Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder



Relaterede dokumenter
Er krisen i landbruget slut?

Prognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Landbrugets økonomi. 1. marts Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Indhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

konsekvenser for erhvervslivet

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Jordbrugets indtjeningsevne og udfordringer

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Marts 2012

MARKEDSNYT For svinekød

Indhold. Fødevareindustriens størrelse i Danmark - i forhold til samlet industri

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Det økologiske marked

MARKEDSNYT For grisekød

Velkommen til. Marts Nr. 1

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING

Prognose for landbrugets økonomiske resultater

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

MARKEDSNYT For svinekød

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

MARKEDSNYT For grisekød

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Velkommen til Etableringskonference

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail:

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvilken vej bevæger svineproducenterne sig?

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

MARKEDSNYT For grisekød

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

MARKEDSNYT For grisekød

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Hvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening

Markedet set fra købers synsvinkel. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA

MARKEDSNYT For svinekød

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet:

MARKEDSNYT For grisekød

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-nov. Udskrevet:

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?

Prognose for landbrugets økonomiske resultater

Prognose for landbrugets økonomiske resultater

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød

Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp?

Forpagtning af nød og lyst

MARKEDSNYT For grisekød

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Eksport. Landbrug & Fødevarer

- I pct. af ugen før ,0 100,0 100,0 100,8 102,0 101,4 - I pct. af samme uge sidste år 104,7 105,7 105,4 105,6 109,4 113,3

- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

MARKEDSNYT For grisekød

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER. Februar 2019

MARKEDSNYT For svinekød

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

MARKEDSNYT For svinekød

Stramme rammer klare prioriteter

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

Transkript:

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Sønderjysk landboforening Økonomiorienteringsmøde 22. marts 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncenter for Landbrug Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Temaer Landbrugets udfordringer og muligheder 2 aktuelle chok til verdensøkonomien Jordpriser Landbrugets finansiering Landmandens risici Landbrugets fremtid 1

Dansk landbrugs udfordringer og muligheder Udfordringer: Chok til verdensøkonomien Økonomisk genopretning Jordpriser/Egenkapital Høj gæld Lav indtjening Landbrugsstøtten falder Markeds- og finansiel risiko Forringelse af bytteforhold Større prisvolatilitet Produktpriskorrelationer svækkes Vanskelig risikoafdækning Betydelig Kreditrisiko Høj rente- og valutarisiko Konkurrenceevne Konkurrenterne kommer nærmere Dårlige rammevilkår Høje omkostninger Natur/Miljø/Klima/Dyrevelfærd Muligheder: Fødevareklyngen har stor samfundsøkonomisk betydning Knowhow Høj effektivitet/produktivitet Højt i værdikæden Velfungerende værdikæde God infrastruktur Andelsvirksomheder Stor eksporterfaring Nye mulige forretningsområder Bioenergi Naturforvaltning Turisme Nicheproduktion Adgang for nye investorer Presset forsyningsbalance Klimaforandringer/vandmangel mv. gavner dansk landbrug Verdensøkonomien Den globale vækst har stor betydning for dansk landbrugs indtjening Kr. Percent 2

Katastrofen i Japan Katastrofen i Japan betydning for Danmark Japan mister betydning som dansk eksportmarked Fødevareeksporten rammes kun kortvarigt - det mistede indhentes 3

Katastrofen i Japan betydning for global økonomi Japan mister betydning i verdensøkonomien (pt. 6-7 pct.) Japans vækst reduceres kun med,2-,3 procentpoint i år Udenrigshandlen rammes kun kortvarigt - det mistede indhentes Jordskælvet i Kobe % % Opstanden i Mellemøsten Mellemøsten fylder ikke meget i verdensøkonomien men olieprisen er vigtig, selvom betydningen aftager Større energieffektivitet og øget anvendelse af andre energikilder Stadig tættere sammenhæng mellem priserne på olie og korn Indeks 198=1 4

Samlet effekt for landbruget af de aktuelle chok Den globale vækst falder marginalt men ikke nødvendigvis et fald i efterspørgslen efter fødevarer Renterne påvirkes ikke nævneværdigt Energipriserne lidt højere Forbehold: Regulær atomkatastrofe i Japan med affolket Tokyo og/eller Regulær krig i Mellemøsten med betydelig nedsat olieproduktion Højere oliepriser fremmer bioenergi Mindre atom-kraft fremmer bioenergi NB: Nyt energiforlig Hvilken vej går verdensøkonomien? Høj gældsætning og svag psykologi Langvarig lav vækst Double dip Japansk atom-recession? Krig i Mellemøsten? Det ukendte? 5

Hvad skal jord koste? Nettoafkast pr. ha* X marginalskat Jordens produktionsværdi (kr/ha) = ---------------------------------------------- Realrente Hvad bestemmer reelt jordpriserne? Produktionsværdi Udbytter og salgspriser Input og faktorpriser Produktionsomk. Renter Inflation Støtte Jordskatter Andre økonomiske forhold Lovgivning - Landbrugslov - Miljølovgivning - Harmonikrav mv. Kreditforhold og kreditpolitik Gældsætning /egenkapital JORDPRISER Jord som Investeringsobjekt Andre forhold Infrastruktur og logistik Arrondering Arealets hældning Markeds-psykologi og adfærd Prestige og præferencer Potentielle købere etc. 6

Har jordpriserne nået bunden? Bunden er nået: Produktpriser Produktionsværdi for de mest effektive er god Adgang for nye investorer Manglende setup Tvivl om afkast Bunden er ikke nået: Lav global vækst og inflation Fortsat overvurdering Lovgivning (vandplaner og ophævet arealkrav mv.) Stramme kreditforhold Psykologi og forventninger Støtte på retur Lavt investeringsomfang Stigende renter Prognose for resultat pr. heltidsbedrift marts 211 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 1 5 5 1 15 2 25 3 14 Alle bedrifter Heltidsbedrifter Gns. 24 28 29 21* 211* 212* Kvægbrug 8 16 køer 29 21* 211* 212* Kvægbrug 24 32 køer 4 2 2 4 6 8 1 25 2 15 1 5 5 1 15 2 25 3 Slagtesvin Smågrise Integreret 29 21* 211* 212* Planteproduktion 29 21* 211* 212* 7

1.2 1. 8 6 4 2 2 4 6 8 12 1 8 6 4 2 2 4 6 Prognose for den bedste tredjedel marts 211 Alle heltidsbedrifter Kvægbrug 8 16 køer Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne Gns. 24 28 29 21* 211* 212* 29 21* 211* 212* Kvægbrug 24 32 køer 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 8 7 6 5 4 3 2 1 Slagtesvin Smågrise Integreret 29 21* 211* 212* Planteproduktion 29 21* 211* 212* Er jordprisen faldet nok? Prisen er faldet med realt ca. 3 procent fra 28 til 21 (Boligmarkedet er korrigeret 21 pct. fra et mindre overvurderet niveau) 16 8

Udsigt til stigende renter Procent Udsigt til stigende renter Procent Procent Læs mere: www.landbrugsinfo.dk/okonomianalyser 9

Landmandens risici Alt, hvad der reelt eller potentielt kan påvirke driftsresultat og egenkapital Efterspørgsel: Global økonomi Købekraft Andel af indkomst Befolkningsudvikling Anden anvendelse af fødevarer Energi Materialer Medicin Forbrugertrends Styrkeforhold i forsyningskæde Etc. Udbud: Bytteforhold Faktorpriser (foder, olie etc.) Salgspris Produktion Lagre Vejret/klima Sygdomme Produktivitet/teknologi Producentlikviditet Producentsoliditet Forsyningsbalancen Strukturudvikling Udflytning Etc. Markedsforhold oma. Handelsrestriktioner Valutakurser Renter Markedsturbulens/spekulation/ prisbobler Likviditet i spot-, termins-, futures- og options-markedet Priscykler Fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne Liberalisering EU s landbrugspolitik Miljølovgivning Kreditforhold Etc. Kreditrisiko LANDMANDSBAROMETER: 4 procent af alle landbrug oplever finansielle begrænsninger 47 procent af alle heltidsbrug oplever finansielle begrænsninger 53 procent af alle kvæg- og svinebrug oplever finansielle begrænsninger 1

Høj gæld og faldende egenkapital Gæld i 29: 35 mia. kr. (heltidsbrug: 22 mia. kr.) 8-9 % af gælden er variabelt forrentet 4 Landbrugets gæld og jordpriser 225 35 2 3 175 25 15 Mio. kr. 2 15 125 1 Kr. pr. ha. 1 75 5 5 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 25 Gæld i alt Pengeinstitutlån inkl. kassekredit Realkreditlån Jordpriser pr. ha., bogfoert vaerdi, landbrug i alt EU-støtten på retur EU-støtten er faldet ca. 25 % siden starten af 9 erne og der er udsigt til yderligere fald med EU s nye landbrugsreform fra 213 Mia. kr. Mia. kr. 11

Lav indtjening og høj pris- og renterisiko 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 Alle bedrifter Heltidsbedrifter Gns. 24 28 29 21* 211* 212* Driftsresultaternes følsomhed pr. bedrift, 1. kr. Heltidsbedrifter Kvæg Svin Planter Kornpriser ændres med 1 procent 127 94 28 125 Mælkeafregning ændres 1 øre/kg 37 121 - - Svinenotering ændres med 1 kr./kg 11-49 - Renteændring 23 på 1 procentpoint 172 191 245 15 Vanskelig risikostyring og knivskarp forsyningsbalance Vejret Sygdomme Handelshindringer Råvarepriser USc/Bushel USD/Hkg 12

Bytteforholdet bestemmes af markedet Svinepriserne følger ikke længere kornpriserne 6 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4 Svinepriser og kornpriser 175 15 125 1 75 5 25-25 -5-75 -5 85 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1-1 Svinenotering, Danmark Hvede, CBOT Høje marginaler og stram kreditpolitik 13

Kreditvilkårene lempes så småt for erhvervslivet men landbruget er ikke inviteret med til festen! Landmandsbarometer, dec 21: Begrænses din landbrugsproduktion af finansielle begrænsninger? Juni 21 December 21 Alle landbrug 36 4 Heltidsbrug 45 47 Kvæg- og svinebrug 48 53 1. Spil dit eget spil! 5 gode råd om styring af risiko 2. Koncentrer dig om defensiven! 3. Keep it simple! 4. Tag det ikke personligt! 5. Pas på risikovilligheden! 14

Dansk Landbrugs muligheder Landbrugets samfundsøkonomiske betydning Landbrugs- og fødevareklyngen: Står for ca. 8 procent af værdiskabelsen i Danmark Står for ca. 2 procent af den danske eksport Hver arbejdsplads i landbrug eller fødevareerhverv skaber produktionsværdi for 1,4 mio. kr., og eksportindtægter på over 7. kr. Beskæftiger ca. 145. personer på alle vidensniveauer Skaber betydelig indkomst og arbejdspladser i udkantsområderne Dansk Landbrugs muligheder Vi har en høj effektivitet og en stærkt konkurrenceevne 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Udbytte for hvede i EU, tons pr. ha Spanien Rumænien Italien Polen Slovakiet Ungarn EU-27 Østrig Tjekkiet Sverige 9. Frankrig Danmark Tyskland Storbritannien Holland 27 24 21 18 Italien Mælkeydelse, kg. pr. ko Fravænnede grise pr. årsso USA Østrig UK Canada Tyskland Sverige Belgien Spanien Brasilien Irland Frankrig Holland Danmark 6. 3. Rumænien Polen Irland Belgien Østrig Italien Frankrig Spanien Tjekkiet Tyskland Storbritannien Holland Sverige Danmark 15

Stigende produktpriser 29 21 211 212 Mælkepris (kr./kg EKM) 2,1 2,38 2,66 2,53 Svinekød (kr./kg) 9,33 9,83 1,24 1,73 Foderhvede (kr./hkg) 91 98 145 134 Produktpriser Indeks januar 21 = 1 225 225 2 Hvede 2 175 175 Indeks 15 Mælk 15 Indeks 125 125 1 Svinekød 1 75 jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep 6 7 8 9 1 11 12 75 Prisudsigterne de næste 1 år er positive Forsyningsbalancen bliver skarpere Det flytter prisniveauet opad og giver større volatilitet Reale råvarepriser ( = gns. 1997-26) Kilde: FAO/OECD 16

Prisudsigterne de næste 4 år Efterspørgsel: Fordobling af efterspørgslen frem til 25: Befolkningstilvækst fra 6,8 mia. til 9,1 mia. mennesker 56 mio. flere mennesker om året Øget velstand fører til stigende fødevareforbrug pr. indbygger Øget anvendelse af bioenergi Prisudsigterne de næste 4 år Udbud: Fødevareproduktionen skal fordobles frem mod 25 Det dyrkede areal kan højest vokse 5-1% I Danmark falder det dyrkede areal med ca.,3% pr. år Klimaforandringer giver ekstreme vejrforhold Vandmangel bliver et stigende problem Ekstremt store krav til produktivitet og høstudbytter 17

Prisudsigterne de næste 4 år Danmark kan blive en af vinderne: Høj selvforsyningsgrad og stabil fødevaresituation Mindre befolkningstilvækst God adgang til vand Klimaforandringerne bliver overvejende gunstige for dansk landbrug 18