Den sammenhængende børne- og ungepolitik Gældende fra 2012 1
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Sammenhæng med andre politikker...3 Kommunalbestyrelsens børnesyn...4 Målgruppe...4 Politiske mål...5 1. Kontakten til borgerne/brugerne...5 2. Kvalitet i sagsbehandlingen...6 3. Organiseringen af den professionelle indsats...9 4. Indsatsen overfor ungdomskriminalitet... 99 2
Indledning Den sammenhængende børne- og ungepolitik sætter fokus på samarbejdet mellem de almene tilbud og indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte, og indeholder også en plan for den sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet. Denne sammenhængende børne- og ungepolitik er en revision af den hidtidige børne- og ungepolitik, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen til ikrafttrædelse den 1. januar 2007. Politikken vil fremover blive revideret ved væsentlige ændringer i forhold til lovgivning og/eller organisation. Kravet om udarbejdelse af en sammenhængende børne- og ungepolitik er en konsekvens af Folketingets vedtagelse af Anbringelsesreformen ultimo 2004. Målet med Anbringelsesreformen var at sikre en sammenhæng mellem det generelle arbejde, det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte, så udsatte børn og unge blev sikret den rette hjælp i rette tid. Med Barnets Reform, der er en forlængelse af Anbringelsesreformen, er der sat fokus på tidlig indsats og på at sikre, at de udsatte børn og unge får mulighed for at udvikle sig og få et godt og selvstændigt voksenliv. Barnets Reform trådte i kraft den 1. januar 2011. Ved Barnets Reform er det i forhold til den sammenhængende børnepolitik blevet pålagt kommunen, at udarbejde en plan for den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Planen herfor er indarbejdet i denne politik under punkt 4 i afsnittet om Politiske mål. Sammenhæng med andre politikker Det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen, at en sammenhængende børne- og ungepolitik først og fremmest kan mærkes af brugerne; børnene, de unge og deres forældre. Politikken skal også ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, målsætninger og handleplaner for børne- og ungeområdet og der vil blive henvist til de enkelte politikker i forhold til udsatte børn og unge. Andre politikker i Hørsholm Kommune, der har betydning for området er: Hørsholm Kommunes børnesyn Hørsholm Kommunes skolepolitik for perioden 2010-2015 Ungepolitikken 2010-2015 Handicappolitikken Dagtilbudspolitikken Sundhedspolitikken Mad- og Måltidspolitikken 3
Kommunalbestyrelsens børnesyn Det er et godt liv når børn og unge: føler, at de er værdifulde og bliver holdt af oplever at have indflydelse og får ansvar bevarer og udvikler deres nysgerrighed, fantasi, og skabertrang har lyst til at lære nyt udvikler alsidige færdigheder og kompetencer har nære venner respekterer og føler ansvar over for andre føler, at de er en del af lokalsamfundet er engageret i sociale og kulturelle aktiviteter er selvstændigt tænkende og aktive i samfundet har en rummelig hverdag tager ansvar i fællesskabet har et sundt liv skaber kultur får og har tid Målgruppe Målgruppen for den reviderede sammenhængende børne- og ungepolitik i Hørsholm kommune er primært de udsatte børn og unge og deres familier. Den reviderede sammenhængende børneog ungepolitik omfatter således indsatsen over for disse børn og unge, og politikken lægger en ramme for de professionelles arbejde på området. Figuren nedenfor viser målgruppen for den sammenhængende børne- og ungepolitik. Den læses fra venstre side mod højre. Det ses, at de fleste børn alene modtager ydelser fra de almene tilbud. Tilbuddene bliver stadigt mere intensive ud af den vandrette akse og målgruppen stadig mindre. Længst til højre ses at det alene er et lille antal børn, der har behov for en foranstaltning for at tilgodese deres trivsel og udvikling. 4
Politiske mål De politiske mål retter sig mod 4 områder: 1. Kontakten til borgerne/brugerne 2. Kvalitet i sagsbehandlingen 3. Organiseringen af den professionelle indsats 4. Indsatsen overfor ungdomskriminalitet 1. Kontakten til borgerne/brugerne Målsætningen er at skabe en rød tråd i de professionelles samarbejde med forældrene indenfor såvel det almene område som ved den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. De professionelle skal sikre sig, at forældrene føler sig hørt og inddraget i beslutninger, der vedrører egne børn. Samarbejdet tager afsæt i fælles værdier om åbenhed, gensidig tillid og fastholdelse af forældreansvar. Dagtilbud, skoler, SFO er og klubber udgør i dag et meget væsentligt element i børn og unges liv som følge af de ændrede familiemønstre. Børn og unge tilbringer i dag meget af deres tid udenfor hjemmet, og de offentlige tilbud har derfor fået en voksende betydning for barnets trivsel og opvækstbetingelser. Det er derfor vigtigt at udvikle samarbejdet mellem de professionelle og forældrene med respekt for såvel forældrenes ansvar for eget barn som for parternes fælles opgave med at skabe helhed og sammenhæng i børnenes liv. Tage afsæt i nærhedsprincippet. Problemer søges så vidt muligt løst, der hvor de opstår. Hørsholm Kommune er i gang med at udvikle en ny inklusionsstrategi på skoleområdet og vil fremadrettet arbejde henimod en mere inkluderende pædagogik på dagtilbudsområdet. I begge tilfælde tages der udgangspunkt i, hvad der er bedst for det enkelte barn og børnegruppen, og hvad der giver alle børn de bedste betingelser for at udvikle sig. Tilstræbe gennemsigtighed for borgerne om kvalitet/serviceniveauer via oplysninger på Hørsholm kommunes hjemmeside. Give informationer om kommunens lokale handlemuligheder/tiltag på børneområdet via Hørsholm kommunes hjemmeside og på ungeportalen. Fortsætte den generelle forebyggende indsats overfor skolebegyndere ved hjælp af opbygning af forældrenetværk. Kvalificere overgangene i børns offentlige liv. Det betyder, at børnenes overgang mellem dagtilbud og skole skal ske ud fra et barneperspektiv, hvor børnenes tryghed er i centrum, og at der skal sikres en professionel videregivelse af relevante oplysninger om de enkelte børn gennem en tværfaglig indsats og et tæt samarbejde med forældrene omkring et fælles børnesyn. Sikre at børn og unge med særlige behov får tilbudt et internt eller eksternt specialpædagogisk tilbud i de tilfælde hvor inklusion ikke er en mulighed. Have en løbende dialog mellem skole, forældre og myndighedscentre omkring børn og unge med særlige behov. Samarbejde på tværs af skole, myndighedscentre og hjem i relation til børn og unge, som har brug for alternative skoletilbud. 5
2. Kvalitet i sagsbehandlingen Ved barnets reform er det ikke længere et krav med standarder for sagsbehandling i forhold til indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte, jævnfør Lov om Social Service. Vi vil dog fastholde de tidligere fastsatte standarder for sagsbehandlingen, som Kommunalbestyrelsen vedtog i 2006. Standarderne skal sikre den optimale sagsbehandling i forhold til forældre og børn, og beskriver følgende målsætninger og indsatser: Den tidligere indsats Inddragelse af barnet, forældrene og familiens netværk Opfølgning og evaluering Afdækning af de særlige forhold og indsatser til unge, der er fyldt 16 år 2.1 Den tidlige indsats Det er målet, at børn og unge i Hørsholm kommune med behov for særlig støtte tilbydes denne, så snart behovet er konstateret. En tidlig indsats skal medvirke til, at problemet løses i samarbejde med forældrene, så barnet i videst muligt omfang kan forblive i eget hjem og det nære miljø. Tværfagligt samarbejde Samarbejdskulturen i de almene tilbud, mellem de almene tilbud og de dele af systemet som arbejder med børn med særlige behov spiller en væsentlig rolle i forhold til en tidlig opsporing og forebyggende indsats af udsatte børn. Ved Barnets Reform er der skabt mulighed for, at socialforvaltning, skole, sundhedsplejerske og dagtilbud vil kunne udveksle oplysninger om et bestemt barn, når de samarbejder om at forebygge og afhjælpe udsathed. Servicestyrelsen har i 2011 udgivet pjece om tidlig indsats. Pjecen kan ses på http://www.servicestyrelsen.dk/-udgivelser/born-og-unge-alle-udgivelser/pjecer-bornunge/dialog-om-tidlig-indsats Bedre tværfaglig indsats I Hørsholm er børneområdet fra 1. januar 2011 primært samlet i Center for Børn og Voksne og Center for Dagtilbud og skoler. Bedre tværfaglig indsats er en samlet betegnelse for en række redskaber med henblik på at skabe en bedre tværfaglig og tidlig indsats for børn med særlige behov. Et indsatsområde er Grønspættebogen. Grønspættebogen kan ses på http://www.horsholm.dk/borgerservice/familie-boern-ogunge/folkeskolen/~/media/e06f369ecd394426aad7f90d7559f222.pdf Et andet indsatsområde er en fastlagt tværfaglig samarbejdsstruktur på småbørnsområdet, hvor daginstitutionerne mødes med en pædagogisk vejleder, tale- hørelærer, sundhedsplejerske, socialrådgiver samt psykolog. Mødestrukturen sikrer en systematisk opsporing, hvor barnets problemer søges løst indenfor de almene tilbudsrammer i størst muligt omfang. Gennem en gensidig vidensformidling kan der iværksættes en koordineret tidlig indsats, når det er nødvendigt. Et tredje indsatsområde er, at dagtilbud og skoler kan gøre brug af kommunens pædagogiske vejlederes ekspertice indenfor tidlig indsats, med henblik på hurtig identificering af børn, som mistrives samt at få støtte og vejledning i forhold til den pædagogiske indsats. 6
Tidlig opsporing via underretninger Når normalsystemet ikke kan løse et barns problemstilling i eget regi, skal der ske en henvendelse/underretning til Center for Børn og Voksne. Ligeledes har privatpersoner og andre kommuner (ved en borgers bopælsskift) en forpligtelse til underretning, når et barn har behov for særlig støtte. Underretningerne følges op af socialrådgiverne, og der sendes en kvitteringsskrivelse til den der underretter, senest 6 hverdage efter modtagelsen. Hvis der er tale om en underretning fra en professionel skal socialrådgiveren ved anmodning fra vedkommende oplyse om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Pjece om regler for underretning er revideret i 2011. Der suppleres med mundtlig introduktion til underretningspligten hvert 2. år for daginstitutioner og skoler. Daginstitutioner og skoler er blevet orienteret om ændringer i underretningspligten i forbindelse med implementering af Barnets Reform. Understøtte det systematiske sagsarbejde, herunder opfølgning på underretninger, igennem anvendelse af ICS-metoden (Integratet Children System) og igennem indgået kontrakt med DUBU (Digitalisering af udsatte børn og unge), hvilket system understøtter ICS-metoden. Alle sagsbehandlere der i Center for Børn og Voksne arbejder med udsatte børn og unge fra 0-23 år er i efteråret 2011 undervist i ICS-metoden. Implementere Grønspættebogens metodedel i Center for Børn og Voksne, daginstitutioner og skoler, samt arbejde for en teknisk løsning i forhold til logbog og skemaer. 2.2 Inddragelse af barnet, forældrene og familiens netværk Inddragelsen af barnet/den unge og forældrene skal sikre, at den enkelte føler sig hørt og taget alvorligt, og at såvel barn som forældre får ejerskab til løsningsforslag. Med Barnets Reform er det blevet præciseret, at udgangspunktet er barnets bedste. Børns udvikling sker gennem relationer og i et samspil med andre, hvorfor familie og netværk også bør inddrages, når et barn viser tegn på mistrivsel. Dette primært med henblik på ressourceafdækning og vurdering af hvad der vil være til gavn for barnet. Der lægges vægt på at give barnet og forældrene et overblik over sagens forløb og på at skabe kontinuitet i kontakten. Der lægges således ved en sags begyndelse en plan for samtaleforløbet med parterne. Samarbejdet skal ligeledes sikre, at såvel barnets som forældrenes synspunkter indgår i løsning af sagen. Inddragelse af barnet og forældrene sker ved en personlig kontakt mellem sagsbehandler og parterne, enten sammen og/eller hver for sig, i følgende faser: Ved sagens begyndelse Ved børnefaglig undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 Ved udfærdigelse af handleplan Ved iværksættelse af foranstaltning Ved opfølgning og revision af handleplanen Ved ophør af foranstaltning Familie og netværk inddrages alene, når barnet og forældrene har givet samtykke hertil. Eksempler på metoder til systematisk inddragelse af familie og netværk kan være: Familiekonferencer, hvor der holdes møder mellem den udvidede familie og forvaltningen. Fokus er primært på de involveredes ressourcer, sekundært på vanskeligheder. Den enkelte bliver hørt og taget med på råd. Netværksmøder, hvor der holdes møder mellem familien, professionelle og forvaltningen. Formålet er en målrettet og helhedsorienteret indsats overfor og sammen med familien. De professionelle er ansvarlige for at definere formålet med mødet. Inddragelse af 7
netværket kan f.eks. også ske ved udredninger, drøftelser, informationsindhentning, eller i behandlingsindsatsen. Forældrekontrakter, hvor der udarbejdes en kontrakt med realistiske mål og delmål som et forpligtende redskab til at tydeliggøre forældrenes ansvar for deres børn. Orientere barnet/den unge og forældrene om faserne i et sagsforløb. Inddrage barnet/den unge og forældrene når der skal iværksættes en foranstaltning, hvor det er relevant at udfylde et undersøgelsesskema og komme med forslag til en handleplan, som danner afsæt for den efterfølgende dialog om problemstilling, behov og løsningsforslag. Dette for at sikre barnets/den unges indflydelse på egen udvikling, og forældrenes aktive medvirken og medansvar. Sikre systematisk inddragelse af familie og netværk i alle nye sager ved overgangen til anvendelse af ICS-metoden og DUBU-systemet. 2.3 Opfølgning og evaluering Iværksættelse af hjælpeforanstaltninger i henhold til Lov om Social Service skal altid bygge på en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, hvor barnets behov er afdækket gennem en beskrivelse, analyse og vurdering. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barn og forældre inden der træffes afgørelse om en foranstaltning. Der følges op på handleplanen senest 3 måneder efter iværksættelse af en foranstaltning og derefter hvert halve år. Da der er tale om en målgruppe med komplekse og dynamiske problemstillinger, må der løbende tages stilling til eventuelle behov for justeringer i handleplanerne udenfor de angivne intervaller. Sikre en systematik i sagsarbejdet, således at der ikke iværksættes foranstaltninger før der er udarbejdet børnefaglig undersøgelse og handleplan dog bortset fra akutte situationer, hvor hensynet til barnet gør det nødvendigt. 2.4 Afdækning af de særlige forhold og indsatser til unge, der er 16 år Indsatsen overfor unge over 16 år skal som udgangspunkt bygge på løsninger i lokalmiljøet. Afdækningen af den unges situation skal indeholde de særlige forhold, som gør sig gældende for målgruppen, og der skal lægges stor vægt på den unges motivation og inddragelse. Særlige forhold der er vigtige at inddrage er: Forholdet til kammerater og andre relationer i nærmiljøet Skole- og uddannelsesmæssige forhold Behov for foranstaltning ud over det 18. år Risikoen for at en eventuel anbringelse bryder sammen Risikoen for en kriminel løbebane SSP-konsulenterne har en særlig rolle i forhold til indsatsen overfor de unge, og er gennem et bredt forpligtende samarbejde på tværs af skoler, klubber, socialforvaltning og politi med til at forebygge kriminalitet og mistrivsel blandt kommunens unge. Styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde ved at udarbejde og implementere en Kriminalpræventiv lærervejledning for skolerne i 2012. 8
3. Organiseringen af den professionelle indsats Organiseringen og styringen skal understøtte sammenhæng og helhedssyn på børne- og ungeområdet. Der sikres en relevant og fleksibel vifte af indsatsmuligheder. Der skal tænkes på tværs af traditionelle fag- og institutionsgrænser. Helhed og sammenhæng mellem de almene og de særlige hjælpemuligheder skabes blandt andet ved at fastlægge rammer for den koordinerede tværfaglige indsats og indsatsen på tværs af de forskellige sektorer. Det er vigtigt, at det almene område har adgang til et kvalificeret tværfagligt beredskab. Tværfagligt samarbejde vil således være normen i organisationen og vil ikke bero på den enkelte medarbejders valg. Samarbejdets formål er at sikre tidlig indgriben og inklusion for at børn og unge i så stort omfang som muligt bevarer kontakten til de almene tilbud. Det er væsentligt for etableringen af et vellykket og ligeværdigt tværfagligt samarbejde, at rammerne for samarbejdet er kendt af alle parter. Fortsætte med de etablerede samarbejdsorganer/visitationsforaer på tværs af det almene og det særlige børneområde. Formålet er at bygge bro mellem småbørnsområdet og skoleområdet, mellem ungeområdet og arbejdsmarkedsområdet, samt mellem de almene og særlige tilbud. Fortsætte tværfaglige møder mellem skoler, dagtilbud og myndighedscentre. Løbende kvalificere den tværfaglige indsats i forhold til lovgivning, kommunens politik og serviceniveau. 4. Indsatsen over for ungdomskriminalitet Kommunens plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet er forankret i Center for Børn og Voksne. Indsatsen er bygget op omkring et tværfagligt samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi. Ungdomskriminalitet skal forebygges igennem en opsøgende, rådgivende og kriminalpræventiv tilgang til børn, unge, forældre og samarbejdspartnere. Der lægges vægt på et tværfagligt samarbejde med relevante aktører i såvel den forebyggende som den målrettede indsats. Kommunen har SSP-konsulenter ansat til styrkelse af samarbejdet mellem det sociale område, skolerne og politiet. SSP- konsulenternes funktion er, at sikre et bredt og forpligtende samarbejde mellem de instanser i Hørsholm Kommune som har med børn og unge at gøre. Samarbejdet har det primære formål at forebygge kriminalitet og mistrivsel blandt kommunens unge. Der lægges i arbejdet vægt på, at SSP erne er synlige, nærværende og tilgængelige der hvor de unge opholder sig. SSP-indsatsen er inddelt i følgende 3 hovedtilgange: Den opsøgende tilgang, hvor SSP vil være synlige i gadebilledet. De vil opsøge de unge og forældrene de steder de befinder sig i kommunen (havnen, Idrætsparken, Hørsholm 9
Centret, skolerne, opståede hotspots m.fl.). Den opsøgende indsats har såvel et forebyggende sigte, som et målrettet sigte i forhold til udsatte og marginaliserede unge. SSP vil være til stede ved arrangementer, hvor de unge færdes og kommer, og vil ved disse lejligheder bære jakker der synliggør, at de repræsenterer SSP Hørsholm Kommune, således at børn, unge, borgere og erhvervsliv oplever, at SSP er tilstedet i lokalområderne. Den opsøgende funktion har også til formål, at søge kontakt til børn og unge, der ikke anvender de eksisterende fritidstilbud i Hørsholm Kommune, således at der i samarbejde med fritidstilbuddene kan skabes relationer, der kan bidrage til løsning af børnenes og de unges behov. Den rådgivende tilgang, som tilbydes når børn, unge, forældre, enkeltpersoner, eller organisationer - private som offentlige - ønsker dette. Det kan være rådgivning i forhold til problemer omhandlende hjemmet, kammeratskabet, alkohol og stoffer, kriminalitet, generelle teenage- og ungdomsproblemer m.fl. For organisationer og erhvervsliv kan rådgivningen være særlig relevant i forbindelse med afholdelse af arrangementer, fester og lignende, hvor det må forventes at der kommer mange unge. Erhvervslivet kan bruge SSP i forhold til grupper af unge, der hænger ud, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, eksempelvis havnen, centret, idrætsparken m.fl. Det skal dog understreges, at SSP hverken er politi eller vagtværn, og derfor ikke kan eller ønsker at smide de unge væk. SSP søger i stedet at samarbejde med de unge gennem dialog og kontakt. Den kriminalpræventive tilgang Den kriminalpræventive tilgang er gennemgående for SSP arbejdet i Hørsholm Kommune, dels igennem et overordnet strategisk samarbejde og dels igennem en lokal kriminalpræventiv tilgang. Det overordnede strategiske samarbejde er forankret i Kreds- og Lokalråd. Rådene er sammensat af repræsentanter for Nordsjællands Politi, Hørsholm Kommunes politikere, administration og SSP. Det overordnede mål med samarbejdet er, at bevare og udbygge lokalkendskabet og en tæt kontakt mellem parterne. Der udarbejdes hvert år en samarbejdsplan som udgør den strategiske ramme for politiets opgaveløsning i forhold til lokalsamfundet. Samarbejdsplanen danner samtidig afsæt for kommunernes og andre interessenters aktivitet på det forebyggende og kriminalitetsbekæmpende område. Samarbejdet i såvel kredsråd og lokalråd anses for særdeles væsentligt for det forebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde i politikredsen. Kredsrådet fastlægger de langsigtede mål for samarbejdet og prioriterer og koordinerer de aktiviteter, metoder og ressourcer, der er fornødne herfor. Kredsrådet skal drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politi og lokalsamfund. Det vil i den forbindelse være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes indsatser, herunder ikke mindst i forbindelse med den kriminalitetsforebyggende indsats. Lokalrådet udgør det operative forum, der i et aktivt samarbejde udformer handleplaner med lokale strategier og mål samt fastlægger aktiviteter, metoder og ressourcer for opfyldelse af strategier og mål fastlagt af kredsrådet. Rådene skal på alle niveauer medvirke til, at der skabes en sammenhængende indsats på det kriminalpræventive område for at: 10
o sikre børns og unges trivsel o politiet og SSP opleves som synlige og nærværende o bryde fødekæden til det kriminelle miljø o reducere kriminalitetsniveauet i lokalområderne o retshåndhæve konsekvenserne overfor unge, der udviser utryghedsskabende adfærd o samarbejdsparterne på de forskellige niveauer har et godt kendskab til hinandens arbejdsområder o samarbejdsparterne koordinerer og inddrager hinanden i beslutningsprocesser omkring fælles aktiviteter. Den lokale kriminalpræventive indsats tilrettelægges igennem: o ugentlige møder med politiet, hvor observationer, politirapporter m.v. drøftes o det opsøgende arbejde o synlighed i lokalområdet - bl.a. har SSP medarbejderen fast træffetid i Mosaikken ved Ådalsparken 1 gang ugentlig o projekt forældre på banen, hvis formål er at udbygge og understøtte et forældrenetværk omkring de enkelte klassers elever, således at eventuelle problemer kan løses i tide o råd og vejledning på skolerne i forhold til det kriminalpræventive arbejde, hvor SSP er lærerne behjælpelige med at udarbejde og finde relevant materiale og inspiration til undervisningen o SSP konsulenternes støtte til gennemførelse af målrettede projekter på skoler og gymnasier om forebyggelse af kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug, ungdomsproblemer samt negativ social adfærd i forhold til samfundet. SSP vil i samarbejde med Center for Børn og Voksne og Center for Dagtilbud og Skoler udarbejde en kriminalpræventiv lærervejledning til ibrugtagelse i skoleåret 2012/13. SSP vil fortsætte projektet Forældre på banen i skolerne med det formål, at udbygge og understøtte et mere aktivt forældre netværk omkring klassens elever, så de problemer der altid vil komme under en skolegang tages og løses inden de vokser sig store. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune v/center for Børn og Voksne 11