Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Relaterede dokumenter
Analyse af dagpengesystemet

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstempo, bemanding og stress

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Arbejdsliv og privatliv

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Vold og trusler på arbejdspladsen

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Elektroniske netværk og online communities

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

Stress og tabu. 5. november 2018

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Faglig udvikling og uddannelse

Sundhedsundersøgelse

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

Mobning. 30. november 2017

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Skænderier og konflikter

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Hovedresultater: Mobning

Vold og trusler i psykiatrien

Trivselsundersøgelse

Faktaark: Ledelseskvalitet

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Seksuel chikane på arbejdspladsen

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

Helbred og sygefravær

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Vold og trusler i psykiatrien

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Årsager til jobskifte

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Side 1 af 6. Stress blandt de studerende

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Årsager til jobskifte

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

Temaer op til OK december 2014

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

Vold og trusler på arbejdspladsen

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Arbejdsmiljøet generelt

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Bilag 1 Evalueringens resultater

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Arbejde i weekender og på helligdage

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Arbejdstid. 2. januar 2018

Transkript:

Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver... 4 Arbejdspladsvurdering af hjemmearbejde, sygdomsfravær og generel tilfredshed med hjemmearbejde... 6 Ledelse og hjemmearbejde... 9 Afsluttende bemærkninger... 10 Side 1 af 10

Analyse af hjemmearbejde Hovedkonklusioner 86 % af medlemmerne har hjemmearbejdsplads eller mulighed for at arbejde hjemme. Det er uændret i forhold til 2004 målingen Markant flere arbejder ved køkkenbord/stuebord i 2011 i forhold til 2004. Omkring to tredjedele betaler selv indretningen af hjemmearbejdspladsen. Dette er uændret i forhold til 2004 målingen. 20 % af respondenterne arbejder kun hjemmefra. Det er et lille fald i forhold til 2004 målingen, hvor 27 % tilkendegav, at de udelukkende arbejdede hjemmefra. Godt og vel en ud af ti har en konkret aftale med arbejdsgiver om, hvor meget man må arbejde hjemmefra. Det er en stigning i forhold til 2004 målingen. Det kniber stadig gevaldigt med at få gennemført en arbejdspladsvurdering af hjemmearbejdspladsen. Kun 3 % har fået gennemført en APV. Det er uændret i forhold til 2004 målingen. Halvdelen af medlemmerne mener, at hjemmearbejde har forbedret sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv. Dog er der 7 %, der mener, at hjemmearbejde forværrer sammenhængen. Resultatet er uændret i forhold til 2004. Færre medlemmer (7 %) tilkendegiver at de er mere stressede grundet hjemmearbejde, end de var i 2004 (13 %). En fjerdedel har fornemmelsen af aldrig at have fri grundet muligheden for at arbejde hjemme. Tre ud af fire arbejder indimellem hjemme, selvom de egentlige er syge. Det er uændret i forhold til 2004. Medlemmerne er både blevet mere tilfredse og mere utilfredse med muligheden for at arbejde hjemme i 2011 i forhold til 2004. 86 % er tilfredse/meget tilfredse med hjemmearbejdet i 2011, hvor andelen i 2004 var 81 %. 7 % er meget utilfredse/utilfredse med muligheden for at arbejde hjemme i 2011, hvor andelen i 2004 var 2 %. Blandt respondenter med ledelsesansvar tilkendegiver seks ud af ti, at hjemmearbejde er blevet mere udbredt i deres virksomhed end for tre år siden. Det er samme niveau som 2004 målingen. Indledning Business Danmark gennemførte i 2004 en undersøgelse blandt medlemmerne om deres mulighed for at arbejde hjemme og hjemmearbejdspladser. Foreningens arbejdsmiljøpolitiske udvalg ønsker at gennemføre undersøgelsen igen med det formål at spotte evt. ændringer i forhold til 2004 målingen. Hjemmearbejde er meget udbredt blandt medlemmerne af Business Danmark, som resultaterne i denne rapportviser. Andre faggrupper end sælgere og marketingansatte vil ganske givet ikke have samme mulighed for hjemmearbejde, hvorfor undersøgelsens resultater ikke kan overføres til hele det danske arbejdsmarked. Side 2 af 10

Metode Undersøgelsen er sendt til Business Danmarks medlemspanel 15. december 2011, og en påmindelsesmail blev udsendt 20. december 2011. Undersøgelsen er gennemført som et elektronisk kvantitativt spørgeskema. Undersøgelsens svarprocent fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Undersøgelsens svarprocent Antal Procent Bruttoliste 1.950 100,0 Kan ikke leveres/fejl 49 2,5 Nettoliste 1.901 97,5 Intet svar 1.039 54,7 Ønsker ikke at deltage 55 2,9 Ufuldstændige besvarelser 30 1,6 Gennemførte interviews 777 40,9 Undersøgelsen er underrepræsenteret blandt yngre medlemmer og kvinder. Vi har gennemgået datamaterialet og vurderer, at denne skævvridning har en forholdsvis lille bias på resultaterne. Vi har derfor valgt ikke at veje datamaterialet for at beholde den naturlige vægtning. Udbredelse og type af hjemmearbejde Vi har spurgt medlemmerne i både 2004 og 2011, om de har hjemmearbejdsplads og/eller mulighed for at arbejde hjemme. Figur 1. Har medlemmerne en hjemmearbejdsplads/mulighed for at arbejde hjemme? Mulighed for at arbejde hjemme 10 8 6 86% 84% 14% 16% Statistisk set kan der ikke observeres forskel i udbredelsen af hjemmearbejde, når vi kigger på de to år. Vi må formode, at udbredelsen af hjemmearbejde blandt Business Danmarks medlemmer derfor hverken har været stigende eller faldende i perioden. De medlemmer, der har mulighed for at arbejde hjemme, har tilkendegivet hvilken type af hjemmearbejdsplads, de bruger. Side 3 af 10

Tabel 2. Hjemmearbejspladstype Egentligt kontor som kun bruges til arbejde 22 % 25 % Værelse/kontor, der også benyttes til andet 52 % 65 % end arbejde Arbejder ved køkkenbord/stuebord eller lignende 26 % 10 % Her kan observeres en signifikant forskel i 2011 i forhold til 2004. Markant flere tilkendegiver i 2011, at de arbejder ved køkkenbord/stuebord eller lignende i forhold til 2004. Andelen af medlemmer, der benytter et egentligt kontor i hjemmet, er stort set konstant, mens andelen, der benytter et værelse/kontor, som også bruges til andre formål, er faldet. Vi har belyst, hvem der har betalt for indretningen af hjemmearbejdspladsen. Tabel 3. Finansieringen af hjemmearbejdspladsen Indretning betalt fuldt ud af arbejdsgiveren 6 % 9 % Indretning delvist betalt af arbejdsgiveren 22 % 26 % Har selv betalt for indretningen 72 % 65 % Selvom det umiddelbart ser ud som om, at egenbetalingen er steget fra 2004 til 2011, så er forskellen ikke statistisk signifikant. Vi må formode, at finansieringen af hjemmearbejdspladser har været uændret i perioden. Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver Næsten ni ud af ti medlemmer har mulighed for at arbejde hjemme. Vi har spurgt de respondenter, der har mulighed for at arbejde hjemme, hvor ofte hjemmearbejde forekommer. Tabel 4. Hvor ofte arbejder man hjemmefra Arbejder kun hjemmefra 20 % 27 % Fast én eller flere hele dage om ugen 19 % 21 % Hele dage en gang imellem 16 % 16 % En eller flere halve dage hver uge 8 % 9 % Halve dage en gang i mellem 9 % 10 % Kun om aftenen og i weekenden 16 % 15 % Arbejder meget sjældent hjemme 12 % 2 % Forskellene mellem årene er signifikant. Vi kan se, at der er markant færre personer i 2011, der kun arbejder hjemmefra i forhold til 2004. I den anden ende kan vi se, at der er markant flere, der tilkendegiver, at de meget sjældent arbejder hjemmefra i 2011 i forhold til 2004. Side 4 af 10

Vi har belyst, om medlemmer, der har mulighed for hjemmearbejde, har en konkret aftale med deres arbejdsgiver om, hvor mange timer de maksimalt må arbejde hjemmefra i stedet for at møde på arbejdspladsen 1. Figur 2. Retningslinjer for tidsforbrug på hjemmearbejde 10 8 6 Findes der en konkret aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver om, hvor mange timer man må arbejde hjemmefra? 9% 3% 91% 97% Forskellen mellem 2004 og 2011 er signifikant. Det kunne tyde på, at der i højere grad er kommet retningslinjer for, hvor mange timer man må bruge på hjemmearbejde. I 2011 har 7 % af respondenterne en skriftlig aftale med arbejdsgiveren, og 2 % har en mundtlig aftale med arbejdsgiveren. Blandt de respondenter, der ikke har en konkret aftale med arbejdsgiveren, tilkendegiver 96 %, at dette ikke volder nogen problemer. Blandt de sidste 4 % er langt størstedelen uenige med arbejdsgiver om arbejdstidsforbruget i hjemmet. Blandt dem, der har en konkret aftale med arbejdsgiver, har 98 % ikke oplevet sanktioner/irettesættelser, fordi aftalerne er blevet brudt 2. Vi har spurgt medlemmerne om, hvilke arbejdsopgaver de udfører hjemmefra. Tabel 5. Arbejdsopgaver der udføres hjemmefra Planlægning af kundebesøg 73 % 81 % Telefonisk kontakt til kunder 71 % 76 % Telefonsalg 36 % 37 % Kørselsregnskab 27 % 36 % Administrative opgaver 82 % 80 % Opfølgning på kundebesøg 69 % 79 % Tilbudsskrivning 70 % 70 % Andet 12 % 19 % 1 Svarmulighederne har været forskellige i de to målte år. Derfor skal man være påpasselig med en direkte sammenligning. I 2004 har respondenterne kunnet svare ja eller nej, og i 2011 har svarkategorierne været ja, en skriftlig aftale,, en mundtlig aftale eller. 2 De resterende 2 % dækker kun over en enkelt respondent. Side 5 af 10

Arbejdspladsvurdering af hjemmearbejde, sygdomsfravær og generel tilfredshed med hjemmearbejde Det halter stadig med at få gennemført arbejdspladsvurdering af hjemmearbejdspladsen, som nedenstående figur viser. Figur 3. APV af hjemmearbejdsplads 10 Har du fået arbejdspladsvurderet din hjemmearbejdsplads (Udarbejdet APV)? 97% 98% 8 6 3% 2% Forskellen mellem 2004 og 2011 er ikke signifikant. Der er heller ingen signifikante forskelle, når vi ser på hjemmearbejdspladstyper. Man kunne have en formodning om, at respondenter, der har fået opstillet et egentligt hjemmekontor betalt af arbejdsgiveren, i større grad ville have fået gennemført en APV, men der er ikke noget, der indikerer, at denne type adskiller sig fra de øvrige respondenter. Medlemmerne mener, at muligheden for hjemmearbejde forbedrer sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv. Tabel 6. Sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Det har forbedret sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv Det har ikke påvirket sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv Det har forværret sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv 50 % 47 % 43 % 43 % 7 % 10 % Holdningen til sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv er statistisk set - uændret, når vi sammenligner de to målte år. Vi har også undersøgt, om medlemmerne føler sig mere eller mindre stresset af at have mulighed for at arbejde hjemme. Resultatet fremgår af skemaet på næste side. Side 6 af 10

Tabel 7. Hjemmearbejde og stressniveau Jeg er generelt mindre stresset, som følge af muligheden for at arbejde hjemme Muligheden for at arbejde hjemme, har ikke påvirket mit stressniveau. Jeg er generelt mere stresset, som følge af muligheden for at arbejde hjemme 46 % 46 % 47 % 41 % 7 % 13 % Forskellen mellem 2004 og 2011 er signifikant. Vi formoder derfor, at medlemmerne over tid er blevet mindre stresset ved at have mulighed for at arbejde hjemmefra. Selvom medlemmerne giver udtryk for, at de ikke føler sig stresset grundet hjemmearbejde, så mener 25 % af respondenterne, at hjemmearbejde giver fornemmelsen af aldrig at have fri. Figur 4. Hjemmearbejde og oplevelsen af at holde fri fra arbejde 8 Har du på fornemmelsen af aldrig at have fri, fordi du har mulighed for at arbejde hjemme? 75% 69% 6 25% 31% Forskellen mellem 2004 og 2011 er ikke signifikant. I 2011 tilkendegiver 77 % af respondenterne, at de føler større arbejdsglæde, fordi de har mulighed for at arbejde hjemme. Det er stort set uændret i forhold til 2004, hvor andelen var 73 %. Vi har belyst, om muligheden for at arbejde hjemme har påvirket medlemmernes sygefravær. Tabel 8. Hjemmearbejde og sygefravær, jeg er mindre syg 15 % 14 %, jeg er mere syg 0 % 0 %, muligheden for at arbejde hjemme har ikke påvirket mit sygefravær 85 % 86 % Der er ingen markant forskel på de to belyste år. Side 7 af 10

Når medlemmerne er syge, er det trefjerdedele, der i mindre eller større grad arbejder hjemmefra, selvom de egentligt er syge. Figur 5. Arbejder man hjemmefra under sygdom? 8 Arbejder du indimellem hjemme, selvom du egentlig er syg/sygemeldt? 72% 75% 6 28% 25% Statistisk set er der ingen ændringer i 2011 i forhold til 2004. Vi har i 2011 spurgt respondenterne, om de tjekker deres arbejdsmail, selvom de er sygemeldte. 9 % tilkendegiver, at de ikke tjekker deres arbejdsmail under sygefravær, mens de resterende 91 % er på arbejdsmail, selvom de er syge. Ud af de 91 % er det næsten halvdelen, der svarer, at de altid tjekker arbejdsmail, selvom de er fraværende grundet sygdom, mens de resterende falder i grupperingerne ofte (24 %), en gang imellem (17 %) og sjældent (6 %). Selvom de fleste arbejder hjemmefra, når de er syge, herunder også tjekker arbejdsmail, så er det kun to tredjedele, der synes det er i orden at arbejde hjemmefra, selvom man er syg. Medlemmerne er generelt godt tilfredse med muligheden for at arbejde hjemme, som nedenstående skema viser. Tabel 9. Tilfredshed med muligheden for at arbejde hjemme Meget utilfreds 5 % 0 % Utilfreds 2 % 2 % Hverken eller 7 % 17 % Tilfreds 35 % 56 % Meget tilfreds 51 % 25 % Forskellen mellem årene er signifikant. Medlemmerne udviser både større tilfredshed og større utilfredshed med muligheden for hjemmearbejde i 2011. Side 8 af 10

Ledelse og hjemmearbejde Respondenter med ledelsesansvar har fået et par tillægsspørgsmål om deres syn på hjemmearbejdspladser og effekten af hjemmearbejde. Vi har først spurgt respondenter med ledelsesansvar, om hjemmearbejde er mere udbredt i deres virksomhed i dag end for tre år siden. Figur 6. Udbredelsen af hjemmearbejde 8 6 Er hjemmearbejde mere udbredt i din virksomhed i dag end for tre år siden? 61% 68% 39% 32% Grundet spørgsmålsformuleringen skal man ikke tolke ovenstående som et fald i brugen af hjemmearbejdspladser i 2011 i forhold til 2004. Ovenstående resultat er nok mere et udtryk for, at stigningen i brugen af hjemmearbejde ikke er så markant i 2011, som den var i 2004. Derudover er forskellen mellem årene ikke statistisk signifikant, så vi kan ikke umiddelbart konkludere, om der er en forskel mellem de to år. Dog virker det sikkert, at der stadig kommer flere hjemmearbejdspladser og mulighed for hjemmearbejde i de danske virksomheder. Vi har spurgt de ledere som tilkendegiver, at hjemmearbejde i dag er mere udbredt end for tre år siden, om dette har påvirket deres mulighed for at udøve ledelse. Tabel 10. Hjemmearbejde og lederens mulighed for at udøve ledelse 2004 2011, det er blevet lettere at udøve ledelse 15 % 8 %, det er blevet sværere at udøve ledelse 15 % 9 %, det har ikke ændret mine muligheder for at udøve ledelse 70 % 83 % Forskellen mellem de to år er ikke signifikant. Vi kan derfor ikke konkludere, at ledernes opfattelse af muligheden for at udøve ledelse grundet hjemmearbejde har ændret sig siden 2004. Vi har i 2011 spurgt ledere, der mener, at udbredelsen af hjemmearbejde er stigende, om det har haft en påvirkning af effektiviteten blandt medarbejderne. Side 9 af 10

Tabel 11. Hjemmearbejde og medarbejdernes effektivitet Procent 2011, mine medarbejderes effektivitet er blevet forringet 2 %, mine medarbejderes effektivitet er blevet højere 38 %, mine medarbejderes effektivitet er uændret 50 % Ved ikke 10 % Grundet spørgeteknikken kan spørgsmålet ikke sammenlignes med 2004 undersøgelsen. Baseret på resultatet i 2011 er der ikke noget, der tyder på, at virksomhederne mister arbejdstimer ved at tillade hjemmearbejde. Tværtimod mener 40 % af lederne, at deres medarbejdere er blevet mere effektive grundet hjemmearbejde. Afsluttende bemærkninger I forhold til 2004 målingen virker det som om, medlemmerne har vænnet sig til hjemmearbejdet. Færre medlemmer føler sig stresset grundet muligheden for at arbejde hjemmefra og arbejdsglæden og tilfredsheden med hjemmearbejdet er stadig højt. Sikringen af det fysiske arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen halter stadig gevaldigt. Stort set ingen af de adspurgte medlemmer, har fået foretaget en APV af deres hjemmearbejdsplads. Side 10 af 10