Nordisk Whiplash-konference, Herlev d. 22. april 2010 Hvad koster whiplashskader det danske samfund? professor Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Hvor mange? (måske) 6.000 8.000 tilfælde per år Det er vanskeligt at angive hvor mange personer, der indenfor en nærmere angiven tidsperiode får symptomer, der kan sættes i relation til et såkaldt piskesmæld. Ikke alene er der forskellige opfattelser af, hvordan begrebet piskesmæld skal afgrænses, men også forekomsten af symptomer påvirkes af, hvordan en undersøgelse eller udredning er foretaget, og hvordan personerne eller patienterne er udvalgt. Generelt er talmaterialet behæftet med nogen usikkerhed. 5-6000 personer henvender sig hvert år på skadestue med nakkesmerter efter en trafikulykke, hvor to biler er stødt sammen. det er usikkert hvor mange patienter med whiplash-relaterede symptomer, der ikke henvender sig på skadestue, men primært kontakter egen læge det er usikkert hvor mange personer, der har akut udløste nakkesmerter efter et accelerations/decelerationstraume af anden årsag end trafikulykke-relateret, og hvor mange af disse der kontakter en læge. Kilde: Redegørelse om whiplash, 2000, Sundhedsstyrelsen
(Skadestue)-statistik 2008: 6.838 skadestuekontakter m. aktionsdiagnosen DS134 2009: 6.966 skadestuekontakter m. aktionsdiagnosen DS134 kilde: Sundhedsstyrelsens DRG-kontor 2008: ca. 11.000 skadestuekontakter efter trafikuheld m. skade på strube, nakke kilde: Statens Institut for Folkesundhed 2009: 5.053 trafikuheld m. personskader Kilde: Vejdirektoratet Per måned
Kilde: Dataportalen, Den sociale Ankestyrelse 400 350 300 250 200 150 13.710 nytilkendelser i 1998 129 275 Nytilkendte førtidspensioner for piskesmæld 1998-2009 293 277 335 220 251 217 162 140 16.616 nytilkendelser i 2008 189 195 100 50 0 1998 1 1999 2 2000 3 2001 4 2002 5 2003 6 2004 7 2005 8 2006 9 2007 10 2008 11 2009 12
1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 Afsluttede P-sager m. diagnosen piskesmæld 1997-2008 ca. 25% af alle 1.639 P-sager 1.102 1.407 1.031 1.289 1.424 1.287 1.419 1.557 1.451 1.398 1.284 800 600 400 200 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Kilde: P-sags-statistikken, Arbejdsskadestyrelsen
Cost-of-illness analyser (de samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: fx. tobak, alkohol, whiplash) Tankegang Hvad er de direkte omkostninger? Behandling, medicin, rehabilitering, materielle skader m.m. Indirekte omkostninger ( arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser ) følge af sygefravær, invaliditet og (præmatur) død Anskuet ud fra et samfundsøkonomisk synsvinkel - i modsætning til en kasse-økonomisk synsvinkel
Cost-of-illness: Problemets størrelse målt ved de de samfundsøkonomiske omkostninger ved skadevolderen eller sygdommen - (absolut maksimale) besparelser hvis skadevolderen helt eller delvist elimineres - beskæftiger sig IKKE med metoder og effekt af mulige interventioner
Forskellen mellem kasseøkonomi og samfundsøkonomi 1. Førtidspension er en udgift for de offentlige kasser men gør ikke samfundet mere eller mindre velstående omfordeling mellem syg og rask ud fra samme logik skal forsikringserstatninger heller ikke medregnes 2. Produktionstab fordi personer bliver uarbejdsdygtige samfundet mister produktionsværdi, bliver mindre velstående dette er det samfundsøkonomiske tab 3. Skal kun medregne produktionstabet det realøkonomiske det vil være dobbeltregning at medtage både førtidspensionen/forsik.erstatninger OG produktionstabet
Data 1. Hvor mange har eller får sygdommen? Prævalens og/eller incidens epidemiologiske data Ætiologisk fraktion/population attributabel fraction, hvis der ses på en skadevolder 2. Forbrug af sundheds-og socialydelser m.m mængde per patient i et relevant behandlingsforløb 3. Produktions-relaterede begivenheder Sygefravær, førtidspensionerede, præ-mature dødsfald 4. Enhederpriser/omkostninger for ydelser, arbejdsløn m.m. Forventet erhvervsindkomst, hvis ikke invalideret, præmatur død Opgørelsesår: behandling, invaliditet, død osv.. Forventet normal erhvervsophør
Teori Primært human capital et menneske anskues analogt med fysisk kapital indtjening er lig med erhvervsindkomsten som antage lig med værdien af marginalproduktet fra arbejdskraften værdien af liv og lemmer bliver således vurderet ud fra (den mistede) erhvervsindkomst meget snæver (og principielt meget betænkelig) fremgangsmåde.
kr 7.750.000,00 kr 7.250.000,00 kr 6.750.000,00 kr 6.250.000,00 kr 5.750.000,00 kr 5.250.000,00 kr 4.750.000,00 kr 4.250.000,00 kr 3.750.000,00 kr 3.250.000,00 kr 2.750.000,00 kr 2.250.000,00 kr 1.750.000,00 kr 1.250.000,00 kr 750.000,00 kr 250.000,00 Nutidsværdi, NPV, af indkomst for alder 24-63 år 1 NPV, 5% NPV 3% 24 år gammel ved førtidspensionering på grund af piskesmæld, nutidsværdien af indkomst på kr. 300.000 per år frem til 63 år 24 år...63 år
Arbejdsskadestyrelsen, statistik over private forespørgsler, 2002-2008
Indkomsttab Considering the average estimated earnings effect among persons with positive earnings it is evident that there is an immediate earnings loss for compensated men of some 30%, but the loss reduces to 16% after five years. ( compensated : har modtaget erstatning, jfr. P.sager). For women the picture is different. Here the immediate drop is 50%, but it reduces to about 6% five years after the collision. For non-compensated men and women the data suggest no average earnings loss at all horizons. Kilde:
Omkostninger til sygehusbehandling. DRGværdier. Millioner kr. og procentfordeling 1,9; 12% 7,1; 44% 7; 44% Ambulant Skadestue Indlagt
Produktionstab 1. 809 mio. kroner (baseret på antal tilkendte førtidspensioner) 2. 1.634 mio. kroner (nedsat erhvervsevne/nedsat indtjening) nok overvurderet i denne beregning, hvor der er antaget en nedsat indtjening på 25%. Et mere realistisk tal ville nok være 15%, jfr. AKF-undersøgelsen. 980 mio. kr.
Samfundsøkonomiske omkostninger ved piskesmæld, 2008 1. Direkte omkostninger sygehusomkostninger... 16 mio. kr almen læge...? fysioterapi/rehabilitering...? kommunale arbejdsmarkedsforanstalt...? personligt afholdte omkostninger, fx.fys.? I alt 1... 2.475 mio. kr I alt 2... 1.805 mio. kr (I alt, konventionel beregning 825 mio. kr.) 2. Indirekte omkostninger mistet produktion... 809 mio. kr nedsat erhvervsevne, 25%... 1.634 mio. kr nedsat erhvervseven, 15%... 980 3. Nedsat livskvalitet/funktionsevne...?
%-fordeling af de samfundsmæssige omkostninger for 12 sygdomsgrupper (1992=140 mia kr.; fremregnet til 2009:198 mia. kr.) Ikke specificerbart 2% 8% Muskel-og skeletsygdomme 15% 13% Hjerte-kar sygdomme 11% Kræft whiplash udgør en relativt beskeden del af de samlede samfundsmæssige omkostninger 2% 2% Nerve-og sanseorg. 5% Psykiske lidelser 21% 2% 5% Luftvejssygdomme 9% Ulykker 5% Fordøjelsesorganer Kilde: NASTRA-undersøgelsen, 1994
Svensk undersøgelse, 2000-tal sv. kr. 9,3 mio. indbyggere vs. Danmark 5,5: nedskaleret til Danmark 4.200*0,59 = 2,4 mia. sv. kr = 1,8 mia. danske kroner Kilde: Whiplash-kommissionen, Sverige
Hvad kan cost-of-illness studier bruges til? Ikke ret meget! Ikke ressource-allokering: kræver oplysning om effekt af en påtænkt intervention Forskningsprioritering (viser noget om tyngde ) Opmærksomhedsskaber ( nej, er det virkelig..så meget.. ) Sammenfatter dog megen nyttig information (incidens/prævalens/ressourcebeslaglæggelse) Hvis data for flere år: udviklingstendenser