International Best practice for mobil- og bredbåndsdækning

International Best practice for mobil- og bredbåndsdækning Netplan A/S September 2015 Denne rapport er udarbejdet af Netplan A/S for Region Sjælland. Holdninger og synspunkter i rapporten er udtryk for konsulenternes holdning, og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med regionens holdninger. September 2015 Side 1

Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Metode og analysen... 3 1.2 Markedsmodeller... 4 1.3 Strukturel separation... 6 1.4 Identifikation af interessenter... 7 1.5 Mobilt bredbånd kontra kablet infrastruktur... 7 1.6 Andre forhold som påvirker bredbåndsudviklingen i EU... 8 2 Hvilke konstruktioner af samarbejder er der gennemført på mobil- og bredbåndsområdet?... 9 2.1 SVERIGE... 9 2.2 ENGLAND... 12 2.2.1 Openreach modellens omfang og betydning... 12 2.2.2 Løser Openreach modellen dækningen i tynd befolkede områder?... 13 2.3 HOLLAND... 14 3 Hvilke finansieringsmodeller har været anvendt?... 14 3.1 SVERIGE... 14 3.2 ENGLAND... 15 3.3 HOLLAND... 16 4 Hvilke OPP/OPS modeller er taget i anvendelse til udbredelse af dækning?... 16 4.1 SVERIGE... 16 4.2 ENGLAND... 17 4.3 HOLLAND... 18 4.4 Konklusioner i forhold til OPP/OPS samarbejder... 18 5 Hvilke lokale eller regionale initiativer kan vurderes som værende succesfulde på området?... 20 5.1 Karakteristika ved førende lande... 22 5.2 Den svenske model i Danmark... 22 6 Initiativer... 23 6.1 Kortlægning... 23 6.2 Koordination af anlægsarbejder... 24 6.3 Borgergrupper... 24 6.4 Samarbejde med branchen... 24 6.5 Samarbejde med udlandet og EU... 25 6.6 Intelligente indkøb... 25 6.7 Informationskampagner... 25 6.8 Påvirkning og udnyttelse af regler og lovgivning... 26 6.9 Det regionale bredbåndsinitiativ... 26 7 Kilder... 27 September 2015 Side 2

1 Baggrund Denne rapport er udarbejdet på baggrund af Region Sjællands opgaveformulering af 1. juli 2015 om gennemførelse af en analyse af international best practice på området for mobil- og bredbåndsdækning. Regionen søger at afdække forholdene i 2-3 lande med henblik på at opstille konkrete anbefalinger af tværgående projekter og implementering i Danmark. Analysen er baseret på teleudviklingen i tre lande: Sverige, England og Holland. Disse tre lande har alle gennemført betydelige ændringer i såvel politiske som forretningsmæssige tiltag i telesektoren, tiltag som har betydet, at udviklingen i telesektoren i disse lande i høj grad fremmer udrulning af bredbånd på både fastnet og mobilnetværk. I analysen behandles 4 hovedspørgsmål i forhold til disse landes telemarked og teleinfrastruktur: 1. Hvilke konstruktioner af samarbejder er der gennemført på mobil- og bredbåndsområdet? 2. Hvilke finansieringsmodeller har været anvendt? 3. Hvilke OPP/OPS modeller er taget i anvendelse til udbredelse af dækning? 4. Hvilke lokale eller regionale initiativer kan vurderes som værende succesfulde på området? 1.1 Metode og analysen Analysen er gennemført ved hjælp af dokumenterede beskrivelser fra de udvalgte lande (se kildelisten). Hvert af de fire spørgsmål er besvaret for de udvalgte lande, og der drages ud fra besvarelsen paralleller mellem landene i forhold til danske forhold. De konklusioner og findings, der derved opstår, er sammenfattet i en samlet anbefaling. I beskrivelsen af de svenske forhold, er der primært taget udgangspunkt i projektet Bredbånd Gotland. Dette initiativ har været, og er fortsat, en væsentlig motor for den svenske udvikling, og projektets strategier anvendes andre steder i Sverige. Gotland modellen er desuden valgt, fordi Gotland regionen sammenligningsmæssigt ligger forholdsvis tæt på Region Sjælland. Det svenske initiativ Stadsnät bygger i øvrigt på principperne udviklet i Bredbånd Gotland. I England er der, som i Sverige, en række mindre lokale initiativer, som alle bygger på den nationale engelske udvikling. De lokale engelske initiativer er ikke i fokus i denne analyse, da langt den mest effektfulde ændring i det engelske marked er opstået med oprettelsen af og i kølvandet på Openreach initiativet (udskillelsen af British Telecoms fysiske infrastruktur i et separat neutralt selskab). Der er derfor taget udgangspunkt i Openreach initiativet i forhold til sammenligningen. I Holland minder bredbåndssituationen meget om den danske. Udgangspunktet er, at der opretholdes et frit og åbent marked for teleselskaberne, med fokus på lige adgang og netværksneutralitet. Det hollandske selskab HSLnet har skabt et September 2015 Side 3

cooperativt net, i stil med svenske Stadsnät, men med en finansieringsmodel, der bygger på obligationsfinansiering med bredbåndskunderne som indskydere. HSLNet modellen indgår primært i besvarelsen af analysens finansieringsspørgsmål. 1.2 Markedsmodeller Det danske telemarked var frem til liberaliseringen i starten af 1980'erne et monopol, drevet af regionale teleselskaber. I Region Sjælland havde KTAS (Kjøbenhavns Telefon Aktie Selskab) koncession til at drive telenet, og var eneleverandør. Monopol teleslskabets kabler bar selskabets ydelser, og både telefonydelsen og kablet kom fra monopolet (vist på figuren neden for): I det tidligere monopolmarked var teleselskabet eneleverandør af både linjer, dvs, telefonkablet fra telefoncentralen til husstanden, og samtlige de tjenester som blev leveret til husstanden, dvs. primært telefoni og senere ADSL. Med EU's krav om konkurrence i telesektoren, indførtes i Danmark gradvis en liberalisering, så flere konkurrerende selskaber kunne forsyne kunder med teleydelser. Dette skete enten ved, at nye selskaber lejede sig ind på det tidligere monopols infrastruktur, eller selv opbyggede infrastruktur, skitseret således: September 2015 Side 4

Konkurrencesituationen er i dag den, at selskaberne leverer indhold og kabler til hver enkelt kunde (eller leverer indhold på det tidligere monopols net). Det gør infrastrukturen usammenhængende og meget dyr, da der i områder med mange kunder opbygges 2, 3 eller flere parallelle infrastrukturer. Selskabernes mulighed for at levere disse totale ydelser hvor kabel og tjeneste leveres samlet afhænger i høj grad af anlægsinvesteringen. I områder, hvor kunderne bor langt fra hinanden, er det ikke realistisk at opbygge mange parallelle infrastrukturer. I sådanne områder med spredt bebyggelse og store afstande eller meget små klynger af huse kan man med fordel anlægge fælles infrastruktur, som kan benyttes af flere leverandører samtidig, skitseret således: September 2015 Side 5

I et sådant netværk, er det fysiske net og leverandørernes indhold adskilt, og nettet betegnes som strukturelt separeret. Det samme kabel løber forbi flere forskellige kunder, som individuelt kan vælge hvilken udbyder man ønsker at købe bredbåndstjenester af. 1.3 Strukturel separation Fælles for udviklingen i Holland, Sverige og England er, at det fysiske net og leverandørernes indhold er adskilt, dvs. strukturel separeret. Med strukturel separation er både det fysiske netværk i form af fiberkabler, radiofrekvenser og licenser og den fysiske infrastruktur i form af teknikhuse, master, strømforsyning osv. adskilt fra netværksleverandørernes leverance af tjenester, fx internet, TV, streaming, musik, mobilbredbånd osv. For forståelsen af de forskellige initiativer og sammenligningen mellem dem, er det vigtigt at være opmærksom på den strukturelle separation. Reelt betyder strukturelle separation, at konkurrencebilledet i markedet ændres, fra at være koncentreret om en totalleverance (af både infrastruktur og tjenester), til alene at være baseret på konkurrence om tjenester. Set med forbrugerens øjne betyder separationen, at indkøbet af bredbåndstjenester gøres simplere, fordi infrastrukturen (kablet), allerede eksisterer. Indkøb og skift mellem leverandører kan derfor ske uden skelen til anlægsarbejder (opgravning af have, veje og deraf følgende lange leveringstider). Produkterne, der kan vælges, bliver samtidig lettere at sammenligne (både pris- og indholdsmæssigt). Set med tele- og bredbåndsselskabernes øjne, betyder den strukturelle separation, at selskaberne skal se på, hvordan, der kan etableres delvis strukturel separation i September 2015 Side 6

et efterspørgelsesdrevet marked, der ikke altid kan dække i de områder, hvor der ikke er et stort nok kundegrundlag. Fuld implementering af national strukturel separation vil have meget stor indflydelse på teleselskaberne forretning (i både positiv og negativ retning), og emnet er ikke behandlet yderligere i denne analyse. Her er det alene vigtigt at slå fast, at udgangspunktet for samtlige initiativer, som indgår i analysen er, at de er baseret på strukturelt separerede net, der fungerer samtidig med et marked uden strukturel separation. 1.4 Identifikation af interessenter Bredbåndsmarkedets udvikling sker i et samspil mellem forskellige interessenter. Som udgangspunkt indgår følgende interessenter: Interessenter Beskrivelse Tele- og energiselskaber Typisk klassiske teleselskaber, mobiloperatorer (licenshavende), gensælgere af teleydelser, (visse) elselskaber Infrastrukturejere Teleselskaber, elselskaber, region, kommune og staten, private netværksejere Indholdsleverandører Teleselskaber, elselskaber, net-tjenesteleverandører (film, musik, osv.) Regulatører Politikere Offentlige brugere Private brugere EU, staten og standardiseringsinstitutioner. EU-parlamentarikere, Folketingsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer, byrådsmedlemmerkommuner, Varetagelse af myndighedsudøvelse. Indkøb af ydelser. Andre brugere. Indkøb af ydelser. Samspillet mellem disse interessenter tegner det samlede tele- og mobilmarked. Som situationen er i dag, er grænserne mellem navnlig de første tre interessenter uklare, fordi tele- og bredbåndsselskaber typisk både ejer infrastruktur og tilbyder indholdstjenester. Som eksempel har Sverige haft en ganske kraftig politisk styring af det nationale teleselskab Telia, som via politisk regulering i dag fungerer i et marked, hvor der er etableret Stadsnät i en række områder. Det har klart medvirket til at ændre markedet og har påvirket forretningsgrundlaget Samspillet mellem interessenterne har væsentlig og afgørende betydning for markedets udvikling. Inden for rammerne af denne analyse, indgår interessenternes samspil kun i det omfang det spiller ind i forhold til best practice spørgsmålene. 1.5 Mobilt bredbånd kontra kablet infrastruktur I EU har man siden tele-markedets liberalisering for mere end 20 år siden, grundlæggende betragtet enhver digital infrastruktur uanset hvilken teknologi den er baseret på som ligeværdige i forhold til regulatoriske forhold. Dette princip September 2015 Side 7

betegnes som teknologineutralitet. Udfordringen har været, at de forskellige bredbåndsteknologier reelt ikke er ens. Således kræver det i alle EU lande en sendelicens for at drive et mobiltelefonsystem, mens der oftest ikke kræverandet end en simpel tilladelse at drive et teleselskab baseret på fastnet. I Danmark kræver det ikke tilladelse at drive et fastnet teleselskab enhver som søger, og får tilladelse til at nedgrave føringsveje til kabler, kan i princippet oprette et fastnetteleselskab. Disse forskelle betyder, at man ikke i alle tilfælde kan betragte udviklingen på mobil og fastnet ens, selv om begge teknologier overordnet set reguleres ens. Navnlig ved etablering af infrastruktur ressourcer (kabler, master, antenner osv.) er der forskelle som betyder, at f.eks. kun licenshavere til mobilsystemer vil være i stand til at drive disse, mens en langt bredere vifte af operatører vil være i stand til at etablere fastnet / fibernet. I denne analyse har disse forskelle dog mindre betydning. Det skyldes, at der er en tæt kobling mellem udbredelsen af den mobile infrastruktur og fastnettet. Den mobile infrastruktur forsynes således alene 1 af den kablede infrastruktur. Udbredelsen af den mobile infrastruktur vil derfor set i et anlægs- og investeringsmæssigt perspektiv i langt overvejende grad afhænge af, hvordan den kablede bredbåndsinfrastruktur udbredes. Det betyder dog ikke, at situationen på det mobile område er fastlåst i denne situation. Fremadrettet kan man udmærket forestille sig, at der tildeles mobillicenser til 3. part i områder, hvor f.eks. etablerede teleselskaber ikke af egen drift etablerer dækning. På nuværende tidspunkt er der dog ikke tegn på, at dette sker. En undtagelse er Sverige, hvor man i licenstildelingerne på mobilområdet har reserveret et vist spektrum (kapacitet i frekvensområdet), til såkaldt offentlig brug. I denne analyse betragtes udviklingen på bredbåndsområdet og på mobil- og fastnet derfor som værende parallel. De modeller og metoder som tages i anvendelse på kablet bredbånd, vil naturligt gavne mobiludviklingen uanset hvilket regulatorisk forhold, der anvendes i forhold til udbyderne af mobile tjenester. 1.6 Andre forhold som påvirker bredbåndsudviklingen i EU Med den stigende betydning af tilstedeværelsen af bredbånd, er det blevet stadigt tydeligere, at den europæiske liberalisering af telesektoren har nogle svagheder, som betyder, at ikke alle borgere oplever at have lige muligheder for at få samme bredbåndsdækning. Den udvikling skaber problemer i de områder, hvor udrulningen af bredbånd går langsomt, fordi det påvirker både bosættelse og erhvervsudvikling. 1 Der findes undtagelser, hvor man benytter f.eks. radiolinks til at etablere forbindelse til mobilantenner, men dette vil fremadrettet være yderst begrænset, fordi den kapacitet der kan opnås via radiolink er for lille i forhold til de høje båndbredder mobilsystemerne fremadrettet stiller til rådighed. September 2015 Side 8

Derfor arbejder man i EU i stigende grad for at tilrette direktiver og anbefalinger, så der i alle områder uanset befolkningstæthed - kan ske en lige udrulning som kan skabe digital lighed. Et af de vigtigste tiltag i den sammenhæng er direktivet 2014/61/EU: Om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Direktivet er vedtaget og skal være fuldt implementeret i alle medlemslande 1/7 2016. På nuværende tidspunkt har direktivet ikke nogen markant effekt på bredbåndssituationen i EU. Da direktivet indeholder både hensigtserklæringer og konkrete forslag til ændringer er det overvejende sandsynligt, at det vil have en indflydelse på de beslutninger der træffes nationalt. Det skal derfor understreges, at de tiltag og metoder, der anses for best practice på nuværende tidspunkt, må formodes ændret over de kommende år. 2 Hvilke konstruktioner af samarbejder er der gennemført på mobilog bredbåndsområdet? 2.1 SVERIGE I Sverige er der etableret en af de progressive modeller i EU for, hvordan der kan skabes operatøruafhængig infrastruktur, de såkaldte stadsnät.. Modellen bygger på at skabe samarbejder på tværs mellem alle interessenterne. Stadsnättene dækker over flere forskellige modeller. Det spænder fra stadsnät, der udelukkende ejer og lejer kabler ud, til stadsnät, der også er kommunikationsoperatører og til de stadsnät, der derudover også er tjenesteleverandører. Stadsnättene er ofte begrænset geografisk til en enkelt kommune. I Sverige findes der 139 kommunalt ejede stadsnät, 16 helt privat ejede net og 21 stadsnät, som er en blanding mellem offentlig og privat ejerskab. Der er 114 kommuner, der ikke har etableret stadsnät. Stadsnättene har deres egen interesseorganisation Svenska Stadsnätsförening. Et af de områder, som har været både foregangsprojekt for og inspiration til Stadsnät er den regionale bredbåndsudrulning på Gotland (Kilde 1). Målsætningen på Gotland erat etablere 100 Mbit/s symmetrisk bredbånd til 100% af alle adresser på øen, samt at give 1 Gbit/s forbindelser i hovedområder og særligt udvalgte pladser, inden udgangen af 2015. Gotland nettet udvikles (som Stadsnät i øvrigt) som et operatøruafhængigt net, dvs. et strukturelt separeret net (Kilde 1, afsnit 2.5). Modellen som anvendes, betegnes som Gotlands Sogne Model (afsnit 3.2.2), som er implementeret således: Bredbåndskunder i et sogn eller en bydel stifter en lokal interessegruppe (en forening med selvstændigt økonomisk ansvar). Foreningen organiserer i fællesskab gravearbejdet fra et fiberknudepunkt (dvs. et sted, hvor der allerede er bredbånd via fiber), frem til hvert enkelt medlemsejendom. Den enkelte bredbåndskunde bidrager selv med betaling, egen arbejdsindsats, stiller graveadgang til rådighed og benytter deres eget grundareal. Ansvaret for at reetablere arealet påhviler også den enkelte September 2015 Side 9

grundejer. Der etableres løbende flere lokale projektgrupper, som med støtte fra allerede etablerede netværksejere, udbygger nye net lokalt. I landdistrikterne (glesbygd) sker etableringen af net i samarbejde med LRF (Landbrugernes Rigsforbund (= Riksförbundet landsbygdens folk), der svarer til den danske interesseorganisation Landbrug og Fødevarer 2 i Danmark). Hver af de enkelte projektgrupper samarbejder under en fælles paraplyorganisation. Det sker i takt med, at de lokale interessegruppers net færdiggøres og kobles sammen. Formålet er at bruge paraplyorganisationen til udveksling af erfaringer med andre (nye) grupper. I paraplyorganisationen indgår repræsentanter fra alle interessenter: Sogne- og bydelsnet grupperne LRF Kommunen (som repræsenterer både netejer og storkunde) Ejendomsejere Private selskaber Leverandører af teletejenster Paraplyorganisationen opretter en styregruppe, som varetager den fremadrettede udbygning af nettet samt indgår aftaler med indholdsleverandører. Ejerskabet af trækrør og fibre forbliver lokalt i interessegrupperne Det enkelte Sogne/Bydelsnet indgår leveranceaftaler, som indbefatter, at der stilles hjælpefunktioner til rådighed i tilfælde af at nettet fejler. Hjælpen ydes uanset hvor fejlen opstår. Paraplyorganisationen sørger desuden for, at der til nyetablerede (del-)net altid findes en grundydelse af indhold (f.eks. Internet opkobling), man som kunde kan benytte så snart nettet er anlagt. Grafisk ser modellen således ud: 2 http://www.lf.dk/ September 2015 Side 10

Figurens symboler: SP : Service Provider, dvs. leverandør af tele- og indholdstjenester Nationell KO: National Konsument Oplysning GK: Gotland Kommune Socken: Sogn, dvs. lokalt (del-)net Forholdet til indholdsleverandørerne styres i Gotland nettet af paraplyorganisationen for de enkelte Sogne- og Bydelsnet. Paraplyorganisationen indgår aftaler med både netejerne (de enkelte Sogne/Bydels net), og med indholdsleverandørerne. Netejeren skal garantere, at nettene holdes vedlige, repareres osv. således, at der kan leveres indholdstjenester af en given kvalitet på nettene. Paraplyorganisationen indgår desuden en aftale med en eller flere indholdsleverandører. Disse aftaler kan indeholde elementer af eksklusivitet over en kortere eller længere periode. Kunden kan frit vælge imellem den eller de tjenesteudbydere der ønskes benyttet. Det er op til det enkelte Sogne/Bydelsnet selv at beslutte de detaljerede vilkår for tilslutning, dvs. f.eks. bindingsperiodernes længde. Gotland modellen har vist sig ganske effektfuld ikke kun på Gotland men i hele Stadsnät organisationen, som i overvejende grad benytter samme model. Fordelen ved modellen er, at ejerskabet til infrastrukturen forbliver lokal, og der opstår således kun en infrastruktur pr. husstand (lige som der kun leveres en elstiklinje, en vandlinje og en kloak pr. hus). Samtidig sikres det, at nettet er neutralt, fordi indholdsleverandørerne mødes af tilslutningskrav samt (typisk) krav om korte bindingsperioder. September 2015 Side 11

Modellen er under implementering andre steder, hovedsagelig i USA, hvor den er indskrevet i den nationale amerikanske bredbåndsstrategi. 2.2 ENGLAND Frem til 2005 var udviklingen i det engelske telemarked fuldstændig parallelt til det danske. Den dominerende operatør British Telecom (BT) ejede mere end 90% af al teleinfrastruktur, og nye operatører måtte leje sig ind på BTs net til priser som var fastsat efter en matematisk og teoretisk omkostningsmodel (LRAIC). Dette gav store udfordringer i markedet, dels fordi de nye operatører mente, at prismodellerne var forkerte eller for teoretiske, dels fordi de nye selskaber mente, at BT havde urimelige fordele ved at benytte eget net i konkurrencen med de nye. Selv om man gennem starten af 2000 forsøgte at få parterne til at enes om modeller og priser, lykkedes det ikke. Udviklingen lignede til forveksling det danske telemarked, hvor kun de tætbefolkede og indtjeningsmæssigt givtige områder nød godt af konkurrencen fra de nye operatører, mens de tyndt befolkede områder - alene blev betjent af den dominerende operatør uden konkurrence og uden væsentlige incitamenter til at investere yderligere i disse områder. I England besluttede man i 2005 under politisk pres og under trusler om at ekspropriere BTs infrastruktur at opsplitte BT i to uafhængige selskaber. Det ene selskab Openreach ejer den fysiske infrastruktur, mens det andet som fortsætter under navnet Britisk Telecom ejer alle selskabets kunder, tjenester og ydelser. Herefter skal alle teleselskaber også BT - købe adgang til infrastrukturen af Openreach, der på åbne og non-profit vilkår fastsætter priser, som er ens for alle. Modellen er i sin struktur ikke langt fra den svenske Stadsnät / Gotland model, med den forskel, at man i Sverige ikke udskilte Telia's net, men derimod alene byggede nye net under flere mindre paraplyorganisationer, og dermed fik et delvist strukturelt marked. Det er almindeligt antaget, at den svenske stat ikke mente, at der var et behov for at udskille Telia's net i et selvstændigt selskab, da staten ejede en bestemmende aktiepost i selskabet, og således af politisk vej kunne regulere Telia's ageren i markedet. Parallellen mellem Stadsnät og Openreach er i dag, at begge organisationer ejer og driver den fysiske infrastruktur, mens tjenester og indhold leveres af et antal forskellige teleselskaber, som lejer sig ind i de fysiske net. Openreach dækker hele England, mens Stadsnät kun dækker i de områder, hvor disse net er etableret og hvor der ikke umiddelbart har været kommerciel interesse i at etablere digital infrastruktur (hvilket pt. svarer til omkring 1/3 af alle husstande i Sverige). 2.2.1 Openreach modellens omfang og betydning Openreach ejer og driver hele den engelske teleinfrastruktur. Det gælder både fastnet telefoni (to-tråds analoge telefonlinjer), digitale linjer, fiberoptiske linjer, samt alle føringsveje og teknikhuse knyttet til driften af nettene. Oprindelig var modellen bag Openreach at afhjælpe problemstillingen omkring BTs September 2015 Side 12

salg til andre teleselskaber. Openreach har siden 2006 og navnlig inden for de seneste 2-3 år udvidet sit virkefelt, så de i dag også tilbyder at drive teleinfrastrukturer, som er anlagt af andre selskaber. I dag driver Openreach infrastrukturer for mere end 10 forskellige teleselskaber. Den udvikling styrker Openreach, dels fordi det eliminerer diskussioner om, hvem der skal have adgang til infrastrukturen og til hvilke priser, dels stimulerer teleselskaberne til at fortsætte udbygningen af egne net (fordi Openreach i kraft af størrelse og udbredelse kan drive netværk mere effektivt end net som etableres i begrænsede områder, og dermed bliver en naturlig leverandør af driftstjenester til (mindre) teleselskaber). Openreach modellen har i dag afgørende betydning for udviklingen af det engelske telemarked. Flere analyser (bl.a. kilde 2) når frem til, at stiftelsen af Openreach har været til kundernes fordel. Kilde 2 (tabel 2, side 38)) viser, at bredbåndsudviklingen i England ligger foran den gennemsnitlige udvikling blandt sammenlignelige lande: Variable United Kingdom PeerAvg. Peer std. dev. Lower 95% Confidence valud Broadband penetration Upper 95% Confidence value 75,5 66,2 17,2 32,5 100,0 82,7 Danmark Broadband Price $24,71 $28,81 $8,84 $11.49 $46.13 $44,27 Computer Penetration GDP per Capita (000s 82,6% 74,5% 14,6% 45,8% 103,2% 88,0% $36,256 $36,855 $21,150 -$4,599 $78,310 $56.486 2.2.2 Løser Openreach modellen dækningen i tynd befolkede områder? Openreach blev oprettet for at afhjælpe konkurrencestridigheder mellem BT og nye teleselskaber over en bred kam. Hovedsigtet var at styrke konkurrencen ved en strukturel separation uden hensyn til, hvor netværk eller kunder befandt sig. Hovedsigtet var dermed ikke at skabe bedre dækning i de tyndt befolkede områder, men alene at sikre, at der de steder hvor der allerede var netværk kunne ske en fornuftig deling, så nye teleselskaber kunne levere tjenester på andre net end dem de selv ejer. Inden for de seneste år har Openreach dog fået en mere betydningsfuld rolle i forhold til etablering af nye netværk både i byer og i tyndt befolkede områder. Nogle af de nye net Openreach i dag driver, er reelt opstået som foreningsnetværk, hvor enten en gruppe borgere/virksomheder eller et lille (egentligt) teleselskab, opbygger et net i et lokalområde. Her vælger disse nye operatører / foreninger, at lade Openreach varetage driften af disse net. Det gør både etablering og drift lettere, fordi Openreach i forvejen er til stede (via de gamle analoge telefonnetværk), og samtidig har en organisation og en størrelse som betyder, at driftsressourcerne kan optimeres langt bedre end i mindre selskaber. September 2015 Side 13

Det er fortsat som det også er tilfældet i Sverige leverandøren af indholdstjenester i nettet, som har det direkte kundeansvar. Kunden henvender sig udelukkende til indholdsleverandøren, hvis der er fejl eller problemer i infrastrukturen. Foreningsnettene er dermed fortsat lokalt forankret (og ejet), mens driften (og andre ydelser) købes fra Openreach. 2.3 HOLLAND Udviklingen på telemarkedet i Holland ligner til forveksling den danske. Den hollandske stat driver gennem rammelovgivning udviklingen, uden selv at deltage eller finansiere. Når Holland er medtaget i denne analyse skyldes det initiativet HSLnet. Der er tale om et rent privat initiativ, der udnytter andelstanken til opbygning af bredbåndsnet i tyndt befolkede områder. Teknisk adskiller HSLnet sig ikke fra f.eks. Stadsnät, men på den finansielle side er modellen ganske anderledes. Den tekniske redegørelse er derfor begrænset. HSLnet er et kooperativ, som fungerer på samme måde som f.eks. bredbåndsforeningen på Gotland, dvs. som paraplyorganisation for en række mindre, selvoprettede lokale bredbåndsnet. Nettene bygges lokalt af HSLnet, og kobles sammen med andre net som i forvejen ejes af HSLnet. Desuden sørger HSLnet for, at en eller flere indholdsleverandører får adgang til at sælge tjenester i nettet. Der er således tale om et fuldt strukturelt separeret net, med selvstændig ejerskab og drift af den fysiske infrastruktur. 3 Hvilke finansieringsmodeller har været anvendt? 3.1 SVERIGE Stadsnät, og lokale kommunale by- og foreningsnet har gennem de seneste 20 år været en del af den svenske nationale telepolitik. Kommuner (og andre offentlige organisationer) har mulighed for selv at finansiere netværk til både eget brug og til helt generel brug blandt andet til erhverv og private. I Stadsnät anvendes en kombination af offentlig og privat finansiering. Der eksisterer forskellige individuelle modeller, men det generelle billede over det meste af Sverige består af følgende: Kommunen har typisk etableret og driver et overordnet bredbåndsnet, med et antal POP's (Point-Of-Presence, dvs. fysiske lokationer, hvor netværksudstyr kan anbringes). Nettet er desuden typisk fremført til kommunens bygninger (skoler, rådhuse, plejehjem osv.) og POP's er typisk anbragt på disse lokationer. Private foreninger (sammenslutning af borgere i et lille geografisk område), finansierer af egne private midler stiklinjer (fra vej til hus), samt fremføring til nærmeste POP. Det er op til husejeren at finansiere, men ofte indgår beløbet i husets September 2015 Side 14

generelle finansiering (efter den model der er lagt op til i Danmark hvor realkreditinstitutter fremadrettet får mulighed for at investere i teleinfrastruktur). Husejeren og/eller gruppen bidrager desuden også typisk med fysiske ressourcer, f.eks. gravearbejde, co-lokering (dvs. at forskellige ejere kan anbringe netværksudstyr på samme fysiske plads, dvs. at man f.eks. kan have naboens router stående i egen kælder) af nye POPs og udstyr. Indholdsleverandørerne lejer sig ind på Stadsnäts nettene mod betaling. Denne betaling medvirker til tilbagebetalingen af anlægsinvesteringen samt til drift og vedligehold af det enkelte net. Teleselskaber (hvoraf nogen også er indholdsleverandører), kan ligeledes mod betaling benytte infrastrukturen i de lokale (små) net til egne formål (f.eks. til interregional trafik mellem to telefoncentraler). Den samlede økonomiske model er forskellig fra netværk til netværk, og afhænger i en vis grad af nettenes beskaffenhed, f.eks. antallet af kunder, afstande, jordbund osv. Typisk er det den enkelte forening (borgergrupper) som i fællesskab beslutter, hvordan den lokale økonomi skal se ud, dvs. f.eks. beslutter, hvor lang en tilbagebetalingstid interessenterne i Stadsnät sigter efter, hvor højt et månedlig bidrag, der skal betales for tjenester osv. I mange lokale Stadsnät er den lokale kommune storkunde. Her gælder særlige vilkår, idet kommunen selv bidrager til netværkene med egne net. Kommunerne bruger typisk disse net til digital pleje af ældre i eget hjem. 3.2 ENGLAND Stiftelsen af Openreach har ikke ændret på den finansieringsmæssige del af nettet. BT betaler selv for anlægsarbejdet af nettet, på lige fod med de øvrige teleoperatører for hvem Openreach driver net. Openreach driver formelt (BTs del af) infrastrukturen, og videresælger den til BT og alle andre. Openreach er alene et selskab, som varetager styring og disponering af infrastrukturen.bt ejer fortsat selv infrastrukturen via moderselskabet, og infrastrukturen er fortsat opgjort som tilhørende BT, med en dertil beregnet samlet værdi. Openreach er som udgangspunkt en non-profit virksomhed, der ud af lejeindtægterne fra salg af infrastrukturressourcer, skal kunne opretholde drift og vedligeholdelse af nettet. Openreach bidrager således ikke i sig selv til udrulning af infrastruktur, og set i det lys kan modellen ikke siges at bidrage til at løse problemerne med dækning i tyndt befolkede områder (andet end den synergi i driften som er nævnt tidligere). Optimering af driften via Openreach har ført til, at både BT og øvrige teleselskaber kan spare penge på drift af netværk (fordi stordriftsfordelen i telenet vokser nærmest eksponentielt med netværkets størrelse). Disse besparelser kommer teleselskaberne til gode i form af lavere takster og dermed giver det formodentlig lavere priser for selskabernes kunder. Modellen sikrer ikke, at tyndtbefolkede områder stilles anderledes dvs. mere gunstigt i forhold til resten af landet, og løser dermed ikke i sig selv problemerne i de tyndt befolkede områder. September 2015 Side 15

Det har omvendt været hævdet, at strukturelt separerede net, med Openreach som eksempel, reelt skulle gøre det vanskeligere at få udrullet netværk i tynde befolkede områder. Dette er argumenteret med, at investeringslysten blandt selskaberne falder, når de fratages ejerrettigheden til nettet. Denne argumentation har også været fremført af TDC. (Kilde 2) analyserer sig frem til, at denne påstand ikke er rigtigt i Openreach's tilfælde, og England ligger generelt set foran det sammenlignelige europæiske gennemsnit, hvad angår bredbåndsdækning. 3.3 HOLLAND I den hollandske HSLnet model bygger finansieringen på andelstankegangen. HSLnet er et andelsselskab, der står som ejer af de delnetværk som HSLnet bygger. HSLnet finansierer nettets opbygning på tre måder: 1) Almindelige banklån, 2) indskud fra andelshaverne (af HSLnet kaldet obligationsfinansiering (jfr. Kilde 4), og 3) tilskud fra private fonde. HSLnet koordinerer indskuddene, og sørger for at få samlet interesserede kunder og virksomheder i grupper, som derefter tilbydes investering i en pulje af obligationer. Gruppen er tæt knyttet til det område hvori del-nettet etableres. Obligationen forrentes (i det aktuelle materiale med 6-7% (Kilde 4)). Samtidig giver obligationen ret til at koble sig til nettet. HSLnet samarbejder med et rådgivningsfirma og et entreprenørfirma i forhold til hhv. planlægning og etablering af den fysiske infrastruktur. Netværket er andelsforeningens ejendom og administreres, drives og vedligeholdes af foreningen. HSLnet er blot et ud af flere initiativer, som er i gang i Holland. Kilde 5 viser et eksempel på en regional hjemmeside, hvis formål er at synliggøre samtlige bredbåndsinitiativer i regionen. 4 Hvilke OPP/OPS modeller er taget i anvendelse til udbredelse af dækning? 4.1 SVERIGE Den svenske Stadsnät model er den med det mest omfattende samarbejde mellem offentlige og private myndigheder. Samarbejdet manifesterer sig på to områder: Det offentlige skaber via lovgivning et grundlag for, at private net får et incitament til etablering samtidig med, at det offentlige selv er en væsentlig aktør i nettet, både som kunde og som aktiv leverandør af infrastrukturressourcer. Konkret kan dette opsummeres til, at svenske kommuner har via national lovgivning mulighed for at støtte egne og private netværk direkte med finansiering, lånegarantier eller tilsagn. September 2015 Side 16

Den svenske stat har benyttet sin aktiemajoritet i Telia til at opnå en accept fra telesektoren af, at Stadsnät tanken og navnlig tanken om strukturelt separerede net blev styrket. (Den svenske og finske stat har, efter sammenlægningen af Telia og finske Sonera til Teliasonera ikke længere absolut aktiemajoritet, men er dog fortsat den største enkeltaktionær i selskabet). Privatkunder har gennem en årrække kunne finansiere også digitale anlægsarbejder på samme måde som anden bygningsvedligehold, dvs. ved optagelse af lån i huset. Svenske kommuner har gennem årene anlagt egne infrastrukturressourcer, og disse indgår i Stadsnät som et vigtigt element i forhold til opkobling af navnlig områder, som ligger langt fra teleselskabernes hoved-infrastruktur. Kommunerne har gennem mere end 20 år stillet (dele af) denne infrastruktur til rådighed for privatkunder og andre med det formål at udbygge den samlede infrastruktur. Svenske kommuner er (stor-) kunder i mange af de etablerede lokale Stadsnät. Kommuner benytter Stadsnät på to måder: Som supplement til egen kommunal infrastruktur, dvs. til udrulning i områder, hvor der er bredbåndsbehov i kommunens egne bygninger, og til etablering af bredbånd til borgere som kommunen har særligt ansvar for (plejesektoren). Mange Stadsnät er opstået som et OPP/OPS mellem en borgergruppe og kommunen, og Gotland projektet er et eksempel på et sådant samarbejde. Før stiftelsen af Stadsnät organisationen (en non-profit privat forening som varetager interesser på vegne af de enkelte borgere), indgik kommunen også typisk et OPS med Telia, således, at de kunne sikre, at der var internetadgang i de etablerede net. Både i Gotland nettet og i Stadsnät generelt, forhandler interesseorganisationen / paraplyorganisationen i dag sådanne aftaler på plads. 4.2 ENGLAND Den engelske regering stod bag de lovændringer, som pålagde BT at udskille sin netværksafdeling. Dette skete uden, at staten på nogen måde var involveret i den forretningsmæssige side af BTs aktiviteter. Stiftelsen af Openreach har for så vidt i stort omfang elimineret behovet for, at man i England indgår egentlige OPP/OPS, idet Openreach i de fleste tilfælde antages at være den bedste og billigste leverandør af infrastruktur. Som det fremgår af kilde 6, har der ifølge Verdensbankens oplysninger ikke været (større) teleinfrastruktur projekter i England i perioden 1980 til 2014. Som det fremgår af Verdensbankens kort, har der generelt ikke været investeret i større OPP/OPS projekter i Vesteuropa igennem en længere årrække. Kortet viser investeringsniveauet i perioden 2010-2014. September 2015 Side 17

Kilde:http://data.worldbank.org/indicator/IE.PPI.TELE.CD/countries?display=map Når f.eks. Sverige ikke optræder på Verdensbankens kort skyldes det, at samarbejdet, der foregår i Sverige sker uden overførsel af penge og ejerskab. De penge svenske kommuner investerer i teleinfrastruktur forbliver i kommunen i form af ejerskab til infrastrukturen, uagtet at kommunen stiller infrastrukturen til rådighed på attraktive vilkår for Stadsnät og andre brugere. 4.3 HOLLAND Situationen i Holland kan set fra en projektsamarbejdsvinkel bedst sammenlignes med en privat udgave af de svenske forhold. Borgernet bygges op alene ud fra private investeringer og samarbejder som, i modsætning til Sverige, ikke involverer hverken offentlige midler eller samarbejder. Paraplyorganisationen over de private hollandske net sørger selv for at forhandle sig på plads med andre infrastrukturejere og indholdsleverandører. Det fremgår ikke af det hollandske materiale, i hvilken udstrækning der er et forretningsmæssigt samarbejde med de kommuner, hvori disse net bygges, men det må antages, at kommunerne kan optræde som kunder i nettene på lige fod med andre kunder. 4.4 Konklusioner i forhold til OPP/OPS samarbejder Generelt set er OPP/OPS projekter ikke udbredt i Vesteuropa, når Verdensbankens definitioner af denne type projekter anvendes (se kilde 6). Antallet af beskrevne OPP/OPS projekter i teleindustrien er da også ganske sparsomme, og Stadsnät er et ud af få eksempler på sådanne samarbejder. Et andet eksempel er samarbejdet i Estland mellem Estonian Telephone Company (ETC) / Eesti Telefon, og den Estiske stat. ETC blev stiftet i 1992, og frem til omkring 2002 bygget ETC med støtte fra og i samarbejde med regeringen et omfattende netværk til digital borgerbetjening i September 2015 Side 18

udkantsområder. Projektet er desværre ikke dokumenteret i større udstrækning, men er omtalt i kilde 7. De få europæiske OPP/OPS projekter kan tilskrives den EU politik, som ligger bag teleliberaliseringen i Europa. De bærende elementer var privatisering og fri konkurrence, begge elementer som ikke umiddelbart peger i retning af offentlige samarbejdsprojekter. Den politik har EU ændret ganske betydelig på de seneste år, og navnlig efter 2013 har EU sat gang i udviklingen af bredbåndstjenester i medlemslandene. I Digital Agenda for Europe A Europe 2020 Initiative (Kilde 8), benyttes termen Future of Internet (FI), og der er nu lagt op til en langt højere grad af OPP. Overskriften for denne type projekter er PPP4Broadband, og et af de første projekter inden for disse EU rammer er projektet Galda de Jos i Rumænien (kilde 9 + 10). Kilde 10 indeholder en overordnet beskrivelse af projektet, men da projektstarten var december 2014, foreligger der endnu ikke dokumenterede projektresultater. OPP/OPS projekter vil derfor med en vis sandsynlighed komme til at udgøre en betydende del af bredbåndsudrulningen i tyndt befolkede områder også i Danmark. Historisk er der dog meget få europæiske eksempler på nuværende tidspunkt, men med EU's nye agenda og resultater fra igangværende projekter er det sandsynligt, at der vil opstå flere OPP/OPS projekter. I øvrigt henvises til Telecommunication Economics, Selected results of the COST Action ISO605 Econ@Tel, Antonis M. Hadjiantonis og Burkhard Stiller, Kilde 11 (bemærk, at dokumentet er Open Access, og kan downloades gratis). To artikler i denne publikation giver et overordnet billede af OPP/OPS projekters mere teoretiske fundering. Det er (Kilde 11): Public Intervention in the Deployment of NGNs af José Luis Gómez- Barroso and Claudio Feijóo. Public Private Partnerships and Next Generation Networks af Idongesit Williams og Morten Falch I den sidste af artiklerne benyttes case-studies fra Afrika, i fraværet af betydende OPP projekter i Europa. (Artiklen er skrevet i 2012, dvs. før EU's FI satsning). Konklusionen i Williams / Falch's artikel er: PPP will enable network operators deploy NGNs (Next Generation network) at a cheaper cost than they would if they carried the burden all by themselves. The Governments may not necessarily provide subsidies, but they may provide incentive regulations or even adopt the various forms of PPP as a way of either sharing or lessening cost... Although it is difficult to foresee the future, the relevance of PPP as a public intervention tool in the deployment of NGNs in the future can t be ruled out. Konklusionen er svag, men er tydeligt præget af den europæiske holdning til telesektoren frem til 2013. Et nærmere studie af vilkårene og bedste praksis for September 2015 Side 19

de projekter som gennemføres under EU's FI program vil givetvis kaste et mere aktuelt lys over OPP anvendelsen fremadrettet i Europa. Et sådant studie må afvente, at de igangsatte projekter når et stadie, hvor entydige konklusioner kan drages. Det er vurderingen, at ingen af FI projekterne har en sådan modenhed, som tillader, at der kan drages konklusioner. 5 Hvilke lokale eller regionale initiativer kan vurderes som værende succesfulde på området? Som succeskriterie anvendes i denne analyse, hvorledes udbredelsen af ægte bredbånd baseret på fiberoptiske kabler er. Dette succeskriterie er valgt, fordi fiberkabler er den teknologi som på længere sigt vil være i stand til både at nå regeringens 2020 mål om, at enhver husstand skal kunne forsynes med en 100/30 Mbit/s, og vil kunne understøtte målsætningen om endnu højere hastigheder i fremtiden. Samtidig er en fiberrig infrastruktur med til at understøtte mobilt bredbånd. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at selv om der findes mobile teknologier, som leverer båndbredder, der kan være højere end 100 Mbit/s, så er disse såkaldte delt medium teknologier, hvor adgangen deles med andre brugere. I sådanne delte teknologier kan der ikke gives garantier for, at en bestemt båndbredde kan nås, og mobilt bredbånd er således i sig selv ikke tilstrækkeligt til at nå regeringsmålet. OECD offentliggør årligt detaljerede oplysninger om udviklingen på bl.a. bredbåndsområdet, og i forhold til succeskriteriet for bredbånd er det interessant at se på fordelingen mellem, hvor stor en andel af det samlede antal bredbåndsforbindelser som udgøres af fiber. For 2014 opgørelsen ser fordelingen således ud: September 2015 Side 20

Korea Sweden Estonia Norway Slovak Republic Iceland Slovenia Portugal Denmark OECD Turkey Hungary Czech Republic Spain Switzerland Luxembourg Netherlands United States Mexico New Zealand Australia Canada Poland Chile Italy France Finland Austria Germany Ireland Belgium Greece 0tan1a19041 0tan1a19041 0tan1a19041 0tan1a19041 0tan1a19041 0tan1a19041 0tan1a19041 0tan1a19041 0tan1a19041 Kilde: http://www.oecd.org/sti/broadband/oecdbroadbandportal.htm OECD gennemsnittet for fiberudbredelse er omkring 17% (af alle fastnetteknologier). Det skal bemærkes, at OECD i opgørelsen betragter satellitbaseret kommunikation og FWA (Fixed Wireless Access) som fastnet kommunikation, selv om disse to teknologier reelt er baseret på radiokommunikation. Det gøres fordi disse to teknologier kan anvendes som udelt medium, med garanti for opnået båndbredde. England fremgår ikke af OECD s liste, da Openreach kun oplyser bredbåndsdækning som fiber og ADSL (telefonlinje) samlet. På Openreach egen hjemmeside (Kilde 12) oplyser selskabet dog, at fiberandelen pr. 3. kvartal 2014 udgør 17%. Samtidig noterer selskabet, at interessen for fiber er kraftigt stigende, og at man anlægger mere end en halv million fiberforbindelser pr. kvartal. Som det fremgår af OECD s tal, udskiller Sverige sig markant fra resten af Europa med en fiberdækning på 44%. Også Estland ligger højt (33%) fulgt af Norge og Slovakiet. Danmark ligger på en 9. plads, marginalt over OECD gennemsnittet. September 2015 Side 21

England må i sammenligningen betegnes som et særtilfælde, fordi udviklingen i Openreach er sket senere (fra 2005) end i de øvrige lande. Meget tyder på, at Openreach med den nuværende anlægshastighed vil øge fiberandelen fra det der i dag svarer til OECD gennemsnittet til antaget omkring 30% i løbet af 2016-17, og formodentlig en andel på omkring 40% i 2020 (baseret på realistisk fremskrivning af udviklingstakten). Holland ligger på en 17. plads, med en fiberdækning på 10%, dvs. langt under OECD gennemsnittet. 5.1 Karakteristika ved førende lande Sverige, Estland og baseret på forventet fremskrivning England ligger blandt de ledende fiberlande i Europa. Holland, og en række andre lande som normalt sammenlignes med Danmark, ligger svagt. Det gælder f.eks. lande som Italien, Frankrig, Tyskland og Belgien. Danmark ligger over OECD gennemsnittet, hvilket primært må tilskrives den forholdsvis høje investering i fibernet som danske elselskaber har foretaget siden 2000. For de ledende lande i EU kan følgende karakteristika fremhæves: Kraftig grad af offentlig involvering i bredbåndsudrulningen Nye lokale net etableres alle som strukturelt separerede net Kraftig grad af lokal involvering fra borgergrupper, kommuner og regioner Mange investorer i form af både private, teleselskaber og offentlige midler 3 Mange indholdsleverandører, som konkurrerer indbyrdes om alt andet end den basale digitale infrastruktur For EU-lande med lav fiberanvendelse kan følgende karakteristika fremhæves: Ingen eller meget få alternative udbydere til teleselskaberne Ingen offentlig involvering i form af medfinansiering eller nationale målsætninger Stram styring af telesektoren 4 Lokale initiativer sker uden offentlig involvering (tilfældet i f.eks. Holland) Net drives ikke separeret, så tjeneste og infrastruktur er en samlet leverance Af de modeller, der er behandlet i denne analyse, må den Svenske bredbåndsmodel objektivt set siges at være den mest succesfulde, og den model, der har givet den langt højeste fiberanvendelse. Af samme grund tjener den svenske model også som inspirationskilde til bredbåndsetablering i f.eks. USA (kilde 13 og 14). 5.2 Den svenske model i Danmark Forholdene på teleområdet i Sverige ligger på mange områder tæt på de danske. Det 3 I Openreach benyttes overskuddet ved drift til geninvestering i nyanlæg af infrastruktur. 4 I mange EU lande kræves særlige myndighedstilladelser for at drive teleselskab. Dette er ikke tilfældet i f.eks. Danmark og Sverige September 2015 Side 22

teleregulatoriske område er stort set det samme, mens de svenske kommuner navnlig yderområdekommuner i højere grad end de danske, har mulighed for at være involveret i opbygning af bredbåndsnet. Det er disse muligheder og navnlig muligheden for aktivt at støtte private initiativer med offentlige midler der overordnet set har adskilt de svenske kommuner fra de danske. Det svenske Jordbruksverket har (Kilde 15) givet en ganske omfattende vejledning i, hvorledes de svenske muligheder aktuelt er udmøntet. Den svanske model vil i danske rammer kunne give et tilsvarende løft i adgangen til bredbånd i tyndt befolkede egne. Samtidig ligger det regulatoriske grundlag for modellen relativt tæt på forholdene i Danmark. Den Engelske model er virkningsfuld, men vil næppe kunne indføres i Danmark i den engelske form. En indførelse vil under alle omstændigheder hvis den skulle komme på tale være initieret og styret fra centralt hold. Den hollandske model er et eksempel på, hvordan lokalt engagement kan medvirke til implementering af bredbånd, men er samtidig en konstatering af, at uden en styrket offentligt/privat samarbejde, har sådanne initiativer ikke meget effekt uden for den lille lokale gruppe, hvori det anlægges. 6 Initiativer Baseret på den svenske Stadsnät model er der i det efterfølgende skitseret en række initiativer, som med fordel kan iværksættes for at forberede og påbegynde projekter med det formål at skabe lokale fiberbaserede bredbåndsforeninger. Et sådant initiativ er på nuværende tidspunkt under udvikling i Næstved Kommune. Dette initiativ er netop baseret på Stadsnät modellen, og tager udgangspunkt i lokale borgergrupper. De nedennævnte initiativer kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng. Desuden kræves det, at aktiviteterne koordineres centralt, og der bør være et overordnet niveau, enten på nationalt eller regionalt niveau bør indtage den rolle Stadsnätsföreningen i Sverige har i dag, dvs. fungere som non-profit paraplyorganisation og initiativtager til styring og udvikling af bredbåndsprojekter. 6.1 Kortlægning Der findes i dag ikke en samlet regional kortlægning af digitale infrastrukturressourcer. Hver af regionens kommuner har egne GIS systemer som indeholder mere eller mindre opdaterede fortegnelser over (primært) kommunens egne linjer og anlæg, men en samlet opgørelse over el- og teleselskabers infrastruktur findes ikke. Det er af afgørende betydning for et Stadnätlignende projekt, at der er fuldstændig overblik over den geografiske tilstedeværelse af infrastruktur, da planlægningen af netværk netop tager udgangspunkt i en høj grad af (gen-)anvendelse af eksisterende September 2015 Side 23

ressourcer. Et sådant kort skal som minimum være et kort over tilslutningsmuligheder for lokalt etablerede net til det nærmeste accesspoint. Kortet skal vise tilslutningsmuligheder for de tyndt befolkede områder, hvor der ikke i dag er udrullet fiber. Tele- og bredbåndsselskaberne skal således ikke i første omgang stille kort til rådighed, som viser hele deres digitale infrastruktur. Regionen eller det nationale niveau bør derfor starte et kortlægningsprojekt med henblik på at skabe et samlet overblik over den offentlige og privatejede infrastruktur. I den sammenhæng er det vigtigt, at der opbygges informationer, som dækker hele regionen, og navnlig informationer om de ressourcer, som dækker mere end en kommune, da disse tværgående infrastrukturer har en særlig betydning. Dette gælder både kommunernes egne infrastrukturer, og alle andre infrastrukturejeres anlæg i området. 6.2 Koordination af anlægsarbejder I tæt tilknyt til kortlægningen bør regionen sørge for, at der opbygges dedikerede ressourcer til varetagelse af koordination af anlægsarbejder på infrastruktursiden. Dette kan f.eks. ske ved, at kommuner, som giver grave og anlægstilladelser, gør dette i tæt koordination med regionen, således at overordnede interesser i forhold til anlæg af bredbånd kan tilgodeses på et tidligt tidspunkt, og dermed kunne udvikles bedst muligt og til lavest mulig omkostning. 6.3 Borgergrupper Grundlaget for lokal bredbåndsetablering er lokalt engagement. I kommunerne findes allerede lokale grupper af borgere, som samler sig om lokale opgaver i (typisk) småsamfund i kommunen. Disse grupper indgår som det vigtigste element i etableringsfasen, og regionen bør indgå som støttefunktion til kommunerne så grupperne informeres ensartet, og således at der når grupperne er parat til at deltage i arbejdet kan koordineres i forhold til f.eks. eksisterende infrastrukturer, anlægsarbejder, gruppens egen indsats osv. 6.4 Samarbejde med branchen Stadsnät modellen er et glimrende eksempel på, hvor betydningsfuldt samarbejdet mellem det offentlige og private tele- og bredbåndsselskaber er. Uden dette samarbejde vil modellen være virkningsløs, fordi leverandørerne både spiller en rolle i forhold til etablering, men navnlig har betydning når det gælder levering af indhold og drift. Derfor skal regionen sørge for, at etablere et løbende samarbejde med branchen, således, at planer og idéer koordineres i fællesskab, og således, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. September 2015 Side 24