Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Relaterede dokumenter
Flere fattige og udsigt til stor stigning

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom

I Danmark er der fattige børn under 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Regeringen fordobler antallet af fattige børn

Middelklassen bliver mindre

Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

De fattige har ikke råd til tandlæge

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Lavere aktieskat går til de rigeste

Nye kriterier De fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men kriterierne vedr. uddannelse og kriminalitet justeres.

Stor stigning i antallet af rige

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

De unge er blevet fattigere siden krisen

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

Analyse 8. januar 2014

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Færre fattige blandt ikkevestlige

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Stigende indkomstforskelle i København

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Øget polarisering i Danmark

Børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Stor ulighed blandt pensionister

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 80 Offentligt

Regeringens skatteudspil rammer skævt

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

3. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Flere og flere børn vokser op i fattigdom

Overførsler for de rigeste i Danmark

Familieforhold for de sociale klasser

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder

De rigeste danskere får kroner i skattelettelse i 2010

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Transkript:

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige, mens det er,7 pct. af hele befolkningen. Fattigdom er altså næsten 6 gange så udbredt i ghettoområderne som i resten af landet. Børnefattigdom er knap 8 gange så udbredt i ghettoerne som i resten af landet. af Analysechef Jonas Schytz Juul 3. oktober 216 og stud.polit Solveig Prag Blicher Analysens hovedkonklusioner I alt er der omkring 4. personer som er økonomisk fattige i Danmark. Det svarer til ca.,7 pct. af befolkningen. I ghettoområderne er det 3,8 pct. af beboerne som er økonomisk fattige. Blandt børnene i ghettoområderne er,1 pct. økonomisk fattige. Fattigdommen i ghettoområderne toppede i 211 hvorefter der har været et fald. Dette fald hænger sammen med, at man afskaffede fattigdomsydelserne i 211, som har bidraget særligt til faldet i børnefattigdommen. Fremover vil fattigdommen dog stige igen fordi fattigdomsydelserne er blevet genindført. Helt præcis forventer Beskæftigelsesministeriet, at 11.8 personer vil blive fattige pga. de nye fattigdomsydelser, hvoraf 7. af dem er børn. Det må derfor forventes, at fattigdommen i ghettoområderne kan stige voldsomt fremover. De boligområder hvor fattigdommen er størst er Stengårdsvej ved Esbjerg, Vollsmose i Odense, Ringparken i Slagelse, Tingbjerg i København og Gellerupparken i Århus. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 77 22 Mobil 3 29 11 7 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 77 28 Mobil 28 36 87 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V 33 77 1 www.ae.dk

Fattigdom udbredt i ghettoområderne Fattigdom i Danmark er i særlig grad udbredt i de boligområder som er på den såkaldte ghettoliste. I alt er der omkring 4. personer som er økonomisk fattige i Danmark. Det svarer til ca.,7 pct. af befolkningen. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige. Fattigdom er altså næsten 6 gange så udbredt i ghettoområderne som i resten af landet. Økonomisk fattige er ifølge fattigdomsgrænsen personer, som gennem tre år har en indkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten, ikke er studerende og ikke har en formue på over 1. kr. Se, hvad den præcise fattigdomsgrænse er i kroner og ører i boks 1. Ud af de 4. fattige er de 8.2 fattige børn. Det svarer til, at,7 pct. af børnene i Danmark er økonomisk fattige. Ser man på børn i ghettoområderne, så er det,1 pct. af børnene i ghettoområderne, der er økonomisk fattige. Børnefattigdommen er altså knap 8 gange så udbredt i ghettoområderne som i resten af Danmark Tabel 1. Andel økonomisk fattige Ghettoområder Andre områder I alt Økonomisk fattige 3,8,7,7 Økonomisk fattige børn,1,6,7 opgørelse. Økonomisk fattige er afgrænset ud fra definitionen beskrevet i boks 1. Data er fra 214. Ghettoområder er afgrænset ud fra bopæl. Ghettoområderne er nærmere beskrevet her http://uibm.dk/filer/bolig/ghettolisten/ghettolisten-dec-21-docx.pdf I tabel 1 defineres økonomisk fattige som personer, der falder under fattigdomsgrænsen gennem mindst tre sammenhængende år. Definitionen svarer til den officielle danske fattigdomsdefinition indtil den blev afskaffet af den nuværende regering. Tre år er imidlertid lang tid, især for børn, at leve i fattigdom. Derfor er der i det følgende set på antallet af hhv. étårs-fattige og étårs-fattige børn. Étårs-fattige er personer, som er under fattigdomsgrænsen i minimum et år. En étårig fattigdomsgrænse benyttes ligeledes internationalt af bl.a. OECD og EU. I tabel 2 er andelen af étårs-fattige vist for hhv. ghettoområderne og andre områder. Mens 11,4 pct. i ghettoområderne er étårs-fattige, så er det tilfældet for 2,7 pct. af alle andre. Ser man kun på børnene, så er 14,1 pct. af børnene i ghettoområderne étårs-fattige, mens det er tilfældet for 2,8 pct. af børnene i resten af landet. Tabel 2. Andel étårs-fattige Ghettoområder Andre områder I alt Étårs-fattige fattige 11,4 2,7 2,8 Étårs-fattige børn 14,1 2,8 3, opgørelse. 1-års fattige er personer der er under fattigdomsgrænsen i mindst 1 år. Data er fra 214. Ghettoområder er afgrænset ud fra bopæl. Ghettoområderne er nærmere beskrevet her http://uibm.dk/filer/bolig/ghettolisten/ghettolisten-dec-21-docx.pdf 2

Fald i fattigdom i ghettoområder. Ny stigning på vej Fattigdommen i ghettoområderne toppede i 211, hvorefter der har været et fald. For børnene steg fattigdommen i ghettoområderne fra 4 pct. i 27 til 6, pct. i 211. Herefter er børnefattigdommen faldet igen til godt pct. Samme udvikling ser man for fattige generelt i ghettoområderne. Dette fald hænger sammen med, at man afskaffede fattigdomsydelserne i 211. Udviklingen i fattigdommen i ghettoområderne er vist i figur 1. Figur 1. Udvikling i økonomisk fattige i ghettoområder 7 6 4 3 2 1 27 28 29 21 211 212 213 214 7 6 4 3 2 1 Alle Børn opgørelse. Økonomisk fattige er afgrænset ud fra definitionen beskrevet i boks 1. Ghettoområder er afgrænset ud fra bopæl. Ghettoområderne er nærmere beskrevet her http://uibm.dk/filer/bolig/ghettolisten/ghettolisten-dec-21-docx.pdf I figur 2 er udviklingen i gruppen af étårs-fattige i ghettoområderne vist. Af figuren ses det, at andelen af étårs-fattige børn nærmede sig 2 pct. i 211, hvorefter den er faldet til godt 14 pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med at de såkaldte fattigdomsydelser blev afskaffet i 211. Figur 2. Udvikling i étårs-fattige i ghettoområder 2 2 1 1 1 1 27 28 29 21 211 212 213 214 Alle Børn opgørelse. 1-års fattige er personer der er under fattigdomsgrænsen i mindst 1 år. Ghettoområder er afgrænset ud fra bopæl. Ghettoområderne er nærmere beskrevet her http://uibm.dk/filer/bolig/ghettolisten/ghettolisten-dec-21-docx.pdf 3

Som beskrevet skal udviklingen efter 211 ses i sammenhæng med afskaffelsen af fattigdomsydelserne. Senest har den nuværende regering desværre slået ind på tidligere tiders fattigdomskurs og er i gang med at indføre nye fattigdomsydelser. Denne gang i en endnu hårdere udgave end tidligere. Figur 3 viser, at regeringens nye fattigdomsydelser (det nye kontanthjælpsloft, 22-timersreglen og integrationsydelsen) vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen. Helt præcis 11.8 personer vil blive fattige, hvoraf 7. af dem er børn. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Figuren viser ligeledes, at de nye fattigdomsydelser rammer væsentligt hårdere end de gamle. Næsten dobbelt så mange vil ryge under fattigdomsgrænsen, når det aktuelle kontanthjælpsloft mv. træder i kraft. Med de voldsomme stigninger i særligt børnefattigdommen må man forvente, at fattigdommen i ghettoområderne vil stige voldsomt fremover pga. de nye fattigdomsydelser. Figur 3. Antal fattige som følge af nye og gamle fattigdomsydelser Antal personer 12. Antal personer 12. 1. 1. 8. 8. 6. 6. 4. 4. 2. 2. Gamle fattigdomsydelser (VK i 'erne) Nye fattigdomsydelser Fattige Fattige børn Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets svar til Finansudvalget (spørgsmål 3, stillet d. 3. november 21) og Økonomi- og Indenrigsministeriet (21). I tabel 3 er andelen af étårs-fattige vist for hvert af de boligområder, som er med på ghettolisten. Det boligområde med den største andel fattige er Stengårdsvej ved Esbjerg, hvor 17 pct. af beboerne er étårsfattige. Blandt børnene er det næsten 23 pct. der er étårs-fattige. Herefter kommer Vollsmose i Odense, Ringparken i Slagelse, Tingbjerg i København og Gellerupparken i Århus som de boligområder hvor andelen af étårs-fattige er højest. 4

Tabel 3. Andel étårs-fattige i ghettoområderne Étårs-fattige Étårs-fattige børn Stengårdsvej (Esbjerg) 17,3 22,6 Vollsmose (Odense) 14,1 17,7 Ringparken Slagelse (Slagelse) 13, 18, Tingbjerg/Utterslevhuse (København) 12,7 1,4 Gellerupparken/Toveshøj (Århus) 12,3 11,1 Skovparken/Skovvejen (Kolding) 12,1 1,3 Tåstrupgård (Høje Tåstrup) 1,9 13,3 Præstebakken/Syrenparken (Esbjerg) 1,6 13,9 Mjølnerparken (København) 1,4 1,8 Munkebo (Kolding) 1,4 13,7 Korskærparken (Fredericia) 1,3 14,7 Byparken/Skovparken (Svendborg) 1,2 12,6 Charlotteager (Høje Tåstrup) 9,8 1,2 Bispehaven (Århus) 9,6 12,1 Rønnebærparken/Æblehaven (Roskilde) 8,9 12,3 Stærevej (København) 8,7 9,9 Sundparken (Horsens) 8,6 1,8 Agervang (Holbæk) 8,3 1,2 Finlandsparken (Vejle) 8,3 11,1 Gadehavegård (Høje Tåstrup) 8,2 1,2 Løvvangen (Aalborg) 8, 11,8 Askerød (Greve) 7, 12, Sebbersundvej mv. (Aalborg) 6,9 8,9 Karlemoseparken (Køge) 4,6 4,8 opgørelse. 1-års fattige er personer der er under fattigdomsgrænsen i mindst 1 år. Data er fra 214. Ghettoområder er afgrænset ud fra bopæl. Ghettoområderne er nærmere beskrevet her http://uibm.dk/filer/bolig/ghettolisten/ghettolisten-dec-21-docx.pdf

Boks 1. Afgrænsning af økonomisk fattige Økonomisk fattigdom Den 1. juli 213 fik vi en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Efter denne grænse er man fattig, hvis man gennem tre år har haft en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten og har en formue på mindre end 1. kr. Familier, hvor en eller flere af de voksne er studerende, medregnes ikke i gruppen af økonomisk fattige. Denne grænse er dog ikke længere officiel, da den blev afskaffet af den nuværende regering. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 18.1 kr. efter skat om året eller 9. kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen herunder fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier. Fattigdomsgrænsen Antal personer i familien Grænse pr. familie pr år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned 1 person 18.1 18.1 9. 2 personer 163.8 81.9 6.8 3 personer 29. 69.7.8 4 personer 248.3 62.1.2 personer 283.9 6.8 4.7 6 personer 316.7 2.8 4.4 Anm: Opgjort på Danmarks Statistiks disponible indkomst som er tilnærmet Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse, jf. bilag 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Étårs-fattigdom Personer, der har mindre end halvdelen af medianindkomsten og har en formue på mindre end 1. kr. Familier, hvor en eller flere af de voksne er studerende medregnes ikke i gruppen af etårs-fattige. Forskellen på økonomisk fattige og étårs-fattige er således, at økonomisk fattigdom opgøres over et 3-årigt sigte, mens étårsfattige optælles for året. Beregninger af økonomisk fattige og etårs-fattige er foretaget på detaljerede registre fra Danmarks Statistik, og opgørelsen af den disponible indkomst og husstandsækvivaleringen er tilnærmet Økonomi- og Indenrigsministeriets definition, jf. boks 2 side 27 i denne rapport http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl1.pdf 6