har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften. Tendensen skyldes dels den nationale lovgivning vedrørende arealkrav for harmoni på bedrifterne, dels sker det udfra et ønske om at mindske bedriftens følsomhed overfor prisudsving. Denne pjece henvender sig til de svineproducenter, der overvejer, om de skal blande deres foder selv. Pjecen søger at besvare de indledende spørgsmål, der afgør, om man skal gå dybere ind i overvejelserne om at hjemmeblande sit foder. Har du yderligere spørgsmål, så kontakt din lokale Landmixkonsulent, som er specialist på området. Landmixkonsulenter Jylland Vest og Midt Henrik Mikkelsen Mobil: 6154 7666 E-mail: hmk@vitfoss.dk Jylland Vest og Limfjord Flemming B. Laursen Tlf.: 3368 5770 Mobil: 2025 0638 E-mail: fbl@vitfoss.dk Jylland Øst Kim Juhlin Tlf.: 3368 5773 Mobil: 3058 5522 E-mail: kju@vitfoss.dk Jylland Nord Martin Thorup Andreasen Tlf.: 3368 5768 Mobil: 3092 3787 e-mail: mtn@vitfoss.dk Jylland Syd og Fyn Berit Frost Jensen Mobil: 4023 9011 E-mail: bfj@vitfoss.dk Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster Bo Vedel Gormsen Tlf.: 3368 5648 Mobil: 2161 4575 E-mail: bvg@vitfoss.dk Søren Bossen Tlf.: 3368 5772 Mobil: 5176 5988 E-mail: srb@vitfoss.dk

Fordele / Ulemper Før du beslutter dig til, om du selv skal blande dit foder eller om du skal købe fabriksfremstillet foder, skal der ske en vurdering af fordele og ulemper. Hjemmeblanding er en individuel sag. Derfor skal du selv vurdere, hvad der er relevant og af betydning for dig og din produktion. Vi hjælper gerne med sparring. Fordele: Bedre mave-/tarmsundhed 1 Bedre sikkerhed for foderkomponenternes kvalitet Fleksibilitet Friskt foder Brug af egne afgrøder Billigere foder 2 Ulemper: Større krav til likviditet Tidsforbrug i forbindelse med foderfremstilling Ansvar for blandesikkerhed og kvalitetskontrol Krav til driftledelse Ansvar for korrekt formaling for at undgå højt foderbrug 1 Landsudvalget for svin - Notat 9841 2 Landsudvalget for svin - Rapport nr. 3 3 Landsudvalget for svin - Meddelelse nr. 385

Eksempel på hjemmeblandingsanlæg Blandeanlæg til brug for hjemmeblanding af foder kan være opbygget på mange måder. Hvor meget foder skal der produceres? Hvor mange råvarer skal der være? Hvor mange blandinger er det optimale? Hvor mange påslag/siloer skal der være? Her følger to eksempler på henholdsvis søer og slagtesvin: SØER: Ved søer tages udgangspunkt i en besætning med 700 søer og salg af grise ved 30 kg. Der skal årligt bruges 16.000 hkg foder. Der forudsættes, at der investeres kr. 400.000 i male-/ blandeanlæg i eksisterende bygninger. Omkostninger ved produktion af eget foder Forrentning og afskrivning 7% over 10 år kr. 57.000 Strøm + vedligeholdelse kr. 2,- pr. hkg foder kr. 30.000 Analyser af råvarer og færdigvarer kr. 7.500 Omkostninger i alt for produktion af 15.000 hkg foder kr. 94.500 Blandeomkostninger pr. 100 kg foder kr. 6,30 SLAGTESVIN: Her tages udgangspunkt i en besætning med 9000 producerede slagtesvin. Der skal årligt bruges 17.680 hkg foder. Der forudsættes, at der investeres kr. 300.000 i male-/ blandeanlæg i eksisterende bygninger. Omkostninger ved produktion af eget foder Forrentning og afskrivning 7% over 10 år kr. 43.000 Strøm + vedligeholdelse kr. 2,- pr. hkg foder kr. 33.000 Analyser af råvarer og færdigvarer kr. 7.500 Omkostninger i alt for produktion af 16.500 hkg foder kr. 83.500 Blandeomkostninger pr. 100 kg foder kr. 5,06 Vilkårene for og kravene til investering i hjemmeblandingsanlæg er ikke ens alle steder. Derfor en lille hvad nu hvis tabel Pris pr. 100 kg foder ændres Investeringen ændres med kr. 100.000 +/- kr. 1,11 Renten ændres med 1% +/- kr. 0,17 Afskrivningstiden ændres med 1 år +/- kr. 0,30 Fodermængden ændres med 1000 hkg +/- kr. 0,35

Eksempel på hjemmeblandingsanlæg SOJASKRÅ- FODER ALTERNATIV PROTEIN- RÅVARE, F.EKS. SOLSIKKE- SKRÅFODER SOJAPROTEINKONCENTRAT

Blandingseksempler - smågrise og søer Blanding 1 2 3 4 5 Dyregruppe Smågrise Smågrise Smågrise Søer Søer 6-9 kg 9-15 kg 15-30 kg Diegivende Drægtige Byg, % 0,0 15,0 20,8 29,8 42,6 Hvede, % 60,0 50,9 48,2 44,7 42,6 Soyaskrå afskallet, % 0,0 16,6 24,5 18,9 11,6 Soyaproteinkoncentrat, % 5,0 Fiskemel, % 10,0 4,0 0,0 0,0 Fedt, % 5,0 4,3 2,5 2,9 0,0 Landmix Startkoncentrat, % 25,0 Landmix Smågrise, % 4,6 4,8 Landmix Søer, diegivende, % 3,7 Landmix Søer, drægtige, % 3,2 FEsv/so pr. 100 kg 127 118 110 111 104 Råprotein, % pr. FEsv/so 22,0 20,0 18,5 16,0 13,7 St. ford. råprotein g, pr. FE sv/so 150-158 144-152 146-156 124 110 St. ford. lysin g, pr. FE sv/so 11,0 10,5 10,5 7,1 5 St. ford.methionin g, pr. FE sv/so 3,5 3,4 3,4 2,2 1,7 St. ford. treonin g, pr. FE sv/so 6,7 6,4 6,4 4,5 3,7 St. ford. tryptofan g, pr. FE sv/so 2,2 2,10 2,10 1,6 1,3 St. ford. valin g, pr. FEsv/so 7,4 7,0 7,0 5,5 3,8 A-vitamin I.E., pr. FE sv/so 9000 7500 5000 8000 8000 E-vitamin, mg, pr. FE sv/so 130 130 80 150 70

Råvareforbrug - smågrise og søer Det er vigtigt, at du får brugt dit eget korn mest hensigtsmæssigt, når du hjemmeblander. Således er det muligt at lave et råvarebudget for hver fodringssæson. Nedenstående skemaer viser råvareforbruget i den svineproduktion, som blev brugt i eksemplet med opbygning af blandeanlæg. Eksemplerne giver følgende råvareforbrug pr. år: Søer + 30 grise pr. årsso 700 årssøer pr. 100 årssøer Byg 482,0 tons 68,8 tons Hvede 782,5 tons 111,8 tons Soyaskrå afskallet 279,0 tons 39,9 tons Fiskemel og soyaproteinkoncentrat 28,3 tons 4,0 tons Fedt 37,4 tons 5,3 tons Landmix Startkoncentrat 19,6 tons 2,8 tons Landmix Smågrise 30,2 tons 4,3 tons Landmix Søer, diegivende 17,0 tons 2,4 tons Landmix Søer, drægtige 17,8 tons 2,5 tons Total 1.604 tons 229,1 tons Smågriseproduktion (7-30 kg) 9000 stk. pr. 1000 stk. Byg 56,6 tons 6,3 tons Hvede 180 tons 20,0 tons Soyaskrå afskallet 66,9 tons 7,4 tons Fiskemel og soyaproteinkoncentrat 11,7tons 1,3 tons Fedt 12,2 tons 1,4 tons Landmix Startkoncentrat 9,0 tons 1,0 tons Landmix Smågrise 13,5 tons 1,5 tons Total 349,2 tons 38,8 tons

Blandingseksempler / råvareforbrug - slagtesvin Blanding 1 2 Dyregruppe Slagtesvin Slagtesvin 30-55 kg 55-100 kg Byg, % 20,0 20,0 Hvede, % 54,6 58,0 Soyaskrå afskallet, % 21,3 17,9 Fedt, % 1,0 1,0 Landmix Slagtesvin, % 3,1 3,1 100,0 100,0 Energi FEsv pr. 100 kg 108 109 Råprotein, % pr. FEsv 17,5 16,0 St. ford. råprotein g pr. FEsv 127 112 St. ford. lysin g pr. FEsv 8,3 7,2 St. ford.methionin g pr. FEsv 2,6 2,2 St. ford. treonin g pr. FEsv 5,4 4,8 St. ford. tryptofan g pr. FEsv 1,66 1,44 A-vitamin I.E. pr. FEsv 4000 4000 E-vitamin mg pr. FEsv 60 60 Producerede slagtesvin 9000 stk. pr. 1000 stk. Byg 353,0 tons 39,2 tons Hvede 1008,0 tons 112 tons Soyaskrå, afskallet 335,0 tons 37,2 tons Fedt 18,0 tons 2,0 tons Landmix Slagtesvin 54,0 tons 6,0 tons Total 1.768 tons 196,4 tons

Råvarer til Hjemmeblandere Den typiske hjemmeblander baserer foderblandinger på få og velkendte råvarer. Tabellen omfatter mulige råvarer og deres primære funktion. Energiråvarer Stivelse Fedt Fibre Valle Byg Dansk Svinefedt 92/10 Havre Kategori A-valle Hvede Palmefedt Roepiller Kategori B-valle Triticale Raps- / soyaolie Andre specielle valletyper Milokorn Proteiniråvarer Vegetabilsk Soyaproteinkoncentrat Soyaskråfoder, afskallet Solsikkeskråfoder Rapskager / -frø Ærter Animalsk Alm. fiskemel Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at have adgang og plads til alle ovennævnte råvarer. Mange blander deres foder på basis af byg, hvede, soyaskrå og eventuelt fedt, kombineret med mineralblandinger.

Hjemmeblandingsanlæg Et blandeanlæg kan sammensættes på mange måder, og der er ikke 2 bedrifter, hvor den idelle løsning er ens. Følgende punkter bør dog altid overvejes. Blander Der kan vælges horisontal- eller diagonalblander. Forskel på fordele/ulemper ved de 2 modeller er minimale. Ved vådfoder kan blandekar udmærket bruges. Man skal dog være opmærksom på kapacitet/fleksibilitet i blandeanlægget. Mølle Der bør altid vælges en mølleløsning, hvor der kan males med forskellig formalingsgrad. Der er fordele ved både sugemøller og mekaniskfødte møller. Renser Foran møllen bør altid være en renser, som frarenser sand og skidt i korn. Råvaresiloer Der bør være råvaresiloer nok, således at man har lidt fleksibilitet i forbindelse med råvarelevering. Råvaresiloer bør placeres således, at der er mulighed for udvidelse, hvis det bliver aktuelt med andre råvarer. Fedt Til søer og smågrise bør det altid være muligt at kunne fodre med fedt. Til slagtesvin kan det i enkelte perioder være økonomisk fordelagtigt at fodre med fedt. Fedtanlæg kan laves simple med palletanke til ikke opvarmede planteolier (ex. soyaolie). Mineraler Der skal være påslag til hver mineraltype, som ønskes brugt. Det er vigtigt, at påslag placeres således, at der er nemme adgangsforhold. Det er også muligt at få mineraler leveret som løsvare, og så bør der i blandeanlæget indgå en speciel silo til mineraler. Mineralblandinger kan også fås som Vitacaps. Det giver nye muligheder for levering samt mindre afblanding.

Kvalitet og blandesikkerhed For at opnå tilfredsstillende produktionsresultater som hjemmeblander stilles der følgende krav til den, der har ansvaret for foderfremstillingen: Løbende kontrol af råvarernes næringsstofindhold Løbende kontrol af færdigvarernes næringsstofindhold Jævnlig kontrol af male-/blandeanlæg Tilpasning af foderoptimeringer Løbende kontrol af formalingsgrad Lovgivning Landmix er mineralske foderblandinger. Der kræves ingen udvidet godkendelse/registrering fra offentlige myndigheder for at benytte Landmix til foderfremstilling. Formalingsgrad For at kontrollere formalingen udtages der en prøve af det formalede korn, og derefter laves der en sigteprofil af dette i en Bygholmsigte. (Se vejledning nedenfor). Herudover kan der også visuelt laves en vurdering af foder og gødning samt en stivelsesanalyse af gødningen. Ved anvendelse af skivemølle, som ikke knuser skallerne, skal kornet i de forskellige rum vejes og derefter omregnes til procent for at lave en korrekt vurdering af sigteprofil, da skaller har en mindre vægtfylde end formalet korn. HUSK: Det er kun korndelen, der skal i Bygholmsigten. Der skal rystes i minimum 2 min. Udgangspunktet for formaling af KORNDELEN til smågrise og slagtesvin: mindst 60% af partiklerne under 1 mm og de øvrige 40% skal være mellem 1-2 mm. Udgangspunkt for formaling af KORNDELEN til polte og søer: 50% under 1 mm 35% 1-2 mm 15% over 2 mm - svarende til mellem groft formalet.

Som hjemmeblander er du godt hjulpet, hvad angår faglig rådgivning hos Vitfoss. Vi har eksperter, med stor viden om vitaminer og mineraler - eksperter, der løbende sikrer den optimale kvalitet af Landmix. Derudover har vi faglige konsulenter, der udelukkende beskæftiger sig med sammensætning af individuelle blandinger, der er baseret på Landmix. Landmixkonsulenterne er behjælpelige med gode råd og vejledning om foder og foderstrategi. Telefonnumre og e-mail-adresser på vore lokale konsulenter er anført på pjecens side 2. Kontakt os, hvis du har spørgsmål. Vi vil selvfølgelig også gerne hjælpe dig med beregninger for at se, hvad du kan tjene ved at blande dit foder selv. Vitfoss er en dynamisk og innovativ virksomhed, der har specialiseret sig i produktion og markedsføring af vitamin- og mineralblandinger, supplementsprodukter og premixer til animalsk produktion. 13/06/18 Der tages forbehold for ændringer og trykfejl 6300 Gråsten Tlf: 3368 5600 Fax: 3368 8635 E-mail: salgsinfo@vitfoss.dk www.vitfoss.dk