Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Relaterede dokumenter
Virksomheder forudser faldende beskæftigelse

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER

Dansk styrkeposition ødelægges af nye energiafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

Virksomheder har større fokus på alternativer til afskedigelser

KOMMUNERNE LØSER FÅ KON- KURRENCEUDSATTE OPGAVER

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

Virksomheder øger den ansvarlige indsats

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Trafikken bliver værre og værre

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Højtuddannede flytter fra skatten

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

De kommunale erhvervsvilkår. virksomhederne. 22. januar 2009

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

CO 2 -tiltag her og nu

Det går tilbage for den tidlige jobindsats

Afgifter bremser genbrug af energi

Spirende optimisme blandt virksomhederne

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Fødevarebranchens rammevilkår strammes

Virksomhedernes forventninger på nulpunktet

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse

Trængsel gør det svært at være pendler

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

DI s Konjunkturindikator. December 2012

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Offentligt underskud de næste mange årtier

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Effektivisering af godstransport i byer

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Sociale medier er blevet virksomhedernes bedste ven

Virksomhederne venter

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Borgernær service vil mangle medarbejdere

Danmark taber videnkapløbet

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Danske vækstmuligheder i rusland

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Danmark mangler investeringer

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

Dårlige finansieringsmuligheder

Danske eksportvarer når km ud i verden

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Etablering af miljøzoner i Danmark

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

UDKAST TIL TALE til brug for samråd Ø i Folketingets Trafikudvalg den 15. juni 2010 kl. 15

DELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR.

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

DANSKERNE VIL GERNE BETALE FOR MINDRE CO 2 I TRAFIKKEN

En grøn reform af bilbeskatningen

Diskussionspapir 17. november 2014

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

DB Schenker Rail Scandinavia

kan give vækst i fødevarevirksomheder

Transkript:

Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering af varer i byerne. Det mindsker effektiviteten og øger CO2-udslippet fra transportsektoren. Behovet for transport af varer til byerne og af affald ud af byerne er stigende, fordi flere danskere bor i byerne. Men samtidig er adgangen til byerne blevet vanskeligere for større lastbiler, hvilket betyder, at transporterne i stigende grad må klares af flere kørsler med mindre lastbiler. Flere oplever restriktioner i byerne Spørgsmål: I hvilket omfang er adgangsrestriktioner for kørsel i byer blevet større eller mindre for din virksomhed gennem de seneste fem år? 13 pct. 4 pct. 3 pct. Større Uændret Mindre 80 pct.

restriktioner i byerne øger co 2 -udslippet DI INDSIGT maj 10 SIDE 2 Konsekvensen af de flere transporter er en større miljøbelastning med klimagasser fra godstransportvirksomheder, end hvis transporterne kunne klares med færre større lastbiler. Eksempelvis anslår Køge Kommune, at deres forbud mod at køre med lastbiler på over 18 ton i bymidten, vil øge lastbiltrafikken med 10 pct. Køge er langt fra et enestående eksempel på tiltagende restriktioner. Otte ud af 10 godstransportvirksomhederne i DI Transport mener, at udviklingen i adgangsrestriktioner er blevet en større udfordring gennem de seneste fem år. Kun fire pct. oplever færre restriktioner på kørsel i byerne. Og syv ud af 10 godstransportvirksomheder mener, at reglerne for varelevering er et stadigt stigende problem, og kun tre pct. af virksomhederne mener, at der er kommet færre restriktioner på varelevering inden for de seneste fem år. Syv ud af 10 godstransportvirksomheder oplever stigende problemer Regler for varelevering er et stadig større problem Spørgsmål: I hvilket omfang er restriktioner for varelevering i byer blevet større eller mindre for din virksomhed gennem de seneste fem år? 3 pct. 9 pct. Større 18 pct. Uændret Mindre 70 pct. Overordnet kan restriktionerne på kørsel deles op i gågaderegulering og zone-regulering. Hvor den første primært er begrænset til gågaden og levering af varer på gågaderne, dækker zone-regulering et større geografisk område. Restriktioner i gågader I flere byer, f.eks. i Kolding, Århus og Hillerød, er der en begrænsning, så det kun er køretøjer på maksimalt seks ton tilladt totalvægt, der må køre ind i gågaderne.

restriktioner i byerne øger co 2 -udslippet DI INDSIGT Maj 10 SIDE 3 Levering af varer til butikker og restaurationer i gågaderne sker derfor enten med små lastbiler, varebiler eller ved, at almindelige lastbiler til distribution, der normalt har en tilladt totalvægt på op til 24 tons, benytter særlige holdepladser, der støder op til gågaderne. Et af problemerne ved de lavere vægtgrænser er, at det er mindre effektivt. Derfor koster det branchen øget tid til levering af varerne og det er mindre energieffektivt, hvilket øger brændstofudgifterne og CO 2 -udledningen. CO 2 -udledning til levering Køretøj: CO 2 /km Gennemsnitlig antal lastbiler til levering af 100 tons Ekstra CO 2 -forbrug i forhold til 24 tons lastbil: Varebil 6 t 265 g 16,67 + 17,5 pct. ITD, hvorlangtpaaliteren.dk DI-beregninger Lastbil 18 t 787 g 5,56 + 16,5 pct. Lastbil 24 t 900 g 4,17 Det er mere energieffektivt at levere varer med større lastbiler. Det afhænger dog meget af typen af gods, der transporteres, men ofte skal der leveres til flere butikker i flere byer, og så vil det være en fordel at køre med en større lastbil. Større lastbiler er mere energieffektive Andre byer opererer med et tidsvindue på levering i gågaderne. Dvs. at der kun kan leveres varer mellem 00.00 11.00, inden der kommer folk i gågaden. Medmindre butikkerne har lavet aftaler om natlevering, kan der reelt kun leveres varer i en begrænset periode, f.eks. fra 9.00 11.00. Det er med til at øge trængslen i myldretiden. I Region Syddanmark er DI Transport med i opstarten af et forsøg om natdistribution, dvs. levering i byer og til transportcentre uden for myldretiden, hvor der er mindre trængsel. Blandt DI Transports godstransportvirksomheder peger mere end hver tredje på levering uden for de normale tidsvinduer, som en løsning på bedre bytransport.

restriktioner i byerne øger co 2 -udslippet DI INDSIGT Maj 10 SIDE 4 Mere end hver tredje vil levere uden for myldretiden Spørgsmål: Hvordan forholder din virksomhed sig til bedre mulighed for levering af varer uden for de typiske tidsvinduer? 7 pct. 11 pct. Helt enig 10 pct. 40 pct. Delvist enig Delvist uenig Helt uenig 32 pct. Zone-restriktioner Flere kommuner overvejer at indføre større geografiske områder med zoner, hvor der stilles særlige krav til lastbiler for at måtte køre ind i zonen. Det kan f.eks. være vægtgrænsen. Et eksempel er Køge Kommune, hvor man i et større område omkring bymidten har forbud mod at køre med lastbiler over 18 ton. Københavns Kommune har tidligere haft tilsvarende overvejelser og det overvejes også i Odense Kommune. Begrundelsen har primært været et ønske om at lede den gennemkørende lastbilstrafik uden om bymidten. Både Køge Kommune og Københavns Kommune har udarbejdet beslutningsgrundlag, der viser, at zoneregulering øger antallet af lastbiler indenfor zonen, fordi der skal flere mindre lastbiler til at levere varer. Indførelsen af en zone med forbud for lastbiler over 18 ton vil få CO 2 - udledningen til at stige med ca. 16 pct. Forbud for store lastbiler øger CO 2 -udledningen Og beregninger fra Københavns Kommune viser, at antallet af kørte kilometer i byen med lastbil vil stige med 2,6 mio. kilometer om året. Det svarer til en ekstra udledning af 2.100 ton CO 2 om året. I Køge Kommune anslår man, at lastbilstrafikken vil stige med 10 pct. Cirka 60 pct. af trafikarbejdet med lastbiler køres i byerne. Hvis alle byer i Danmark indførte en 18 ton zone, svarer det til en ekstra CO 2 -udledning på 100.000 ton om året, hvis lastbiltrafikken stiger med 10 pct.

restriktioner i byerne øger co 2 -udslippet DI INDSIGT Maj 10 SIDE 5 Modulvogntog mindsker trafikken Modulvogntog er en måde at gøre godstransporten mere energieffektiv. Modulvogntog er store lastbiler, der er længere og må transporterer mere gods end de almindelige lastbiler. Modulvogntog kan som udgangspunkt erstatte tre almindelige lastbiler. Et bredt flertal i Folketinget har indført et treårigt forsøg med modulvogntog på det overordnede vejnet i Danmark. Og i aftale om Grøn Transport fra januar 2009 besluttede samme partier, at forsøget som udgangspunkt skulle fortsætte. En række kommuner blandt andet Københavns Kommune og Hvidovre Kommune har ikke ønsket at være med i forsøget. At Københavns Kommune ikke vil være med i forsøget, betyder bl.a. der ikke kan køre modulvogntog til Københavns Havn. Der kører dagligt 2.100 lastbiler til og fra Nordhavnen i Københavns Havn på hverdage. Da to modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler, så vil man kunne mindske trafikken med op til 700 lastbiler dagligt. Modulvogntog vil kunne mindske trafikken til Nordhavnen med 700 lastbiler dagligt CO 2 -reduktionen ved modulvogntog anslås erfaringsmæssigt til cirka 15 pct., og reduktionspotentialet i Nordhavnen er måske større. En stor del af trafikken er containertrafik, der skal fra havnen og videre. Et modulvogntog kan transportere to containere, mens en almindelig lastbil normalt kun kan transportere én container. Derfor kan ét modulvogntog erstatte to lastbiler, når vi taler om container transport. I langt de fleste byer oplever transportbranchen ikke problemer med adgang til havne og transportcentre, men der er problemer i hver tredje havn. Cirka totredjedele af godsmængderne til og fra Danmark kommer via en havn, og hvis man af klimahensyn ønsker mere godstransport ad søvejen, er det afgørende, at adgangen lettes. Havnene ligger ofte midt i byerne og er meget påvirket af trafikreguleringen i byerne.

restriktioner i byerne øger co 2 -udslippet DI INDSIGT maj 10 SIDE 6 Hver tredje oplever problemer med adgang til havne og transportcentre i byerne 10 pct. Ja 29 pct. Nej 61 pct. Et andet eksempel er, at der dagligt kører 20 lastbiler fra Arla og Lantmännen Unibake mellem Holstebro til Vejle gennem Herning by. Hvis de blev erstattet af modulvogntog, kunne man reducere antallet af lastbiler med en tredjedel, hvilket ville betyder 2.000 færre lastbiler om året gennem Herning. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH

> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk