Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. marts 2011 kl søndag i fasten Salmer:

Transkript

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. marts 2011 kl søndag i fasten Salmer: Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne: [I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk det er det samme som en afgudsdyrker har lod og del i Kristi og Guds rige.] Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem! For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed. Ef 5,[1-5]6-9 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.«andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem:»ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte:»saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«men han svarede:»javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«luk 11,14-28 Lad mig sige det med det samme. Du er ikke underlig, hvis du synes, det er en meget mærkelig evangelietekst, vi lige har hørt. Du er ikke dum, hvis du synes, Jesu ord er svære at få hoved og hale på, for slet ikke at tale om at finde den røde tråd i. 1

2 Du er ikke spor streng, hvis du synes Jesu bombastiske retorik, at den, der ikke er med mig, er imod mig, lyder som var det taget lige ud af præsident Bushs tale, da han gik i krig mod ondskabens akse. Som om verden og sandheden altid er sort hvid. Men skulle vi nu forsøge at finde en rød tråd eller mening i dette mærkelige evangelium, så kunne et bud være, at det lige fra dæmonuddrivelse til sort-hvid retorik handler om den benhårde kamp mellem Gud og djævel, lys og mørke, liv og død, sandhed og løgn. Ja, på en måde er hele fastetiden de 40 dage fra fastelavn til påske frem til den endelige kamp mellem døden og livet korsfæstelsen og opstandelsen langfredag og påskemorgen på en måde handler hele fastetiden om én lang række af kampe mellem godt og ondt tilgivelse og hævn kærlighed og had. Men hvad stiller vi oplyste moderne 2011 mennesker op med al den tale om djævel og dæmoner - Beelzebul og syv onde ånder. Hvem af os tænker, at djævelen bor inde i alle mennesker og skal drives ud? Hvem af os forbinder sygdom med dæmoner? Jo, vi kan måske til nød tænke på folk, der beretter om, at de kæmper med indre dæmoner som depression, alkoholisme eller andre psykiske lidelser. Vi kan finde på at sige: Rækker man fanden en lillefinger, ta r han hele hånden, eller fanden hytter sine. Men hele denne tanke om mennesket som en kampplads, hvor Gud og djævelen lægger arm om magten, forekommer det ikke temmelig middelalderligt? Og så er det måske dagens første lektie, at kristendommens forudsætning er, at lige siden slangen fristede Eva og Adam til at spise æblet. Lige siden har denne kamp været menneskets grundvilkår. Mennesket er bogstavelig talt en kampzone. Hver eneste dag skal du vælge, om du vil række hånden ud og hjælpe eller vende ryggen til og se den anden vej. Hvor mange af vor tids ismer siger, at mennesket i grunden er godt, det skal bare opdrages og humaniseres, så har kristendommen et anderledes og, vil jeg påstå, langt mere realistisk menneskesyn: Mennesket rummer muligheden for at gøre godt og ondt men mennesket vil til sit sidste åndedrag stå i kampzonen det vil aldrig kunne hævde, at nu har godheden og kærligheden sejret fuldstændigt i mit liv. Der vil altid være en faldgrube tilbage. Eller som en gammel vis mand sagde det: Ondskaben vil først være helt væk, den dag hvor der ingen mennesker er på jorden. 2

3 For en løve eller en kræftcelle eller et jordskælv eller en tsunami kan ikke være ond de kan alle gøre noget, der gør ondt på den der rammes, men de kan ikke være onde. For det kræver valg og bevidsthed. Og det er mennesket alene om. Se, hele denne realisme har vi allerede mødt ved dåben: Forsager du djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, sådan lød barnedåbens første spørgsmål til de tre uskyldige små og knapt var de døbt, før vi bad for de tre uskyldige små: Fri dem fra det onde led dem ikke ind i fristelse. Det kan måske være svært at forestille sig det, når man ser dem ligge der og sove ved deres mors bryst, smilende i søvne, men man skal ikke arbejde ret længe i en vuggestue eller børnehave før man må indse, at så uskyldige er de uskyldige små nu heller ikke, når kampen om legetøjet raser. Se, alt det ved vi jo godt, dummere og mere blåøjede er vi ikke, det mærkelige er blot, hvorfor vi så synes det lyder mystisk, middelalderligt og fremmedartet med al denne snak om djævel og uddrivelse af dæmoner. Er svaret ikke, at det hænger sammen med djævelens smarteste og mest udspekulerede trick, at han har lullet os i søvn og fået os overbevist om, at han slet ikke findes. For hvem behøver tage sig i agt for noget, der ikke findes. Hvem behøver frygte noget, vi ikke tror eksisterer. I den forstand er fasten et wake up call husk det nu, det onde er en realitet, der altid skal bekæmpes og aldrig må glemmes. Og her er det så tid til at tage en afstikker til Libyen. For mon ikke vi er mange, der tænker, ja, det er fint, at Mubarak er væltet i Egypten. Og Gadaffi har vel aldrig været et af Vorherres bedste børn, så selvfølgelig skal vi støtte den folkelige opstand det arabiske forår som breder sig i hele regionen. Et historisk enigt folketing besluttede sig for at lade missilerne tale. Med ondt skal ondt fordrives. Men hvem sætter sig på magten, når Mubarak og Gadaffi og alle de andre, vi ellers i vesten har gjort til riddere af storkorset eller kindkysset med i årevis, hvad sker der når alle de, vi nu alle sammen lige pludselig kalder de onde despoter og tyranner, er drevet ud, og den folkelige forårsrengøring er afsluttet. Kommer der så noget, der er bedre eller værre? For magtens vacuum har det jo med at blive fyldt ud. 3

4 Magtens trone får sjældent lov til at stå tom ret længe. Hvis teltet i Tripoli bliver fejet og prydet, kommer der så syv andre despoter værre end den første. Se, nu har Jesus næppe studeret international politik eller statskundskab. Men hans ord om det fejede og ryddede tomme hus, hvor de syv andre og værre ånder besætter huset fra kælder til kvist. Jesu ord om denne ondskabens BZ-bevægelse afslører, at han ved alt om magtens indbyggede DNA. På en måde er Jesus hyperrealistisk, og selv om du måske synes, det lyder, som om det er kirkens gamle mørkemænd, der taler, så bliver vi denne 3. søndag i fasten mindet om ondskabens realitet, og at magtens tomrum, det bliver altid fyldt ud. Det gør det i Libyen, og det gør det i dit og mit liv. Hvis ikke du fylder huset med godhed og kærlighed og tilgivelse og omsorg og solidaritet ja, kort sagt alt det, som ligger i, at du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Hvis du naivt og ukritisk lader alle døre stå pivåbne, så kan hvad som helst få magten i dit liv. Men kunne vi spørge hvad er så evangeliet det glædelige budskab. For analysen af mennesket og den verden vi er sat i som en kampzone en evig kampplads mellem godt og ondt Gud og djævel uanset hvor realistisk det så er, så er der ikke meget glædeligt i den analyse. Ja, for mig er det glædelige, at Gud selv er gået ind i kampen. På trods af at han ikke gør sig nogen som helst illusioner om, at vi mennesker nok er gode nok på bunden, så er det alligevel for sådan nogen som os Jesus er parat til at tage kampen op og sætte livet på spil. Og Jesus viser os vel at mærke en anden vej. For dybest set ville det vel ikke være spor mærkeligt, hvis det var ved dæmonernes fyrste Beelzebul, at Jesus driver dæmonerne ud. Det svarer vel bare til, når vi mener, at med ondt skal ondt fordrives. Men Jesus afviser missilernes og bombernes strategi i stedet opruster han med kærlighed. Elsk jeres fjender, velsign dem, der forfølger jer, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør igen og igen prøver Jesus at slå en sprække i gengældelsens og hævnens og voldens strategi. Jesus insisterer på godhedens forrang med godt skal ondt fordrives. Og nej, Jesus er ikke en naiv drømmer, der strør om sig med blomster og love peace and understanding Jesus er en benhård realist, der vil holde os fast i troen på, at Guds finger er stærkere end al verdens ondskab. 4

5 Igen og igen gennemskuer han os, som dem vi er, også helt derinde, hvor vi håber ingen andre kan kigge ind og alligevel er det for sådan nogen som os, han er parat til at gå i døden. Peter, Peter også du vil forråde mig Jesus kender vores svaghed, når vi er feje og bare redder vores eget skind alligevel insisterer han på at elske både Peter og dig og mig. Uanset hvor meget hanen galer og minder os om, hvordan vi svigtede og faldt i og viste, at vi ikke var med ham så er han alligevel med os og hos os med sit budskab om, at vi skal holde fast i troen på, at størst af alt er kærligheden. Se, hvis der er et evangelium et glædeligt budskab i denne mærkelige tekst så er det, at midt i realismen, midt i den nådesløse afsløring af ondskaben, både den, der er i verden og den, der bor inde i dig og mig hvis der er noget glædeligt, så er det, at Jesus bliver Jesus vender ikke om eller stikker af han fortsætter kampen, den kamp der fører ham til langfredags kors. Han holder til det sidste fast i troen på Guds finger og påskemorgen slår Gud selv en sprække af håb, en sprække af tro. Tro på, at kærligheden er stærkere end ondskaben, Gud er stærkere end djævelen, livet er stærkere end døden, lyset er stærkere end mørket. Påskemorgen slår Gud selv den sprække af lys, der kan give dig og mig mod og håb til at tage kampen op, der hvor Gud venter på os som lysets børn. Amen. 5