Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7

Relaterede dokumenter
EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) AUGUST 2006 AARHUS UNIVERSITET

Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. 3) Angiv en enhedsvektor u så at den retningsafledede D u f(5, 2) er 0.

Opgave 1 - løsning 1) De partielle afledede beregnes. Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. f x = y 1 (x + y) 2.

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Nøgleord og begreber Separable ligninger 1. ordens lineær ligning August 2002, opgave 7 Rovdyr-Byttedyr system 1. ordens lineært system Opgave

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Opgave 1 Lad R betegne kvartcirkelskiven x 2 + y 2 4, x 0, y 0. (Tegn.) Udregn R x2 y da. Løsning y. Opgave 1 - figur. Calculus Uge 50.

Opgave 1 - løsning 1) De partielle afledede beregnes. Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. f x = y 1 (x + y) 2.

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Besvarelse af Eksamensopgaver Juni 2005 i Matematik H1

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet. [LA] 13 Ortogonal projektion

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Oversigt [LA] 10, 11; [S] 9.3

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Noter til Lineær Algebra

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Nøgleord og begreber Lagranges metode i to variable Lagranges metode i tre variable Flere bindinger August 2000, opgave 7

Oversigt [LA] 11, 12, 13

DIFFERENTIALLIGNINGER NOTER TIL CALCULUS 2003 AARHUS UNIVERSITET

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

Reeksamen i Calculus

Eksamen maj 2019, Matematik 1, DTU

Egenværdier og egenvektorer

Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen August 2016

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Diagonalisering. Definition (diagonaliserbar)

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

Uge 11 Lille Dag. Opgaver til OPGAVER 1. Det ortogonale komplement

Besvarelser til Lineær Algebra med Anvendelser Ordinær Eksamen 2016

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Ekstremum for funktion af flere variable

Lineær Algebra eksamen, noter

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

Praktiske Maple Ting. - Hvis du skal indsætte kvadratroden, et integrale, lambda, osv. Så skriv eks. Sqrt, int, eller lambda, tryk escape og du kan

Prøveeksamen i Calculus

UGESEDDEL 10 LØSNINGER. = f

Anvendt Lineær Algebra

INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI. TIDLIGERE EKSAMENSOPGAVER MM501 Calculus I, MM502 Calculus II Januar 2006 juni 2010

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Gradienter og tangentplaner

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 7

Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Definition 13.1 For en delmængde af vektorer X R n er det ortogonale komplement. v 2

Lineær Algebra - Beviser

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

DesignMat Uge 4 Systemer af lineære differentialligninger I

Eksamen i Mat F, april 2006

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3.

OPGAVE 1 Det nedenstående klip er fra et Maple-ark hvor en reel funktion f (x, y) med definitionsmængden (x,y) x 2 + y 2 < 1 } bliver undersøgt:

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ( ) ( )

Reeksamen i Calculus

Lineær algebra 1. kursusgang

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

DesignMat Lineære differentialligninger I

Transkript:

Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7 De anførte besvarelser er til dels mere summariske end en god eksamensbesvarelse bør være. Der kan godt være fejl i - jeg vil meget gerne informeres, hvis der skulle vise sig fejl eller formodede fejl. A.K. Blok Rev. Opg. 47: f = (xy, x + / y), i (, ) fås altså vektoren (4, 9/). Størrelsen af den maximale retningsafledede er længden af denne vektor, 45/, og denne værdi antages i gradientens retning, altså i retning (4, 9/). Rev. Opg. 56: De kritiske punkter i det indre af D er (, ), (, ), (, ), (, ), (, ). På randen giver ekstremum under bibetingelse de mulige ekstremumspunkter (, ), (, ) og (, ), (, ) (kan også findes på andre måder). Funktionsværdien i de ni punkter beregnes og sammenlignes. Den største ses at være e (antaget i punkterne (, ±)), den mindste er, der antages i (, ). (Opgaven er noget mere omfattende end eksamensopgaver plejer at være). 8 Rev. Opg. 7: Fra den geometriske række fås (konvergensradius ), og derfor (ligeledes konvergensradius ). + x = x + x x + x 4... x + x = x x + x 4 x 5 + x 6... Rev. Opg. 4 Opskrives i polære koordinater som π/4 r dr dθ, + r der udregnes (f.eks. ved substitutionen u := r ) til π/(8 ln 5). Opgave 5: y = y + e x.

Så er (med notation fra LA Sætn. 5) B(x) = a(x) =, b(x) = e x, A(x) = a(x) dx = x, e A(x) b(x) dx = e x e x dx = e x dx = e x. Så er den fuldstændige løsning (iflg. Sætning 5) Ce A(x) + B(x)e A(x) = Ce x e x. Hvis C = 4, fås y() =, så den ønskede partikulære løsning er altså y(x) = 4e x e x. Opgave 6: Det karakteristiske polynomium ses at være ( λ)(4 λ)(6 λ) (det ses nemmest ved udvikling efter sidste række); det har rødder λ =, λ = 4 og λ = 6. Egenvektorer for disse tre egenværdier findes ved at løse hvert af de tre homogene lineære ligningssystemer med matricer hhv. (løsning x (,, )) (løsning y (/,, )) og 5 5 5, 5 5 (løsning z(8/5, 5/, )). Facit f.eks.: Til λ = : en egentlig egenvektor er f.eks. (,, ). Til λ = 4: en egentlig egenvektor er f.eks. (,, ). Til λ = 6: en egentlig egenvektor er f.eks. (6, 5, ) (tag z = ). Opgave 7: Vi får brug for den ortogonale projektion af (,, 4) ind på underrummet U R udspændt af (,, ) og (,, ). De er ikke ortogonale,

men et ortogonalt sæt, der udspænder U fås efter recepten i LA., der giver sættet (,, ), (,, ). Disse to vektorer er indbyrdes ortogonale, og så kan LA Sætning 7 anvendes, og vi får Restvektoren er proj U (,, 4) = (,, 4) + (/, /, ) = (/, /, 4). (,, 4) (/, /, 4) = ( /, /, ). Dens længde er den søgte afstand. Den er ( /) + (/) + = /. Blok.8 Opg. 9: Lagrange metoden leder til et (ikke-lineært) ligningssystem på 4 ligninger med 4 ubekendte, nemlig betingelsesligningen samt yz = λx, xz = λ4y, xy = λ6z. Løsning giver 4 punkter, (±, ±, ± ), (± 6,, ), (, ±, ), (,, ± ). Sammenlignes funktionsværdierne i disse 4 punkter, fås facit som anført i S (maximumsværdier i de fire punkter, hvor et lige antal koordinater er negative, minimum i de fire punkter, hvor et ulige antal koordinater er negative). (Opgaven er noget mere omfattende end eksamensopgaver plejer at være). 8 Rev. Opg. 45: Ved at multiplicere exponentialrækken ledvis med x, fås, for x > e x x = x + + x! + x! +.... Det er en toleddet størrelse (to kantede parenteser), vi finder en stamfunktion til hvert led for sig, og får e x x dx = x dx + + x! + x! +... dx,

= ln x + x + x! + x! +..., som er det facit som S giver (for x > ). (Men det er faktisk ikke en potensrække, på grund af leddet ln x! Opgaveformuleringen er faktisk ikke gennemtænkt.) Rev. Opg. 45: f(x, y) = ( x, y), i punktet (, 5) fås (, ). Retningen fra (, 5) til (4, ) er givet ved vektoren (, 4), der har længde 5; enhedsvektoren i denne retning er derfor (/5, 4/5), og prikproduktet af denne med den fundne gradientvektor f(, 5) = (, ) giver 4/5. Rev. Opg. 4: x = (brug substitutionen u := x ). y sin(x ) dy dx x sin(x ) dx = 4 cos(x ) = ( cos ) 4 9. Opg. 5: Det drejer sig om vinklen mellem (,, ) og (,, ). Af sammenhængen mellem prikprodukt og cosinus (jvf. S s. 665) fremgår, at cosinus til den søgte vinkel er (,, ) (,, ) = (idet længderne af de to vektorer er hhv. og.) Vinklen er altså arccos, som er ca. 55 grader. Opgave 6. For f(x, y, z) = x + y + z + 4xz fås f(x, y, z) = (x + 4z, y, z + 4x), der er i (,, ). Den nødvendige betingelse for et ekstremum er altså opfyldt. Hesse matricen i (,, ) udregnes til 4 4 Det katakteristiske polynomium udregnes til (nemmest ved udvikling efter. række) ( λ)(λ 4λ ), 4.

der har rødder λ =, λ = 6 og λ =. Da der således er både positive og negative egenværdier for Hesse matricen, har f ikke et lokalt ekstremum i (,, ) (LA s. 88). Opgave 7. Ligningen er, skrevet som matrix differentialligning, dy dx = 4 Koefficientmatricen ses at have egenværdier og, med tilhørende egentlige egenvektorer f.eks. (, ) og (, ). Ifølge LA Sætning fås den fuldstændige løsning altså som y(x) = y (x) y (x) = C e x y. + C e x Den søgte partikulære løsning fås ved for C og C at indsætte løsningen til ligningssystemet = C 5 + C, der er et inhomogent lineært ligningssystem med løsning C =, C =. Den søgte partikulære løsning er altså y(x) = y (x) y (x) = e x e x. eller y (x) = e x + e x y (x) = 6e x e x. 5