Af Erik Lassen 9. semester cand. it. multimedier Vejleder: Lasse Winter Wehner Censor: Bodil Kirstine Jensen

I praktik hos Af Erik Lassen 9. semester cand. it. multimedier Vejleder: Lasse Winter Wehner Censor: Bodil Kirstine Jensen

Forord Denne rapport handler om mit praktikophold hos FriSe landsorganisationen for frivilligcentre og selvhjælpsprojekter i Danmark på 9. semester af uddannelsen cand. it. multimedier. Under mit praktikophold har jeg primær arbejdet på at udvikle portalen Selvhjaelp.dk. jeg vil opfordre denne rapports læsere til at besøge portalen inden læsning af denne rapport, da dette vil give en bedre forståelse for rapportens emnemateriale. Selvhjaelp.dk bliver lanceret i starten af år 2006, og det er derfor ikke sikkert, at portalen er at finde på adressen www.selvhjaelp.dk når dette læses. Hvis dette er tilfældet, kan portalen i stedet findes på adressen www.selvhjaelp.dk/forside.php. God læselyst! Med venlig hilsen Erik Lassen

1. Indledning... 2 1.1 Hvorfor praktik?... 2 1.2. Struktur på rapporten... 2 2 Praktik hos FriSe... 4 2.1 Valg af praktiksted... 4 2.2 Organisationen FriSe... 5 2.3 Medarbejderne på FriSes sekretariat... 6 2.4 Fastlæggelse af arbejdsområder... 6 2.5 Rollen som praktikant... 7 3 Selvhjaelp.dk... 9 3.1 Målene med Selvhjaelp.dk... 9 3.2 Selvhjaelp.dk strukturen... 10 3.2.1 Fanebladssystemet... 11 3.2.2 Undersiderne... 12 3.3 Selvhjaelp.dk funktionerne... 15 3.3.1 For brugere... 16 3.3.2 For organisationer... 18 3.4 Selvhjaelp.dk teksterne... 20 3.4.1 Artiklerne... 20 3.4.2 Informationsteksterne... 21 3.4.3 Kategorierne... 22 3.4.4 Hjælpeteksterne... 23 3.5 Selvhjaelp.dk grafisk design... 23 3.5.1 Farvevalget... 23 3.5.2 Billederne... 23 3.5.3 Logo... 24 3.5.4 Flash-citaterne... 24 4 Aktiviteter vedrørende Selvhjaelp.dk... 26 4.1 Vidensindsamling... 26 4.2 Personalemøder... 26 4.3 Projektmøder... 27 4.4 Selvhjælpsudvalget... 27 4.5 Selvhjælpsprojekterne... 27 4.6 Møde med Kræftens Bekæmpelse og Osteoporoseforeningen... 28 4.7 PR... 28 4.8 Brugertest... 28 5 Konklusion... 30 Bilag 1: Flowchart... 32 Bilag 2: Brugertesten... 33 1

1. Indledning Denne rapport beskriver min tid som praktikant hos FriSe landsorganisationen for frivilligcentre og selvhjælpsprojekter i Danmark hvor jeg tilbragte mit 9. semester på uddannelsen Cand. it. multimedier. Hos FriSe var jeg primært beskæftiget med udviklingen af selvhjælpsportalen Selvhjaelp.dk. Praktikopholdet har været en utrolig lærerig oplevelse, både fagligt og på et mere generelt plan. I denne rapport beskrives blandt andet, hvordan praktikopholdet er foregået samt hvilke opgaver jeg har udført. 1.1 Hvorfor praktik? Fra starten af min kandidatuddannelse har det været et klart ønske for mig at komme i praktik på 9. semester. Dette skyldes flere ting. For det første har jeg set praktikperioden som en unik mulighed for at afprøve mine akademiske færdigheder under forhold, der minder mest muligt om en reel jobsituation. Ved at udfylde en selvstændig jobfunktion og have reelle arbejdsopgaver under supervision af mere erfarne personer, giver et praktikophold mulighed for at finde ud af, om jeg med mine akademiske færdigheder rent faktisk er udrustet til at indgå som ansat på en arbejdsplads. For det andet er praktikopholdet en god chance for at undersøge, om mine forestillinger om fremtidige arbejdsopgaver og vilkår også passer med virkelighedens verden. Jeg har en del erfaring fra arbejdsmarkedet fra diverse fritidsjob, men da ingen af disse fritidsjobs er videre studierelevante, har jeg også set praktikken som en mulighed for at få et lille indblik i fremtidige arbejdssituationer. Desuden har jeg også set praktikperioden som et velkomment afbræk fra studiet; jeg tror, at en pause fra studierne i form af et semesters praktik er en fordel, da det kan give ny inspiration og motivation til det kommende specialesemester. 1.2. Struktur på rapporten Mit praktikophold er ikke beskrevet kronologisk i denne rapport, da dette ville give læseren en usammenhængende og fragmenteret oplevelse. Jeg har derimod struktureret rapporten i fire afsnit, med det formål kun at beskrive relevante begivenheder og forhold, samt at give læseren det bedst mulige overblik. De fire afsnit er: Afsnit 2: Praktik hos FriSe I dette afsnit giver jeg en beskrivelse af mit praktiksted, organisationen FriSe. Dette afsnit indeholder en konkret beskrivelse af organisationens medarbejdere, arbejdsområder, formål og visioner, ligesom jeg beskriver, hvorfor jeg valgte netop FriSe som praktiksted, med baggrund i overvejelser omkring mit studie og mine fremtidige 2

jobønsker. I dette afsnit beskriver jeg også, hvilke forventninger jeg havde til praktikstedet med hensyn til min rolle som praktikant og mine konkrete arbejdsopgaver. Afsnit 3: Selvhjaelp.dk I dette afsnit beskriver jeg portalen Selvhjaelp.dk, dens struktur, indhold og design. Desuden forklarer jeg, hvilke tanker der lå til grund for at udvikle portalen, som vi har gjort. Afsnit 4: Aktiviteter vedrørende Selvhjaelp.dk I dette afsnit beskriver jeg, hvilke arbejdsopgaver der har været i forbindelse med udviklingen af Selvhjaelp.dk. Hvor foregående afsnit handlede om udviklingen af portalen, handler dette afsnit om de aktiviteter, der var forbundet med udviklingen, såsom vidensindsamling og pr-arbejde. Afsnit 5: Konklusion I dette afsnit konkluderer jeg på praktikopholdet i sin helhed. Dette gør jeg blandt andet med baggrund i en sammenligning af mine forventninger og de faktiske opgaver, jeg har udført. Desuden perspektiverer jeg mine erfaringer i forhold til min uddannelse og fremtidige jobønsker og gør status over hele praktikforløbet 3

2 Praktik hos FriSe I dette afsnit beskriver jeg organisationen FriSe, mine forventninger og mine begrundelser for at vælge netop FriSe som praktiksted. 2.1 Valg af praktiksted Da jeg i foråret 2004 for alvor begyndte mine overvejelser omkring, hvor jeg gerne ville tilbringe min praktikperiode, var der flere hensyn, der spillede ind. For det første var det vigtigt for mig, at mine opgaver på praktikstedet skulle være relevante for både den viden, jeg har fra min bachelor- og min kandidatuddannelse. Jeg har en bachelor i Engelsk SIS, en uddannelse, der, udover at foregå på engelsk, fokuserer på emner som kommunikation, medieanalyse, pr og marketing. Jeg er især interesseret i kommunikations- og pr-delen, og ville derfor gerne forene disse aspekter med den faglighed, jeg har opnået på cand. it. FriSe beskæftiger sig blandt andet med at styrke og synliggøre det frivillige sociale arbejde og selvhjælpstilbuddene i Danmark. Derfor mente jeg, at en organisation som FriSe ville passe perfekt til mine ønsker om at arbejde med pr og kommunikation, da et af FriSes overordnede formål er at placere sine medlemsorganisationers arbejde centralt i den offentlige og politiske debat. Arbejdssproget på FriSe er dansk, og alle organisationens publikationer og kommunikation foregår på dansk, så derfor har jeg i et meget lille omfang fået brug for mine engelskkundskaber fra bachelorstudiet. Det har dog ikke været en stor prioritet at forene min sproglige baggrund med praktikken, da det vigtigste for mig har været at kombinere min viden inden for kommunikation med min viden inden for informationsteknologi. Da jeg søgte praktikplads var det også en prioritet for mig, at jeg gerne ville komme i praktik hos en mindre organisation eller virksomhed, og dette var også en af grundende til, at jeg ansøgte om pladsen hos Frise. Derved mente jeg, at der ville blive større mulighed for at komme til at udføre et reelt, nyttigt stykke arbejde, end hvis jeg kom ud i et firma eller en organisation, der i forvejen havde fastansatte medarbejdere til at udføre alle opgaver. Dermed ikke sagt, at praktik i en stor virksomhed automatisk betyder, at man ikke kommer til at udføre reelt arbejde, men risikoen for at ende som påhæng på de fastansatte vurderede jeg til at være større end hos en lille organisation. Der var dog også den potentielle ulempe, at man kunne risikere, at de ansatte i en lille organisation ville have sværere ved at afse tid til vi praktikanter, ligesom man kunne frygte, at der i en lille organisation ikke ville være bred nok ekspertise til at give værdifuld sparring på alle nødvendige områder. 4

Jeg oplevede dog på ingen måde, at der var et problem med hensyn til at modtage sparring fra FriSe. Medarbejderne på FriSes sekretariat var let tilgængelige og fuldt ud i stand til at rådgive og hjælpe, når jeg var i tvivl eller havde brug for input. Sparringen fandt sted på både indkaldte møder og mere uformelt i dagligdagen. Min ide om, at jeg som praktikant i en mindre organisation ville komme til at udføre opgaver, der var vigtigt for organisationen, viste sig at holde stik. FriSe havde gennem længere tid ønsket at udvikle en selvhjælpsportal, men manglede ressourcer og til en vis grad også ekspertise til at gøre det selv. Ekspertiseproblemet var primært i forhold til det rent tekniske, da ingen af FriSes ansatte har stor viden eller erfaring med programmering af hjemmesider. 2.2 Organisationen FriSe FriSe landsorganisationen for frivilligcentre og selvhjælpsprojekter i Danmark, er paraplyorganisation for alle landets frivilligcentre og selvhjælpsprojekter. FriSe er en sammenlægning af to tidligere foreninger, nemlig Landsforeningen for frivillighedsformidlinger og Fællesforeningen. De to blev lagt sammen i oktober 2003, og FriSe er derfor en relativ ny organisation. FriSe har omkring 75 medlemsorganisationer på landsplan. Et frivilligcenter er et lokalt center for det frivillige, sociale arbejde. Der er forholdsvis store forskelle på, hvad de forskellige frivilligcentre nøjagtigt beskæftiger sig med, men fælles for dem alle er, at de støtter og vejleder med hensyn til det frivillige, sociale arbejde i deres nærområde. Er eksempel på et frivilligcenters arbejde kunne være, at der gives råd og vejledning til personer, der ønsker at opstarte en varmestue eller et rådgivningstelefonlinie baseret på frivilligt, ulønnet arbejde. Et selvhjælpsprojekt er et lokalt initiativ, der igangsætter selvhjælpsgrupper, det vil sige grupper, hvor mennesker med fælles problemer mødes jævnligt i grupper og sammen forsøger at bearbejde for eksempel problemer med sygdom, misbrug eller lignende. FriSes opgaver i forhold til sine medlemmer er mangfoldige. FriSe arbejder med hjælp til opstart og drift at frivilligcentre og selvhjælpsprojekter. Desuden tilbyder organisationen sparring og generel information på relevante områder til sine medlemmer, og ikke kun i forhold til frivilligt, socialt arbejde, men også i forhold til for eksempel pressekontakt, rekruttering af frivillige og hjælp til at skrive ansøgninger om tilskud fra det offentlige. Nogle af FriSes vigtigste mål er at arbejde for, at frivilligt socialt arbejde og selvhjælp får en mere central plads i Danmark, både politisk og økonomisk, samt at styrke medlemsorganisationerne i den offentlige og politiske debat. Derfor arbejder FriSe også for at styrke og synliggøre det frivillige arbejde og selvhjælpsarbejdet generelt gennem oplysning og pr-virksomhed. Et af de mest konkrete udslag af dette er projektet FrivilligJob.dk, der er en online portal for formidling af frivilligt, socialt arbejde. Portalen blev lanceret i 2004. 5

2.3 Medarbejderne på FriSes sekretariat FriSe som organisation bliver ledet af en bestyrelse på fem personer, der alle kommer fra FriSes medlemsorganisationer. Den daglige drift, serviceringen af medlemsorganisationerne og realiseringen af diverse projekter bliver varetaget af sekretariatet på Boulevarden i Aalborg. Jeg har ikke i mit praktikophold samarbejdet med bestyrelsen, og derfor vil jeg kun omtale medarbejderne på FriSes sekretariat. Sussi Maack er leder af FriSes sekretariat og landskonsulent for FriSe. Sussis primære opgaver er blandt andet at give sparring til medlemmerne samt at deltage i arbejdet med den daglige drift og diverse projekter. Sussi er uddannet socialrådgiver og cand. scient. soc. Marie Tolstrup Rasmussen er kommunikationskonsulent for FriSe, og samtidig min praktikvejleder. Maries primære opgaver er pr, kommunikation og formidlingsopgaver. Marie har læst dansk og virksomhedskommunikation. Andreas Hjorth Frederiksen er FriSes udviklingskonsulent og arbejder primært med projektudvikling, grafiske opgaver og it. Andreas er cand. mag. i historie og har derudover studeret it-projektledelse. Hanne Biehl er FriSes juridiske konsulent og blev ansat under mit praktikforløb. Hanne arbejder med juridisk rådgivning og fundraising, og er uddannet jurist. Dorte Christensen er FriSes sekretær og beskæftiger sig med administration, regnskab og diverse kontoropgaver. Dorte er kontoruddannet på et advokatkontor. Og sidst men ikke mindst min medpraktikant Thomas Lunde Pedersen, der også læser cand. it. Thomas primære opgave har været, i samarbejde med mig, at udvikle FriSes nyeste tiltag, nemlig portalen Selvhjaelp.dk. På Selvhjaelp.dk har Thomas arbejdet med programmering og design. 2.4 Fastlæggelse af arbejdsområder Af praktikopslaget fremgik det, at jeg som praktikant ville skulle beskæftige mig med mange forskellige pr- og kommunikationsopgaver for FriSe. For det første var der udarbejdelsen af portalen Selvhjaelp.dk, der gerne skulle færdiggøres, inden jeg og min medpraktikants praktiktid var slut. Desuden stod der også i praktikopslaget, at jeg skulle beskæftige mig med løbende kommunikationsopgaver, samt medvirke til udvikling af hjemmesider for FriSes medlemmer og revidere FriSes egen hjemmeside. Disse opgaver lød for mig spændende opgaver, der ville passe fint til den praktikprofil, jeg havde ønsket mig. 6

Kort efter praktikkens start blev det dog hurtig klart, at den vigtigste opgave, udviklingen af portalen Selvhjaelp.dk, ville fylde langt hovedparten af praktiktiden på grund af projektets omfang. Dette havde også en konsekvens for mine arbejdsopgaver, idet jeg dermed ville gå glip af en del af de it-relaterede opgaver. Jeg var som før beskrevet helt på det rene med, at jeg gerne ville have kommunikationsopgaver, men ønskede som sagt også, at mine kvalifikationer fra cand. it.-studiet skulle bruges. Denne problemstilling tog jeg tidligt op med Marie, der da også udviste stor forståelse for min situation; vi besluttede, at jeg skulle involveres mere i de designmæssige og grafiske elementer af Selvhjaelp.dk end først aftalt. Derfor aftalte vi med Thomas, at han og jeg ville samarbejde om det grafiske og opbygningen af portalen, mens han ville udføre programmeringen, og jeg det indholdsmæssige. Det viste sig da også, at denne arbejdsfordeling var yderst frugtbar, da Thomas og jeg fungerede som et godt team og supplerede hinanden godt. Thomas har på sin bachelor studeret naturvidenskabelig informatik, og var derfor godt rustet til at udføre programmeringsopgaver, hvilket er et felt, hvor min viden er meget mangelfuld. Til gengæld har jeg mere erfaring med formidling og kommunikation, hvilket er et område, Thomas ikke tidligere har beskæftiget sig meget med. 2.5 Rollen som praktikant Selvom mine arbejdsopgaver som praktikant var nogenlunde fastlagte ved praktikkens start, var min rolle som praktikant det ikke. Med rolles menes, hvordan jeg som praktikant skulle være en del af organisationen; ville jeg blive betragtet som en medarbejder ansat for en begrænset periode, eller som en elev, der først og fremmest skulle være med på sidelinien og observere? Det viste sig hurtigt, at FriSe forventede, at jeg som praktikant skulle indtræde som en art projektansat på portalen Selvhjaelp.dk. Jeg har haft stor selvstændighed i forhold til udførelsen af vores arbejdsopgaver, samt i forhold til planlægning. Dog kunne jeg godt på nogle områder mærke, at jeg var praktikant og ikke fuldgyldig ansat; eksempelvis skulle alle tekster læses igennem og godkendes af Marie, før det blev lagt ud på portalen. Dette tog jeg som en naturlig følge af min status som nyansat med begrænset erfaring med feltet og en lille viden om organisationen. Det blev dog også tydeligt, at jo længere, jeg kom i praktikforløbet, jo mindre løbende kontrol blev der med mit arbejde, indtil kontrollen nærmest var ikke-eksisterende i det sidste stykke tid. Som praktikant følte jeg, at min mening blev respekteret og taget til efterretning, både hvad angik Selvhjaelp.dk og andre områder. Både jeg og Thomas deltog i personalemøderne to gange månedligt, blev inviteret med til internatkursus samt FriSes årsmøde. Dette var bestemt noget, der bidrog meget til mit positive syn på praktikopholdet, både fordi møderne i sig selv var spændende, men også fordi min deltagelse gjorde, at jeg følte mig som et respekteret medlem af staben. 7

Thomas og jeg var de primære projektmedarbejdere på Selvhjaelp.dk og havde derfor ansvaret for portalens udvikling. Under hele processen har vi arbejdet meget selvstændigt og dermed fungeret som et projektteam, hvilket har været fagligt utroligt givende, da vi på den måde har fået en forsmag på, hvad det vil sige at være projektmedarbejdere i en rigtig virksomhed. 8

3 Selvhjaelp.dk Under mit praktikophold hos FriSe har jeg udført mange forskellige slags opgaver, både i forbindelse med udarbejdelsen af Selvhjaelp.dk og, i mindre grad, i forbindelse med andre projekter og den daglige drift. Jeg har dog valgt, at denne praktikrapport skal have Selvhjaelp.dk som sit primære omdrejningspunkt, og derfor fokuserer jeg på de opgaver, jeg har udført i forbindelse med portalen. Dette valg har jeg foretaget af flere årsager. For det første har arbejde på portalen tidsmæssigt taget 80-90 % af min tid i praktik, og derfor er det naturligt, at den også skal optage mest plads i denne rapport. Desuden har mange af mine andre arbejdsopgaver været uden for en større sammenhæng; eksempelvis kan nævnes en mindre oversættelsesopgave, jeg udførte, da FriSe gerne ville have en informationsside på engelsk på FriSes egen hjemmeside. Denne og andre småopgaver har haft karakter af forefaldende arbejde, og er derfor ikke velegnede til at sætte ind i en større sammenhæng. Ikke dermed sagt, at de forskellige småopgaver har været uinteressante eller irrelevante i forhold til min uddannelse, men deres omfang og relevans i forhold til en beskrivelse af mit praktikophold som helhed er ikke store. 3.1 Målene med Selvhjaelp.dk Med Selvhjaelp.dk har FriSe ønsket at skabe et samlet forum, hvor borgere kan få overblik over og adgang til selvhjælpstilbuddene i Danmark. FriSe har som et af sine overordnede mål at medvirke til at udvikle, støtte og synliggøre selvhjælpsarbejdet i Danmark, og det er disse ambitioner, der har gjort udslag i ønsket om at oprette en national selvhjælpsportal. Selvhjaelp.dk er naturligvis kun en brik i det samlede arbejde, men en vigtig brik, da det er via portalen, at befolkningen får adgang til selvhjælpstilbuddene. Portalen er altså en måde, hvorpå det er muligt at samle selvhjælpsarbejdet på tværs af de udbydende organisationer, samt derigennem at synliggøre tilbuddene overfor borgerne. Derudover har FriSe med den nye portal ønsket at påvirke den diskurs, der i Danmark er omkring selvhjælpsarbejde. Hos FriSe havde man den opfattelse, at selvhjælp har et støvet og gammeldags image blandt borgerne. Derfor ønskede man med den nye portal at genitalesætte selvhjælpsarbejde på en ny og mere tidssvarende måde, ikke mindst med det formål at henvende sig til en større målgruppe end selvhjælpsarbejdet tiltrækker for nuværende. Desuden ønsker FriSe også, at portalen skal fungere som en oplysningsplatform for befolkningen om selvhjælpsmetoden. FriSe vurderer, at befolkningen som helhed ikke har stor viden om selvhjælp. Dette gælder både i forhold til viden om, hvad selvhjælp drejer sig om og hvilke tilbud, der findes på området. 9

Derudover ønskede man også fra FriSes side på portalen at lægge vægt på, at selvhjælpsarbejde ikke kun er for eksempelvis sygdomsramte eller afhængige. Man ønskede at understrege, at selvhjælpsmetoden også kan bruges til for eksempel forebyggelse og sociale aktiviteter. Ydermere er portalen også tænkt som et sted, hvor landets selvhjælpsudbydere kan mødes og få mulighed for at networke. For nuværende er selvhjælpsarbejdet i Danmark meget fragmenteret og i mange tilfælde forankret lokalt, men ikke nationalt, hvilket bevirker, at de forskellige organisationer ikke er bevidst om hinandens eksistens, og derfor heller ikke kan samarbejde og udveksle erfaringer. Rent konkret har FriSe også opstillet målsætninger for brug af portalen. Målsætningen for organisationers brug er portalen er, at mindst 30 landsdækkende organisationer har lagt deres selvhjælpstilbud ud på portalen i udgangen af 2008, og at mindst 90 % af FriSes egne medlemmer har lagt deres selvhjælpstilbud ud på portalen ved udgangen af 2008. Desuden er ambitionen, at portalen skal have 80.000 besøgende i 2006, 100.000 i 2007 og 110.000 i 2008. 3.2 Selvhjaelp.dk strukturen Der var et krav fra starten, at portalen skal være så ukompliceret at bruge som muligt, idet den skal være egnet til en bred målgruppe. Hos FriSe har man erfaring for, at den typiske selvhjælpsbruger er en kvinde i 40erne eller 50erne, og derfor typisk i et segment af befolkningen, hvor it-kendskabet og -kyndigheden ikke er i top. Derfor var det vigtigt, at portalen skulle have en høj grad af brugervenlighed. Desuden skal portalen også kunne benyttes af de forskellige organisationer, der beskæftiger sig med selvhjælp. Mange af disse organisationer er små og har derfor ikke nødvendigvis store it-kompetencer internt. Derfor var det vigtigt, at portalen skulle være brugervenlig og ikke bryde med almindelige webkonventioner, da dette kunne afholde mange privatpersoner og organisationer fra at benytte den. Desuden ville lav brugervenlighed også betyde, at FriSes sekretariat ville skulle bruge ekstra ressourcer på support på portalen. Da vi skulle fastlægge strukturen for Selvhjaelp.dk, var det derfor vigtigt for os, at den skulle have en opbygning, der var simpel og let gennemskuelig. Da Thomas og jeg startede som praktikanter, havde Marie og Andreas allerede udarbejdet et flowchart for Selvhjaelp.dk. Udarbejdelsen af et flowchart var naturligvis et vigtigt forarbejde, men jeg ville dog gerne have været involveret i udarbejdelsen af det. Hvis vi praktikanter havde været med til udarbejdelsen af flowchartet, ville vi fra starten have fået et bedre overblik over projektet, samt have kunnet komme med værdifulde inputs til strukturen på Selvhjaelp.dk. Det viste sig dog også gennem processen, at det blev kraftigt revideret i takt med, at Thomas og jeg blev involveret i projektet. Et af de tidligste eksemplarer af flowchartet kan ses i bilag 1, og det er tydeligt, at de oprindelige idéer adskiller sig markant fra det færdige produkt. 10

For eksempel er organisationsdelen af portalen meget lidt udbygget på det oprindelige flowchart, og det viste sig ret hurtigt i forløbet, at organisationsdelen skulle blive den største og mest komplicerede del af portalen. Derudover havde Andreas og Marie oprindeligt regnet med, at portalen skulle indeholde en online selvhjælpschat. Den idé blev dog skrinlagt tidligt i processen, da vi mente, at det ikke ville være muligt for os at udvikle denne funktion med tilstrækkelig sikkerhed inden for tidsrammen. Vi vurderede i fællesskab, at en funktion, hvor folk anonymt online skulle kunne deltage i selvhjælpsgrupper og tale om personlige og intime detaljer fra deres liv, ville kræve stor sikkerhed mod misbrug, og den sikkerhed mente vi ikke, at vi kunne garantere for, og slet ikke med den relative korte tidshorisont. Generelt foretog Thomas og jeg, i samråd med Andreas og Marie, mange ændringer i strukturen fremlagt i det oprindelige flowchart, da vi gennem processen fik nye idéer, ændrede i oprindelige og generelt fik mere viden om selvhjælpsområdet. Naturligvis er det et udviklingsvilkår og også en fordel, at et flowchart er dynamisk og ændrer sig i takt med, at de involverede opnår ny viden, men alligevel ville det have været en fordel, hvis Thomas og jeg fra starten havde været involveret i flowchartet. 3.2.1 Fanebladssystemet Selvhjaelp.dk er groft sagt delt op i to områder, nemlig brugerdelen og organisationsdelen. Brugerdelen er tilgængelig for alle besøgende på portalen, mens organisationsdelen kun er tilgængelig for organisationer, der har tilmeldt sig portalen og har fået brugernavn og password. Som det ses på figur 1 valgte vi at strukturere portalen som et fanebladssystem. Figur 1: Fanebladssystemet med fanen Søg valgt Det gjorde vi, fordi dette giver en nemt overskuelig brugergrænseflade, hvor brugeren altid har et godt overblik og let kan orientere sig. Desuden kunne vi på denne måde lave en klar skelnen mellem brugerdelen, de blå faneblade, og organisationsdelen, det grønne faneblad yderst til højre. 11

3.2.2 Undersiderne Hvert af de otte faneblade dækker over en underside med specifikke muligheder knyttet til. Fanebladet Forsiden bringer naturligvis brugeren tilbage til portalens forside som vist på figur 2. Figur 2: Forsiden Forsiden På forsiden er der en kort tekst, der præsenterer portalen og samtidig indeholder link til centrale steder på portalen, hvorfor brugerne kan benytte forsiden til at orientere sig efter. Desuden valgte vi, at forsiden skulle indeholde et deeplink til søgefunktionen, da det er den centrale funktion for brugeren og derfor bør være tilgængelig fra forsiden. Slutteligt vises portalens fem nyeste selvhjælpsannoncer på forsiden; dette bidrager til, at portalen får aktualitet, da man som bruger kan se, at der kommer nye annoncer. Derudover giver det den fordel, at brugerne bliver præsenteret for mange forskellige typer af selvhjælpstilbud, hvilket kan være med til at inspirere brugere, der er i tvivl om, hvilke tilbud, der passer til deres behov. Søg Ved at vælge fanebladet Søg kommer man til portalens søgefunktion, hvor man kan søge blandt de selvhjælpstilbud, der er annonceret på Selvhjaelp.dk, som det ses på figur 3. 12

Figur 3: Søgefunktionen I venstre side af billedet ses en menu-boks, der indeholder de valgmuligheder, brugerne har under fanebladet Søg. Derved har brugeren en let tilgængelig måde, hvorved man kan danne sig et overblik, da menu-boksen er synlig på alle siderne under fanebladet Søg. Bortset fra forsiden og sitemappet er alle undersiderne bygget op på samme måde. Når man klikker på fanebladet, kommer man ind på en indexside for det relevante faneblad. Til venstre på skærmen er der en menu-boks for det relevante faneblad, som viser, hvilke muligheder der er under fanebladet. Vi har valgt den samme opbygning på undersiderne i håbet om, at det vil bevirke, at brugerne hurtigere opnår fortrolighed med portalen opbygning og derved hurtigere intuitivt vil formå at navigere rundt på portalen. Erfaringer Undersiderne til fanebladet Erfaringer udgøres af en indexside samt link til interviews med personer, der har erfaringer med selvhjælp. Om selvhjælp Under fanebladet Om selvhjælp finder man forskellige tekster, der beskriver selvhjælpsmetoden. Presserum Under dette faneblad er der oplysninger specifikt beregnet til pressen, deriblandt pressemeddelelser og FriSes vedtægter. Om & kontakt Om & Kontakt indeholder blandt andet kontaktoplysninger på FriSe, informationer om portalen og et en liste over ofte stillede spørgsmål. Sitemap 13

For at give brugerne mulighed for at få et nemt overblik over portalen, valgte vi at lave et sitemap, som ses på figur 4. Figur 4: Sitemappet Som det fremgår af figur 4, har vi valgt at strukturere sitemappet, så der er en grafisk repræsentation af det enkelte faneblad over de relevante link. Dette er gjort med det formål at hjælpe brugere, der ikke er vante med brugen af sitemaps; ved at genbruge fanebladene i sitemappet håber vi, at brugere, der er i tvivl om, hvordan et sitemap fungerer, vil have nemmere ved at forstå sammenhængen. For organisationer Det sidste faneblad, For organisationer, giver adgang til de funktioner, man som tilmeldt organisation har adgang til, som det ses på figur 5. Denne del af portalen er det altså kun organisationer, der har selvhjælpstilbud, der har adgang til. 14

Figur 5: Undersiden For organisationer I menu-boksen ses, som på de andre undersider, de funktioner, man har adgang til. Hvis en funktion har tilknyttede underfunktioner ses det ved, at underfunktionerne er indrykkede på listen, som for eksempel ved punktet Debatfora, der har underpunkterne Opslagstavle, Debatforum og Opret nyt indlæg tilknyttet. 3.3 Selvhjaelp.dk funktionerne Ligesom med strukturen på Selvhjaelp.dk var det vigtigt for os, at funktionerne på Selvhjaelp.dk blev så simple og let tilgængelige som muligt. Desuden var det meget centralt, at funktionerne skulle være så pålidelige og solide som muligt. Vi forestillede os, at personer, der søger selvhjælp, muligvis vil være i en tilstand af vildrede eller usikkerhed; derfor var det vigtigt, at funktionerne skal være nemme at bruge, så eventuelle tvivlere ikke bliver skræmt bort af lav brugervenlighed. Thomas, Marie, Andreas og jeg har i fællesskab planlagt, hvilke funktioner, der skulle være på portalen, samt hvordan disse funktioner skulle virke. Thomas har derefter fået til opgave at programmere og udvikle funktionerne. Som beskrevet tidligere er Selvhjaelp.dk delt op i to dele, nemlig brugerdelen og organisationsdelen. Portalen er opbygget således, at de to dele spiller sammen ; brugerne har mulighed for at søge blandt organisationernes selvhjælpstilbud, ligesom det er muligt for brugerne at kommunikere sine behov til organisationerne. 15

Organisationerne kan tilsvarende annoncere deres selvhjælpstilbud for brugerne og modtage forslag til nye selvhjælpstilbud. I nedenstående afsnit gennemgår og forklarer jeg de vigtigste funktioner på Selvhjaelp.dk. 3.3.1 For brugere Som tidligere beskrevet er et af de vigtigste formål med Selvhjaelp.dk at give borgerne en samlet platform, hvor man kan finde selvhjælpstilbud. Derfor er søgefunktionen også den funktion på portalen, der er mest central for den almindelige bruger. Vi vidste dog ikke under udviklingen af portalen, hvor mange annoncer, der rent faktisk ville komme til at ligge på portalen. Denne usikkerhed gjorde, at vi ville sikre os, at brugeren har muligheder for at få adgang til et selvhjælpstilbud, selvom der ikke skulle findes et passende blandt de annoncerede. Dette resulterede i oprettelsen af idébanken samt listen over tilmeldte organisationer. Søgefunktionen Ved hjælp af søgefunktionen kan man søge blandt alle de annoncer for selvhjælp, de tilmeldte organisationer har lagt ud på portalen. På figur 6 og 7 ses henholdsvis hurtigsøgningen og den avancerede søgning. Figur 6: Hurtigsøgningen Figur 7: Den avancerede søgning Hurtigsøgningen indeholder mulighed for fritekstsøgning, søgning blandt kategorier inden for selvhjælp samt søgning på postnummer. Når man søger på postnummer, bliver der automatisk søgt i databasen på postnumre, der ligger +/- 500 i forhold til det indtastede postnummer. Derved sikres det, at en bruger, der søger på eksempelvis 9000 - Aalborg også får vist resultater fra 9400 - Nørresundby. Disse søgemuligheder mener vi vil være tilstrækkelige for langt de fleste søgninger, men i håbet om, at der vil blive lagt mange annoncer ud på portalen, besluttede vi os for, at der skulle være flere muligheder for at specificere sin 16

søgning. Derfor tilføjede vi en avanceret søgning, hvor brugerne kan specificere deres søgning yderligere med parametrene organisation, dato for oprettelse af annoncen samt en udvidet postnummersøgning, hvor man selv kan bestemme intervallet, det søges på. Når man har indtastet alle de oplysninger, man ønsker, klikker man på Foretag søgning. Derefter vises alle de annoncer i databasen, der passer til søgekriterierne. Idébanken Især ved portalens opstart er der risiko for, at en bruger ikke vil finde et passende selvhjælpstilbud, da antallet af annoncer formentligt vil være lavest i starten, indtil organisationerne forhåbentlig vil vænne sig til at bruge portalen. Derfor oprettede vi idébanken, hvor brugerne har mulighed for at foreslå idéer til nye selvhjælpstilbud; idébanken ligger under fanebladet Søg og der bliver også henvist til idébanken ved søgefunktionen. Som det ses på figur 8, har man blandt andet mulighed for at indtaste en beskrivelse af sin idé samt indtaste sine kontaktoplysninger. Figur 8: Idébanken Det er naturligvis muligt at være anonym, men hvis man gerne vil kontaktes af en interesseret organisation efterfølgende, er det nødvendigt enten af indtaste sin mailadresse eller sit telefonnummer. Når brugeren har indtastet oplysningerne og trykket på Send idé, bliver idéen gemt i databasen, hvor den er tilgængelig for alle tilmeldte organisationer. Organisationslisten Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, hvis en bruger ikke finder et selvhjælpstilbud, har man mulighed for at se en liste over alle organisationerne på portalen, som vist på figur 9. 17

Figur 9: Organisationslisten Ved at klikke på et organisationsnavn får man vist organisationens kontaktoplysninger, så man selv har mulighed for at kontakte organisationen og høre mere om deres selvhjælpstilbud. 3.3.2 For organisationer Alle danske organisationer, der tilbyder selvhjælp, har mulighed for at tilmelde sig portalen og annoncere sine selvhjælpstilbud. Portalen fungerer således, at organisationerne kan oprette en annonce for et specifikt selvhjælpstilbud, der derefter bliver tilgængeligt ved hjælp af søgefunktionen. Alle organisationer har desuden mulighed for at tilmelde sig idébanken og modtage forslag til nye selvhjælpstilbud. Annoncedelen Når man som organisation har oprettet en brugerprofil, kan man oprette annoncer for sine selvhjælpstilbud, som det ses i et eksempel på figur 10. Figur 10: Opret annonce Felterne udfyldes, og derefter klikker man på knappen Videre til trin 2. Her tilføjes organisationens kontaktoplysninger automatisk, men man har naturligvis mulighed for at rette i dem, hvis der skulle være fejl. Derefter er annoncen oprettet og tilgængelig for søgning. Hver organisation har også mulighed for at administrere sine annoncer under punktet Mine annoncer, som ses på figur 11. 18

Figur 11: Mine annoncer Her kan man mulighed for at redigere, slette, kopiere og deaktivere sine annoncer. Idébanken Hvis en organisation gerne vil modtage idéer til nye selvhjælpstiltag, kan man tilmelde sig idébanken og abonnere på idéer fra brugerne. Som det ses på figur 12, kan man afkrydse ud for de kategorier, man ønske at modtage idéer indenfor. Figur 12: Abonner på idéer Når man har abonneret på idéerne, kan man gå ind under punktet Vis idéer og se en liste over de idéer, der passer til ens afkrydsning. Organisationslisten Ligesom det er tilfældet for brugerne, har organisationerne naturligvis også adgang til listen over tilmeldte organisationer. Med denne liste har organisationerne mulighed for at danne sig et overblik over selvhjælpsudbyderne i landet; derved opstår muligheden for at networke og samarbejde organisationerne imellem. Fora Endelig har vi også lavet et debatforum og en opslagstavle, kun til brug for organisationerne. Disse fora fungerer på samme måde som man kender det fra andre portaler, nemlig ved, at man kan oprette en tråd det relevante sted, hvorefter andre brugere kan læse og eventuelt kommentere tråden. Meningen med disse fora er, at organisationerne skal have mulighed for at erfaringsudveksle og networke. 19

3.4 Selvhjaelp.dk teksterne Udover arbejdet med funktionerne på Selvhjaelp.dk har jeg naturligvis også brugt meget tid på at skrive teksterne til portalen. Jeg har primært arbejdet sammen med Marie på dette område, men Thomas, Andreas og Sussi har også været inddraget i en del af overvejelserne. Teksterne på portalen skal opfylde flere krav. Som beskrevet i afsnit 4.1 om målene med Selvhjaelp.dk vil FriSe gerne påvirke det image selvhjælpen har, samt give borgerne mere information om, hvordan selvhjælp fungerer. Der var enighed på sekretariatet om, at en stor del af offentligheden ikke anskuer selvhjælpsmetoden som en respekteret form for behandling for den brede befolkning, men snarere som noget, der er forbeholdt grupper som misbrugere, alkoholikere etc. Derfor var det også vigtigt, at det i teksterne blev understreget, at selvhjælp ikke kun er for syge mennesker eller for folk med problemer, men at der også findes selvhjælpstilbud i form af for eksempel samværsgrupper og motionsgrupper. Desuden ville FriSe med portalen også gerne henvende sig mere til mænd og yngre mennesker, da der for nuværende er en stærk tendens i retning af, at størstedelen af deltagere i selvhjælpsgrupper er kvinder og generelt folk i alderen fra 40 og opefter. 3.4.1 Artiklerne Under fanen Erfaringer er der en række interviews med forskellige personer, der har erfaring med selvhjælp i en eller anden forstand. Meningen med disse artikler er, at brugerne af portalen skal kunne læse om, hvad selvhjælp er og hvordan det fungerer. Desuden skal artiklerne også være med til at afmystificere området og gøre klart for folk, at også ganske almindelige mennesker kan benytte sig af selvhjælp. De to første personer er henholdsvis en læge og en psykolog, der ved siden af deres læge- og psykologgerning har beskæftiget sig med selvhjælp. Meningen med at have disse to med er, at de i kraft af deres profession kan give legitimitet til selvhjælpsområdet ved at tilkendegive deres støtte til og positive erfaringer med selvhjælpsområdet. I forbindelse med interviewene med fagpersonerne havde vi flere diskussioner om, hvorvidt selvhjælpen havde brug for den form for ekstern godkendelse for at opnå legitimitet; jeg og flere andre på sekretariatet mente, at dette var tilfældet, mens andre ikke mente, at selvhjælpen behøver at låne legitimitet fra andre professioner. Vi nåede dog til sidste frem til, at vi ville medtage disse to interview. Jeg fandt frem til lægen og psykologen ved at søge på nettet efter personer, der har gjort sig bemærket i selvhjælpsdebatten. Derefter ringede jeg dem op, forklarede, hvad jeg gerne ville snakke med dem om og aftalte et tidspunkt til telefoninterviews. De var heldigvis meget positive overfor idéen og indvilligede i at hjælpe med glæde. Udover psykologen og lægen er der også interviews med syv personer, der alle er eller har været i en selvhjælpsgruppe. Disse personer fik jeg kontakt til ved at ringe til nogle af FriSes medlemmer, 20

selvhjælpsprojekterne, og spørge, om de kunne formidle kontakt til personer, der ville interviewes til portalen. På sekretariatet havde vi også talt om, at vi gerne ville have en kendt person på portalen til at udtale sig positivt om selvhjælp og kom i tanke om, at Niels Olsen fra bandet Brødrene Olsen offentligt har udtalt, at han går i selvhjælpsgrupper. Derfor kontaktede jeg Niels manager og spurgte, om det ville være muligt at få et interview. Niels mente, at portalen var en god idé og ville meget gerne medvirke. Det var dog en lille streg i regningen, at vi ikke kunne få et billede af Niels til brug på portalen, da de pressebilleder, manageren lå inde med, kun måtte bruges til promovering af bandet og ikke i andre sammenhænge. Som beskrevet tidligere vil FriSe gerne have, at portalen skal henvende sig til mænd og også yngre mennesker, end tilfældet er nu. Derfor ville vi gerne have interviews med primært mænd, og også gerne yngre mennesker; vi var dog i tvivl om, hvorvidt dette ville være muligt, da kvinder og ældre som sagt er overrepræsenteret inden for selvhjælp. Denne tvivl blev dog gjort til skamme, da hovedparten af de personer, der meldte sig til at blive interviews, var mænd. Desuden var halvdelen af de personer, jeg interviewede, i 30erne. Derfor endte vi med et godt resultat med hensyn til interviewpersonerne; der kom flere mænd med, en vi havde forestillet os, vi ville kunne komme i kontakt med, der er en god aldersspredning og desuden repræsenterer personerne mange forskellige samfundslag. Da jeg skrev artiklerne, lagde jeg vægt på, at hele artiklen skulle være direkte tale, bortset fra en kort introduktion til hver person. Dette blev gjort med det formål at få artiklen til at virke mere vedkommende og personlig. Artiklerne er sat op i spalterne, hvilket er gjort af flere årsager. For det første fremmer det læsbarheden, og for det andet bringer det mindelser om en avis eller et tidsskrift, hvilket vi mente ville øge tekstens troværdighed. Slutteligt var det vigtigt for os, at interviewpersonerne gav tilladelse til at vi brugte et billede af dem, med det formål at højne teksten troværdighed og samtidig vise, hvor mange forskellige slags mennesker, der bruger selvhjælp. Kun 3 af de i alt 9 interviewede personer havde ikke et billede, vi kunne bruge, eller ikke ønskede at få et billede offentliggjort. 3.4.2 Informationsteksterne Informationsteksterne ligger under fanebladet Om selvhjælp. Det primære formål med informationsteksterne er at oplyse brugerne om, hvad selvhjælp er. Med hensyn til tonen i teksterne var det centralt, at de skulle bidrage til en ændring af diskursen omkring selvhjælp og selvhjælpens image generelt. Desuden valgte vi, at teksterne skulle henvende sig til læseren, forstået på den måde, at læseren skulle tiltales direkte med brug af ordet du, når det var relevant, med det formål at gøre teksten med personligt vedkommende. 21

Forud for skrivningen af teksterne lå et stort researcharbejde, der blev foretaget via internettet, telefonisk og ved flere møder med forskellige selvhjælpsudbydere. I Danmark er der et utal af organisationer, der beskæftiger sig med selvhjælp i en eller anden form, og de har ofte forskellige traditioner for, hvordan selvhjælp defineres og udføres. Derfor var det vigtigt, at teksterne og forklaringerne på portalen blev skrevet på en måde, så vi ikke risikerede at fremmedgøre nogle organisationer. Det er naturligvis ikke muligt at beskrive selvhjælp til alles fulde tilfredshed, men jeg måtte alligevel sikre mig, at jeg ikke skrev noget, der direkte ville afholde organisationer fra at benytte portalen. Af samme grund er for eksempel ordet selvhjælpsgruppe slet ikke brugt på portalen; det viste sig, at mange selvhjælpsudbydere slet ikke bruger dette ord om deres grupper, men i stedet udtryk som støttegruppe eller samværsgruppe. Derfor valgte vi at bruge udtrykket selvhjælp som et overbegreb for selvhjælpsmetoden, mens selvhjælpsgrupperne slet og ret kom til at hedde grupper. I teksterne lagde jeg stor vægt på at vise, at selvhjælp handler om personligt initiativ og handlekraft. FriSe ønskede netop, at teksterne skulle vise, at selvhjælp ikke kun er beregnet for mennesker, der er svækkede, men at de også skulle vise, at selvhjælp er for mennesker, der har personlige ressourcer og energi til at påvirke deres livsvilkår. Det er også her, at selvhjælp adskiller sig fra andre, mere etablerede behandlingsformer, idet selvhjælp giver folk ansvar for deres eget liv, i stedet for eksempelvis at være passive modtagere af lægehjælp. Det er dog på ingen måde meningen, at portalen skal nedvurdere det etablerede system men snarere vise, at der findes et supplement, som mange mennesker kan have gavn af. 3.4.3 Kategorierne En anden vigtig del af det tekstlige indhold på portalen er kategorierne. Kategorierne er en måde, hvorpå vi har opdelt de forskellige selvhjælpstilbud; eksempelvis findes kategorierne Arbejde, uddannelse og stress, Psykiske sygdomme og problemer og Sundhed og forebyggelse. Kategorierne bruges, når man søger på selvhjælpstilbud, eller når en organisation opretter annoncer. Der er i alt 13 hovedkategorier, hver med et sæt underkategorier. Kategorierne kan ses på portalen under søgefunktionen ved at vælge linket Liste over kategorier. Vi brugte utroligt lang tid på at definere kategorierne, både på sekretariatet men også til et møde med FriSes selvhjælpsudvalg, der består af udvalgte repræsentanter blandt FriSes medlemmer. For eksempel var der stor uenighed om, hvorvidt en kategori som Tvangsægteskaber skulle høre under en hovedkategori med overskriften Religion. Nogle mente, at tvangsægteskaber var en religiøs problematik, mens andre mente, at det var en kulturelt betinget problematik. Begge parter havde gode argumenter for deres sag, og derfor strakte diskussionen sig over lang tid. Det endte med, at Thomas, Andreas, Marie og jeg lavede et færdigt udkast, som vi gav til Sussi, som lavede de rettelser, hun mente var nødvendige. Hele processen foregik i god stemning, men med et stort tidsforbrug. 22

3.4.4 Hjælpeteksterne Da målgruppen for portalen er meget bred, og siden selvhjælpens kernebrugere ikke hører til et udpræget it-kyndigt segment af befolkningen, gjorde vi et stort stykke arbejde ud af at lave udførlige hjælpetekster. For det første skrev jeg to grundige FAQs, der forklarede samtlige funktioner; den ene FAQ er beregnet til brugere, den anden til organisationer. Desuden skrev jeg også forklarende tekster til alle funktionerne på portalen. I disse tekster linkes der også til relevante steder i de to FAQs, hvor man kan få mere hjælp. Generelt har vi lavet mange link til yderligere information eller relevante undersider i teksterne. Dette er gjort for at hjælpe brugeren videre, hvis brugeren skulle sidde fast. 3.5 Selvhjaelp.dk grafisk design Thomas og jeg var hovedkræfterne bag portalens grafiske design, med mange input fra Andreas og Marie. Vi ønskede at lave et forholdsvist neutralt, afbalanceret og stilrent design, da vi gerne ville have, at portalen skulle udstråle balance og ro. Dette er både af hensyn til målgruppen, men også i forhold til portalen emne. Dog ville vi naturligvis undgå at lave en grafisk kedelig portal, og derfor har vi brugt forskellige virkemidler for grafisk at friske portalen op uden at blive prangende. 3.5.1 Farvevalget Vi har valgt at holde farverne i kølige, svage grønne, blå og grå nuancer. Vi har valgt de svage nuancer fordi vi ikke ønskede, at farverne skulle dominere i forhold til funktionerne og teksterne, men snarere medvirke til et roligt og afbalanceret design. 3.5.2 Billederne Generelt ønskede vi, at billederne skulle afvige fra de gængse symboler, der eksempelvis præger foldere og andre hjemmesider om selvhjælp; det kunne typisk være kaffekopper, hænder, der holder i hånd, mennesker, der sidder i rundkreds etc. Disse stereotyper ønskede vi at undgå at gentage på Selvhjaelp.dk. Desuden valgte vi at billederne, når dette var muligt, skulle have relevans i forhold til det faneblad, det er tilknyttet. For eksempel valgte vi at et billede af et forstørrelsesglas til at illustrere, at man befinder sig under fanebladet Søg, se figur 13. 23

Figur 13: Forstørrelsesglas på søgesiden Alle billederne er enten fundet på gratis internetdatabaser eller tilsendt os af interviewpersonerne, og dette gav naturligvis visse begrænsninger men vi er godt tilfredse med resultatet og mener, at vi har fået noget godt ud af det forhåndenværende materiale. Vi forsøgte at finde fotografer gennem portalen FrivilligJob.dk, der ville tage nogle gratis billeder for os, men dette lykkedes desværre ikke. 3.5.3 Logo Portalens logo derimod fik vi en gruppe elever fra grafikerlinien på Aalborg Tekniske Skole til at udforme for os. Vi var i tvivl om, hvordan logoet skulle udformes, og derfor tog vi kontakt til en lærer på skolen, der indvilligede i at give opgaven videre til sine elever. Derefter modtog vi en del forslag, hvor i blandt vi udvalgte det nuværende, som ses på Figur 14. Figur 14: Selvhjaelp.dk's logo Vi er meget tilfredse med logoet, der både kan symbolisere trædesten, der danner en sti fremad, samt femkanter i en bikube, der symboliserer samhørighed og samarbejde; disse ting er alle nogen, der kan relateres til selvhjælp. Samtidig er logoet neutralt og ikke stereotypt som de tidligere nævnte eksempler med hænder, der holder i hånd osv. 3.5.4 Flash-citaterne For at skabe mere liv på portalen lavede jeg et sæt Flash-animationer, der viste udvalgte citater fra interviewene, som det ses på figur 15. 24

Figur 15: Flash-animationerne Hver gang en side indlæses, fader der et tilfældigt citat af i alt 33 forskellige ind; interviewet med lægen, psykologen og Niels Olsen har hver 5 citater, mens de andre har 3 hver. Dette skyldes, at vi gerne ville sætte ekstra fokus på netop disse tre interviews, da de på grund af lægens og psykologens faglighed samt Niels Olsens celebre status skiller sig ud fra de andre. Udover at skabe mere liv på siden linker citaterne også til den relevante artikel. 25

4 Aktiviteter vedrørende Selvhjaelp.dk Udover selve udviklingsarbejdet på Selvhjaelp.dk har jeg også brugt meget tid på relaterede aktiviteter. Disse aktiviteter har primært haft karakter af vidensindsamling og møder. Disse ting har været en meget lærerig del af processen, da de i høj grad har adskilt fra den viden, man kan tilegne sig gennem studiet og derfor har bidraget meget til den viden, jeg har tilegnet mig gennem praktikforløbet. 4.1 Vidensindsamling Før og sideløbende med skrivningen af teksterne til Selvhjaelp.dk lå der en stor opgave med at indsamle den nødvendige viden, der skulle ligge til grund for teksterne. En hel del af den viden, jeg havde brug for, var i relation til at beskrive, hvordan selvhjælpen i Danmark fungerer, hvilke typer organisationer, der tilbyder selvhjælp og hvordan grupperne rent konkret forløber. Denne viden var vigtig at opnå med henblik på at beskrive feltet; brugerne, der læser om selvhjælp på portalen forventer givetvis, at beskrivelserne på portalen stemmer nogenlunde overens med det, de kan komme ud for i en selvhjælpsgruppe. Vidensindsamlingen bestod af mange forskellige dele. En hel del af indsamlingen foregik via søgning på nettet, da mange af selvhjælpsudbyderne beskriver deres tilbud på deres hjemmesider. Desuden havde jeg også adgang til en rapport skrevet af to tidligere praktikanter omhandlende selvhjælpstilbuddene blandt FriSes medlemmer. Rapporten var meget nyttig, men da den kun omhandlede FriSes medlemmers selvhjælp måtte jeg naturligvis også hente oplysninger om selvhjælpen hos de mange organisationer, der tilbyder selvhjælp uden for FriSes regi. Jeg foretog også en del telefonopkald til diverse selvhjælpsudbydere for at få et indtryk af deres tilbud. Slutteligt var der også en mødeaktivitet, som beskrevet i kommende afsnit, hvor en del af formålet var vidensindsamling. 4.2 Personalemøder Vi holdt faste personalemøder hver 14. dag på FriSes sekretariat, hvor alle sekretariatets medarbejdere deltog. På personalemøderne blev der diskuteret mange forskellige emner, både i relation til Selvhjaelp.dk men også i forhold til FriSes mange andre aktiviteter. Selvom mange af emnerne ikke havde direkte relevans til mit arbejde, var det alligevel en stor fordel at være med, da det for det første gav os et godt indblik i organisationen FriSe generelt, og for det andet fordi det for vi praktikanter symboliserede, at vi var respekterede og ligeværdige medarbejdere på sekretariatet. Jeg oplevede i høj grad, at vores meninger og synspunkter blev respekteret og taget til efterretning, også selvom emnet ikke var Selvhjaelp.dk. 26