Randers Kommune. Hovedstruktur. mune

Randers Kommune Hovedstruktur 2005 Komplan mune

Kommuneplan 2005 Udgivet af Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Kort er gengivet med tilladelse fra KMS.

Kommuneplanens revision Kommuneplaner skal ifølge planloven revideres hvert fjerde år. Randers Kommune har siden den første kommuneplan i 1985 lavet fire kommuneplanrevisioner: 1989, 1993, 1997, 2001 og 2005. Kommuneplan 2005 blev vedtaget i byrådet i januar 2006, og er dermed den sidste kommuneplan i gl. Randers Kommunune. Fra 2007 består består Randers Kommune, af Randers, den vestlige del af Sønderhald, Nørhald, Purhus, en del af Mariager og en del af Langå kommuner. Indtil der er lavet en ny kommuneplan for hele den nye Randers Kommune, gælder de gamle kommuneplaner i forening. En kommuneplan styrer bl.a. arealanvendelsen. Men planen har også stor indflydelse på mange offentlige og private aktiviteter i det hele taget. Kommuneplanen koordinerer kommunens politikker på forskellige områder og danner udgangspunkt for, at kommuneplanlægningen kan blive strategisk og koordinerende for hele kommunens virke. Høringsperioder Planstrategi 2003 blev vedtaget i efteråret 2003, og var derefter i offentlig høring. struktur. Dels fastlægger hovedstrukturen den overordnede arealanvendelse; hvor skal der være erhverv, boliger eller grønne områder mv. Hovedstrukturen er inddelt efter emner. Frem for alt er det i hovedstrukturen, at principperne for kommunens planlægning tilkendegives. Bl.a. skal kommunens sektorpolitikker tage deres udgangspunkt i hovedstrukturen. Hovedstrukturen beskæftiger sig således ikke kun med fysisk planlægning. Det er også stedet, hvor pejlemærkerne for den samlede indsats udstikkes. Rammer for lokalplanlægningen, som dels indeholder en beskrivelse af den enkelte bydel og dels viser, hvad der skal ske i de enkelte bydele. Rammerne angiver grænser for hvilket indhold en lokalplan kan have. Lokalplanen vil ofte indeholde skærpede bestemmelser i forhold til lokalplanrammerne. Det kan for eksempel være mht. bebyggelsesprocent, etageareal eller bygningshøjder. Lokalplanrammerne er inddelt efter bydele. I forbindelse med lokalplanrammerne for hver bydel, er der indsat en kort beskrivelse af bydelen. I beskrivelsen bliver de vigtigste potentialer og problemer i bydelen kort behandlet. Denne Kommuneplan er udarbejdet på baggrund af planstrategien, og på baggrund af offentlighedsfasens resultater. Forslag til Kommuneplan 2005 var i offentlighed høring i perioden 4. maj - 29. juni 2005. Med venlig hilsen Michael Aastrup Jensen Borgmester Andre dokumenter Kommuneplan 2005 består af følgende hæfter: Hovedstruktur, som i brede træk beskriver planlægningen for hele kommunen. Det er dels fastlæggelse af bymønster og center- Side 3

Indhold Side 1. Kommuneplan 2005... 5 1.1 Planens hovedtræk... 6 1.2 Bosætning... 6 1.3 Byomdannelsesområder... 7 1.4 Erhverv... 7 1.5 Centerstruktur... 7 1.6 Trafik... 8 1.7 Pasning, uddannelse og ældre 8 1.8 Kultur og fritid... 8 1.9 De grønne områder... 9 1.10 Miljø og Agenda 21... 9 2. Nye boligområder... 11 2.1 Almene boliger... 14 2.2 Parcelhusområde... 14 2.3 Fornyelse af Hvidemølleområdet ved Gudenåen... 15 2.4 Andre større byomdannelsesprojekter... 15 2.5 Byfornyelsesstrategi... 17 2.6 Arealer til boligformål... 17 2.7 Plan for rækkefølgen af boligudbygning... 19 2.8 Boligprogram... 19 2.9 Lokalcenter... 20 2.10 Boligsammensætning... 20 2.11 Småbyer og landzone... 20 2.12 Langtidsskitse... 21 3. Eksisterende boligområder 23 3.1 Fornyelse af boligområder... 24 3.2 Byfornyelse og -omdannelse.. 25 3.3 Bebyggelsesprocent... 25 3.4 Fortætning... 25 3.5 Højvandsbyggelinje... 27 4. Erhverv... 29 4.1 Samarbejder... 31 4.2 Vækst i virksomhederne... 31 4.3 Arealudlæg til erhverv... 32 4.4 Støj og boliger... 35 4.5 Virksomheder med nedsivningsrisiko... 35 4.6 Erhverv og butikker... 37 4.7 Havnen... 37 5. Centerstruktur, detailhandel og privat service... 39 5.1 City... 42 5.2 Paderup... 44 5.3 Bydelscentre... 45 5.4 Mindre butikker i lokalområder 45 5.5 Butikker i erhvervsområder... 46 5.6 Særligt pladskrævende varer 46 5.7 Beregning af butiksarealer... 46 5.8 Værtshuse og restauranter... 47 6. Trafik... 49 6.1 Trafikudviklingen... 50 6.2 Trafiksikkerhed... 51 6.3 Overordnet vejnet... 53 6.4 Cykel- og gangstier... 55 6.5 Rekreative stier... 57 6.6 Kollektiv trafik... 57 6.7 Flyveplads... 57 7. Pasning, uddannelse og ældre... 59 7.1 Daginstitutioner, fritidshjem og SFO... 60 7.2 Grundskoler... 63 7.3 Uddannelse og viden... 63 7.4 Plejehjem og ældreboliger... 66 7.5 Arealudlæg til offentlige formål 68 8. Fritid, kultur og turisme... 69 8.1 Idrætsanlæg... 70 8.2 Kulturfaciliteter... 70 8.3 Nye tiltag... 71 9. De grønne områder... 73 9.1 Den grønne plan... 74 9.2 Byparker... 75 9.3 Kirkegårde... 75 9.4 Kolonihaver... 77 9.5 Idrætsarealer... 77 9.6 Andre grønne områder... 77 9.7 Skove... 77 9.8 Naturområder... 80 9.9 Landbrugsarealer af rekreativ Side interesse... 80 9.10 Grønne stier... 80 9.11 Spor i landskabet... 80 9.12 Grønne indfaldsveje til byen... 81 10. Teknik og miljø... 83 10.1 Agenda 21... 84 10.2 Varme... 84 10.3 El... 88 10.4 Vindmøller... 88 10.5 Vand... 88 10.6 Spildevand... 92 10.7 Affald og genbrug... 92 10.8 Jordforurening... 94

1 Kommuneplan 2005

Byrådet formulerede i 2004 følgende visioner for Randers Kommune. Randers er et center for vækst i Kronjylland. Byen skal derfor være attraktiv at bo, arbejde og uddanne sig i. Randers Kommune vil være præget af mangfoldighed på alle områder og af at møde folk, hvor de er. Sundhed og et udfordrende liv er bærende for alt, hvad der sker i Randers Kommune. Markante Randerssatsninger vil i de kommende år blive de fyrtårne, som gør Kronjylland kendt. Alle borgere skal opleve sig som en del af Randers Kommune. Randers Kommune vil være kendt som en dynamisk og udfordrende arbejdsplads. Som egnens største by spiller Randers en afgørende rolle for den nordlige del af Århus Amt. Det er erhvervs- og uddannelsesmulighederne, områdets natur samt byens handelsog kulturliv og bymiljø i bredeste forstand, der bestemmer udviklingen. Derfor har byrådet en række ambitiøse målsætninger for byens udvikling som bosætnings-, erhvervs- og uddannelseby. 1.1 Planens hovedtræk Kommuneplanen er et af de vigtigste redskaber til at skabe og fastholde et attraktivt bysamfund, der kan leve op til disse mål. Kommuneplan 2005 er den femte, siden byrådet vedtog den første kommuneplan for Randers i december 1985. I dag udgør netop disse politikker kernen i den strategiske udvikling. Alle tre politikker står over for en revidering, da handleplanerne stort set er opfyldte. Kommunen har endvidere formuleret politikker for turisme, integration, børn og unge samt kultur. 1.2 Bosætning Bosætningspolitikken har i en årrække været et af de højst prioriterede indsatsområder for byrådet. En hovedmålsætning er at mindske fraflytningen af børnefamilier. Der er meget, der tyder på, at vores brede bosætningspolitiske indsats er begyndt at bære frugt. Men der er fortsat en række udfordringer, hvis den gode udvikling skal fortsætte. Byrådet vil understøtte, at byggeriet som minimum fastholdes på det nuværende høje niveau, bl.a. ved at øge mulighederne for at bygge i mindre udstykninger og fordelt på flere områder. Målet er at øge boligbyggeriet til et niveau, der svarer til andre større byers. Det er samtidig vigtigt at gøre en indsats, for at de mest ensformige boligområder bliver mere levende. I områder med mange almene boliger og i nogle parcelhusområder skal der bygges nye boligtyper. F.eks. kan dele af den eksisterende boligmasse omdannes til ældreboliger, bofællesskaber, ungdomsboliger mv. Opførelse af støttet boligbyggeri tilpasses løbende de aktuelle behov. I områder med mange almene boliger skal der ikke bygges yderligere almene boliger, medmindre ganske særlige forhold taler for det enkelte projekt. I kommuneplanen fra 1997 søgte byrådet at gøre kommuneplanen robust og mindre afhængig af nye større investeringer. Man søgte i videst muligt omfang at udnytte eksisterende trafikale anlæg, skoler og andre anlæg. Kommuneplan 2001 introducerede retningslinjer for kommunens udviklingsstrategier på vigtige områder. Der var især fokus på bosætningspolitikken, uddannelsespolitikken og erhvervspolitikken. Byrådet arbejder samtidig med, hvordan der kan gøres en aktiv indsats for, at 60 ernes og 70 ernes parcelhusudstykninger tilgodeser de kommende års ændrede befolkningssammensætning, mindre husstandsstørrelser, ændrede livsstil mv. Der skal være et varieret udbud af boliger for ældre. Disse boliger skal fortrinsvis placeres i eller nær ved de centrale bydele, ved de eksisterende plejehjem og bydelscentrene.

Byrådet ønsker at øge boligarealet i og ved bykernen. 1.3 Byomdannelsesområder Siden forrige kommuneplan er der opstået mulighed for byudvikling i en lang række nye områder. Det gælder ikke mindst Randers Reb-grunden, Thor-grunden og Tøjhusparken. Dette skaber nye udfordringer og spændende muligheder for byens udvikling. Det bliver i endnu højere grad muligt at udvikle boligområder tæt på byens centrum. Det betyder også, at behovet for nye byvækstområder i byen begrænses. 1.4 Erhverv Randers står midt i en succesfuld transformation fra traditionel industriby til vækstcenter i det moderne Danmark. Deloitte Videnscenter og Vækst har for fjerde år i træk kortlagt, hvilke danske kommuner og regioner der genererer vækst. Århus har markeret sig som det amt, hvor væksten er størst. I perioden har Randers løbende forbedret sin placering; fra nr. 129 i den første kortlægning til nr. 33, nr. 18 og - i februar 2005 nr. 2 på listen over danske vækstkommuner. Undersøgelsen viser også, at Ny Randers Kommune efter sammenlægningen fortsat vil være placeret som nr. 2. Kommunen og det lokale erhvervsliv har gennem flere år arbejdet med Randers identitet og rolle i det globale samfund. Byen har en tradition for at have et stærkt erhvervsliv. For at styrke det yderligere er det nødvendigt at skabe helhedsløsninger, som både virksomhederne og kommunen kan være tilfredse med. Af den grund er der bl.a. igangsat en fælles brandingproces, hvor vi identificerer, udvikler og formidler byens styrker og potentialer. De konkurrencedygtige byer er dem, der tør gå aktivt ind i transformationsprocessen. I den globaliserede økonomi konkurrerer danske virksomheder ikke længere på traditionel produktion og arbejdskraft lene. Evnen til at integrere viden i produktion og økonomi er afgørende for vækst og udvikling. Derfor fokuserer byrådets erhvervsindsats bl.a. på vidensdeling med udgangspunkt i det konkrete projekt Videndeling Randers. Vi vil også i fremtiden prioritere og styrke de samarbejder, som kommunen indgår i: Samarbejdet med det nuværende Århus Amt og de kommende regioner Det midtjyske bysamarbejde. Udvalgte EU-projekter. Randers Erhvervs- og Udviklingsråd. Erhvervspolitiske fokusgrupper. Samarbejdet med de lokale virksomheder. Randers Havn skal fortsat være en betydende trafikhavn. I den kommende planperiode skal havnens fremtidige udviklingsmuligheder analyseres ud fra den forudsætning, at havnen skal have mulighed for at bevare og konsolidere sin rolle i det danske system af havne. Denne analyse vil være afgørende for at udvikle et fundament for at drive havnen på et forretningsmæssigt grundlag. Derudover skal de langsigtede muligheder for - og konsekvenser af - byomdannelse på dele af havnearealerne belyses. Byomdannelsesmulighederne er mest oplagte, når det gælder de inderste dele af havnen, på nordsiden og i tredje række på pieren, mens havnens udviklingsmuligheder i hovedsagen ligger på sydsiden. 1.5 Centerstruktur Et centralt princip i kommunens centerstruktur er, at dagligvareforsyningen skal fungere lokalt, mens udvalgsvarebutikker skal placeres mere centralt. Kommunen er inddelt i 3 centertyper, hvor der kan planlægges for butikker: City, Paderup aflastningcenter samt bydelscentrene. Bykernen er et af kommunens største aktiver, som det er vigtigt at tage vare på. Bykernen skal opretholdes og styrkes som kommunens naturlige hovedcenter, samtidig med, at dens arkitektoniske og historiske særpræg respekteres. I 2005 og 2006 ombygges Østervold for 30 millioner kr. I tilknytning til omlægningen gen- Side 7

nemføres et byomdannelsesprojekt for kvartererne omkring den nordlige ende af Østervold. Målsætningen er at skabe en attraktiv handelsgade med et smukt og harmonisk byrum, der knytter de centrale bydele sammen med byens østlige dele. I dag er Østervolds anvendelse som stærkt trafikeret gade en barriere for byens udvikling som handelscentrum. Paderup skal fortsat være aflastningscenter for bykernen. Den lokale serviceforsyning i boligområderne skal fastholdes og forbedres. 1.6 Trafik Det er byrådets hensigt at skabe rimelige forhold for alle trafikanter. Byrådet lægger især vægt på at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere. Beslutninger på trafikområdet skal bidrage til, at kommunen bliver smukkere, sundere og mere trafiksikker. Ud over at mindske trafikale barrierer, øge trafiksikkerheden og styrke den kollektive trafiks rolle er de indsatsområder, som byrådet prioriterer højest, en infrastrukturel helhedsplan og en ny broforbindelse over Randers Fjord. Helhedsplanen er ikke bare en trafikal plan, men et vigtigt fundament for erhvervsudvikling i Randers. En velfungerende infrastruktur er afgørende for byens vækstpotentiale. Nørhald, Randers, Rougsø og Sønderhald kommuner arbejder for at etablere en ny broforbindelse over Randers Fjord. Linjeføringen er skitseret mellem Assentoft og Tjærby. Broforbindelsen vil have betydning for hele landsdelens udviklingsmuligheder. Der udarbejdes en VVM-redegørelse med henblik på at fastlægge den mest optimale linjeføring og få finansieret anlægsprojektet. I forbindelse med arbejdet skal alle alternative linjeføringer belyses. 1.7 Pasning, uddannelse og ældre Efter kraftigt stigende børnetal i sidste halvdel af 90 erne er fødselstallet de sidste år faldet. I de kommende år forventes derfor et fortsat fald i behovet for institutionspladser. Kommuneplanen afsætter ikke nye arealer til daginstitutioner og skoler ud over de eksisterende. Da de ofte ønskes placeret centralt eller i hvert fald i den udbyggede del af byen, må institutionerne i praksis ofte opføres, hvor der fremkommer en ledig grund. Uddannelse og tilegnelse af ny viden er omdrejningspunkt for vores indsats i fremtiden. I Randers foregår videndeling hele tiden på arbejdspladserne, i hjemmene, på uddannelsesinstitutionerne samt mellem mennesker, der mødes i organisationer mv. Den store udfordring er at sætte denne videndeling i system, så Randers til fulde udnytter de fordele, der er i at dele erfaringer på kryds og tværs i samfundet. Byrådet vil arbejde for etablering af Sportscollege, Seniorforskningscenter Randers, Udviklings- og sundhedscenter Randers samt Randers Rosenpark, der alle indeholder elementer af forskning og uddannelse. Samtidig vil vi fortsætte samarbejdet med ksisterende forskningscentre som LINK og Videncenter for integration. Antallet af ældre på 70 år og derover har været faldende i den seneste planperiode og forventes at stagnere i den kommende planperiode at stagnere. Kommunen har gennemført en større modernisering og ombygning af boliger på områdecentre. Vi råder derfor over plejeboliger, der er topmoderne, hvad angår størrelse, indretning og faciliteter i øvrigt. 1.8 Kultur og fritid Som egnens største by skal Randers have et fritidsudbud, et kulturliv og et bymiljø, der henvender sig til hele områdets befolkning. Samtidig skal der være lokale tilbud såsom idrætsklubber, foreninger og forsamlingshuse i de forskellige bydele.

Byrådet ønsker mere kultur, kunst og aktiviteter i det offentlige rum. Der skal laves en samlet kulturpolitik og en masterplan for udvikling af kultur og idræt i Randers. I den kommende periode vil der blive etableret et vandkulturhus, der skal styrke midtbyen som et oplevelsessted. Vi vil arbejde for etablering af Randers Rosenpark, der i lighed med Randers Regnskov forudses at få stor betydning for Randers. Justesens Plæne er et eksempel på et grønt bynært område, der har større potentiale for at fungere som rekreativt område, end tilfældet er i dag. Derfor vil vi arbejde for flere aktiviteter på Justesens plæne for midtbyens borgere og byens gæster. 1.10 Miljø og Agenda 21 I 2004 vedtog byrådet Agenda 21-handlingsplan 2005. Den er blevet til i en dialog med borgere, erhvervsliv og foreninger, som har sat et afgørende præg på planens indhold. 1.9 De grønne områder Den væsentligste indsats er at skabe grobund for mere liv i vores eksisterende områder. Byrådet vil arbejde for, at de grønne områder bliver mere tilgængelige, får flere brugere og aktiviteter og i højere grad bliver en del af borgernes identitet. Kommunen er godt i gang med at etablere aktivitetspladser med shelters, bålplads, borde og bænke til brug for daginstitutioner, spejdere, naturvandrere m.fl. Med en målrettet informations- og uddannelsesindsats over for personale på daginstitutioner er det søgt at skabe de bedste betingelser for brugen af disse områder. Randers placering ved Gudenåen og fjorden er et vigtigt aktiv og en vigtig del af vores identitet og historie. Sammenhængen mellem byen og åen skal fremover synliggøres og forbedres. Handlingsplanen er et centralt værktøj i Randers Kommunes fremtidige arbejde med at realisere målene for en bæredygtig udvikling og får indflydelse på hele den kommunale planlægning og udvikling. Agenda 21-handlingsplanen spænder over følgende 10 indsatsområder: Affald Børn og unge Den bæredygtige by Drikkevand Erhvervsliv Miljøinformation og borgerinddragelse Miljøvenlig drift Natur Sundhed og trivsel Trafik Side 9

2 Nye boligområder

Bosætningspolitikken har i en årrække været et de højst prioriterede indsatsområder for byrådet. En særskilt hovedmålsætning er at mindske fraflytningen af børnefamilier. Der er meget, der tyder på, at denne indsats er begyndt at bære frugt. Efter en lang årrække med betydelig nettofraflytning oplevede Randers i 2004 en nettotilflytning på 225 personer. I 2004 blev der givet 157 byggetilladelser til parcelhuse. Det er det største antal i 20 år. Hovedparten af boligtilvæksten er sket i midtbyen, Over Hornbæk, Helsted, Dronningborg, Vorup og Romalt. Men der eksisterer fortsat en række udfordringer, som skal overvindes, hvis den gode udvikling skal fortsætte. Randers særlige boligsammensætning giver en række muligheder og begrænsninger. Kommunen har markant flere lejligheder end andre jyske bykommuner, og i den nordlige del af Århus Amt er Randers den eneste reelle udbyder af lejligheder. Boligmassen giver således mulighed for at håndtere en stor tilflytning af unge, der efterspørger billige lejligheder i større byer. For mange er det endog en reel mulighed at købe en lejlighed. Dette kan være med til at forklare, at Randers i en lang årrække har haft en nettotilflytning af unge. Hvad angår tæt-lave boliger, har Randers til gengæld 600-1.200 boliger færre, end hvis boligmassen lignede andre byers. Tæt-lave boliger henvender sig typisk til seniorer, der vil af med deres ejerbolig (parcelhus), og til familier, der ikke ønsker et traditionelt parcelhus. Altså ganske attraktive målgrupper. På den ene side understøtter boligmassen altså den store tilflytning af unge. Men på den anden side risikerer de samme personer at blive smidt af flyttecirklen i Randers, når de skal erhverve deres første familiebolig. De fleste unge familier ønsker en brugt familiebolig, men der er et begrænset boligudbud til de seniorer, der fx kunne finde på at sælge deres parcelhus. Nogle af disse problemer afhjælpes dog af den kommende kommunesammenlægning. Tilsammen har de øvrige kommuner, der indgår i den nye Randers Kommune fra 2007, stort set lige så mange enfamiliehuse og tæt-lave boliger som Randers. Samtidig bygges der mindst lige så mange parcelhuse og tæt-lave boliger i disse kommuner. Alt i alt tegner der sig et billede af, at de kommuner, der indgår i den nye Randers Kommune, supplerer hinanden godt. Selv om Randers oplever et stort parcelhusbyggeri, har den samlede boligudbygning i de sidste mange år kun ligget på omkring det halve af andre større byers. Det kan ikke forklares ved mindre byggeri i området, da nabokommunerne forholdsmæssigt udbygger på niveau med byer som Kolding, Vejle, Horsens og Silkeborg. Det skyldes, at boligtilvæksten i Randers stort set udelukkende er baseret på parcelhusbyggeri og - i nogen grad - private lejligheder. Sammensætningen af nybyggeriet og den lave samlede boligudbygning gør det vanskeligere at leve op til bosætningspolitikkens mål om at øge nettotilflytningen ved at mindske børnefamiliernes fraflytning. Hvis stagnationen i befolkningstallet skal stoppes, skal den nuværende boligudbygningstakt som minimum fastholdes på det nuværende niveau. Byrådet vil derfor øge mulighederne for at bygge i mindre udstykninger og fordelt på flere områder - samt skabe grobund for, at boligbyggeriet øges til et niveau, der svarer til andre større byers.

Side 13

Til enhver tid skal der - i alle områder af byen - findes et varieret udbud af boliger i et rimeligt prisleje, der tilgodeser behovene hos såvel den eksisterende befolkning som tilflyttere. Kommunens boligmasse skal tilgodese både nutidens og fremtidens krav. Det indebærer et bredt udbud af boliger, fleksibilitet i boligmarkedet mv. Boligudbuddet som helhed skal imødekomme borgernes levevis og behov i de enkelte livsfaser. Og det enkelte boligområde skal kunne fungere som ramme for hele beboernes liv. Det er på det almene boligområde, at kommunen har størst direkte indflydelse på udbygningen. Det er kommunen, der giver almene boligorganisationer lov til at bygge. Og det er muligt at stille krav til byggeriet, når det fx gælder materialeanvendelse, miljøforhold, boligstørrelse, adgangsforhold, byggeriets anskaffelsesforhold og dermed huslejeniveau. I sidste planperiode er der bygget i alt 153 almene boliger. Byrådet lægger vægt på, at de almene boliger lever op til kravene om at der bygges spredt, varieret og i mindre etaper. Det er vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at gøre de mest ensformige boligområder mere levende. Byrådet vil arbejde for at omdanne dele af den eksisterende boligmasse og indpasse nye boligtyper. For at leve op til disse overordnede målsætninger vil byrådet i den kommende planperiode arbejde for at nå følgende konkrete delmål: Boligbyggeriet skal øges. Attraktive boligområder skal prioriteres højt. Nye boliger skal bygges spredt og i mindre etaper. I det enkelte boligområde skal boligerne variere i størrelse, type og ejerform. Nybyggeri skal tage hensyn til den fordeling af boliger, der i forvejen findes i kvarteret og i kommunen som helhed. Variationen i boligsammensætningen skal opretholdes og forbedres i forbindelse med ombygning eller huludfyldning. Boligarealet i bykernen skal opretholdes eller øges. For at øge udbuddet af familieboliger skal der bygges flere boliger til de yngre seniorer, der ønsker at skifte bolig. Der skal være et bedre samspil mellem Randers Fjord, Gudenåen og byen, og nye boligmuligheder skal tænkes ind i denne sammenhæng. Arealer til boligformål skal fordeles jævnt over hele kommunen, og der skal etableres nye boligormåder. 2.1 Almene boliger I områder med mange almene boliger - og i nogle parcelhusområder - skal der bygges nye boligtyper. Fx kan dele af den eksisterende boligmasse omdannes til ældreboliger, bofællesskaber, ungdomsboliger mv. I områder, der i forvejen har mange almene boliger, skal der som udgangspunkt ikke bygges flere. Kun hvis ganske særlige forhold taler for det, kan der blive tale om yderligere udbygning - fx. hvis det konkrete byggeprojekt betyder, at boligområdet som helhed kommer til at fremstå mere attraktivt. Planlægningen af boligområder skal forbedre mulighederne for at holde eksisterende landsbyer og mindre nysamfund uden for Randers by levende. 2.2 Parcelhusområder I sidste planperiode blev der bygget 242 parcelhuse. Specielt i den sidste del af perioden har der været en markant fremgang. Parcelhusbyggeri er temmelig konjunkturfølsomt og afhænger i høj grad af de generelle økonomiske forhold i Danmark. Men det påvirkes også af lokale forhold som udbuddet af ledige grunde mv. Det er vigtigt, at vi over hele kommunen har et bredt udbud af grunde, som henvender sig til et bredt udsnit af købere. Derfor vil byrådet i den kommende planperiode satse på flere mindre udstykninger og på grunde til flere forskellige typer af huse. Bl.a. vil der

bliver lavet en udstykning specielt til træhuse i Dronningborg. 2.3 Fornyelse af Hvidemølleområdet ved Gudenåen Randers by er speciel pga. landskabet omkring fjorden og åen, som udgør en grøn kile gennem byen. Det er vigtigt at bevare naturen ved planlægning af boligområder, i særdeleshed ved Hvidemølleområdet. I dag ligger der en række virksomheder ned mod å og fjord ved Hvidemølle. Da virksomhederne i sin tid blev placeret der, var disse områder, bl.a. grundet jordbundsforholdene, ikke attraktive som fx boliggrunde. Området dækker ca. 100 hektar og afgrænses mod byen af jernbanen. Området ligger nær bykernen, Banegården og det overordnede vejnet i byen. Det benyttes i dag fortrinsvis til industri og oplagring. Langs jernbanen ligger store arealer og flere bygninger, som ikke benyttes, da driften er indskrænket væsentligt. Kommunen har opkøbt arealer i området og med kommuneplanen forhindret yderligere erhvervsudbygning. Syd og vest for området er der store rekreative arealer - ikke mindst Gudenåparken, Gudenåen og Vorup Enge. I kommuneplan 2001 blev erhvervsområdet ved Hvidemølle udlagt som byomdannelsesområde. I planlægningen af Hvidemølleområdet skal de eksisterende naturområder sikres som grønne områder, der synliggør overgangen mellem by og natur og sikrer offentlighedens adgang til disse. 2.4 Andre større byomdannelsesprojekter Randers Reb Byrådet har vedtaget to lokalplaner for hele ejendommen Randers Reb og sportspladsen for at sikre omdannelsen til et attraktivt grønt boligområde. Planerne giver mulighed for at etablere ca. 190 boliger fordelt på 4 typer af bebyggelse; etageboliger, punkthuse, byvillaer samt et karré-byggeri i form af rækkehuse og lejligheder. Det samlede bruttoetageareal for boligerne må udgøre op til 18.000 m2. Planerne sikrer, at den gamle administrationsbygning bevares, og at der i tilknytning hertil kan opføres et mindre erhvervsbyggeri. Den tidligere industribebyggelse er fjernet, 1. etape af området er bebygget, og byggemodningen af resten er ved at være tilendebragt. Randers Kommune har indgået aftaler med bygherrer til næsten al ny bebyggelse i området. Tøjhusparken Arealerne, der omfatter den gamle fragtmandshal på Toldbodgade, Metax-benzinstationen samt lystbådehavnens landarealer mellem havnen og Toldbodgade er reguleret af lokalplan nr. 305. Den giver mulighed for at opføre i alt 7 etageboligblokke i 3-4 etager med underliggende parkering - i alt 130 lejligheder. Arealet mellem blokkene udformes, så det virker som en fortsættelse af Tøjhushaven, der på denne måde forbindes til lystbådehavnen og fjorden. I forbindelse med byggeriet er der etableret et nyt havnebassin til mindre både, med forbindelse direkte til Randers Havn. På nordsiden af Toldbodgade etableres der et tilsvarende spejlbassin med forbindelse til det nye havnebassin via en eller flere rørforbindelser under Toldbodgade. Gaden løftes op i en bue for at give en brolignende effekt og tilskynde trafikanterne til forsigtighed ved passagen. De to første boligblokke syd for Toldbodgade er opført og den ene er taget i brug til beboelse. Thor-grunden Der arbejdes for tiden med planer for en ny anvendelse af bryggeriet Thors tidligere arealer i bymidten. Der er fremsat flere forslag til arealernes anvendelse, som bl.a. omfatter nye butikker. Byrådet har besluttet at gennemføre en detailhandelsundersøgelse, inden der træffes beslutning om rammerne for områdets anvendelse. Side 15

Randers Kaserne Byrådet har vedtaget en masterplan for Randers Kaserne, som skal udvikle området til en ny og meget varieret bydel. Planen indeholder retningslinjer for bevaring og genanvendelse af de fleste af kasernens eksisterende bygninger og giver mulighed for nybygning af et næsten tilsvarende etageareal. Samlet bliver der mulighed for ca. 17.500 m2 kultur, sport og fritid, ca. 6.500 m2 uddannelse og institutioner, ca. 22.000 m2 erhverv og ca. 18.000 m2 boliger. Ifølge forslaget kan ca. 5.000 m2 af erhvervsetagearealet anvendes til særlig arealkrævende detailhandel stærkt specialiseret udvalgsvarehandel i direkte tilknytning til kulturelle formål, forlystelser, fx teater og biograf, eller offentlige formål, fx idræt, klubber, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, hospitaler, klinikker eller lignende. Endelig ønsker byrådet plads til en dagligvarebutik på op til 750 m2 i området. Den nye bebyggelse skal indpasses i områdets overordnede vej- og bygningsstruktur. Der er i samarbejde med Århus Amt åbnet mulighed for adgang til kasernen fra et nyt kryds på Mariagervej overfor Lucernevej. I kasernens østlige ende etableres en grønning, der skal forbinde boligområderne syd for Ringboulevarden med det tidligere øvelsesterræn, der er udlagt til naturområde og overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. Kun meget få af kasernens bygninger er på nuværende tidspunkt ombygget efter planen. Der er ikke opført nye bygninger i området. Agco og Bombardier For begge virksomheders vedkommende arbejdes der for tiden med planer for omdannelse af overflødige dele af virksomhedernes områder til boligformål. Det drejer sig om et samlet areal på ca. 130.000 m2. Der kan ikke siges noget præcist om antallet af boliger, før områderne er afgrænset med hensyntagen til vej, jernbane og de dele af virksomhederne, som opretholdes, og der er truffet valg om boligformer. Når og hvis byrådet modtager planer for områdernes omdannelse, som byrådet kan godkende, og som falder inden for regionplanens rammer, vil byrådet fremlægge forslag til ændring af kommuneplanen, så der kan bygges boliger på arealerne. Slagteriet ved Strømmen Den gamle slagterigrund ved Strømmen ligger i dag ubebygget hen. Området er i kommuneplanen udlagt til erhvervsformål med mulighed for at etablere indtil ca 15.000 m2 erhvervs-etageareal. Heraf må 3.000 m2 langs Grenåvej være udvalgsvarehandel. Den største tilladte butiksenhed er 1.500 m2. Hovedadgangen til området skal ske fra det nye kryds ved Tronholmen på Grenåvej. Adgangen fra Strømmen langs Århusvej kan af hensyn til trafiksikkerheden kun benyttes til varetransport og meget begrænset tilkørsel til sekundære funktioner på arealet. Der må ikke etableres virksomheder, der kan true drikkevandsforsyningen i området. Kærsmindebadet Når planerne for et nyt vandkulturhus i bymidten er realiseret, tænkes arealerne omkring det nuværende Kærsmindebad ændret til en boligbebyggelse med tæt-lav karakter. Afhængigt af boligformen kan der i området etableres ca. 100 boliger i nær forbindelse med det rekreative område og evt. i kombination med fritids- og plejefaciliteter indrettet i dele af de eksisterende bygninger for Kærsmindebadet. Det kan være rækkehuse/gårdhuse (nærmest parcelhuskvarteret), tæt-lav bebyggelse, lejligheder og ældreboliger. Træhusbebyggelser I de seneste år har forvaltningen fået flere henvendelser om træhuse - specielt i forbindelse med udstykninger eller bebyggelser, som er bedre egnede til træhuse end almindelige parcelhuskvarterer, hvor træhuse let kommer til at virke fremmede. Det er planen at udlægge et eller to områder, der er specielt beregnede til træhuse, fx i Dronningborg og/eller Paderup. Udstykningerne tænkes gennemført med nordisk prægede naturtræk; med fritliggende bygninger uden

synlige skel omgivet af lysåben spredt nåletræsbeplantning og med adgangsveje i naturmaterialer (grus/sten), som det kendes fra flere steder i Norge og i Sverige. I disse områder skal der kun være adgang til at opføre huse af træmaterialer. For det ene områdes vedkommende vil der evt. blive stillet krav om arkitektoniske fællestræk i bebyggelsen. 2.5 Byfornyelsesstrategi Byrådets byfornyelsesstrategi gør brug af følgende virkemidler: Rosende omtale af godt vedligeholdte ejendomme i udvalgte kvarterer. Dette er en del af det nyligt oprettede bygningbevaringsudvalgs arbejde. Løftelse af bedømmelsen i Kommuneatlasset til en vurdering på 3 eller bedre mod aftalte forbedringer, sådan at der kan opnås lavt forrentede lån i Grundejernes Investeringsfond. Dette gælder kun for udlejningsejendomme med 6 lejemål og derover. Forhandling med ejere om at finansiere opretningsarbejder, enten via indestående på henlæggelseskonto 18-18 a eller ved egenfinansiering. Dette gælder altid i forbindelse med byfornyelse, men sådanne forhandlinger kan også tage afsæt i de under punkt 4-6 nævnte virkemidler. Indbringelse af lejen for huslejenævnet, hvor det udlejedes værdi ikke står i et rimeligt forhold til juslejen på grund af vedligeholdelsestilstanden. Påbud efter byggelovens 14 om udbedring af grelle boligmangler. Kondemnering, dvs. nedlæggelse af forbud mod beboelse i henhold til byfornyelsesloven, i boliger, hvor der er flere væsentlige mangler. 2.6 Arealer til boligformål Kommuneplanens ledige arealer til boligfor-mål samt arealer, der skal ændres til boligformål i perioden 2005-2018 fremgår af nedenstående tabel 2.1, kort 2.2 samt tabel 2.4. I alt giver regionplanen mulighed for at afsætte 230 hektar til byvækst. De søges fordelt med ca. 110 hektar til erhverv og 120 hektar til boliger. Siden sidste kommuneplanrevision er der kommet mange nye arealer i byzonen pga. eksisterende virksomheders mindre behov for arealer. Derfor er det en udfordring at udfylde disse ledige arealer og begrænse arealerne til byudvikling uden for de centrale bydele. Side 17

Tabel 2.1. Arealer til boligformål (antal boliger) i byzone. Arealer i byzone antal areal Tæthed Thorgrunden; ca. 1/3 boliger; 110 1,1 103 Postkarreen; amtsavisen; TDC 50 0,7 71 Ved Volden, områdefornyelse 10 0,2 50 AO + Niels Brocks Gade 38 0,4 95 Del af Randers Reb, lokalplan 324 120 2,9 41 Markedsgade 40 0,8 50 Enghøj, lokalplan 273 68 11,6 6 Fragtmandshallen, lokalplan 305 80 1,7 47 Danar, lokalplan 207 40 0,7 57 Perledalen, lokalplan 272 8 1,1 7 Tyvdalen, lokalplan 327 65 0,9 72 Lindelunden, lokalplan123 43 4,3 10 Zebravej, lokalplan 269 14 2,2 6 Paderup syd for storcentret 53 3,4 15 Ledavej, lokalplan 331 36 1,7 21 De aktuelle arealer i alt 775 34 653 Vestergrave (Korreborg+Vejrum) 12 0,4 30 Hornbæk (præstegården) 11 1,5 7 Kærsmindebadet 98 4,9 20 Falbe Hansen-grunden m.v. 56 2,8 20 Randers Kaserne 210 5,5 38 Paderup (syd for Lejerbo) 78 3,9 20 Tånum, div. grund 8 1,1 7 Mellemsigtede eller usikre i alt 473 20 23 bol/ha Von Hattenstræde 25 0,5 50 Randers Kloster 18 0,4 50 Citroen-grunden 16 0,1 160 Hvidemølle 1415 28,3 50 Hornbæk (dyrlægen) 8 1,2 7 AGCO (Dronningborg industries) 102 6,8 15 Bombardier 89 5,9 15 v. Dronningborg bådeleje 65 2,8 23 Bådevænget 42 2,1 20 Brotoften 25 0,5 50 Haraldsvej 5 0,7 7 Råsted Houmarksvej 5 0,7 7 Langsigtede eller usikre 1815 50 36 bol/ha Alle større grunde i byzonen 3062 104 29 bol/ha

En del af de arealer, det her er planlagt at anvende til boligformål, bliver i dag anvendt til andre formål (landbrug, tomme industrilokaler, ekstra have eller friareal, uudnyttet grund mv.). Der er nogen usikkerhed om, hvornår disse arealer er til rådighed til boligbyggeri. Det drejer sig om arealer på 50 hektar med plads til anslået 1.800 boliger. En stor del af disse boliger er placeret i Hvidemølleområdet. Rummeligheden i byzonen uden disse usikre arealer er på 56,3 hektar, hvilket svarer til anslået 1.300 boliger. Tabel 2.3. Arealer til boligformål (antal boliger) fra landzonen. Beliggenhed ca. areal boliger 5. Hornbæk Nord for Golfbanen 24,2 ha 145 Nord for Gl. Viborgvej 24,3 ha 146 12. Dronningborg Tjærbyvang syd 15,7 ha 94 14. Vorup Vorup Kær 3,4 ha 24 16. Romalt Lindholt etape 1 8,9 ha 62 17. Paderup Apollovej 8,4 ha 59 Total fra landzonen 84,9 ha 530 2.7 Plan for rækkefølgen af boligudbygning Boligområderne planlægges udbygget i den rækkefølge, der er vist nedenfor i tabel 2.4. 2.8 Boligprogram Byvækstområderne er i kommuneplanen delt i 3 grupper, der angiver en overordnet rækkefølge for arealudlæggene. Den mere detaljerede rækkefølge og tidsfølge for arealudlæggene fastsættes årligt ved revision af boligprogrammet og ved vedtagelsen af kommunens budget. I regionplanen er der for perioden 2001-2013 fastsat en samlet ramme på 230 hektar til udlæg af nye boligområder og erhvervsområder. Rammen for boligbyggeriet forudsætter, at boligområderne som gennemsnit indeholder 15 boliger pr. hektar. På grund af det relativt store parcelhusbyggeri er tætheden i byvækstområderne for tiden noget lavere. Det tilstræbes, at tæthedskravet opfyldes for de enkelte bydele hver for sig. Det tættere boligbyggeri vil derfor blive fordelt på alle de nye områder, idet Paderup som aflastningscenterområde dog stadig tildeles lidt flere boliger end de øvrige områder. Tabel 2.4 Rækkefølge for arealers udbygning til boligformåljtm 6. Vestervang og 8 Ydervang Etape Fiskergården B78 Enghøj lokalplan 273, rest 1 Fiskergården B79 ingen lokalplan, ikke byggemodnet 2 Helsted v. Svejstrupvej V55 ingen lokalplan, ikke byggemodnet 3 12. Dronningborg Rahrseje B82 lokalplan 272, rest 1 Rahrseje B105 ingen lokalplan, ikke byggemodnet 2 16. Romalt Christianelund B53 lokalplan 123, rest 1 Lindholt vest B62 ingen lokalplan, ikke byggemodnet 2 Lindholt øst B99 ingen lokalplan, ikke byggemodnet 3 18. Haslund og 19. Sdr. Borup Haslund Klostervej BE43 ingen lokalplan, ikke byggemodnet 1 Haslund V1 ingen lokalplan, ikke byggemodnet 2 Sdr. Borup BE50 ingen lokalplan, ikke byggemodnet 3 Side 19

Ifølge kommunens boligprogram forventes der at blive bygget knap 1.650 boliger i perioden 2005-2018, hvilket svarer til 140 boliger pr. år. Som nævnt knytter der sig nogen usikkerhed til 50 hektar i byzonen, og arealet i landsbyerne bliver formodentlig heller ikke opbrugt inden for tidsrammen. Fraregnes de usikre arealer og landzonearealerne er der plads til et årligt byggeri på ca. 105 boliger, hvilket er lavere end det forventede byggeri. Men hvis blot en mindre del af de usikre arealer frigøres til bebyggelse, er der tilstrækkeligt rum til det forventede byggeri, Tabel 2.2 viser en vejledende rummelighed for de enkelte områder beregnet efter et skønnet fradrag for fælles friarealer. 2.9 Lokalcenter I regionplanen er Råsted udpeget som lokalcenter. Selvom byen har mistet sin dagligvareforsyning, opretholdes der fortsat en skole (Rytterskolen). I rammerne for Råsted er det nærmere angivet, hvorledes byen kan blive mere attraktiv, bl.a. med forbedringer af forholdene omkring landevejen. Endvidere ønsker byrådet, at der skal være fokus på boforholdenes betydning for integrationen af udlændinge i kommunen. Der skal arbejdes for en alsidig, frivilligt baseret beboersammensætning i kommunens boligområder og for tilbud om boliger i de områder, hvor der oprettes sproggrupper i daginstitutioner og folkeskoler. 2.11 Småbyer og landzone En meget stor del af befolkningen i Randers Kommune bor i dag i byen, men der er stadig knap 5.000 borgere, der bor uden for. Ved kommunesammenlægningen ændrer dette billede sig. Allerede i dag er der et naturligt samspil mellem Randers og nabokommunerne. Byer, landsbyer og landområder udgør reelt ét lokalsamfund, hvor borgerne i praksis lever på tværs af kommunegrænserne. Byrådet vil i den kommende planperiode sætte fokus på udviklingen af de mindre byer. De mindre bysamfund spiller en vigtig rolle, når det handler om at sikre bredden i kommunens boligudbud. Udviklingen i småbyerne skal tage hensyn til deres særegenhed og struktur. Råsteds lokalcenterstatus opretholdes i denne kommuneplan. 2.10 Boligsammensætning I de nye boligområder tilstræbes en blandet boligsammensætning med hensyn til ejerform og bygningstyper. Mange af de ældre byområder i Randers er meget varierede, både med hensyn til ejerform og bygningstyper. I modsætning hertil er især parcelhusområderne fra 60 erne og enkelte etageboligområder ensartede. De seneste års byggeri viser en større variation, idet parcelhusene dog er på vej frem. Det er byrådets generelle opfattelse, at der er fordele ved blandede boligformer - især hvis områder udbygges over længere tid. Byrådet vil aktivt støtte eksperimenter med nye boligformer samt miljø- og trafikforbedringer på boligområdet. Borup, Bjergby, Lem, Gimming, Romalt, Tjærby, Ølst, Sdr. Borup, Tebbestrup, Tebbestrupkær og Tånum kan optage et begrænset boligbyggeri. I disse landsbyer er der grunde, som kan bebygges uden væsentlige omkostninger til byggemodning. Endvidere kan der etableres virksomheder, der er forenelige med den landbrugsmæssige drift og med landsbyen som boligområde. I disse landsbyer har byrådet kompetencen til at give zonetilladelser. Boligvæksten skal ske inden for rammerne af allerede foretagne investeringer i veje, spildevandsanlæg mv. Boligbyggeriet i den enkelte landsby må ifølge regionplanen for Århus Amt højest udgøre 10 boliger på 4 år. Kommuneplanen fastsætter en ramme til byggeri på 83 boliger tilsammen i landsbyerne i perioden 2005-2018. Regionplanen for Århus Amt giver ikke mulighed for at udlægge jordbrugsparceller i Randers Kommune. Hvis der viser sig interesse,

vil Randers Kommune arbejde for at etablere en eller flere mindre parceller med adgang til mindre landbrugsarealer, der således kan forpagtes. I Tebbestrup og Tånum er der plads til at etablere parceller af denne type. 2.12 Langtidsskitse De arealer, der interessante i forhold til byvækst efter 2018, er vist på kort 2.4. Der er ikke taget stilling til den nøjagtige placering eller størrelse af de pågældende byvækstarealer - med undtagelse af arealet ved Randers Nørreskov, som indtil videre holdes uden for skovrejsningsområdet. Se også kapitel 9.7. Side 21

3 Eksisterende boligområder

Langt størstedelen af befolkningen i Randers vil ved planperiodens slutning bo i de boligområder, der kendes i dag. Det er byrådets hensigt at forbedre de eksisterende boligområder i overensstemmelse med målsætningerne beskrevet i kapitel 2. Byrådet ønsker at øge boligarealet i og i umiddelbar tilknytning til bykernen, mens kontorareaalet til gengæld kan reduceres. Hvis en virksomhed flytter og ikke kan afhænde lokaler til en ny virksomhed, skal det - hvis lokalerne er egnede til det - være muligt at bruge dem til boligformål eller ikke særligt trafikskabende serviceformål. Denne udvikling forventes især at finde sted i strøgområdets nordvestlige udkant. Her er ejendomsstrukturen specielt fintmasket, og kvarteret er velegnet til boliger for ældre og studerende. Etagerne over stueetagen bør sikres til boligformål i mindst samme omfang som i dag. Kommunen vil være tilbageholdende med at nedlægge velegnede boliger. Hvis flere lejligheder ønskes lagt sammen til en boligenhed på over 175 m2, foretager bygningsmyndigheden en særlig vurdering af de eksisterende lejligheder. Sammenlægning kan kun finde sted, hvis det er nødvendigt for at opnå en tidssvarende bolig. Romalt har i en årrække været et af kommunens væsentligste byudviklingsområder. Ligesom i nye boligområder tilstræbes her den bedst mulige lokale serviceforsyning, herunder daginstitutioner og betjening med kollektiv trafik. Byrådet vil undersøge om den eksisterende dagligvareforsyning i området er tilstrækkelig og hensigtsmæssig. Adgangen til grønne områder betyder meget for oplevelsen af et nærområde som et godt sted at bo. Det skal derfor have en høj prioritet i den fysiske planlægning. I de eksisterende boligområder skal der gennem byfornyelse, ved ombygning og ved huludfyldning tilstræbes eller opretholdes en varieret boligsammensætning, der imødegår fremtidens boligbehov. Kommunale ældreboliger skal så vidt muligt placeres tæt på bycentrum eller ved bydelscentrene. 3.1 Fornyelse af boligområder I takt med at befolkningens sammensætning ændres, er der behov for at tilpasse parcelhusområderne til fremtidens behov, hvis ikke nogle af dem skal forfalde. Flere steder i landet er der igangværende forsøg, der skal vise, hvordan parcelhusområder kan ændres. Byrådet har løbende fokus på denne problematik, ikke bare i boligpolitikken, men også i den fysiske planlægning. Kommunen vil arbejde for, at der opføres nye boliger på ledige arealer, og at overflødige kontorlokaler indrettes til boligformål. Byrådet har fokus på Nordbyen og Nordbyprojektet, der skaber en positiv udvikling i området. Beskæftigelsesmulighederne er et centralt element. Der er skabt rammer for uformelle netværk blandt beboerne, fx i form af biblioteksfaciliteter, social service samt være- og aktivitetssteder for familier. Projektet Skolen, kirken, kroen og købmanden, der omfatter etablering af nyt torv og nært samarbejde mellem aktørerne i området, skal ses i samspil med Nordbyprojektet. Byrådet er især interesseret i, hvordan der kan gøres en aktiv indsats for at 60 ernes og 70 ernes parcelhusudstykninger tilgodeser de kommende års ændrede befolkningssammensætning, mindre husstandsstørrelser, ændrede livsstil mv. Til de vigtige problemstillinger hører fysiske aspekter som områdernes fremtræden, muligheder for fortætning, udstykning mv. Da grundejerforholdene i disse områder i sagens natur er komplekse, handler tiltagene ikke blot om traditionelle planlægningsaspekter. De handler i lige så høj grad om rådgivning, information og samarbejde med lokale interessenter.

3.2 Byfornyelse og -omdannelse I de senere år har kommunen gennemført bevarende byfornyelse flere steder. Det er byrådets hensigt fortsat at arbejde for en byfornyelse. Behovet for byfornyelse er stort i kommunen, men de økonomiske muligheder er begrænsede. Efterhånden som planlagt og igangsat byfornyelse afsluttes, skal der i højere grad fokuseres på forebyggende indsats i boligkvarterer, der endnu har en rimelig høj bygningsmæssig standard, men hvor kvarteret som helhed har mangler. Boligforbedring skal først og fremmest foretages i enkelte ejendomme - den såkaldte kapitel 3 - byfornyelse. Byfornyelse i Randers Kommune tilrettelægges, så den i videst muligt omfang stimulerer en (privat) selvfornyelse i områderne. Som udgangspunkt er kommunen ikke tilbøjelig til at byforny, hvis der ikke også gøres privat indsats. Ved valget mellem istandsættelse og nybyggeri skal alle omkostninger - også de offentlige tilskud - medregnes. Som hovedregel foretrækkes istandsættelse, hvis forholdet mellem pris og kvalitet er gunstigere end ved nybyggeri. Byfornyelsesindsatsen skal tilsigte variation i størrelse, type og ejerformer og tage hensyn til den fordeling af boliger, der i forvejen findes i kvarteret og i kommunen. Der lægges vægt på, at boligområderne udgør rammen om hele beboernes liv. Byfornyelsesindsatsen skal så vidt muligt indrage borgere og beboere i områderne. De gældende rækkefølgebestemmelser for byfornyelse er fra kommuneplanen 1985. Strategien for byfornyelse og rækkefølgebestemmelserne er under revision. Som et led i bevaringsindsatsen udgav Randers Kommune i 2001 et Kommuneatlas, der omfatter en sammenfattende kvalitetsvurdering af bymiljøer og enkelte bygninger. Atlasset omfatter bl.a. en vurdering af alle bygninger, der er opført før 1940. Det bruges i første række som et redskab for lokalplanlægningen og den konkrete sagsbehandling. Der tages særligt hensyn til bygninger, der er registreret med bevaringsværdi på 1-4 i kommuneatlasset. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger. Bygningsændringer på bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1 til 4 må ikke foretages uden godkendelse. 3.3 Bebyggelsesprocent I områder med åben og lav boligbebyggelse fastsættes bebyggelsesprocenten til 30, i stedet for de i bygningsreglementet angivne 25. I de senere år har man udstykket mindre grunde og bygget tættere. Samtidig ansøges jævnligt om dispensation fra bebyggelsesprocenten på 25. På den baggrund er det hensigtsmæssigt at tillade en lidt højere udnyttelse af de åbne boligområder. For ejendomme, der anvendes helt eller delvist til erhverv, kan bebyggelsesprocenten hæves til 40, hvis det kan ske uden at tilsidesætte hensynet til de omkringboende. 3.4 Fortætning I områder med åben og lav boligbebyggelse, som i kommuneplanens rammer udpeges til det, kan bygge- og udstykningsmuligheder forøges efter en samlet plan. Fortætningen må ikke afgørende ændre kvarterets præg af åben og lav bebyggelse. Derfor skal fortætningen holdes inden for en bebyggelsesprocent på 30, ligesom grundstørrelserne i området ikke må komme under 500 m2 i gennemsnit. Kort 3.1 viser, hvor fortætning kan komme på tale. Meget spredt bebyggelse giver et dårligt underlag for butikker, institutions- og serviceforsyning samt kollektiv trafik. I de ældre områder er folketallet tilmed faldende. Side 25

Derfor er byrådet interesseret i fortætning, dvs. yderligere udstykning og bebyggelse i kvarterer, hvor det ud fra en helhedsbetragtning er forsvarligt. Dette forudsætter først og fremmest, at de berørte grundejere selv er interesserede, og at fortætningen sker efter en samlet plan for mindst en karré - og på initiativ fra grundejerne. Byrådet vil lægge vægt på, om planen kan opnå bred tilslutning i det pågældende område. 3.5 Højvandsbyggelinje Specielt området omkring Tøjhushavekvartet har tidligere været udsat for oversvømmelser. Derfor blev der i forbindelse med kvarterløftet lavet en oversvømmelsessikring af Tøjhushavekvarteret. Efter en af oversvømmelserne ved fjorden besluttede byrådet at sætte krav til gulvhøjdens kote i ny bebyggelse. I områder med lavt terræn omkring Gudenåen og fjorden er det derfor forbudt at opføre bebyggelse, hvor gulvet i stueetagen ligger under kote 2,5. Teknologirådet udgav i 2004 en rapport om forventelige vandstandsstigninger som følge af den globale opvarmning. Prognoserne er usikre, men klimaeksperter vurderer, at der kan være tale om en stigning på omkring halv meter over de næste 100 år. En sådan stigning vil med sikkerhed komme til at påvirke Randers, både hvad angår natur, landbrug boliger og tekniske anlæg. Derfor vil kommunen søge at afdække, hvorledes man mest hensigtsmæssig kan imødegå konsekvenserne af en vandstandsstigning i den størrelsesorden. KORT 3.2 HØJVANDSBYGGELINIE Lavtliggende områder, som kan blive oversvømmet af fjorden og Gudenåen Side 27