1 3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen Vi er dybt inde i fastetiden og nået frem til den tredje søndag i fasten. Efter højmessen har vi igen lejlighed til at pleje fællesskabet, når vi spiser frokost sammen for en billig penge og en fra menigheden fejrer sin runde fødselsdag sammen med os og han giver vin, kaffe og kage. Vi er alle sammen velkomne. Denne søndag er den strengeste af alle fastesøndagene. I dag hører vi om den særlige side af den kamp, en kristen skal påregne at stå i: kampen mod meget stærke kræfter: djævelen og dæmonerne. Vi skal møde fjenden, indse hvem han er og så forsage djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen og få mod til det ved at møde Ham, der er stærkere: Jesus Kristus. Med det onde inden i og omkring os tyr vi nu til Gud, lægger vores mangel på det gode frem Ham og de gange, hvor vi har handlet ondt og ladet det onde
2 fylde i os og derpå råber vi til Gud: forbarm dig over os! Side fire øverst i guiden. Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 11,14-28. Bøn. Lad os bede! Herre, tak for at du er stærkere end vores ondskab og end djævelens kraft. Derfor beder vi dag: Fri os fra den onde og hjælp til at forsage djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Amen. Prædiken Det er voldsomme sager, vi møder i dag: Dæmoner. Satan. Beelzebul. Besættelse. En eksorcisme, hvor en dæmon drives ud af en mand. Man skelnede også dengang mellem helbredelser og eksorcismer. Man undrede sig over denne eksorcisme og befrielsen af den dæmonbesatte. Hvorfor? Fordi man også dengang oplevede den slags sjældent. Lad os nærme os disse fremmede og svære forhold: Vi kender alle til, at noget er ondt og ødelæggende. Og vi oplever også, at der er noget, der er stærkere end os selv. Noget der er destruktivt, noget der kan tage magten over os og ødelægge os. Vi kan blive
3 afhængige af noget. Det har sat sig på os, besat os, noget, der fylder og binder os. Vi ser det hos andre. Ja, og hvad med os selv. Lad os gribe i egen barm: hvad er der i dit liv, som binder dig, når du tænker efter? Nu skal vi heller ikke falde i den grøft, at vi ser det onde alle steder og vi skal slet ikke kalde alt svært, vi kæmper med, for besættelse. Omvendt skal vi heller ikke benægte, at det onde findes og kan binde os. Det okkulte kan binde et menneske som vi så i den første læsning: Det kan spådomskunst, trolddom, varseltagning, besværgelser, magi, dødemaneri. Det okkulte findes også i dag og nogle leger med det. Sådanne ting er onde og kan fylde og binde et menneske og kan være vejen til en egentlig besættelse. Sådanne fænomener skal vi ikke lukke ind i vort liv, for de bærer det onde med sig. Eller i den anden læsning med ting, vi måske lettere kan relatere til: skamløshed, tåbelig snak, tomme ord, der er talt i mørkets verden, ondskab, uretfærdighed, løgn, tvetydig snak mellem sandhed og løgn, seksuel promiskuitet: utugt altså porno, urenhed, griskhed eller når andre ting indtager Guds plads. Lever vi i disse ting er vi så meget i ledtog med den onde magt,
4 at vi ikke samtidig kan have lod og del i Kristi og Guds rige. På denne søndag i den gamle kirke ransagede man sig selv: Hvor står jeg? Hvad binder mig i mit liv? De spejlede sig i Guds bud. Og så gjorde de op med det, der bandt dem og tilsluttede sig Gud mens de frasagde sig forbindelsen til djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, alt okkult væsen og brud på Guds bud. Det udfordres vi også til. Der findes noget der ikke kun er vores egen ondskab. Var det kun os selv, var vi dæmoner, og det er vi ikke, vi er mennesker skabt i Guds billede. Men det overonde findes, det onde i renkultur, den onde vilje, en modmagt til Gud. Djævelen er stærk, og stærkere end os selv. Så respekt skal vi have. Men så heller ikke mere. For der findes en, som er stærkere end den ondeste ondskab: Jesus Kristus! Han kom fra Gud ind i den her verden, hvor vi lever og kæmper, for at besejre vores stærke fjende. Vi tænker nok ofte Kristus som svag og afmægtig, men det er Han ikke. Han kunne drive dæmoner ud og sætte mennesker fri og Han gjorde det. Hans stærkeste magt er Hans kærlighed til os som drev Ham på korset for os. Lige netop der besejrer Han den onde fjende.
5 Derved satte Han djævelen på plads, så stærk var Hans kærlighed og offer. Sådan angriber Jesus djævelen, overvinder ham og tager hans våben fra ham. Sandheden sætter løgnen på plads, kærligheden besejrer hadet, tilgivelsen overbyder djævelens anklage mod os som når han og vores samvittighed bliver enige om, at det ikke går mere med os, når det onde sidder så dybt i os, når vi gør ondt og lever på et selvbedrag. Denne anklagende røst inde i samvittigheden har Jesus lukket munden på ved at dø for os. Der føjes noget til vores skyld: offeret, nåden. Nu kan vi befries. Derfor er det afgørende, at holder med den stærkere og slår os på Ham. Lige efter at Jesus har fortalt os om sin sejr, så siger Han: den, som ikke er med mig, er imod mig. Man kan altså ikke være neutral her. Enten-eller. Det er i denne åndskamp ikke nok at sige: Jeg har ikke noget imod Jesus og kristendommen. Nej, i den kamp må du vælge side. Er du med eller imod? Man kan være kristen på mange måder, ja, det kan man, men i kampen gælder én ting: at være for Jesus og trække på samme hammel som Ham. 3. søndag i fasten bliver vi udfordret som aldrig før: Kristus, kærligheden selv, som har vundet over den stærke, ser på os og siger: den, der ikke er med mig, er imod
6 mig! Det skal vi høre. Nu er det tid til at vi fornyer vores dåbs pagt med Gud. Og så skal vi lade os fylde af Hans ånd. Ellers vender dæmonerne tilbage med større styrke end før. Igen: Det er ikke nok at være neutral og få trøst og hjælp, vi skal lade os fylde af Hans Ånd, åbne os for Ham, lade det gode fra Ham få plads derinde. Ellers er vi tomme og et alt for let bytte for ham for et nyt og værre ondt indtog. Og det gør vi ved at høre Guds ord og bevare det. Lytte og opbevare det i os, så vi øver os i at leve i det og tænke som Jesus, handle som Han. Det, Han siger, har en særlig styrke. Det kan gøre os så trygge som en mand, der vågnede en nat og så djævelen på sengekanten og så sagde manden til djævelen: Nå, er det bare dig, og så lagde han sig om på den anden side og sov videre. Hvordan kunne han dog det? Jo, han havde hørt om den stærkere og betroet sig til Ham og ladet Ham være netop de Han er: stærkere. Amen.
7