Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport



Relaterede dokumenter
Gratis offentlig transport

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Betalingsring En ekspertvurdering

Udbygning af den kollektive trafik i København

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO

5 fremtidsbilleder GIV FINGERPLANEN EN HÅND. [ planv ae rkstedet ] Februar Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14.

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

7. møde. 16. januar 2013 Kl

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Udbygning af den kollektive trafik i København

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

50 procent flere skal med busserne i 2019

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Styr på trafikken og renere luft

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Arbejdsliste til eget brug

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

4. møde. 10. oktober 2012 kl

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Dansk strategi for ITS

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V oel@okf.kk.

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

DURS Følgegruppemøde den 14. December

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Faktaark om trængselsudfordringen

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3. By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

En bæredygtig transportplan for Danmark

Bløde og hårde virkemidler

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Region Hovedstaden. Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Transport DTU 16. august 2017/nipi

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Transkript:

Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet

Arbejdsgruppens opgave At kortlægge samfundsmæssige konsekvenser af indførelse af gratis offentlig transport At give vurderinger og anbefalinger om potentialet i gratis offentlig transport som et muligt politisk virkemiddel til at imødegå stigende trafikproblemer

Mobilitet Forudsætning for produktion og hverdagsliv Del af fritidsliv venner, sport, rejser Behov accelereres af globalisering Individualiseres den offentlige transports markedsandel falder

og det er et problem miljø i bred forstand ulykker trængsel ressourceforbrug co 2 / klima Overflytning fra personbil til bus/tog reducerer alle disse problemer - og bedre bus/tog skaber bedre social fordeling af mobiliteten

Indledning Biltrafikvækst voksende trængsels-, sundheds- og miljøproblemer Busser og tog: stagnerende brug Relativt dyrere at bruge trods billigere busdrift

Indledning Gratis offentlig transport muligt redskab? Indvendinger: billetindtægter vil mangle, finansiering? Mulige mål: reduktion i forurening, ulykker, udgifter til vejudbygning Arbejdsgruppe: Umiddelbart en dyr metode. Derfor også set på andre fremgangsmåder.

Indledning Mulige fremgangsmåder: - forsøg og noget der ligner - befolkningsreaktion - konkrete ruter Analyser af udgifter og indtægtstab, vurdering af benefits København, Aalborg Oversigtligt niveau

Indledning Mulige fremgangsmåder: - forsøg og noget der ligner - befolkningsreaktion - konkrete ruter Analyser af udgifter og indtægtstab, vurdering af benefits København, Aalborg Oversigtligt niveau

Offentlig transport særlige træk Halvdelen af befolkningen er afhængig af offentlig transport Ekstraomkostninger ved en ekstra passager = 0, hvis der er kapacitet Høj kvalitet, fx hyppig frekvens, tiltrækker bilister Flere passagerer højere frekvens flere passagerer = dobbelteffekt Ændret konkurrence ml. bus/tog og bil flytter rejsende den ene eller anden vej alt efter politisk valg Billigere takster flere og længere l rejser betydning for lokalisering af erhverv, service og boliger Betydning for sundhed vanebilister går 0,5 km dagligt, busrejsende går 2 km dagligt

Hvad bestemmer valg af offentlig transport Pris Rejsetid/forsinkelser Ventetid/gangtid Hyppighed/frekvens Kvalitet Fortætning P-pladser Øget benzinpris

Hvad bestemmer valg af offentlig transport (Transport Økonomisk Institut, Oslo) Generaliserede rejseomkosninger Forsinkelser 24 % Pris 25 % Omstigning (5 min) 4 % Rejsetid 21 % Ventetid 14 % Gangtid 12 %

Nedsat takst + øget frekvens (Transport Økonomisk Institut, Oslo) 250 % 200 % 206 % Med frekvensøgning 150 % 100 % 106 % 50 % 58 % 30 % 28 % 41 % Kun takstændringseffekt 65 % 0 % Samfundsøkonomisk (kort sigt) Kort sigt Middelsigt Lang sigt Gratis kollektivtransport

Erfaringer med 0-takst0 Danske erfaringer Svendborg 120 pct. Stigning Læsø 54 pct. stigning (behov for mere kapacitet) Nibe 45 pct. Stigning ( - do - )

Erfaringer med 0-takst0 Udenlandske erfaringer Sverige flere kommuner, 15-50 50 pct. stigning Belgien (Hasselt) 800 pct. stigning, brug af flere virkemidler i kombination USA (universitetsbyer) 71 200 pct. stigning Tyskland (Treplin) 1.400 pct. stigning

Konklusion Takstnedsættelse ttelse + andre tiltag = flere over i offentlig transport Erfaringer fra mindre forsøg 0-takst kan virke for bestemte grupper eller bestemte ruter

Scenarier for effekter af gratis offentlig transport - konsekvenser for trafik og økonomi

Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Hvad påvirkes? p - antal rejser - miljø og sundhed - antal ulykker - trængsel - økonomisk fordeling, socialt og regionalt

Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Seks regionale scenarier - Hele landet - Hovedstadsområdet det - København og Frederiksberg kommuner - Nordjyllands Amt - Aalborg kommune - Vesthimmerland

Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Alle scenarier 75 pct. flere rejser med off. transport 20 pct. af de nye rejser ellers valgt bil Konsekvenser for de off. finanser fald i billetindtægter besparelser påp billetopkrævn.og off. betalte billetter mistede afgifter påp biler udgifter til øget kapacitet

Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Samlede konsekvenser for off. finanser (nettoomkostninger pr. år) Hele landet Hovedstadsområdet det 10,4 mia.kr. 5,3 mia.kr. Kbh og Frederiksberg kommune 1,8 mia.kr. Nordjyllands Amt Aalborg kommune 360 mio.kr. 137 mio.kr. Vesthimmerland 4 mio.kr.

Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Generelt mindre og små effekter påp trængsel - undtagen Kbh. og Frederiksberg kommuner Generelt mindre og små effekter påp miljø,, ulykker og sundhed Større lighed - off. transport benyttes af lavindkomstgrupper

Konklusion 75 pct. flere rejsende heraf 20 pct. overflyttede bilister men kun 4 pct. reduktion af bilkørsel en del overflyttede fodgængere og cyklister dyrt at indføre mindre effekter påp bilkørsel, miljø,, ulykker og sundhed trafikspring! større lighed, bedre betjening for ikke- bilende

Vurderinger, bl.a. at Generel 0-takst 0 påp landsplan er meget dyrt i forhold til effekt Effekten er langt størst i storbyer Billetindtægten er netto 6 mia. kr. årligt det svarer til det beløb b der spildes påp trængslen i hovedstadsområdet det Effekt af takstnedsættelse ttelse forøges af kvalitetsforbedringer især r frekvens Kvalitetsforringelser i den offentlige transport flytter rejsende over i biler

Anbefalinger 0-takst alene er ikke noget universelt virkemiddel 0-takst kan bruges selektivt ruter, hvor mange i forvejen kører gratis (re)lancering af offentlig transport Takstnedsættelse pendlerkort som del af pakkeløsning

Anbefalinger Styrke offentlig transports konkurrenceevne nedsættelse af takst må ikke gå ud over kvalitet Nedsættelse af takst kan reducere behov for vejkapacitet især i Hovedstadsområdet Byfortætning Differentieret befordringsfradrag

Anbefaling: VærktV rktøjskassen Byplanlægning Byudvikling som kan betjenes effektivt med offentlig transport Byfortætning omkring stationer og vigtige terminaler for den offentlige trafik Samplacering af boliger, institutioner og arbejdspladser. Trafikplanlægning Opbygning af et sammenhængende kapacitetsstærkt trafikvejnet Hastighedsdæmpede områder i byerne Høj fremkommelighed for den offentlige transport Sammenhængende stinet til cyklende Tilpasning af antal parkeringspladser i byerne og parkeringspladsernes benyttelse i forhold til trafikvejnettets kapacitet.

Anbefaling: VærktV rktøjskassen Offentlig transport Udbygning af offentlig transport med høj frekvens og kvalitet Reduceret takst på periodekort Gratis eller billig transport for udvalgte befolkningsgrupper. Afgifter/tilskud Parkeringsafgifter til regulering af trafikkens omfang og karakter samt finansiering af trafikpolitiske tiltag Markant øgede parkeringsafgifter for beboere i boligområder med manglende parkerings- og trafikal kapacitet Trængselsafgifter i storbyer til finansiering af trafikpolitiske tiltag Kørselsafgifter eller Roadpricing som del af en mere retfærdig differentieret afgiftsstruktur Reduktion eller afskaffelse af befordringsfradrag med mulighed for geografisk differentiering.

Anbefaling: Københavner-pakken Taksten i den offentlige transport i København/Frederiksberg reduceres markant. Der udbydes et Københavnerårskort til f.eks. 1200 kr. For trafikanter til og fra omegnen tilbydes periodekort til reduceret takst. Der etableres fremkommelighedsforbedrende tiltag i form af buskørebaner, signalprioritering mv. Metro-udbygning, bedre busser, letbaner, frekvens- og kapacitetsforbedring

Anbefaling: Københavner-pakken afgifter Trængselsafgift ved kommunegrænsen og i havnesnittet. Fjernelse/nedsættelse af befordringsfradrag i Hovedstads-området Provenu anvendes til Infrastrukturforbedringer for biltrafik Infrastrukturforbedringer for offentlig transport

Anbefaling: Københavner-pakken parkering Parkeringsafgift for bosiddende/beboerparkering øges drastisk (boendeparkering i Stockholm: 6.000 skr. pr. år) Parkeringsafgift i tætbyen øges med 50 pct. (Stockholm op til 60 skr. pr. time) Parkeringsnormerne for bebyggelser i stationsnære områder begrænses Udbygning af Parkér og Rejs anlæg til bilister i omegnen

Anbefaling: Københavner-pakken biltrafik Havnetunnel mellem Nordhavn og Refshaleøen og andre manglende forbindelser Kapacitetsudvidelser uden for tætbyområdet Etablering af lokalområder med fartdæmpning Indførelse af trafikinformationssystemer, trængselskontrol, fartkontrol osv.

Anbefaling: Københavner-pakken - cykeltrafik & byplanlægning Kapacitetsudbygning af cykelstier Cykelparkering ved trafikknudepunkter Boliger og arbejdspladser koncentreres stationsnært eller ved vigtige stoppesteder

Konklusion Trafikken lider under manglende helhedstænkning og langsigtethed i trafikpolitikken Der er alternativer til at lade trafikken sande til Vi har værktøjskassen lavere pris på offentlig transport er et af værktøjerne