Evaluering af klippekortordningen

Relaterede dokumenter
Evaluering af klippekortordningen

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr P Dato:

Evaluering af klippekortordningen Kolding Kommune. Evaluering Klippekortordning K O L D I N G K O M M U N E. November 2016

Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr P Dato: Evaluering af klippekortordningen 2017

Evaluering af klippekortsordningen

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for klippekort

Klippekort. Kvalitetsstandard 2017

Klippekort. Kvalitetsstandard 2016

Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet.

Kvalitetsstandard for klippekort

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Kvalitetsstandard Klippekort

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011

Årsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice

Mødedato: 17. marts 2015 Mødetid: 13:00 Mødested: Indholdsfortegnelse:

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

Forbrug af klippekort i Hjemmeplejen i 2016 og 2017

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Ensomhed blandt ældre

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Kvalitetsstandard - Rehabiliteringsophold. At borgeren genskaber et så godt hverdagsliv som muligt.

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN

Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

En anstændig hjemmepleje

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

KVALITETSSTANDARD Klippekort i hjemmeplejen i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

Det kommunale tilsyns samlede redegørelse år 2017: De kommunale tilsyn på frit-valg-området

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Visitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier:

Aktivitets- og Frivilligcenter. Status 2018

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bilag 1 Evalueringens resultater

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Social- og Sundhedsudvalget

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

Puljeopslag: Fællesskabspulje: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for civilsamfundsdeltagelse

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION

1. Formålet med denne lov er

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Opslag: Klippekort til beboere på plejecentre

Tilsynsforpligtigelsen i hjemmeplejen, integreret tilsyn 2018

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017

Hverdagsrehabilitering

Lov om social service 107

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

1 Godkendelse af dagsorden 2

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Brugertilfredshed i SOF 2017

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning 2016

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Indhold. Uanmeldt tilsyn i Fanø Kommunes hjemmepleje, fritvalgsområdet september - oktober 2016

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Kvalitetsstandard 85

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6

Bedre rammer for hverdags rehabilitering og hjemmehjælp

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Visitationsretningslinjer

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Transkript:

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Julie Jensen Sagsnr. 27.36.00-P20-2-15 Dato: 12.5.2016 Evaluering af klippekortordningen 1

Indhold 1. Forord...3 2. Konklusion...3 3. Anbefalinger...4 4. Klippekortordningen i Horsens Kommune...4 5. Evalueringens formål og datagrundlag...5 6. Hvor mange borgere til- og afgår klippekortordningen?...5 7. Hvem modtager klippekortet?...7 8. Hvilke aktiviteter bruges klippekortet på?...7 9. Hvor mange klip på klippekortet benytter borgerne?...8 10. Er borgerne tilfredse med klippekortordningen?...8 11. Er leverandørerne tilfredse med klippekortordningen?...10 12. Klippekortordningen fra Handicap- og Ældrerådgivningens perspektiv...12 2

1. Forord Som en del af Finansloven for 2015 er det aftalt at indføre en klippekortordning for at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Af aftalen fremgår det blandt andet, at midlerne skal sikre, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt mindst en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen. Borgerne skal selv være med til at bestemme, hvad den ekstra tid skal bruges til. Finansloven afsatte en pulje til klippekortordningen på 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. fra 2016 og frem. Horsens Kommunes andel udgør i 2015 1,05 mio. kr. stigende til 2,25 mio. kr. i 2016. Fra 2017 overgår midlerne til det kommunale bloktilskud. Ved politisk godkendelse af klippekortmodellen i Horsens Kommune herunder målgruppe og omfang var det Direktionens anbefaling, at ordningen skulle evalueres med udgangen af 2015. Det er således sigtet med denne evalueringsrapport at give en status på udmøntningen af klippekortordningen. Grundlaget for evalueringen er 20 telefoninterviews med tilfældigt udvalgte klippekortsmodtagere, en elektronisk spørgeskemaundersøgelse udsendt til private fritvalgsleverandører og daglige ledere i den kommunale hjemmepleje samt et fokusgruppeinterview med 4 udvalgte ledere og medarbejdere i Handicap- og Ældrerådgivningen. Input og besvarelser fra disse forskellige kilder og perspektiver er blevet indsamlet sideløbende. 2. Konklusion Gennemgående er der både hos borgerne, i hjemmeplejen og hos Handicap- og Ældrerådgivningen tilfredshed med klippekortordningen. Borgerne er generelt positive og tilfredse med klippekortet, der giver glæde, gode oplevelser samt en større fleksibilitet. Leverandørerne af fritvalgsydelser beretter, at man er tilfredse med klippekortordningen, der er med til at øge personalets arbejdsglæde, faglige råderum samt give personalet bedre mulighed for at understøtte borgerne i det, de kan. Det er også leverandørernes indtryk, at ordningen øger borgernes livskvalitet og livsglæde. Også fra Handicap- og Ældrerådgivningens perspektiv er der tilfredshed med klippekortordningen, som vurderes at give et kvalitetsløft for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. En status på udmøntningen af klippekortordningen viser, at antallet af borgere i ordningen har været faldende siden september 2015, samt at afgangen fra ordningen er større end tilgangen til ordningen. Endvidere viser regnskabet, at klippekortordningens kapacitet ikke udnyttes fuldt ud, og at der derfor er potentiale for, at ordningen fremadrettet kan rumme flere borgere. Generelt er der flere kvinder end mænd, der tildeles et klippekort. Dette skyldes blandt andet, at der er flere kvinder end mænd i hjemmeplejen, og at flere mænd end kvinder afslår muligheden for en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen. Det er især borgere i alderen 80-99 år, der tildeles et klippekort. Borgerne bruger hovedsageligt klippekortet til ledsagelse ud af hjemmet samt sociale aktiviteter i hjemmet. Som tidligere nævnt er borgerne glade for klippekortordningen. Der er imidlertid nogle borgere, som har en betydelig fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse, og som derfor ikke kan profitere af klippekortet. Endvidere er der en gruppe borgere, der fortæller, at de er utilfredse med deres fritvalgsleverandørers håndtering af ordningen. De beretter, at de møder udskydelser og undskyldninger om manglende ressourcer, når de vil benytte et klip. Der er derfor behov for, at nogle leverandører af hjemmehjælp bliver bedre til at imødekomme borgernes ønsker. Det er dog bemærkelsesværdigt, at leverandørerne ikke umiddelbart deler denne opfattelse, da de giver udtryk for, at de i høj grad aktivt motiverer borgerne til at benytte klippekortet. Leverandørerne giver udtryk for, at der er et behov for at ændre den nuværende måde at administrere klippekortet på, da denne praksis opleves som tung og besværlig i det daglige arbejde. Derudover giver leverandørerne også udtryk for, at de gerne ser, at et lille eller manglende netværk bliver et vigtigt kriterium i tildelingen af klippekortet i det videre arbejde i projektperioden. 3

Der er i projektperioden foretaget enkelte tilpasninger af kriterierne for tildelingen af klippekortet. På trods af disse justeringer har det dog ikke været muligt at udmønte alle de klippekort, som der er kapacitet til. Vurderingen er, at justeringerne er foretaget meget sent. Der er behov for, at der fremadrettet arbejdes med en mere målrettet visitation til klippekortet samt med et ledelsesmæssigt fokus, så flere borgere kan få glæde af ordningen. Visitatorerne foreslår, at man fremadrettet kan overveje at udvide de enkelte klip fra 30 til 45 minutter. Endvidere foreslår de på baggrund af deres erfaringer, at det efter projektperiodens ophør skal præciseres, at klippekortordningen først og fremmest skal prioritere sociale aktiviteter i eller uden for hjemmet. 3. Anbefalinger Horsens Kommune fik tilført midler til klippekortordningen fra statslig pulje. Andelen udgjorde i 2015 1,05 mio. kr. stigende til 2,25 mio. kr. i 2016. Fra 2017 overgår midlerne til det kommunale bloktilskud. Velfærds- og Sundhedsudvalget kan beslutte, om ordningen skal gøres permanent. Administrationen vil på baggrund af evalueringsresultatet fremsætte følgende anbefalinger: Hjemmeplejen skal aktivt søge at motivere borgerne til at benytte klippekortet samt imødekomme borgernes ønsker. Målgruppen skal tilpasses ud fra de erfaringer, der er gjort. Ordningen skal fortsat rettes mod de svageste borgere, men der er behov for, at målgruppen revurderes. Manglende eller lille netværk skal være et vigtigt kriterium i tildelingen af klippekortet. Ligeledes skal borgeres behov for støtte til og udvikling af de sociale aktiviteter vægtes højt. Visitering til ordningen skal være målrettet og have ledelsesmæssigt fokus. Administreringen af klippekortordningen skal ændres, så tidsforbruget til administrativt arbejde hos leverandørerne og Handicap- og Ældrerådgivningen minimeres. Der skal ske en løbende revisitering af borgere til klippekortordningen i tæt samarbejde med leverandørerne, hvis ordningen videreføres efter projektperiodens ophør. Denne revisitering skal implementeres som en integreret del af Handicap- og Ældrerådgivningens arbejdsopgaver i forbindelse med den revisitering, der foretages af hjemmehjælp i øvrigt. Klippene på klippekortet kan udvides fra 30 til 45 minutter, hvis ændringer i tildelingskriterierne ikke øger antal modtagere. Klippekortordningen skal have et tydeligt fokus på sociale aktiviteter i eller uden for hjemmet. 4. Klippekortordningen i Horsens Kommune Ifølge Finansloven for 2015 er målgruppen for klippekortmodellen de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er afhængige af hjælp for at klare hverdagen. Det er dog op til den enkelte kommune at foretage den konkrete afgrænsning af målgruppen samt ordningens omfang og indsatskatalog. Horsens Kommune har på denne baggrund opsat følgende overordnede kriterier for, at en borger kan tildeles klippekortet: At borgeren har moderate til svære begrænsninger, få ressourcer og omfattende plejebehov At borgeren er omfattet af frit leverandørvalg efter Servicelovens 83 At borgeren er karakteriseret ved at have et spinkelt eller intet socialt netværk, være ensom og/eller enlig At borgeren ikke kan færdes på egen hånd i trafikken Derudover præciserer den vejledende kvalitetsstandard for klippekortordningen, at borgerne skal være fyldt 67 år, 4

modtage cirka 10 timers hjemmehjælp eller mere om ugen samt have evnen til at udtrykke ønsker og valg og kunne deltage i planlægningen af aktiviteten. I Horsens Kommune er det besluttet, at et klip på klippekortet skal indløse 30 minutters ekstra hjælp om ugen, og at et klippekort skal strække sig over en periode på 12 uger. Klip kan opspares inden for hver klippekortperiode, svarende til 12 klip = 6 timer. Klippekortmodtagerne kan derfor selv bestemme, om de vil dele hjælpen op i mindre aktiviteter, eller om de vil spare klippene sammen til aktiviteter, der tager længere tid. Ubrugte klip bortfalder efter 12 uger, og borgeren modtager herefter et nyt klippekort med 12 nye klip. Inden for den økonomiske ramme er det i Horsens Kommune muligt at tilbyde klippekortet til 220-240 borgere. Brugen af klippekortet registreres og grupperes i fem overordnede kategorier: 1. Ekstra personlig pleje 2. Ekstra praktisk hjælp 3. Ledsagelse ud af hjemmet 4. Praktiske gøremål i hjemmet (gøremål for borgeren) 5. Sociale aktiviteter i hjemmet (aktiviteter sammen med borgeren) Der er vide rammer for aktiviteternes karakter, så længe de kan godkendes i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. Horsens Kommune igangsatte ordningen den 1. juli 2015. Den 19. oktober blev der ved et møde foretaget en intern evaluering med fokus på den praktiske afvikling og den gode historie. Næsten alle godkendte leverandører af fritvalgsydelser deltog i mødet. Mødet gav anledning til efterfølgende praktiske tilpasninger samt publicering af den gode historie om klippekortet. Tilpasningerne indebar ikke ændringer i tildelingskriterierne. Generelt er der i hele perioden, hvor klippekortet har været indført, blevet lavet tilretninger med udgangspunkt i de erfaringer, som der løbende er blevet gjort. 5. Evalueringens formål og datagrundlag Formålet med evalueringen af klippekortet er at følge op på implementeringen af ordningen og få en indsigt i ordningens resultater. Herunder søger evalueringen særligt at afdække borgernes og leverandørernes tilfredshed med klippekortet samt at identificere eventuelle praktiske udfordringer for udmøntningen af ordningen. Ydermere belyser evalueringen også eventuelle justeringspunkter for det fremadrettede arbejde med klippekortet. Udover at give statistisk indsigt i klippekortets omfang og virke så belyser evalueringen klippekortordningen set fra tre forskellige perspektiver: borgernes perspektiv, fritvalgsleverandørernes perspektiv og Handicap- og Ældrerådgivningens perspektiv. Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data fra følgende kilder: Udtræk af statistik fra systemet Telefoninterviews med et udsnit af de borgere, der er tildelt et klippekort Spørgeskema udsendt til private leverandører samt daglige ledere i den kommunale hjemmepleje Fokusgruppeinterview med to ledere og to medarbejdere i Handicap- og Ældrerådgivningen 6. Hvor mange borgere til- og afgår klippekortordningen? Antallet af borgere i klippekortordningen har siden september 2015 været nedadgående, som det ses af figur 1. I februar 2016 var 181 borgere tildelt et klippekort mod 211 i september 2015. Dette antal er lavere end ordningens fulde kapacitet, der er beregnet til at være mellem 220 og 240 borgere. 5

Det faldende antal klippekortmodtagere skal ses i relation til, at der har været et fald i tildelingen af klippekortet på månedsbasis (figur 2). Derudover er der en afgang fra klippekortet, der siden september 2015 har været større end tilgangen af borgere. Denne afgang skyldes enten dødsfald, at borgerne afslår at få et klippekort, eller at borgere afsluttes, fordi de ikke benytter det tildelte klippekort (figur 3). Klippekortets regnskab for 2015 viser ligeledes, at ordningens kapacitet ikke udnyttes til fulde. Restbudgettet for 2015 er på 739.000 kr.. Der er altså et potentiale for, at ordningen kan rumme flere borgere end det nuværende antal. Figur 1: Antal borgere i klippekortordningen opgjort på månedsbasis Figur 2: Tilgangen til klippekortordningen opgjort på månedsbasis Figur 3: Afgangen fra klippekortordningen opgjort på månedsbasis 6

7. Hvem modtager klippekortet? I det følgende gives en kort karakteristik af de borgere, som er tildelt et klippekort. Dataudtrækket viser, at langt flere kvinder end mænd tildeles et klippekort. Denne skæve kønsfordeling skyldes blandt andet, at der er flere kvinder end mænd i hjemmeplejen, samt at flere mænd end kvinder afslår at deltage i klippekortordningen. 21 pct. af de mænd, der får tilbudt et klippekort, afslår, hvorimod kun 14 pct. af kvinderne afslår. Det er især de ældste hjemmehjælpsmodtagere i aldersintervallerne 80-89 og 90-99 år, der har et klippekort. Statistikkerne viser dog, at klippekortet tildeles borgere i et bredt aldersinterval, idet enkelte borgere under 50 år er visiteret til ordningen. I forhold til klippekortmodtagernes civilstatus er det især enker/enkemænd, der tildeles klippekortet. Dette stemmer overens med kriteriet om, at ordningen skal målrettes de mest ensomme ældre hjemmehjælpsmodtagere. I udarbejdelsen af kvalitetsstandarden for klippekortordningen, blev der fastsat et kriterium om, at man skal modtage cirka 10 timers hjemmehjælp om ugen for at komme i betragtning til et klippekort. Dette timeantal blev vedtaget på baggrund af en antagelse om, hvor mange borgere der kan tilgå ordningen inden for den afsatte økonomi. For mange borgere kan det i perioder være variabelt, hvor mange timers hjælp de modtager, alt afhængigt af deres helbredstilstand. På tidspunktet for visiteringen til klippekortordningen har man til og med februar 2016 i høj grad skelet til 10-timers kriteriet. Således har kun 12 borgere i hele den periode, ordningen har eksisteret, fået tildelt et klippekort på et tidspunkt, hvor de har modtaget under 10 timers hjemmehjælp. 8. Hvilke aktiviteter bruges klippekortet på? Det er især ledsagelse ud af hjemmet og sociale aktiviteter i hjemmet, som borgerne benytter deres klip til (figur 4 og 5). Over tid har der især været en stigning i antallet af klip brugt på sociale aktiviteter i hjemmet. Derimod er det ikke særligt udbredt at benytte klippekortet til ekstra personlig pleje jævnfør den gældende kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp. Figur 4: Det leverede antal timer fordelt på de 5 overordnede anvendelseskategorier Note: Disse tal er trukket i midten af marts, hvorfor der ikke ses en fuld opgørelse for marts måned. Figur 5: Oversigt over de aktiviteter som borgerne har brugt deres klip til i 2015 Hvad blev klippene brugt til Forbrug (1.000 kr.) Klip - ledsagelse ud af hjemmet 43 % Klip - sociale aktiviteter i hjemmet 22 % Klip - praktiske gøremål i hjemmet 19 % 7

Klip - ekstra Praktisk hjælp 12 % Klip - ekstra Personlig pleje 4 % 9. Hvor mange klip på klippekortet benytter borgerne? Der er en relativ stor difference mellem, hvor mange borgere, der pr. måned har tildelt et klippekort, og hvor mange af disse borgere, der faktisk bruger et klip i løbet af denne måned. Eksempelvis har 97 ud af de 181 borgere, der i februar 2016 var tildelt et klippekort, benyttet et klip på kortet i løbet af denne måned. På månedsbasis mangler hver borger, der har tildelt et klippekort, i gennemsnit at bruge 2-3 klip. Dette resultat fremkommer, hvis man sammenligner visiteret tid med leveret tid hver måned. Borgerne bruger altså i gennemsnit cirka 1,5 klip ud af 4 klip om måneden. Tendensen har været gældende siden august 2015. 10. Er borgerne tilfredse med klippekortordningen? I det følgende præsenteres resultaterne fra den gennemførte tilfredshedsundersøgelse blandt 20 udvalgte borgere, der er tildelt et klippekort. Undersøgelsen blev lavet ved hjælp af telefoninterviews, hvilket gav borgerne en mulighed for at komme med uddybende bemærkninger og forklaringer til deres svar. Figur 6: Hvor tilfreds er du samlet set med klippekortordningen? 5,6% 5,6% 27,8% 33,3% 27,8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Figur 7: I hvor høj grad oplever du, at brugen af klippekortet kan tilpasses dine behov? 13,3% 13,3% 20,0% 26,7% 26,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I begrænset grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad De gennemførte borgerinterviews viser, at borgerne hovedsageligt er glade for klippekortordningen (figur 6). Lidt over halvdelen af de interviewede borgere er enten tilfredse eller meget tilfredse. 27,8 pct. tilkendegiver dog, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med klippekortet. Denne spredning på borgernes svar går igen i forhold til borgernes oplevelse af, om brugen af klippekortet kan tilpasses deres behov (figur 7). Igen er det lidt over halvdelen, der i høj grad eller i meget høj grad oplever dette, mens en relativt stor andel ikke synes, at klippekortet kan tilpasses deres ønsker. De meget tilfredse borgere er rigtigt glade for de muligheder, som ordningen medfører, og de nyder den ekstra tid, som de har sammen med deres hjælper. De fremhæver, at klippekortet er med til at give frihed. En af de interviewede er særligt tilfreds med, at klippene kan slås sammen, da det dermed giver 8

flere aktivitetsmuligheder. En anden borger fremhæver, at det er rart, at aktiviteterne kan indordnes efter, hvordan hendes helbred har det fra uge til uge. Nogle af de meget tilfredse borgere giver videre udtryk for, at de gerne ser, at de enkelte klip øges i tid, da en halv time hurtigt er ovre. En af de interviewede borgere kunne også godt tænke sig, at det bliver muligt at slå klip sammen over flere klippekortperioder, så en aktivitet kan vare over 6 timer. Blandt de borgere, der omvendt ikke er så tilfredse med ordningen eller ikke synes, at klippekortet kan tilpasses deres behov, er der nogle begrundelser, der går igen. En gruppe af borgerne er for trætte eller utilpasse til at bruge klippekortet og ønsker det reelt ikke. En del andre borgere er egentligt rigtigt glade for ordningen på papiret, men fortæller, at de møder udskydelser og problemer fra deres fritvalgsleverandører, når de gerne vil bruge klippekortet. Endvidere var enkelte af de interviewede borgere slet ikke vidende om, at de er tildelt et klippekort. Disse tilfælde vidner om, at nogle leverandører af hjemmehjælp skal blive bedre til at sikre, at borgerne er bevidste om, at de har et klippekort, samt at borgerne får indfriet deres ønsker inden for de vedtagne kvalitetsmål. Der er også stor forskel på, hvorvidt borgerne oplever, at medarbejderne i hjemmeplejen motiverer dem til at anvende klippekortet. Cirka halvdelen af de adspurgte snakker ikke rigtigt med deres hjemmehjælper om klippekortet, og de mener, at de selv skal tage initiativ, hvis klippekortet skal anvendes. Den resterende halvdel oplever derimod, at medarbejderne løbende motiverer dem til at benytte ordningen. Styrker klippekortet borgernes livsglæde? Over halvdelen af de adspurgte borgere mener, at klippekortet i høj grad eller i meget høj grad er med til at give dem en større livsglæde (figur 8). En fjerdedel af borgerne mener dog slet ikke eller i begrænset grad, at klippekortet bidrager til deres livsglæde. Mange af disse borgere begrunder dette svar med, at deres helbredsmæssige tilstand er en hindring. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller kognitiv funktionsevne synes altså ikke at profitere af klippekortet i samme grad, som andre grupper af borgere. Figur 8: Er klippekortet med til at give dig en større glæde i livet? 12,5% 12,5% 18,8% 18,8% 37,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I begrænset grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Hvordan anvendes klippekortet? Det er meget forskelligt, hvorvidt borgerne anvender deres klip enkeltvist eller sparer klippene op. Ligeledes er det også meget forskelligt, hvad klippene bruges på. Mens nogle foretrækker hyggesnak og madlavning hjemme, tager andre hyppigt på ture ud af huset til eksempelvis koncerter eller museer. Flere borgere nævner, at de har brugt deres klip til gåture i den friske luft samt til hjælp til julegaveindkøb. Enkelte andre benytter den ekstra hjemmehjælp til lidt ekstra rengøring, oprydning eller sortering i klædeskab. Klippekortmodtagerne er generelt tilfredse med de aktivitetsmuligheder, som klippekortordningen tilbyder. De har ikke specifikke ønsker til aktiviteter, som ikke kan imødekommes af klippekortets nuværende indsatskatalog. Opsummering af borgernes erfaringer med klippekortet Der er en stor variation i borgernes oplevelser og erfaringer med klippekortet. Generelt er borgerne meget positive og tilfredse med ordningen, som giver stor glæde og indhold hos mange. 9

Dog er ikke alle borgere tilfredse. Den manglende tilfredshed hos disse borgere bunder hovedsageligt i, at de oplever afvisninger fra deres leverandører, når de ønsker at benytte klip på klippekortet. Der er altså behov for et større fokus på at imødekomme borgernes ønsker såvel som at motivere dem til at benytte klippekortet. Videre vurderes det, at nogle borgere grundet fysiske og kognitive funktionsnedsættelser ikke kan profitere af klippekortet, da flere udtrykker, at de faktisk ikke orker at benytte det. Det er på denne baggrund en løbende udfordring at finde de rette borgere til ordningen. Anbefalinger Personalet skal søge at motivere borgerne til at bruge klippekortet og tilgodese borgernes ønsker. 11. Er leverandørerne tilfredse med klippekortordningen? I det følgende præsenteres resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt de private leverandører af hjemmehjælp samt daglige ledere hos den kommunale hjemmepleje. Generelt giver leverandørerne udtryk for, at medarbejderne i hjemmeplejen er meget glade for klippekortordningen. Over tre fjerdedele af leverandørerne er enten enige eller meget enige i, at klippekortet er med til at øge personalets arbejdsglæde. Leverandørerne giver ligeledes udtryk for, at klippekortordningen giver medarbejderne et større fagligt råderum. 55,6 pct. er enige i dette, mens 22,2 pct. er meget enige. Kun 5,6 pct. (hvilket blot svarer til én respondent) er uenig i, at ordningen giver et større fagligt råderum for medarbejderne. Videre er 50 pct. meget enige i, at klippekortet giver medarbejderne en bedre mulighed for at støtte borgerne i det, de kan. Figur 9: Hvor enig er du i følgende udsagn om medarbejdernes oplevelser med klippekortordningen? Klippekortordningen har øget personalets arbejdsglæde 5,6% 5,6% 11,1% 44,4% 33,3% Klippekortordningen giver medarbejderne bedre mulighed for at støtte borgerne i det, de kan 5,6% 5,6% 5,6% 33,3% 50,0% Klippekortordningen giver medarbejderne et større fagligt råderum 5,6% 16,7% 55,6% 22,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Leverandørernes vurdering af borgernes tilfredshed med klippekortet er også meget positiv (figur 10). 94,4 pct. er enten enige eller meget enige i, at borgerne er tilfredse med klippekortet. Kun én leverandør (5,6 pct.) er meget uenig i dette. Endvidere har leverandørerne af hjemmehjælp også en meget klar oplevelse af, at klippekortet er med til at styrke borgernes livsglæde og livskvalitet. Figur 10: Hvor enig er du i følgende udsagn om borgernes oplevelser med klippekortet? 10

Jeg oplever, at borgerne generelt er tilfredse med klippekortet 5,6% 50,0% 44,4% Klippekortet er med til at styrke borgernes livsglæde 5,6% 5,6% 33,3% 55,6% Klippekortet er med til at styrke borgernes livskvalitet 5,6% 5,6% 38,9% 50,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ifølge flertallet af leverandørerne på fritvalgsområdet er det ofte eller altid borgerne selv, der tager initiativ til at bruge klippene på klippekortet. Kun to har svaret, at klippekortet sjældent anvendes på borgernes eget initiativ, og ingen af leverandørerne angiver, at borgerne aldrig tager initiativ. Samtidig mener mange af respondenterne fra hjemmeplejen også, at hjemmehjælperne aktivt søger at motivere borgerne til at anvende klippekortet. Over tre fjerdele af leverandørerne mener, at personalet i høj grad eller i meget høj grad motiverer borgerne til at benytte sig af klippekortet. I forhold til klippekortets anvendelsesmuligheder er hjemmeplejen overordnet set tilfredse med de nuværende muligheder og afgræsninger, som der er sat i kvalitetsstandarden. Der er ikke nogen specifikke aktiviteter eller indsatser, som borgerne ikke kan bruge deres klip på, men som hjemmeplejen gerne ser som en mulighed. Ifølge en af respondenterne er vi meget large i hvad borgeren gerne vil under hensyntagen til APV. En enkelt respondent skriver dog følgende: Vi oplever at nogle borgere gerne vil ind til byen eller til et arrangement, men at de ikke vil betale for transporten. Tildeles klippekortet den rette målgruppe? Størstedelen af leverandørerne mener, at klippekortet tildeles den rette målgruppe, men at der er plads til justeringer for at få et bedre udbytte af ordningen (figur 11). Kun 2 respondenter er decideret uenige i, at klippekortet tildeles den rette målgruppe. Figur 11: Oplever du, at klippekortet tildeles den rette målgruppe? 80% 72,2% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 16,7% 11,1% 10% 0,0% 0% Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke Flere skriver, at det er positivt, at der i dag er mindre fokus på kriteriet om cirka 10 timers hjemmehjælp om ugen i tildelingen af klippekortet, end der var i starten. Oplevelsen hos mange af leverandørerne er, at det ofte er de borgere, der ikke får så meget hjælp, som har et udækket behov for at komme ud af huset eller for socialt samvær. 11

Hvordan fungerer klippekortet i den daglige drift? Hovedparten af hjemmehjælpsleverandørerne synes, at klippekortordningen fungerer godt i den daglige drift. 55,6 pct. synes, at ordningen fungerer godt, mens 27,8 pct. mener, at den fungerer meget godt. Figur 12: Hvordan synes du, at klippekortet fungerer i den daglige drift? 16,7% 55,6% 27,8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke godt Mindre godt Hverken godt eller dårligt Godt Meget godt Mange leverandører skriver dog som uddybende bemærkning, at ordningen medfører en del planlægning, samt at den administrativt set ikke er så velfungerende. Det er en stadig udfordring at få udfyldt klippekortene i hjemmene især når der er afløsere grundet sygdom, samt fordi klippekortene ofte forsvinder i borgernes hjem. Opsummering af driftens erfaringer klippekortordningen Hos leverandørerne er man meget tilfredse med klippekortordningen, der både forbedrer medarbejdernes arbejdsglæde samt deres muligheder for at understøtte borgerne i det, de kan. Videre er det også hjemmeplejens indtryk, at klippekortordningen øger borgernes livskvalitet og livsglæde. Spørgeskemaundersøgelsen giver dog også en række forslag til ændring af ordningens virkemåde, og disse forslag kredser sig især om den eksisterende administrations- og registreringspraksis samt målgruppen for ordningen. I forhold til det administrative opleves ordningen som tung og besværlig, og der synes at være potentiale for forbedringer. I forhold til målgruppen omhandler leverandørernes kommentarer især, at et begrænset eller manglende netværk skal være det vigtigste kriterium i tildelingen af klippekortet, og at antallet af hjemmehjælpstimer derimod skal spille en mindre afgørende rolle i vurderingen. På trods af disse forbedringspunkter er tilfredsheden med klippekortet stor, og en fritvalgsleverandør udtrykker det således: Det opleves som en sundhedsfremmende indsats, som muliggør oplevelser eller handlinger, som borgeren ellers ikke ville have haft mulighed for eller have fået hjælp til, til stor tilfredsstillelse for både borger og hjælper. En anden leverandør skriver som afsluttende bemærkning: Bare ordningen fortsætter, da det er en stor succes. Anbefalinger Manglende eller lille netværk skal være et vigtigt kriterium i tildelingen af klippekortet. Klippekortordningen skal gøres mindre administrativt tung og mere simpel, så det administrative arbejde lettes hos hjemmeplejen. 12. Klippekortordningen fra Handicap- og Ældrerådgivningens perspektiv I det følgende præsenteres hovedpointerne fra det gennemførte fokusgruppeinterview med repræsentanter fra Handicap- og Ældrerådgivningen, der belyser arbejdet med klippekortordningen fra et visitationsperspektiv. Interviewet var struktureret efter følgende hovedtemaer: (1) Visitation og tildeling, (2) styring og økonomi og (3) det fremadrettede arbejde med klippekortet. Fra et myndighedsperspektiv er man generelt tilfredse med klippekortordningen, som giver et kvalitetsløft. Indtrykket er, at både borgere og hjælpere er meget glade for og engagerede i ordningen. 12

De interviewede repræsentanter fra Handicap- og Ældrerådgivningen giver dog udtryk for, at de gerne ser, at muligheden for at få ekstra rengøring jævnfør den gældende kvalitetsstandard for praktisk hjælp og personlig pleje fremadrettet nedtones. For at sikre, at der ikke opstår en forventning hos leverandører og borgere om, at borgerne kan søge om at få tildelt et klippekort ene og alene for at få mere rengøring, anbefaler visitatorerne, at klippekortordningen skal prioritere sociale aktiviteter i og uden for hjemmet. Den vejledende kvalitetsstandard og tildelingskriterierne Visitatorerne i Handicap- og Ældrerådgivningen er enige om, at den vejledende kvalitetsstandard har været anvendelig. De har dog haft en række drøftelser om, hvorvidt kvalitetsstandarden peger på den rette målgruppe. Især har det givet anledning til overvejelser om, hvor mange timers hjemmehjælp man skal modtage om ugen for at være berettiget til klippekortet. Sættes grænsen ved cirka 10 timers hjemmehjælp om ugen, er der ikke nok borgere i målgruppen til at kunne udmønte alle de klippekort, der er kapacitet til. På den baggrund har visitationen fra marts 2016 og frem valgt at udvide målgruppen. Kriteriet omhandlende netværk er ifølge visitatorerne generelt blevet vægtet højt i tildelingen af klippekortet i hele den periode, ordningen har eksisteret. Fokusset er på, om der er et stort socialt behov, som ikke kan blive dækket på anden vis. Herudover er tilgangen hos visitationen, at man søger at tilgodese individuelle behov, så længe klippekortordningen ikke overlappes af andre indsatser i Serviceloven. De interviewede visitatorer foreslår, at man fremadrettet kan overveje at udvide de enkelte klip på klippekortet fra 30 til 45 minutter om ugen. Hermed kan man give lidt ekstra tid til dem, som i høj grad profiterer af klippekortet. Vurdering af de tilgængelige styringsredskaber Valget om ikke at lave revisitering i Horsens Kommune vurderes at være godt set fra et ressourcemæssigt perspektiv. Der forekommer dog i praksis en løbende og naturlig revurdering af borgerne. Disse revurderinger er dog ene og alene baseret på henvendelser fra leverandørerne af hjemmehjælp, hvis de oplever, at en borger ikke har benyttet sit klippekort over en længere periode. Denne måde at gribe revisitering an på er mindre tidskrævende, end hvis hvert enkelt klippekort skal revurderes enkeltvist. Visitatorerne fortæller, at de generelt har en rigtig god dialog med leverandørerne i forhold til både tildeling af klippekort til nye borgere samt afslutning af borgere. Styringen af tilgangen til klippekortordningen har hidtil været struktureret således, at visitationen hver anden måned har fået tilsendt en liste over mulige borgere til ordningen. Ud fra de opstillede kriterier har man ikke været i nærheden af at tildele det maksimale antal klippekort, som den økonomiske rammer tillader. Fremadrettet er der dog behov for at tilpasse styringsværktøjet. Hvis klippekortordningen fortsættes efter år 2016, vil det blive en ydelse, der tildeles efter serviceloven. Det betyder, at visitationen skal træffe individuelle afgørelser på alle ansøgninger, og at borgerne får klageadgang. Dermed vil ordningen blive mere administrativ tung. Opsummering af Handicap- og Ældrerådgivningens erfaringer med klippekortet I Handicap- og Ældrerådgivningen er man glade for klippekortordningen, der giver et kvalitetsløft for ældre hjemmehjælpsmodtagere. Der har været en løbende justering og tilpasning af kriterierne for tildeling af klippekortet, således at man i dag tildeler klippekortet til borgere med færre ugentlige hjemmehjælpstimer end oprindeligt vedtaget samt tilskriver et manglende eller lille netværk en stor betydning i tildelingen af klippekortet. Visitatorerne påpeger, at det hidtil ikke har været muligt at finde nok borgere, som kan profitere af klippekortet, til at kunne udmønte alle de klippekort, som der er kapacitet i projektbudgettet til. Derfor foreslås det, at de enkelte klip udvides fra 30 til 45 minutter. 13

Det er endvidere et ønske fra visitatorernes side, at det i klippekortordningen præciseres, at formålet med ordningen er at fremme livskvaliteten for de borgere, der er meget afhængige af hjemmehjælp i hverdagen, og at sociale aktiviteter i eller uden for hjemmet skal prioriteres frem for opgaver, der knytter sig til den nuværende kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp. Anbefalinger De enkelte klip skal udvides fra 30 til 45 minutter. Klippekortordningen skal have et tydeligt fokus på sociale aktiviteter. 14