Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold til for to år siden og en noget større overgang end blandt andre offentligt ansatte og privatansatte. Overgangen til længere sygdom er størst blandt det pædagogiske personale i 3 erne, og overgangen er generelt stigende med arbejdstiden. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl. november 1 Analysens hovedkonklusioner 1 procent af det pædagogiske personale overgik fra ordinær beskæftigelse til længerevarende sygdom fra marts 15 til marts 1. Det er mere end hver. af det pædagogiske personale i offentlige, kommunale dagtilbud. Når man tager højde for køn og ser bort fra ledere, så er det en noget større overgang end ansatte generelt i den offentlige og private sektor. Sammenlignet med for år siden er det længerevarende sygefravær steget med ca. procent. Overgangen til længerevarende sygdom er størst for personale i 3 erne, for det kvindelige personale og størst for ansatte med en ugentligt arbejdstid på 3-3 timer pr. uge. Generelt viser analysen, at overgangen til længerevarende sygdom er stigende med arbejdstiden op til en arbejdsuge på mindst 35 timer pr. uge. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 Mobil 3 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 Mobil 3 7 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V 33 55 77 www.ae.dk
Hver. pædagogisk ansat Hver. pædagogisk ansat bliver sygemeldt i længere tid AE har undersøgt, hvor mange ansatte i de offentlige daginstitutioner der overgår til længerevarende sygdom i løbet af et år, hvilket vil sige mindst 3 dages sygdomsforløb 1. Analysen er foretaget blandt det pædagogiske personale i dagtilbud (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) og viser, hvor mange af de ordinært beskæftigede, der er overgået til længerevarende sygdom i løbet af det seneste år målt fra marts 15 til marts 1. Læs mere i boks 1 sidst i analysen. Resultaterne viser, at 1 procent, svarende til hver. af det pædagogiske personale, overgik til længerevarende sygdom fra marts 15 til marts 1, jf. figur 1. Figur 1. Overgang til længerevarende sygdom for pædagogisk personale i dagtilbud, 15-1 1,, Ikke syg Overgang til længerevarende sygdom Anm.: Andelen af ordinært beskæftigede i februar 15 ansat i kommunale institutioner (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) i pædagogiske stillinger, der er overgået til sygedagpenge i løbet af året marts 15 marts 1. Der ses således bort fra personer i støttet beskæftigelse. At hver. pædagogisk ansat overgår til længerevarende sygdom er noget mere end gennemsnittet blandt både andre offentligt ansatte og privatansatte lønmodtagere, når man ser bort fra ledere. Både blandt kvinder og blandt mænd har det pædagogiske personale en større overgang til længerevarende sygdom end såvel offentligt som privatansatte, jf. figur. Blandt offentligt ansatte kvinder er det 11,3 procent, der i løbet af 15-1 overgik til længerevarende sygdom, mens det er,5 procent af de privatansatte kvinder. Det kvindelige pædagogiske personale i de offentlige dagtilbud har en overgang til længere sygeperioder, der er 1-3 procentpoint større end kvindelige ansatte generelt. Det mandlige pædagogiske personale har ligeledes større overgang til længerevarende sygdom. 1 Se boks 1. Måling følger princippet i tilsvarende opgørelser hos DST. Længerevarende sygdom er defineret ved overgang til sygedagpengeforløb, dvs. som hovedregel sygdom af mindst 3 dages varighed i samlet forløb.
Hver. pædagogisk ansat Figur. Overgang til længerevarende sygdom for forskellige grupper 1 1 9,3 1, 1,,3 11,3 9,, 9,,5 1 1 Pædagogisk personale Offentligt ansatte, excl. ledere Privatansatte, excl. ledere Mænd Kvinder I alt Anm.: Andelen af ordinært beskæftigede i februar 15 ansat i kommunale institutioner (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) i pædagogiske stillinger, der er overgået til sygedagpenge i løbet af året marts 15 marts 1. Der ses således bort fra personer i støttet beskæftigelse. På to år er andelen af pædagogisk personale, der overgår til længerevarende sygdom, forøget med knap procent. Det fremgår af figur 3, der viser udviklingen i overgang til længerevarende sygdom for pædagogisk personale i dagtilbud. Figur 3. Udvikling i overgang til længerevarende sygdom for pædagogisk personale i dagtilbud 1 1 11, 1, 1 1 13-1 15-1 Overgang til længerevarende sygdom Anm.: Andelen af ordinært beskæftigede i hhv. februar 13 samt februar 15 ansat i kommunale institutioner (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) i pædagogiske stillinger, der er overgået til sygedagpenge i løbet af året hhv. marts 13-marts 1 samt marts 15 marts 1. Der ses således bort fra personer i støttet beskæftigelse. 3
Hver. pædagogisk ansat Størst længerevarende sygdom blandt det yngre personale Tabel 1 viser andelen af det pædagogiske personale, der overgår til sygedagpenge fordelt på alder. Det yngre pædagogiske personale i 3 erne har en overgang, der er større end andre aldersgruppers. 13,7 procent af det pædagogiske personale i 3 erne overgik til længerevarende sygdom fra foråret 13 til foråret 1. Det svarer til mere end hver syvende, og 1 procent mere end gennemsnittet blandt det pædagogiske personale. Det yngste pædagogiske personale under 3 år har den laveste overgang på under procent. Tabel 1. Antal og andel af beskæftiget pædagogisk personale, der overgår til længerevarende syg- Ikke overgang til sygdom Overgang til længerevarende sygdom I alt Andel Antal pers. <9 år. 9. 9, 3-39 år 7.9 1.3 9. 13,7-9 år. 1. 11.3 1, 5- år 11.5 1. 13. 1,1 I alt 37. 5..5 1, Anm: Antal er afrundet til nærmeste. Andelen af ordinært beskæftigede i februar 15 ansat i kommunale institutioner (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) i pædagogiske stillinger, der er overgået til sygedagpenge i løbet af året marts 15 marts 1. Der ses således bort fra personer i støttet beskæftigelse. Figur viser andelen af personalet, der overgik til længerevarende sygdom fordelt på ugentlig arbejdstid i februar 15. Her ses det, at sygefraværet er størst for ansatte med arbejdstid på 3-3 timer ugentligt. Generelt er andelen af længerevarende syge stigende med arbejdstiden op til en arbejdsuge på mindst 3-3 timer. Herefter falder andelen af længerevarende syge, således at personalet med arbejdstid på mindst 35 timer om ugen og 5-9 timer om ugen har lige stor risiko for overgang til længerevarende sygdom. Figur. Overgang til længerevarende sygdom for pædagogisk personale på ugentlig arbejdstid 1 1 11,1 11, 1,7 11, 1 1,9 Under 15 timer 15-<5 timer 5-<3 timer 3-<35 timer 35>= timer Overgang til længerevarende sygdom Anm.: Andelen af ordinært beskæftigede i februar 15 ansat i kommunale institutioner (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) i pædagogiske stillinger, der er overgået til sygedagpenge i løbet af året marts 15 marts 1. Der ses således bort fra personer i støttet beskæftigelse.
Hver. pædagogisk ansat At hver. ansat i de kommunale dagtilbud sidste år overgik til længerevarende sygdom er bekymrende. I sig selv er det en meget høj andel. I en institution med ansatte så svarer det til længere sygemeldinger på mere end to ansatte i løbet af et år. Det sætter hverdagen og ikke mindst økonomien i institutionerne under pres, når der skal findes vikarer til at dække sygefraværet. Analysen viser, at sygefraværet er steget i institutionerne, og at sygefraværet er langt større end for både andre offentligt og privatansatte. Den udvikling kan meget vel være drevet af, at der er kommet færre offentligt ansatte i kommunerne, som AE viste i analysen Kommunale nedskæringer rammer især kvinder fra august 1. Regeringen har i dens 5-plan lagt op til et offentligt forbrug på,5 pct. om året til 5. På trods af væksten i det offentlige forbrug ventes antallet af offentligt ansatte at være nogenlunde uændret i forhold til i dag. Men da der fremover kommer flere ældre, flere børn og flere flygtninge, så skulle det offentlige forbrug i stedet vokse med, pct. om året for at følge med det demografiske træk. Det svarer til, at der mangler mere end 5 mia. kr. Tal fra Danmarks Statistik 3 viser, at der fra 1 til 5 forventes at komme næsten. flere -5- årige. Alene væksten blandt --årige er procent. Se analysen Regeringens plan betyder 3. færre offentlige ansatte fra. september 1. 3 Tabel FRDK11. 5
Hver. pædagogisk ansat Boks 1. Sådan har vi målt overgang til længerevarende sygdom For alle beskæftigede pædagogisk personale i februar 15 har vi undersøgt, hvor mange der er overgået til sygedagpenge i løbet af året marts 15 marts 1. Pædagogisk personale er opgjort ved hjælp af jobfunktionskoden i registeret for beskæftigede lønmodtagere (BFL). Kun personer, hvor jobfunktionskoden matcher på personnummer, ansættelsesperiode og ansættelsessted er medtaget. Jobfunktionerne medtaget som pædagogisk personale er grupperne 33 pædagogisk arbejde, 357 specialpædagogisk arbejde samt 531 Pædagogisk medhjælp. Således er ledere, køkkenpersonale, rengøringspersonale og ejendomsinspektører ikke medtaget. Der er desuden set bort fra dem, hvor antallet af arbejdstimer er imputeret, og hvor antallet af arbejdstimer i februar 15 er meget lavt (mindre end timer om måneden). Hvis en person har to job i februar måned 15 på området, er der valgt det med flest arbejdstimer. Kun ansatte i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner er medtaget. Kun offentlige institutioner. Ydermere er der set bort fra personer i støttet beskæftigelse som fx fleksjob eller løntilskud. Det er således kun personale i ordinær beskæftigelse i hele februar måned, der er talt med. Analysen bygger på ca..5 personer, der er ordinært beskæftiget som pædagogisk personale i offentlige daginstitutioner i februar 15. Det er dernæst talt op, hvor mange der i perioden fra begyndelsen af marts 15 til udgangen af februar 1 overgår til sygedagpenge, dvs. i løbet af et kalenderår, ifølge DREAM. Sygedagpengeforløb Analysen viser overgangen til længerevarende sygdom målt ved overgang til sygedagpenge. Analysen bygger på DREAMregisteret. I DREAM uger med sygedagpenge. Sygefravær, hvor der ikke indgår sygedagpenge, indgår ikke. Sygedagpenge registreres for sygeperioder af mindst 3 dages varighed (arbejdsgiverperioden), men registreres fra første fraværsdag i DREAM. For at kunne få sygedagpenge skal man som hovedregel være ansat uafbrudt i uger hos arbejdsgiveren og mindst 7 timer i denne periode. Virksomheder, der har tegnet forsikring, kan få sygedagpenge fra første fraværsdag. Derved kan der for nogen ansatte være registreret sygefravær ved perioder på under 3 dages fravær. I 1 blev arbejdsgiverperioden udvidet fra 1 til de nuværende 3 dage. 5 Udtrækkene vedr. offentlige og privatansatte lønmodtagere er alle ansatte ekskl. ledere. Dog har vi også her set fra dem, hvor antallet af arbejdstimer er imputeret, og hvor antallet af arbejdstimer i februar 15 er meget lavt (mindre end timer om måneden). Hver person kan indgå én gang. Hvis man indgår flere gange, er det job med flest timer valgt. 93 pct. af personalet i pædagogstillingerne, der ikke er medhjælp, har en pædagoguddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Der er således god overensstemmelse mellem arbejdsfunktionskoderne og uddannelserne. 5 Ved lov nr. 1599 af. december