Department of Computer Science

Department of Computer Science Aalborg University TITLE: exhib-it Et Context Aware Mobile System. PROJECT: Inf3, Efteråret 2003 PROJEKT GRUPPE i306a MEDLEMMER: Claus Broholm Christensen Trine Buus-Pedersen Thomas Bo Nielsen Per Søegaard Nielsen Nils Jakob Clemmensen Thomas Stenskrog Madsen VEJLEDER: Rune Thaarup Hoeegh SYNOPSIS: Denne rapport sætter fokus på modellering og formidling ved udvikling af et Context Aware system, der understøtter besøgende på en større messe. Systemet er blevet udviklet ved hjælp af Objekt Orienteret Analyse og Design som beskrevet af [Mathiassen et al., 2001], for at evaluere om en traditionel udviklingsmetode, kan modellere et context aware system. Ydermere, har vi sat fokus på formidling af information, herunder context aware information, på en PDA. Her har vi udfra et artikelstudium opsat nogle designkriterier, som vi har anvendt. Vi har konkluderet, at OOA&D i vores tilfælde har været en fyldestgørende systemudviklingsmetode, idet vores system, har en meget simpel implementation af context awareness. Desuden har de opsatte designkriterier for brugergrænsefladen vist sig at være højst anvendelige i formidlingen af information, herunder den context aware del. NUMBER OF COPIES: 8 NUMBER OF PAGES: 70 APPENDIX PAGES: 17 PAGES TOTAL: 87

Forord Denne rapport er skrevet som del af et INF3 projekt på det naturvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet af projektgruppe i306a. Temarammen for projektet er Modellering og formidling. Den metode, der analyseres og udvikles fra, er Objektorienteret Analyse og Design [Mathiassen et al., 2001]. Litteraturhenvisninger er skrevet i formen [Forfatter(år)], og en komplet litteraturliste findes på side 87. Alle nævnte Microsoft produkter er registrerede varemærker. Vi bruger konsekvent hankønsform om personer. Rapporten og kildekoden for det udviklede system, exhib-it, er tilgængelig på den vedlagte CD-ROM. Endelig vil vi gerne takke vores kontakt fra Siemens, Thomas Jensen, der udover at være behjælpelig som testant, også hjalp os med anskaffelsen af en Tablet PC til brugervenlighedsevaluering. Der skal også lyde en tak til vores øvrige testanter samt vores vejleder Rune Thaarup Hoeegh for godt samarbejde under projektperioden. 2

Indhold 1 Introduktion 7 1.1 Indledning............................... 7 1.2 Problemformulering......................... 9 1.3 Projektpræsentation......................... 9 2 Forundersøgelse 11 2.1 Metoden SPES............................ 11 2.1.1 Udførelsen........................... 11 2.1.2 SPES stiller krav....................... 12 2.2 Vores brug af SPES......................... 13 2.2.1 Pilotforsøg.......................... 13 2.2.2 Brainstorm.......................... 13 2.2.3 SPES-deltagere........................ 14 2.2.4 SPES på TechMessen.................... 14 2.3 Møde med IT-administrator på TechMessen............ 15 2.4 Case.................................. 15 2.4.1 Messecenter Herning..................... 15 2.4.2 TechMessen.......................... 15 2.4.3 TechMessens målgruppe................... 16 2.4.4 Erfaringer på TechMessen.................. 17 2.4.5 Kravsspecifikation...................... 17 3 Formidling 19 3.1 Formidling på PDA.......................... 19 3.2 Context Awareness på PDA..................... 20 3.3 Designkriterier til exhib-it..................... 21 4 Analysedokument 23 3

4.1 Systemdefinition........................... 23 4.2 Problemområde............................ 23 4.2.1 Beskrivelse af klasser..................... 23 4.2.2 Hændelser........................... 26 4.3 Anvendelsesområde.......................... 27 4.3.1 Aktører............................ 27 4.3.2 Brugsmønsterspecifikationer................. 28 4.3.3 Funktioner.......................... 30 4.3.4 Interaktion med brugere................... 31 4.3.5 Skærmbilleder........................ 32 5 Designdokument 37 5.1 Rettelser til analysedokument.................... 37 5.2 Formål................................. 38 5.3 Kvalitetsmål............................. 38 5.4 Teknisk platform........................... 39 5.4.1 Udstyr............................. 39 5.4.2 Basisprogrammel....................... 39 5.4.3 Systemgrænseflader..................... 40 5.5 Arkitektur............................... 40 5.6 Komponenter............................. 40 6 Implementering 47 6.1 Systeminterface baseret på webservices............... 47 6.1.1 Sådan bruger vi webservices................. 48 6.2 Webservices i Flash.......................... 48 6.2.1 Sådan har vi brugt webservices i Flash........... 48 6.2.2 Opfølgning.......................... 49 7 Brugervenlighedsevaluering 51 7.1 Evaluering af mobile enheder i dets omgivelser........................... 51 7.1.1 Evaluering af mobile enheder i laboratorie......... 52 7.2 Evaluering af exhib-it........................ 53 7.2.1 Mobil tænke-højt-forsøg................... 53 7.2.2 Forsøgsudstyr......................... 53 7.2.3 Forsøgsopsætning....................... 54 7.2.4 Fokus for forsøget...................... 55 4

7.2.5 Forsøgsscenario........................ 55 7.2.6 Testanter........................... 56 7.3 Forsøgsresultater........................... 57 7.3.1 Formidling.......................... 57 8 Diskussion 61 8.1 Lessons learned............................ 61 8.1.1 Modellering.......................... 61 8.1.2 Formidling.......................... 61 8.2 Modellering og formidling...................... 62 8.2.1 Model med fokus på Context Awareness.......... 62 8.2.2 OOA&D modellering sammenholdt med Context Aware model................. 64 8.2.3 Formidling af information på en PDA........... 67 9 Konklusion 69 A Brainstorm 71 B Brev til brugerne 73 C Transcription af bånd: 75 D Testplan 77 E Testresultater 83 F Flash oversigt 85 5

Kapitel 1 Introduktion Dette kapitel vil introducere de begreber, vi vil berøre i vores projekt samt afslutningsvis præsentere vores problemformulering. 1.1 Indledning Mobilteknologien er i hastig udvikling. Vi får flere og flere mobile enheder såsom mobiltelefoner og Personal Digital Assistants (PDA) til rådighed, og disse kan efterhånden supplere os med alverdens information. Med teknologien kan man give sin PDA adgang til Internettet ved f.eks. at benytte mobiltelefoner eller trådløse netværk. Det nye tredje generations mobilnetværk blev fornylig lanceret, samtidig er kombinerede PDA/mobiltelefoner kommet på markedet. Når først PDA producenterne formår at udnytte det mobile bredbånd, åbner det uanede muligheder for brugen af PDA er som værktøj i mange menneskers dagligdag. Spørgsmålet er, hvordan denne nye teknologi udnyttes bedst muligt? Et problem kan være, at den tilgængelige informationsmængde gør det vanskeligt at få sorteret væsentligt fra uvæsentligt og sørge for, at man får den væsentlige information, netop når den er væsentlig. Dette er grunden til, at man i dag forsker i mulighederne for at lade mobile enheder formidle informationer til brugere baseret på dennes kontekst. Anind K. Dey, som forsker inden for dette område, skriver således: Context is any information that can be used to characterize the situation of an entity. An entity is a person, place, or object that is considered relevant to the interaction between a user and an application, including the user and applications themselves [Dey, 2001]. Der findes en bred vifte af kontekster, hvori en information kan være væsentlig, f.eks. den lokation som modtageren befinder sig i, tidspunkt på dagen eller hvordan vejret er. Mobile systemer, som tager højde for modtagerens omgivelser, kaldes for Context Aware Mobile Systems (CAMS). En mere formel definition af Dey er: 7

A system is context aware if it uses context to provide relevant information and/or services to the user, where relevancy depends on the user s task [Dey, 2001]. Under optimale omstændigheder vil et CAMS automatisk tilpasse sig i forhold til dets kontekst, men ovenstående definition udelukker ikke, at brugeren manuelt kan interagere med applikationen og på den baggrund gøre denne Context Aware. I den virkelige verden er der mange ting, der ikke automatisk kan fornemmes af applikationen, som derved afhænger af bruger input. I artiklen af Dey, Salber og Abowd har man introduceret fire essentielle kategorier eller karakteristika for Context Aware information. Identitet, lokation, status/aktivitet og tid. Hver af disse hovedkategorier, samt en kombination af disse, kan udløse en Context Aware handling. Eksempelvis, hvis man ved, at et rum er optaget, hvor mange folk, der befinder sig i rummet, deres relative position, samt hvorvidt de taler eller ej, kan man afgøre om et møde er igang [Dey et al., 2001]. Men, h- vad kan man så forvente sig af et CAMS? Anind K. Dey har identificeret tre kategorier, som et CAMS kan understøtte. 1. Præsentation af information og services til en bruger. 2. Automatisk eksekvering af en service på vegne af en bruger. 3. Konvertere og gemme relevant kontekst information, så brugeren kan generhverve informationen ved en senere lejlighed. Figur 1.1: Model af eksempler på kontekst afhængige input til en PDA samt mulige output. Vores fortolkning af Dey s tre kategorier kan ses i figur 1.1. Et eksempel på et CAMS er Lancaster city guide [Bornträger et al., 2003]. Her har man indført et CAMS på Lancaster slot, hvor en turist udstyret med en PDA får relevante oplysninger på baggrund af sin aktuelle placering. Her har man benyttet sig af 8

GPS til positionering, samt opstillet designregler, der indikerer, hvilke brugergrænseflader og hvilke modaliteter, der bedst egner sig til brugere af CAMS. Da CAMS er et meget nyt og komplekst emne, afholdes der hvert år flere konferencer, hvor bl.a. CAMS er på dagsordenen. En af disse konferencer er Mobile Human Computer Interaction (MHCI), hvor de nyeste artikler inden for MHCI præsenteres og diskuteres. En del artikler har fokuseret specielt på CAMS og de problematikker, der opstår, når disse tages i brug. MHCI 2003 havde generel fokus på, hvorledes PUSH teknologien i et CAMS kan udnyttes. PUSH er, når en applikation på baggrund af en kontekstuel mekanisme, automatisk stiller information til rådighed for brugeren, uden vedkommende eksplicit har bedt om det. Et fåtal af artiklerne fokuserede på navigation og præsentation af information på en lille skærm, som Lancaster eksemplet før nævnt. Endnu færre havde fokus på folks egentlige brug af eksisterende mobile teknologier, som mobil telefoner og PDA er, for på den måde at lære af erfaringer [Harper, 2003]. Denne opsummering af emner fra konferencen tegner et billede af, hvilke ret basale problemer, man stadig forsøger at tilegne sig ny viden omkring. Da CAMS endnu er et forholdsvis nyt område, er metoder til udvikling og design af disse, et spændende område at undersøge. På denne baggrund mener vi, at det kunne være interessant at undersøge, hvorvidt en traditionel udviklingsmetode muliggør modellering af CAMS. Objektorienteret Analyse og Design (OOA&D) er en kendt systemudviklingsmetode, der ved hjælp af objekter analyserer, modellerer og designer et system. Vi anser metoden for velegnet, i og med at vi forventer at kunne modellere relevante aktører og deres kontekst gennem objekter. Ovenstående har ledt os frem til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Er OOA&D brugbar til at modellere et CAMS? Et andet problem i denne sammenhæng er, hvordan information formidles hensigtsmæssigt på en PDA, herunder information baseret på Context Awareness? 1.3 Projektpræsentation For at have en case at arbejde udfra, har vi valgt at udvikle et CAMS til TechMessen i Messecenter Herning. Baggrunden for dette valg er, at målgruppen, dvs. besøgende på messen, har adgang til store mængder information spredt ud over et stort område. Vi forventer, at et CAMS kan understøtte tilgangen til den store informationsmængde og generelt lette messebesøget. 9

Vi vil udvikle et CAMS til afvikling på PDA specielt til TechMessen, men forventer, at de besøgendes behov modsvarer, de behov besøgende på fagmesser generelt har. Det forventes dog, at messen har en vis størrelse, for at brugen vil være relevant. For at sikre os, at vi har indsigt i og forståelse for, hvordan en messe afvikles, samt hvordan de besøgene interagerer med omgivelserne, har vi fundet det vigtigt at besøge TechMessen i Herning. Vi mener dog ikke, at vi udelukkende selv er i stand til at afdække de besøgendes ideer og behov, da vi ikke tilhører målgruppen og desuden er farvet af vores teknologiske viden. For at få en uvildig indsigt i de besøgendes behov, har vi valgt at følge udvalgte besøgende på TechMessen. For at sikre os input om de besøgendes behov, har vi valgt at anvende metoden SPES (Se afsnit 2.1 side 11), der har fokus på brugeres behov i mobile og dynamiske kontekster, hvilket gør netop denne metode relevant. De behov, der afdækkes under messebesøget, samt vores egne ideer skal efterfølgende udformes i en case, der skal danne grundlag for vores videre arbejde med OOA&D. Casen skal gennemlæses og verificeres af de personer, vi har fulgt, for at sikre, at den lever op til de oplevelser og behov, som de har givet udtryk for. På baggrund af dette forventer vi at kunne vurdere, hvorvidt OOA&D er brugbar til modellering af et CAMS. Da vi allerede på nuværende tidspunkt er bekendt med OOA&D s begrænsninger i forhold til design af brugergænseflader, vil vi kompensere for dette ved at søge inspiration til design på små skærme gennem relevante artikler. Disse skal hjælpe os med at besvare, hvordan vi bedst formidler information på en PDA. 10

Kapitel 2 Forundersøgelse I dette kapitel vil vi indledningsvis beskrive metoden SPES, og herefter vores anvendelse af denne. Slutteligt vil vi udarbejde en case, der på baggrund af vores forundersøgelse vil udmunde i en kravsspecifikation. 2.1 Metoden SPES SPES er en forkortelse for Situated Participative Enactment of Scenarios. Metoden har fokus på, at potentielle brugere allerede tidligt i forløbet skal inddrages i designprocessen. Kernen heri er, at brugerne bliver fulgt i en virkelig situation, hvor de interagerer med de objekter, der er i omgivelserne. Det er en metode udtænkt og beskrevet af forsker Giulio Iacucci, med henblik på udvikling af især mobile enheder. I og med at enhederne anvendes i en dynamisk kontekst, finder vi SPES brugbar, da den tager højde for, at der kan være specielle behov i forskellige kontekster. Følgende gennemgang af SPES er taget fra artiklen Bridging Observation and Design in Concept Development for Mobile Services. [Iacucci, 2001] 2.1.1 Udførelsen Indledningsvis i SPES indhentes information fra eksempelvis fotos og/eller interviews. Dette skal sikre, at SPES-lederen har en indledningsvis forståelse af SPES-deltageren og dennes omgivelser, og dermed kan tilrettelægge scenarier, som han følger deltageren i. Når SPES-deltageren skal gennemføre scenariet, udstyres han med en genstand, eksempelvis en træklods. Denne skal hjælpe ham til at associere ideer og indfald. SPES-deltageren skal gå rundt med genstanden under hele scenariet, hvor han 11

skal forestille sig, at denne fungerer som en magisk genstand, der kan opfylde alle former for ønsker. Men hvorfor ikke bare udstyre SPES-deltageren med den mobile enhed, man ønsker at udvikle systemet til? Vigtigheden af at undlade dette, er at SPESdeltageren skal tænke teknologiuafhængigt, hvilket kan være problematisk, hvis han er udstyret med en PDA eller en anden mobil enhed, da tankegangen vil være begrænset til allerede kendte muligheder og teknologier. Risikoen er derfor, at væsentlige og interessante ideer allerede vil blive frasorteret, inden brugeren ytrer sig. Det er vigtigt, at både SPES-lederen og SPES-deltageren er fokuseret på, at den magiske genstand kan alt. Der findes i scenariet ingen begrænsninger. Alt, hvad SPES-deltageren oplever af behov, skal beskrives. Han kan ikke altid sætte ord på, hvad han ønsker den magiske genstand skal gøre ved et behov. Her skal SPES-lederen træde til, og gennem dialog med SPES-deltageren nå frem til et konkret behov. Når scenariet er færdigt, kan man vælge at afholde et interview med SPES-deltageren, hvis der er behov for at afdække nogle begivenheder, der er foregået under scenariet. Et antal scenarier danner en iteration, og når denne iteration er gennemløbet, skal næste runde scenarier forberedes. Herefter skal den magiske ting udvikles, forstået således at genstanden i den næste iteration udtrykker de behov, der er opstået under den tidligere iteration. Eksempelvis, hvis genstanden er en træklods, vil man kunne tegne eller påklistre nogle af de muligheder, der er blevet nævnt forrige gang. Det er her vigtigt, at prototyperne af eksempelvis træklodsen er så simple som mulige. Hvis man alternativt lavede en virkelighedstro brugergrænseflade på den pågældende mobile enhed, vil dette signalere til SPESdeltageren, at man udviklingsmæssigt var nået langt. Derved er der en stor risiko for, at SPES-deltageren ikke vil forkaste eller kritisere denne prototype, selvom at den ikke opfylder hans behov. 2.1.2 SPES stiller krav SPES stiller generelt set store krav til både SPES-lederen og SPES-deltageren. For SPES-lederens vedkommende er det vigtigt at have situationsfornemmelse. Som nævnt ovenfor vil der som udgangspunkt altid være utrygt for SPESdeltageren, da det er en ukendt og til tider også pinlig situation. Derfor er det vigtigt, at SPES-lederen i så høj grad som muligt minimerer denne følelse og dermed hjælper SPES-deltageren til at slippe kreativiteten løs. Dog kræves det også, at SPES-deltageren skal have lyst til og turde at deltage aktivt i scenariet. Da det er umuligt for SPES-lederen at varetage alle opgaver under et scenario, vil der normalt følge en observatør med rundt. Han vil dokumentere scenariet gennem noter og billeder. 12

2.2 Vores brug af SPES Artiklen af Iacucci, afspejler forfatterens arbejde med at identificere problemer og løsninger i et meget dynamisk problemområde. På grund af et relativ begrænset kendskab til at anvende SPES valgte vi at gøre meget ud af forberedelserne til SPES-undersøgelsen på TechMessen. Derfor valgte vi inden den endelige undersøgelse, at lave en brainstorm i gruppen, finde relevante SPESdeltagere samt afvikle et pilotforsøg i Aalborg. 2.2.1 Pilotforsøg Da vi ønskede at få en fornemmelse af, hvordan vi skulle optræde overfor SPESdeltageren på TechMessen, havde vi indledningsvist valgt at afprøve metoden på os selv. Det gjorde vi ved et pilotforsøg, der udspillede sig på Gråbrødrekloster Museet. Grunden til, at vi valgte et museum som scenario skyldes, at det kan sidestilles med en messe. Man bevæger sig rundt i gange/haller, hvor man støder på arkæologi/stande, som man i større eller mindre grad har interesse i, at få information omkring. På museet delte vi os op i to hold af tre personer. I hver minigruppe var der en SPES-leder, en observatør og en SPES-deltager. Observatørens opgave var at holde sig i baggrunden, og notere de ideer SPES-deltageren undervejs ville tilvejebringe. SPES-lederen og SPES-deltagerens opgave var, at kommunikere omkring de behov, der opstod. Vi var opmærksomme på, at det var SPESdeltageren, der skulle komme med ideer, og at SPES-lederen blot skulle uddybe og spørge ind til disse. Selvom det var medlemmer af gruppen, der besatte alle roller, fik vi indsigt i, hvordan man udfører rollen som SPES-leder på en fornuftig måde. Derudover syntes hele gruppen, at de havde fået et bedre kendskab til SPES generelt, og især hvordan man skal forholde sig til SPES-deltageren uden at farve ham med egne tanker. På grund af dette pilotforsøg følte vi os rustet til en kvalificeret undersøgelse på TechMessen i Herning. 2.2.2 Brainstorm Tiltrods for at SPES foreskriver, at man indledningsvis bør indhente information om det emne, man vil lave undersøgelsen indenfor, har dette ikke vist sig at være muligt i vores situation. Bortset fra den vanlige reklame omkring en aktuel messe, har der ikke været nogen uddybende litteratur, der har kunnet forklare os om, hvordan en messe er sat sammen, eller hvilke problemer, der kan opstå på en sådan. Derfor valgte vi istedet at lave en brainstorm internt i gruppen baseret på egne erfaringer, for at reflektere over problematiske situationer på en messe. Vi mener, at denne brainstorm var med til at ruste os til de anskuelser 13

SPES-deltagerne tilvejebragte på TechMessen. Brainstormen blev udført ved, at alle gruppens medlemmer fik udleveret et antal post-it sedler, hvorefter vi fik ca. 10-15 min. til at skrive alle vores ideer ned. Herefter blev de hængt op på væggen og kategoriseret (Bilag A side 71). 2.2.3 SPES-deltagere Inden TechMessens start fik vi kontakt til en medarbejder fra Siemens Technology Services i Aalborg. Medarbejderen skulle besøge TechMessen i Herning sammen med to kollegaer, og de indvilgede alle tre til at deltage i vores SPESundersøgelse. De fik tilsendt en e-mail, hvori de blev bekendt med forløbet (Bilag B side 73). Under SPES-undersøgelsen fulgtes de tre ad, hvilket er en afvigelse fra SPES. Vi forventede ikke, at dette ville udgøre et problem, selvom vi havde overvejet risikoen for at nogle af SPES-deltagerne lå under for de andre og af den grund ikke ville ytre sin mening. På den anden side kunne deres fælles deltagelse istedet skabe en større tryghedsfornemmelse og derved optimere ideudvekslingen til vores system. Under forsøget var vi opmærksomme på ovenstående risiko, men følte ikke at deltagerne var influeret af denne. 2.2.4 SPES på TechMessen Klokken ni onsdag formiddag, mødtes vi med vores SPES-deltagere ved indgangen til TechMessen. Inden vi gik igang, understregede vi, at alle ideer og pludselige indfald havde interesse. Da SPES-deltageren på forhånd vidste, at vi ville udvikle systemet til en PDA, gjorde vi meget ud af at forklare, at de ikke skulle lade sig begrænse af deres eventuelle teknologiske viden. SPES-lederen gjorde meget ud af, at fortælle dem vigtigheden af, at turde lege med og dermed gøre dem bevidste om, at selv de mest umulige anskuelser havde interesse. Forløbet af undersøgelsen gik planmæssigt. Den ene af de tre SPES-deltagere var meget aktiv i ideudviklingen, hvor de to andre holdt sig mere i baggrunden. Vi bemærkede ikke nogen speciel rolle- eller magtfordeling mellem de tre SPESdeltagere. Vi mener derfor, at den store aktivitet fra specielt den ene person bunder i, at han var den, der indledningsvis havde indvilliget i at hjælpe os, og derfor følte en større forpligtigelse til undersøgelsen end de to andre. Rollen som SPES-leder var krævende, hvilket vi også havde forventet. Han gik på et tidspunkt aktivt ind med et konkret funktionalitetsforslag, hvor han frygtede at SPES-deltagerne var blevet begrænset og ikke længere opfattede genstanden som magisk. Her kom SPES-lederen med ideer, som blandt andet var kommet op under vores brainstorm. Scenariet varede en times tid, hvorefter vi valgte at standse forsøget. Vi fornemmede, at ideerne var sluppet op, da vi blev ved med at støde ind i de samme 14

problemer. Afslutningsvis, spurgte vi ind til de ideer og behov, de havde givet udtryk for, samt nogle af de øvrige ideer, fra vores brainstorm. Efterfølgende blev der aftalt, at vi måtte kontakte dem senere i forbindelse med verificering af casen. 2.3 Møde med IT-administrator på TechMessen Udover aftalen med vores tre SPES-deltagere, havde vi et møde med IT-administrator på Messecenter Herning, Kristian G. Jørgensen. Mødet var på hans opfordring og foregik efter, at vi havde lavet SPES-undersøgelsen. Han ville gerne mødes med os, fordi Messecenter Herning allerede havde gjort sig tanker omkring brugen af en PDA i forbindelse med et messebesøg. Vores forventninger til mødet var en form for ideudveksling, mellem ham og os. Det viste sig, at messecenterets ideer omkring brugen af PDA er var meget abstrakte, så vi fik ikke input til nye funktioner eller behov, men derimod en indsigt i den målgruppe, der besøger TechMessen. 2.4 Case Som afslutning på forundersøgelsen vil vi i dette afsnit generere en case udfra det indsamlede empiri fra TechMessen i Herning. Dette empiri består af vores SPES-undersøgelse, vores egne iagttagelser på messen, samt vores samtale med IT-administrator Kristian G. Jørgensen. Casen er afgrænset således, at den ikke afspejler alle SPES-deltagernes behov (Bilag C side 75), idet nogle ikke er relevante for vores system. Eksempelvis syntes brugeren, at det var svært at danne overblik over store stande med dårlig produktinddeling, hvilket mere retter sig mod standens opbygning end vores system. 2.4.1 Messecenter Herning Messecenter Herning er som nævnt Skandinaviens største messe- og udstillingscenter. De råder over 80.000 kvadratmeter areal til diverse messer og udstillinger fordelt på 14 haller, samt ca. 15.000 kvadratmeter administration og serviceareal med auditorium, mødelokaler, pressecenter, restauranter, barer og køkkenfaciliteter. Derudover har de 400.000 kvadratmeter udendørs udstillingsareal til rådighed, plus 15.000 gratis parkeringspladser [Techmessen, 2003]. Selve TechMessen, som vi har fokus på, består af 476 stande fordelt på 10 haller. 2.4.2 TechMessen På grund af messeområdets enorme størrelse har der fra messens side været opmærksomhed på, at få de besøgende guided gennem et messebesøg uden store vanskeligheder. Det afspejles allerede, når man ankommer i bil til messen, da man bliver mødt af parkeringsansatte, der guider en til ledige pladser. Indenfor afspejles det også, da der findes et stort antal oversigtsbilleder, samt adskillige medarbejdere med det formål at hjælpe forvirrede besøgende på ret kurs. Disse 15

medarbejdere kaldes elektroniske guider og er placeret på faste lokationer rundt omkring på messen. De har et oversigtskort og en computer til rådighed og har dermed mulighed for at søge diverse informationer omkring messen. Det kunne eksempelvis være information om, hvor Danfoss standen er, hvilke stande der har robotter som deres kompetence eller endnu simplere, hvor befinder jeg mig? Messen er endvidere opdelt i tre forskellige fagområder, Automatik, Elektronik og Industrielt IT. De bliver hver især markeret med en farve på alle oversigtskort og skilte, for at skabe overblik. Disse fagområder og deres farver, går igen i kategoriseringen af de besøgende. På indgangsbilletten skal man markere det, af de tre fagområder, der interesserer en mest. Ved indgangen til messen får man så udleveret et navneskilt i den respektive fagområdes farve. Således kan messen måle populariteten af de enkelte fagområder, og sælgerne på standene kan katagorisere de besøgende, og derved målrette deres salgsindsatser. Sælgernes målrettede indsatser står dog ofte ikke alene. Mange af standene ligger meget arbejde i at skille sig ud fra mængden, for at tiltrække de besøgende. Dette gøres på mange forskellige måder. En stand gav de besøgende muligheden for at bestille og få skænket en cola ved hjælp af en mobiltelefon. En anden stand havde opstillet store robotter, der kunne manøvrere sig igennem et bord fyldt med champagneglas uden at røre dem. Andre stande brugte simplere midler såsom konkurrencer for at tiltrække de besøgende. 2.4.3 TechMessens målgruppe TechMessens målgruppe er primært udviklingsingeniører, produktions- og procesansvarlige, direktører og tekniske indkøbere inden for den producerende del af industrien [Techmessen, 2003]. Ifølge IT-administrator Kristian G. Jørgensen bliver messens besøgende yderligere opdelt i to forskellige grupper. Den første gruppe er de målrettede indkøbere, altså dem som har til formål at spendere en stor mængde penge på messen. Den anden gruppe besøgende er dem, hvis hovedformål er at blive underholdt. De kommer udelukkende for at stimulere nysgerrigheden. Det økonomiske aspekt er dog ikke det eneste, der adskiller de to grupper. Deres besøg på messen foregår også vidt forskelligt. De målrettede indkøbere planlægger ofte deres besøg hjemmefra og ved derfor, når de ankommer til messen, hvilke stande de skal besøge. Den anden gruppes besøg foregår derimod uden planlægning, og ofte er det blikfang og tilfældigheder, der styrer deres besøg. Vi har efterfølgende i gruppen lavet yderligere en opdeling af messens besøgende, på baggrund af vores erfaringer med vores brugere i SPES-undersøgelsen. De hører til et tredje segment, der hverken kommer for at investere i ny teknologi til virksomheden eller alene kommer med det formål at blive underholdt. Denne gruppe kommer for at hente inspiration indenfor deres område samt besøge de 16

stande, hvor de har forretningsforbindelser. De går derfor efter konkrete stande og personer, men har ikke planlagt besøget hjemmefra i detaljer. 2.4.4 Erfaringer på TechMessen På trods af messens tiltag, der har til formål at guide de besøgende gennem messen uden store vanskeligheder, oplevede både vi og vores deltagere i SPESundersøgelsen problemer med at skabe overblik over messen. Der måtte flere gange stilles spørgsmål om, hvorvidt området havde været besøgt før. For at få svar på dette var mulighederne enten at kigge på det udleverede oversigtskort, eller gå til udgangen i den aktuelle hal, hvor der var placeret et oversigtskort med en her er du indikation. I alle tilfældene var her er du indikationen at foretrække, da et almindelig kort over området ikke i sig selv kan fortælle, hvor man befinder sig. Vores SPES-deltagere anvendte også oversigtskortet i forbindelse med orientering om eventuelle interessante konferencer, og for at finde specifikke stande. Når brugerne endelig havde fundet frem til den specifikke stand, og ønskede informationer om en stands produkter, var det oftest gennem kontakt til en sælger på standen. De fik herefter udleveret brochurer og prislister, som de kunne tage med sig. 2.4.5 Kravsspecifikation Systemet skal: ˆ indeholde et oversigtskort med en dynamisk her er du indikator. ˆ kunne holde styr på, hvilke stande/spisesteder/konferencer man har besøgt. ˆ indeholde informationer om konferencer, spisesteder, stande, produkter, priser og kontaktpersoner. ˆ præsentere den mest væsentlige information udfra tre kontekster: Tidspunkt på dagen, brugerens placering på messen og brugerens interesseområder. ˆ indeholde funktioner til at administrere en stands produktbeskrivelser, prislister og kontaktpersoner. ˆ være let at lære. ˆ køre på en PDA. Vi vil på baggrund af casen i denne foranalyse, påbegynde den egentlige udvikling med OOA&D. Casen vil blive anvendt som et alternativ til en kunde. Baggrunden for dette er, at vi herved kan fastholde et billede af behov opstået på messen. Disse behov vil formentlig ikke ændre sig i udviklingsperioden, da messen først afvikles igen i år 2005, hvor vi formoder at behovene stadig er de samme. 17

Kapitel 3 Formidling Dette kapitel vil beskrive måder at formidle information på en PDA, samt hvilke designkriterier vi har valgt til exhib-it. 3.1 Formidling på PDA Når der skal formidles information til en bruger via et IT-system, er der flere aspekter, som er nødvendige at forholde sig til. Et væsentligt aspekt er brugervenlighed. Det er vigtigt at designe skærmbilleder således, at de er afstemte med deres målgruppe. I nogle tilfælde vil et system have en stor målgruppe, hvori både erfarne og uøvede er inkluderet. Et sådant system skal designes således, at det er nemt at anvende/lære, men også være effektivt at bruge, hvilket ikke er en nem opgave, da det ene ofte kan være med til at besværliggøre det andet [Mathiassen et al., 2001]. I andre tilfælde vil systemet være designet mere specifikt til en snæver målgruppe, og vil ikke skulle tage højde for ovenstående i samme grad. Når der skal formidles information, er det for alle systemers vedkommende væsentligt, at der er en konsistent struktur, der gør det muligt for brugerne at navigere rundt og indhente den nødvendige information. Det er altså vigtigt, at brugeren får den information, han ønsker uden eventuelle frustrationer over manglende helhed i opbygningen. I mange af de systemer, der anvendes på den stationære pc, er der ofte bestemte navigationssystemer, der er gennemgående. Ved at anvende kendte begreber i udvikling af software til en PDA vil dette kunne skabe konsensus for brugerne. Dette kan eksempelvis gøres ved at anvende ikoner fra Windows, hvor man derfor kan have en forventning om, at størstedelen af brugerne kender ikonsemantikken. [Ciavarella and Paternó., 2003] Et andet væsentligt aspekt, når systemet skal afvikles på en PDA, er skærmstørrelsen. Dette er væsentligt, dels fordi det har betydning for, hvordan informationen skal præsenteres, men også for hvor meget information brugeren kan 19

håndtere ad gangen. På en lille skærm vil der naturligvis kunne vises mindre information ad gangen end på en større skærm. Det er dog væsentligt, at alternativet ikke bliver en lang scrollbar, og at det ikke bliver den samme information i uredigeret form, der vises på PDA en som eksempelvis på en webside. Dette er intuitivt uoverskueligt for brugeren. Derudover er der mange forhold og aspekter, som er væsentlige at vurdere i forbindelse med design af skærmbilleder til netop mobile enheder. Der kan ikke anvendes traditionelle GUI specifikationer på grund brugerens mobilitet, og muligheden for andre interaktionsformer. Ikke nok med at musen er erstattet af en pen, men begreber som stemme, lyd, bevægelse og positioner er nu også blandt interaktionsmulighederne. [Ciavarella and Paternó., 2003] 3.2 Context Awareness på PDA Udover at der er andre GUI specifikationer i forbindelse med udvikling af software til en mobil enhed, er der yderligere specifikationer, når den samtidig skal være afhængig af konteksten. Der er altså forskellige designkriterier, alt efter om systemet er afhængig af konteksten eller ej. Context Awareness er på trods af en stigende interesse, endnu et forholdsvis nyt begreb. Derfor er design af brugergrænseflader til disse endnu ikke standardiseret eller velafprøvet. Konteksten spiller en væsentlig rolle for, hvilken information der er relevant at modtage, og på hvilken form den modtages. I kontekster med meget larm er audiel information ikke ønskeligt, da denne vil skulle afspilles relativt højt. I andre tilfælde er det vigtigt at se efter, hvor man går. Det kunne være i områder med mange mennesker, og i sådanne situationer kan det være en fordel at få sine input audielt fremfor tekstuelt. Grunden til dette er, at mange mennesker føler ubehag ved at fokusere på både PDA og omgivelser samtidigt. En naturlig kobling her vil være, at det audielle vil få den samme følelse frem, men det er ikke tilfældet. Det skyldes, at det kun er folk tæt på, der kan høre dette, og alle andre, der befinder sig lidt mere på afstand, ikke vil bemærke noget usædvanligt. Netop denne forskrækkethed over at føle sig anderledes er også udslagsgivende for, at det ikke foretrækkes at bære hovedtelefoner. Grunden er, at lyden kun kan høres af de få, der er tæt på, mens hovedtelefonerne kan ses af alle. Derudover er der også et socialt aspekt ved hovedtelefonerne, da det er ikke nemt at have kontakt med andre, mens man har dem på. [Bornträger et al., 2003] I de tilfælde, hvor brugerne ønsker information præsenteret visuelt, er det især i forbindelse med orientering. At dette fremkommer væsentligt skyldes især, at de artikler, der danner baggrund for dette, ser på Context Aware PDA er til brug som byguide og til museumsbesøg. Andre CAMS, med anden fokus vil muligvis ikke have samme behov for oversigtskort og lignende. I forbindelse med besøg på nye områder, er det dog vigtigt at danne sig et overblik over, hvor man befinder sig. [Bornträger et al., 2003] 20

Ved formidling af information til en Context Aware enhed er det vigtigt at fokusere på, hvorvidt brugeren eller systemet har initiativet. Det vil sige, om det er brugeren, der efterspørger information, eller om systemet automatisk formidler information til brugeren. Dette kaldes henholdsvis PULL og PUSH [Bornträger et al., 2003]. PUSH er, når informationen automatisk bliver givet til brugeren, på baggrund af brugerens kontekst. Et væsentligt aspekt i designet af dette er, hvornår informationen skal skifte. Med dette menes, at hvis brugeren fysisk skifter mellem to positioner med forskellig information, håndtere systemet informationsskiftet, der enten kan forekomme med det samme eller efter et tidsinterval. Det væsentlige her er, at designe det således, at det irriterer brugeren mindst muligt. [Bornträger et al., 2003] vælger at afspille en lyd, der påpeger for brugeren, at han har flyttet sig, og vil modtage information fra en ny kontekst, medmindre han går tilbage. PULL er, når brugeren tager initiativ til at bede systemet om information. Det afhjælper problemstillingen omkring informationsskiftet i ovenstående, men afføder også nye komplikationer. Brugeren kan blive træt af denne interaktionsform, i og med at han ikke kan prioritere alt sin tid til omgivelserne. [Bornträger et al., 2003] 3.3 Designkriterier til exhib-it Ovenstående har dannet baggrund for de valg og dermed også fravalg af principper for, hvordan et Context Aware system til en PDA kan designes, og vi vil anvende nedenstående kriterier i forbindelse med udvikling af exhib-it: Brug af PUSH, vil foregå indenfor områder, der har brugerens specifikke interesse. Brug af PULL, vil foregå, hvis brugeren under messens besøg ønsker information omkring områder, der ikke indledningsvist har haft brugerens interesse. Windows metafor, vil blive anvendt til en vis grad, for at øge forståelsen for brugerne. Dette vil ses i form af ikoner direkte relateret til Windows ikon standard. Navigations feedback, som i web browsere. Her ændres farven på et link efter, at der er blevet klikket på det. Dermed kan brugeren se, hvorvidt han har været inde af denne sti før. Derudover vil der foroven på siden vises stien fra roden til det underpunkt, man befinder sig i. Det vil her være muligt at klikke sig tilbage ved hjælp af disse, som alle er links. Denne måde er valgt i stedet for de frem og tilbage knapper, man kender fra web browsere, da vi mener, at det skaber 21

bedre overblik. Ingen redundans, i modsætning til eksempelvis en web browser, hvor det både er muligt at tilgå information via pull-down menuer samt ikoner. I og med at skærmen på en PDA har begrænset plads, er det nødvendigt, at information udelukkende kan tilgås et sted fra. Hjælp til orientering, er vigtigt for, at brugeren kan orientere sig om, hvor han befinder sig. Det skal præsenteres visuelt for brugeren i form af oversigtskort. Begrænset tekst, er vigtigt i og med, at skærmens størrelse er begrænset. I sidste ende er dette dog standenes administratorer, som indtaster standoplysninger, der har ansvaret for dette. Hvis det viser sig at informationsmængden bliver for uoverskuelig, vil en begrænsning af antal ord, der kan indtastet i systemet, være væsentligt. Brug af lyd, vil vi kun anvende i mindre omfang. Det skyldes, at der på en messe er forholdsvis meget larm. Tiltrods for at både [Bornträger et al., 2003] og [Ciavarella and Paternó., 2003] taler for brugen af netop lyd, forventer vi ikke, at nedprioriteringen af dette vil blive et problem, da PDA en ikke skal give information om alt, men kun om valgte interessante områder. Derfor vil brugeren ikke skulle gå og kigge ned på skærmen under hele forløbet (et problem som lyd normalt afhjælper). Dette vil kun være nødvendigt i tilfælde, hvor han skal orientere sig eller have oplysninger om indledningsvist ikke interessant information. Vi vil dog anvende et lydsignal for at informere om PUSH et data. 22

Kapitel 4 Analysedokument Dette kapitel vil præsentere vores systemdefinitionen, samt beskrive klasser, objekter, strukturer og adfærd i vores problemområde. Dernæst følger en analyse af aktører i anvendelsesområdet. 4.1 Systemdefinition Systemet skal være Context Aware og understøtte besøgende på TechMessen i Herning. Ved hjælp af navigation på et kort, der indikerer brugerens position, skal systemet kunne skelne mellem uinteressante, interessante og besøgte stande. Systemet skal automatisk vise den for konteksten relevante information, såsom standinformation og påmindelser om tilmeldte konferencer. Den besøgende skal ydermere kunne tilgå informationer om produkter og stande, når dette måtte ønskes. Systemet skal afvikles på de besøgendes egne PDA er gennem et brugervenligt grafisk interface. 4.2 Problemområde Problemområdet i vores projekt er TechMessen i Messecenter Herning 2003 og dens brugere. Denne messe dækker, med sine 476 stande fordelt på 10 haller, et meget stort areal. Udover stande forefindes der desuden adskillige spisesteder og konferencer. Disse lokationer har hver især tilknyttet et antal medarbejdere, services og for standenes vedkommende, et antal produkter. 4.2.1 Beskrivelse af klasser I figur 4.1 er vores klassediagram vist. Det er delt op i to hovedområder, Person og Lokation. Ideen bag diagrammet er, at en messe består af en samling lokationer, hvor forskellige personer befinder sig. Samtidig vil vi gerne holde styr på, hvor de besøgende har været, derfor klassen, Besøgte Lokationer. I nedenstående 23

er de enkelte klasser beskrevet med tilhørende tilstandsdiagram. Figur 4.1: Klassediagram. Person Person er en abstrakt superklasse, der indeholder medarbejdere og besøgende på messen. Medarbejder Klassen Medarbejder er en subklasse af superklassen Person, og dækker over medarbejdere på stande og messen. Medarbejderen har attributterne firma, navn og stilling. Det er de oplysninger, der har interesse for en besøgende. Figur 4.2: Tilstandsdiagram over klassen Medarbejder. På figur 4.2 er medarbejderen ankommet, og tilstanden ændres til arbejder. I denne tilstand vil Medarbejderen henholdsvis være optaget eller ledig. Tilstanden arbejder forlades, når Medarbejderen går fra messen. Besøgende Klassen Besøgende er også en subklasse af superklassen Person. Klassen indeholder den aktuelle position for en person, der besøger messen. 24

Figur 4.3: Tilstandsdiagram over klassen Besøgende. På figur 4.3 indikerer starttilstanden, at den besøgende ankommer til messen. Derefter ændres tilstanden til besøger, indtil messen forlades. Tema-konference Klassen Tema-konference er en subklasse af Lokation. Den afviger fra superklassen ved at have en starttid og en sluttid. Figur 4.4: Tilstandsdiagram over klassen Tema-konference. Figur 4.4 viser at tema-konferencen er lukket indenfor et tidsrum. Tema-konferencen starter, og tilstanden bliver derefter aktiv, indtil den pågældende konference er færdig. Det er altså ikke muligt at gå til og fra en Tema-konference. Åben-Konference Samme som Tema-Konference. Dog har man ved denne konference mulighed for at komme og gå op til flere gange, hvilket også afspejles i klassens tilstande. Lokation Superklassen Lokation dækker over alle de mulige lokationer, der findes på messen. Dette værende eksempelvis toiletter, gangarealer, stande og spisesteder. Den har attributterne positionsområde, navn, kategori og besøgt. Positionsområde dækker over et afgrænset areal. Navnet angiver lokationens firmanavn eller dertil passende beskrivelse, og kategorien indeholder typen af lokationen. Stand Klassen Stand er en subklasse af Lokation og har et nummer samt produkter som attributter. Spisested Denne subklasse angiver typen af spisested, samt stedets menu. På figur 4.5 er tilstandsdiagrammet ens for Lokation, Stand, Spisested og Åbenkonference. For alles vedkommende er tilstanden aktiv, når der er åbent. I denne tilstand kan de besøges et vilkårligt antal gange, indtil de lukker. 25

Besøgte Lokationer For at holde styr på, hvilke lokationer den besøgende har besøgt, har vi denne klasse. Dens ene attribut er en samling af lokationer. Produkt Denne klasse dækker over de produkter, der er på messen. Produkterne har en pris, en beskrivelse og en kategori. Figur 4.6: Tilstandsdiagram over klassen Produkt. På figur 4.6 ændres tilstanden til at være synlig, når produktet er medbragt. I denne tilstand kan produktet fremvises et vilkårligt antal gange, indtil de tages med hjem fra messen. 4.2.2 Hændelser Hændelserne, der er illustreret i hændelsestabellen figur 4.7, er trivielle, og de vil derfor ikke blive beskrevet yderligere. Tema- Figur 4.5: Tilstandsdiagram over klasserne Lokation, Stand, Spisested og Åbenkonference. Åben- Lokation Stand konf. konf. Spisested Person Medarbejder Besøgende Produkt Besøgt * * + * * Åbent + + + + + Lukket + + + + + Ankommet + + + Gået + + + Optaget * Ledig * Medbragt + Hjemtaget + Fremvist + Figur 4.7: Hændelsestabel. + markerer at en hændelse kan forekomme enten 0 eller 1 gang. * markerer at en hændelse kan forekomme enten 0 eller flere gange 26

4.3 Anvendelsesområde Systemet skal anvendes som et formidlingsværktøj på TechMessen, og det vil blive benævnt exhib-it. Anvendelsesområdet dækker tre typer af aktører: Den besøgende på messen, exhib-it s administratorer og delsystemet, positioneringsserveren. Da fokus i projektet ligger på Context Awareness og formidling, vil vi ikke behandle administrationsdelen yderligere, men blot beskrive de to administrationsaktører, der ellers ville være relevante i et fuldt udbygget system. 4.3.1 Aktører Vi har i vores analyse af anvendelsesområdet fundet frem til, at der er følgende aktører til vores system. Besøgende Formål: Den besøgende kommer på messen for at hente inspiration, indhente information eller pleje forretningsforbindelser. Karakteristika: Vedkommende medbringer sin egen PDA og er fortrolig med brug af denne. Positioneringssoftware Formål: Har til opgave at fodre exhib-it med oplysninger om, hvor en given PDA er på et vilkårligt tidspunkt. Således kan exhib-it give den besøgende de rette informationer i den rette kontekst. Karakteristika: Denne aktør er ikke fysisk, men en tredje parts server. Udfra tre punkts pejling baseret på signalstyrke og forsinkelse, kan serveren bestemme en given PDA s lokation. Lokationsadministrator Formål: Det er lokationsadministratoren, der har adgang til at indtaste firmabeskrivelse, tilføje diverse info om produkter på den pågældende lokation osv. Karakteristika: Lokationsadministratoren er en medarbejder udpeget til at administrere de enkelte lokationer i systemet. Systemadministrator Formål: Systemadministratoren foretager indstillinger af systemet, opretter overordnede enheder såsom lokationer, herunder tildeling af brugernavn og password til Lokationsadministratorerne. 27

Karakteristika: Systemadministratoren er en ansat i messecenteret, som har til opgave at holde systemet i operationsvenlig stand. 4.3.2 Brugsmønsterspecifikationer Den besøgendes tilgang til systemet beskrives her trinvist fra programopsætning til, hvilke interaktionsmuligheder han har på messen. Præferenceopsætning Den besøgendes første møde med systemet er en guide til opsætningen af personlige præferencer. Dette sker på den PC, den besøgende anvender til at overføre programmet til PDA en med. Først beder systemet den besøgende vælge, hvilke stande han er interesserede i. Dernæst kan han søge efter, og vælge hvilke konferencer han evt. vil deltage i. Når de ønskede konferencer er valgt, kan han afslutte eller rette i sine præferencer. Han kan på alle tidspunkter afbryde opsætningen og lukke programmet. Find lokation Dette brugsmønster igangsættes af en besøgende med det formål at få vist en lokations position på PDA en. Først kan aktøren vælge mellem at finde den ønskede lokation ud fra en kategori eller gennem fritekstsøgning på navn eller produkt. Hvis den ønskede lokation findes gennem en af førnævnte søgemetoder, kan den besøgende vælge denne. Hvis den ønskede lokation ikke kan findes, foreslår systemet en ny søgning. Finder systemet en eller flere søgeresultater, kan en af disse vælges, eller brugeren kan gå tilbage og søge på ny. Vælger den besøgende en lokation, vises generel info for denne, og lokationen kan vises på kortet. Hvis den besøgende vælger at se lokationen på kortet, vil lokationens og den besøgendes positioner blive vist. Han kan herefter bevæge sig mod lokationen og følge med på kortet. For en nærmere uddybning af brugsmønsteret, se figur 4.8. Tilgå oplysninger på lokation Den besøgende kan på kortet altid se, hvor han er. Hvis en nærliggende lokation fanger hans opmærksomhed, kan han vælge at tilgå dens informationer gennem kortet. Hvis den besøgende gør dette, vil informationer for den pågældende stand vises. Herfra kan han så vælge, hvilke ydelser og produkter, der tilbydes. Produkter og services kan også uddybes, hvorefter mere specifikt info vil blive vist. Under det enkelte produkt eller den enkelte service kan den besøgende desuden vælge at gemme info til senere visning. Alternativt kan han bruge søgefunktionen og igennem denne tilgå en lokations informationer på samme måde som beskrevet ovenfor. Ved at afslutte informationsvisningen går systemet tilbage til kortet. 28

Figur 4.8: Systemets tilstande, når der søges på en lokation. 29

Modtag PUSH et data Hvis den besøgende har tilmeldt sig en eller flere konferencer, vil systemet komme med en påmindelse før at en aktuel konference starter. Dette foregår ved, at der PUSH es data til PDA en. Når det sker, vil et vindue med de PUSH ede data dukke frem på den besøgendes PDA, uanset hvilken aktivitet denne måtte være igang med. Samtidigt vil en lyd yderligere henlede opmærksomheden på de modtagne data. Figur 4.9 afbilleder tilstandsdiagrammet. Figur 4.9: Systemets tilstande, når der PUSH es data. 4.3.3 Funktioner Her beskrives systemets ikke trivielle funktioner. De funktioner, der er Context Aware, vil være tilføjet et (CA). For at danne overblik over funktionerne, kan man i tabel 4.10 se en liste over funktionerne, deres kompleksitet samt funktionstype. De fire typer er opdater, signaler, aflæs og beregn. Definitioner på disse kan læses i [Mathiassen et al., 2001]. Funktion Kompleksitet Type Søgning kompleks beregning Tilføj/slet fra foretrukne simpel opdatering Tilføj/slet fra brochureliste simpel opdatering Vis position simpel signalering Vis lokations position på kort medium signalering Farv lokation simpel signalering PUSH til PDA medium signalering Tegn kort kompleks beregning Figur 4.10: Oversigt over funktioner, deres kompleksitet og type. Søgning Denne funktion skal kunne foretage søgning på firmanavne, produkter og medarbejdere. 30