alle problemstillinger. Uddannelsen tildeler klienterne, mens den studerende selv styrer og er ansvarlig for selve forløbet. Uddannelsens lokaler kan anvendes af den studerende. Formål med punktpraktikken At skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed Den studerende skal kunne udfærdige journaler på klienter, hvor det fremgår, at der i behandlingen tages udgangspunkt i kroppen og i at kunne hjælpe klienterne til en forbedret krops- og helhedsfunktion (fysisk, psykisk og socialt) samt til større selvindsigt 7

Den studerende skal kunne udarbejde en synopse, (kortfattet resume af behandlingsforløbet, herunder overvejelser over egen rolle (fagpersonligt) og værdigrundlag i forhold til klienter, samt inddragelse af viden/teori som hjælperedskaber i de reflekterende processer). Målopfyldelse skal ske gennem 1) At kunne fungere i rollen som selvstændig udøvende afspændingspædagog. 2) Planlægning, gennemførelse og evaluering af et behandlingsforløb med inddragelse af relevant teori, øvelser og redskaber. 3) Refleksion over sin egen praksis samt klientens proces. 4) Observering i praksis med anvendelse af afspændingspædagogfaglige iagttagelsesredskaber samt beskrive, reflektere over og konkludere på observationerne, herunder deres anvendelse i behandlingsforløbet. (Journalisering) 5) Anvendelse af de oplevelser klienten fremkommer med og ved at sammenholde dem med egne iagttagelser, således at de kan indgå i dialogen og anvendes afspændingsrelevant i det videre behandlingsforløb. (Journalisering) 6) Anvendelse af palpation til at fastslå musklers spændingsforhold som værende enten neutrale, overspændte eller underspændte (jf. muskeltesten) og anvende disse fund i den afspændingspædagogiske behandling, (Maveliggende, rygliggende, sideliggende, stolesiddende, stående, vekslen pr. gang mellem flere, eller rene øvelsessessioner). (Journalisering) Krav til journalisering Sammenhæng i Journalen, forstået på den måde at der kan ses en forbindelse mellem iagttagelser, klientens oplevelser samt tonusforhold og valg af øvelser og behandling, således at processen for klienten kan følges. Anvendelse af korrekte fagtermer, herunder anatomiske betegnelser for knogler, muskler, planer, akser og kropslige positioner samt angivelser af tonusforhold. Journalføring fra hvert enkelt behandlingsforløb. (Eksempel i bilag 1) Supervision Der kan ydes individuel supervision/vejledning under praktikken svarende til 2 timer pr. studerende. Derudover vil der være mulighed for at tage generelle problemstillinger op i selve undervisningen. Indlevering af emner til drøftelse på holdet, skal være underviseren i hænde senest 2 dage før hver undervisningsgang. Aflevering af punktpraktikopgaven. Journaler for de to klientforløb afleveres til underviseren med henblik på feedback. PENSUM Primær litteratur - Olesen, Anne-Marie, Afspænding-koncentration-sansetræning. Speciale, DAPS Masteruddannelse, pp 5-11 og pp 29-33 - Johansen, Birgit Dines: Spænd op - Spænd af, Forlag for Afspænding og Psykomotorik pp 26-145 - Jørgensen, Grete: Har du ondt i ryggen?, Rosinante, pp 36-76 - Lowen, Alexander: Bioenergetiske øvelser, Borgen, pp 18, 22-26, 43,44, 50-52, 54,68-86,88-125, 139-146 - Wiboe, Anne, Venepumpeøvleser, Høst &Søn, pp 6-48 - Gotved, Bækkenbundens optræning, Munksgaard, pp 34-45 - Ivanow, Jan, Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. Eget forlag, pp 11-25, 49-58, 133-149 8

- Andersen, Tom, Reflekterende processer. Psykologisk forlag, pp 30-80 - Lundby, Geir: Narrativ terapi. Socialpædagogisk Bibliotek, pp 33-60 - Teglbjærg, Åse Stubbe, Lev dine drømme, Klitrose, pp 31-47, 58-66 og 82-90 - Zachariæ. Bobby, Visualisering og Helbredelse, Munksgaaard, pp 147-179 - Drost, Susanne, Muskeltesten, Kompendium - Perls, Goodman, Hefferline: Grundbog i gestaltterapi, Borgen, pp 177-203 - Reich, Wilhelm: Orgasmens funktion, Rhodos, pp 138-153 6. semester Den studerende skal ved afslutning af semestret kunne: - forholde sig fagligt og fagpersonligt til at kunne indgå i et målrettet samarbejde - redegøre for faglige vurderinger og valg af behandlingsform - kunne integrere viden fra faget sygdomslære i forbindelse med behandling af klienter som har forskellige sygdomme og problemstillinger - anvende dialog målrettet TEMAER I UNDERVISNINGEN Sammenfatning og opsummering af tidligere semestre Samtaletræning, den professionelle rolle Forskellige målgrupper arbejdsmarkedet og egen klinik praktikopfølgning PENSUM - Som tidligere semestre. IT I UNDERVISNINGEN De studerende anvender uddannelsens intranet, Fronter, til opgaveaflevering og feedback og til kommunikation mellem timerne. Desuden anvendes IT-baseret diskussionsforum i vejledning og supervision under praktikken. De studerende anvender et tegneprogram til visuelt journalbilag, ligesom selve journalen udfyldes elektronisk. LÆRINGSFORMER OG UNDERVISNINGSMETODER Praksistræning - lærerstyret demonstration af praksis (øvelser, manuelle greb, impulser, stræk mv) med efterfølgende træning, hvor følgende elementer indgår: Udførelse af øvelser under underviserens formidling, træning 2 og 2 i de forskellige manuelle greb og behandlingselementer. Den studerendes formidling af selvoplevelse i gruppen og skriftligt samt refleksion mundtligt og skriftligt. Læring i grupper - gruppesamarbejde omkring behandlingstræning samt omkring supervision. Egen refleksion og selvoplevelse - systematisere personlige oplevelser, indsigter og erfaringer opnået ved udførelsen af øvelserne i logbog og arbejdsbog 9

EKSAMEN Der er eksamen i Klinisk praksis ved udgangen af 6. semester. Eksamensform: Bedømmelsesform: Vurdering: Individuel i en kombination af praktisk, skriftlig og mundtlig formidling og gennemførelse. Ekstern prøve, individuel 7-skalaen. Formål Den studerende skal demonstrere praktiske færdigheder og kompetencer til individuelt tilrettelagt afspændingspædagogisk behandling. Den studerende skal demonstrere, at hun/han systematisk kan analysere bevægelsesaktiviteter og krops- og muskelfunktioner. Den studerende skal demonstrere overblik over og forståelse for teoretisk viden, der knytter sig til faget Klinisk praksis, både hvad angår teoretisk viden fra undervisningen i Klinisk praksis samt relevant grundlæggende viden fra øvrige fag på uddannelsen. Den studerende skal demonstrere forståelse for ressourceorienteret behandlingsforløb. Den studerende skal demonstrere, at hun/han kan iagttage, reflektere og evaluere behandlingsforløb såvel fagligt som fagpersonligt. Bedømmelsesgrundlag Eksamen består af to dele, som er en kombination af en opgave, praktisk udførelse og mundtlig eksamination. Der gives karakter ud fra en helhedsvurdering. Der gives en samlet karakter hvor Den skriftlige del tæller 25 % Den mundtlige del tæller 25 % Den praktiske del tæller 50 % Eksamensforløb Skriftlig del Der afleveres en synopsis for 3 opgaver, som hver for sig består af: En case, dvs. en beskrivelse af et behandlingsforløb. (1 side)(journaler vedlægges som bilag) Udsnit af en enkelt behandlingsgang fra casen. Dvs. beskrivelse af manuel behandling, undervisning og samtale (i stikordsform) Faglige refleksioner over forløbet Relevant teori Egen læring Omfang min 3 max 5 sider pr synopsis, dvs. 9-15 sider (21.600-36.000 tegn) i alt. Mindst en af opgaverne skal omhandle et forløb, der strækker sig over 8 gange eller derover. Den skriftlige del afleveres i 3 eksemplarer. Standard for opgaveskrivning følges i øvrigt. Mundtlig og praktisk del På eksamensdagen trækker eksaminanden en af de 3 afleverede opgaver. De forskellige elementer i opgaven foldes herefter ud gennem Et mundtligt oplæg. 15 minutter Et udsnit af en behandling (indeholdende både manuel behandling og instruktion i øvelser). 35 minutter En faglig diskussion. 20 minutter (Eksaminator stiller herunder spørgsmål med det formål at give et bredt indtryk af eksaminandens viden. Censor stiller spørgsmål med eksaminators sanktion.) Censor og eksaminator voterer herefter i 15 minutter. 10

Den studerende meddeles herefter den besluttede karakter efterfulgt af en faglig kritik og umiddelbare arbejdspunkter. Indstilling til eksamen For at den studerende skal kunne indstille sig til eksamen, skal den studerende have opfyldt følgende krav 80% tilstedeværelse i faget Klinisk praksis. Optælles pr. semester Afleveret alle opgaver i Klinisk praksis samt have udarbejdet og fået godkendt arbejdsbog Gennemført punktpraktikker i Klinisk praksis. 80% tilstedeværelse i de afspændingspædagogiske moduler. Opgøres samlet 80% tilstedeværelse i faget Grundøvelser Gennemført praktik i Afspændingspædagogisk ergonomi og sundhedsfremme 11