Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk
Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst målstyring igen og igen på udfordringer med frontlinjemedarbejderne?
Teoretisk inspirerede bud på 1. Frontlinjemedarbejdernes funktioner i velfærdsstaten 2. udfordringer for disse funktioner 3. løsninger
Lærere Pædagoger Socialrådgivere Sygeplejersker Velfærdsstatens frontlinjemedarbejdere
1. BUD PÅ FRONTLINJEMEDARBEJDERNES FUNKTIONER I VELFÆRDSSTATEN
Modstridende opgaver Systemlogik Magt Bureaukratisk legitimitet: Demokratisk legitimitet går via folketing Livsverdenslogik Mening Alles deltagelse i afsøgning af hvad der er gode løsninger på fælles problemer hvad der er det moralsk rigtige at gøre hvilke handlinger, der bedst udtrykker en fælles søgen efter det gode liv
Reproduktionslogikker System Hvordan fastholdes det bureaukratiske beslutningssystem? Hvordan sikres, at frontlinjen kun handler på baggrund af de principper og de regler, folketinget har besluttet? Livsverden Hvordan inddrages flere i at finde gode løsninger på fælles problemer? Hvordan reproduceres moralske normer? Hvordan reproduceres mulighedsbetingelserne for at realisere et godt liv?
Frontlinjefunktioner Mulighed for systematisk understøtning af livsverdensfunktioner der tidligere var overladt til familie og civilsamfund (religion, bevægelser) Normativ dannelse af de næste generationer Sikre at de har demokratiske dyder såsom evnen til at reflektere over umiddelbare ønsker og indskydelser (autonomi) og grundlæggende respekt for og solidaritet med andre
Anerkendelsesfunktioner Autonomi, respekt og solidaritet formes via anerkendelse herunder forventninger, systematisk støtte, udfordringer, kritiske spørgsmål For at borgerne kan handlepå værdifulde måder og kan værepå måder, der udtrykker menneskelig værdighed, er der brug for understøttelse af en art frontlinjemedarbejdere kan udøve mere systematisk end civilsamfund og marked
Der skal vælges mellem handlingsfunktioner 1. Omsorg for borgeren -uafhængigt af hvad personen har gjort. Fordi borgeren som menneskehar krav på understøttelse af at kunne leve et værdigt liv 2. Understøttelse af, at borgeren bliver en demokratisk medborger med respekt for andre og med refleksive egenskaber 3. Understøttelse af borgeren som arbejdsmedborger, der skal kunne udøve funktioner, der kan komme andre til gavn
Dømmekraft Frontlinjemedarbejderne må nødvendigvis tilskrives en vis diskretion i forhold til at vurdere, hvad der skal gøre i den enkelte sag Der skal udøves dømmekraft i forhold til hvilke logikker, der skal vægtes i den givne situation
PASSER DET?
Passer det kun for bestemte professioner? Lærere Pædagoger Socialrådgivere Sygeplejersker Læger Politifolk Sundhedsplejersker Ældreplejere
2. BUD PÅ UDFORDRINGER
Paradoksale krydspres fra livsverdenslogikker og systemlogikker System Hvordan sikre at demokratiske beslutninger om at agere inden for et bestemt budget overholdes Hvordan kan output produceres mest effektivt? Livsverden Hvordan sikres at de bedste løsninger udnyttes? den normative reproduktion? mulighedsbetingelserne for at kunne leve gode liv? Hvordan kan relationer, der understøtter borgernes autonome og kommunikative bidrag til ovenstående sikres?
Livsverdenslogikker overfor systemlogikker Demokrati som system Hvordan understøtter bureaukratiet den materielle reproduktion? Hvordan understøttes formningen af nye arbejdere? Uddannelse og opkvalificering Hvordan understøttes, at arbejderne arbejder? Overholder regler og normer Holdes sunde og raske Demokrati som livsform Hvordan sikres, at systemlogikker ikke kolonialiserer livsverdenslogikker? Hvordan sikres respekt og lydhørhed overfor borgere, hvis arbejdsmæssige værdi ikke er åbenlys?
Trivsel som illustration på afgrunde mellem forståelseshorisonter Systems forståelseshorisont Børnehave og skole øger børnenes trivsel, hvis de nærmere bestemte akademiske målsætninger nås Livsverden forståelseshorisont Børn trives, når de har mulighed for at udfolde og udvikle sig på mangfoldige måder, og når de bliver set og mødt med omsorg som de særlige individer, de er
Systemlogikkens forsøg på legitimering af målstyring Legitimitetsforsøg 1: Vi ændrer ikke på de offentlige værdier, vi forsøger bare at gøre tingene mere effektivt Legitimitetsforsøg 2: Feticheringaf kvantificerede outputmålinger og sammenligninger Det naturlige og uomgængelige omdrejningspunkt Logikkerne taler ikke til frontlinjepersonalets selvforståelse
Hvem er jeg nu? Frontlinjemedarbejdere uddannes i professionsetikog vælger uddannelse for at arbejde med mennesker Demokratiske og humanistiske målsætninger udfasesi beskrivelserne af deres arbejdsfunktioner Medarbejderne udfordres i forhold til at kunne anerkende sig selv for det de gør På baggrund af deres etik og borgermøder er medarbejderne utrygge ved om udfasningen er samfundsmæssigt gavnlig
Dysfunktioner afføder nye justeringer, som afføder Målstyringsprogrammer støder på udfordringer i mødet med frontlinjearbejderne pga. Identitetskonflikterne Identitetskonflikterne skal forstås, hvis vi skal forstå ledelsesudfordringerne
Påstand Frontlinjemedarbejderne repræsenterer ikke bare egeninteresser og blødsødenhed, men væsentlige demokratiske og humanistiske værdier, som må supplere bestræbelserne på at forme nyttige arbejdsborgere, sikre materiel reproduktion og nå budgetmål Deres svære afvejninger kan blive til paradoksale og tragiske valg i mødet med systemlogikker
MANGLER DER NOGET I ANALYSEN?
3. BUD PÅ LØSNINGER
Kommunikation og anerkendelse 1. Medarbejderne er ofte selv usikre på hvilke normer og værdier, de i givne situationer bør afveje. De har brug for horisontale rum for sparing 2. Der er dernæst brug for åben kommunikation med ledelse og kommune om dilemmaer og krydspres 3. Hvis fronten inden for loven presses til at nedtone demokratiske og humanistiske normer, så bør kommune og ledelse eksplicit tage ansvaret og turde møde borgerne i dialog herom
Afsløring af dysfunktioner og sikring af legitimitet Top kanhave interesse i at afsløre dysfunktioner og burde have interesse i vertikal kommunikation hele vejen i systemet Hvis lavere led (herunder borgere) får indflydelse på, hvem der ansættes som mellemledere, kan dialogen opad understøttes
EN NYTTIG ANALYSE?