Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1 - Indledning På Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations hjemmeside, findes 'Regeringens strategi mod ghettorisering'. Ministeriet beskriver, hvordan uheldig byplanlægning kan tillægges en del af skylden, for det ministeriet her vælger at kalde ghettodannelser. Det har vist sig, at et ensartet udbud af boligtyper i et bestemt boligområde nærmest pr. automatik medfører en ensartet beboersammensætning. (nyidanmark.dk, Ghettoisering). Her menes, at i socialt belastede boligområder, flytter ressourcestærke borgere væk, hvorimod ressourcesvage bliver boende. Ministeriet anskuer derved de tilbageværende beboere, som ensartede. Boligområdet Mjølnerparken bliver sammenlignet med øvrige områder i Danmark i en opgørelse på hjemmesiden, hvor voksne overførselsindkomstmodtagere stilles sammen med antal procent af indvandrere og efterkommere i samme område (nyidanmark.dk, Ghettoisering, se bilag 1). I Mjølnerparken gjaldt det ifølge ministeriets opgørelse, at 71,2% voksne i 2002 var på overførselsindkomst og 92,3% af beboerne var indvandrere eller efterkommere i 2003 (Bilag 1). På den måde påpeger ministeriet en sammenhæng mellem modtagere af overførselsindkomst og indvandrere og efterkommere. Det ikke fremgår ikke af opgørelsen, om der er tale om voksne i den erhvervsaktive alder og i så fald, om der er tale om fuldtidsledige eller ledighedsberørte. Opdelingen mellem fuldtidsledige og ledighedsberørte er nødvendig for at kunne se på hvor mange, der er berørt af ledighed og derfor ikke nødvendigvis er ledige på fuld tid, dvs. det der svarer til 7,5 timer om dagen, hvilket er lig med en normal arbejdsuge på 37 timer (Danmarks Statistik, 2009, s. 16). En person, der modtager dagpenge for 18,5 timer om ugen, indgår som en halvt fuldtidsledig (Danmarks Statistik, 2009, s. 16). Tallene fremført på hjemmesiden kan derfor ikke fortælle os, om nogle har opnået deltidsarbejde og derfor stadig står registreret som modtagere af overførselsindkomst, der dækker de resterende timer op til den normale 37 timers arbejdsuge.

Videre bliver opgørelsen over voksne på overførselsindkomst også utydelig, fordi den viser voksne på midlertidig eller varig overførselsindkomst. Det undrer os fordi overførselsindkomst er mange forskellige statslige udbetalinger. Procenterne kan derfor vise alt lige fra pensionister, studerende, kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister. (Denstoredanske.dk, overførselsindkomster). Det gør det utydeligt for læseren at forstå hvilken form for problematikker, der er i Mjølner-parken. Som redegjort for ovenstående er regeringens statistikker om etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet i Mjølnerparken for unuanceret. Arbejdende etniske minoritetskvinder Fordi Mjølnerparken står som et boligområde med højest overrepræsentation af voksne indvandrere på overførselsindkomst (bilag 1), vil vi tage udgangspunkt i dette område i projektet. Videre vil vi gå ind i, at regeringen sætter særligt fokus på etniske minoritetskvinders manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi Integrationsministeriet sætter særligt fokus på minoritetskvinderne. Ministeriet fremhæver, at kvinden er essentiel at få integreret bl.a. via arbejdsmarkedet, i et omfang, der svarer til deres forholdsmæssige andel af befolkningen, for at sikre integration af hele familien (ny-i-staten.dk, Integration i staten). En handlingsplan for fokus på etniske minoritetskvinder er Integrationsministeriets Kvindeprogrammet: Kvindeprogrammets overordnede formål er at bidrage til, at flere etniske minoritetskvinder bliver aktive medborgere i det danske samfund. Programmet omfatter en række initiativer, der skal styrke kvindernes muligheder for at komme i arbejde, få en uddannelse og deltage i idræts- og foreningslivet. (nyidanmark.dk, nydanske kvinders ressourcer i fokus) Det kan ses som en mulighed for kvinderne, at de kan få styrket deres færdigheder for at kunne deltage i det danske arbejdsmarked. Det er værd at nævne, at kvantitative undersøgelser fra 2004 viser, at der er større ledighed blandt etniske minoritetskvinder end blandt etniske minoritetsmænd på tværs af nationalitet (Danmarks Statistik, 2004, ss.1-2;

Indvandrers tilknytning til arbejdsmarkedet). Yderligere viser rapporten Indvandrere i Job marginalisering og beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra socialforskningsinstituttet, at mænd fra ikke-vestlige lande i 2004 har højere erhvervsfrekvens (60,3 %) end kvinder (46,0 %) (Møller & Rosdahl, 2006, s.33). Procenterne indikerer at der er behov for en indsats, for at få kvinderne på arbejdsmarkedet. Men i en af vores tidligere undersøgelser 1 (Lorentzen, m.fl. 2009) interviewede vi en psykolog fra Rehabilitering Center For Torturofre (RCT) 2 og en uddannelseskonsulent fra Center for Traume og Torturoverlevere (CETT) 3. De fortalte, at mange etniske minoritetskvinder ikke ønsker at arbejde, fordi det ikke har været meningsgivende for dem at arbejde i fortiden. De to interviews fremlagde, at fortidens vaner generelt har stor betydning for nutidige handlemønstre (Lorentzen m.fl., 2009). Via bl.a. nyindhentede interviews vil vi i projektet opnå mere specifik og nuanceret viden om hvilke grunde der kan være til, at en betydelig del af etniske minoritetskvinder ikke arbejder. Problemfelt Det ovenfor forklarede interessefelt, har ledt os til følgende arbejdsspørgsmål: Kan der være tale om ensartethed baseret på oplysninger om overførselsindkomst og oprindelse? Møder etniske minoritetskvinder ifølge vores interviewpersoner udfordringer med regeringens indsats i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke? Mener vores interviewpersoner, at arbejdsmarkedet er åbent for etniske minoritetskvinder? Ser de, at der er kulturelle begrænsninger? Ovenstående har ført os til følgende problemformulering: Hvorvidt stemmer den danske regerings indsats for at få flere etniske 1 2 3 Hvor der var fokus på flygtninge og deres fortid. Begge interviewpersonerne er indforstået med, at vi benytter interviewene i videre forskningsøjemed. RCT: Formålet er rehabilitering for flygtninge. CETT: Specialiseret i behandlings- og rehabiliteringstilbud til flygtninge og indvandrere.

minoritetskvinder i arbejde, overens med de interviewede fagpersoners opfattelse af etniske minoritetskvinders arbejdssituation og muligheder? Forståelse af etniske minoritetskvinder Idet etniske minoritetskvinder er fokus, bliver det essentielt at klarlægge hvordan termen skal forstås i projektet. Danmarks statistik og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration definerer siden første kvartal 2005 etniske minoriteter, som indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 4 (ny-i-staten.dk, Integration i staten). I projektet benytter vi oplysninger fra både Danmarks Statistik og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, hvorfor vil vi benytte samme definition. De etniske minoritetskvinder, vi henviser til i projektet, vil derfor forstås som kvinder fra ikke-vestlige lande, der alene eller sammen med familie er flygtet eller rejst til Danmark med henblik på bosættelse og har opnået opholdstilladelse. Derved bliver det også implicit for os, at de minoritetskvinder vi fokuserer på, er født i et ikkevestligt land, da vi ikke ser på efterkommere af etniske minoriteter. Ud fra litteratur har vi erfaret, at der er andre problematikker forbundet med efterkommere end den først-tilkommende generation. Bl.a. er der fra det danske samfundets side mere fokus på problemer i forbindelse uddannelse eller mangel på samme hos efterkommere (Dahl og Jakobsen, 2005, s. 14). Opgaveopbygning Udover indledning og problemfelt, består kapitel 1 af vores videnskabsteoretiske grundlag, der vil forklare den socialkonstruktivistiske ramme for vores projekt. Kapitel 2 vil bestå af en overordnet redegørelse af relevant teori. Vi inddrager de tre teoretikere, vi har benyttet i projektet: Vi vil først introducere til Richard Jenkins og hans bog: Social identitet (2006). Han vil være med til at sætte fokus på individet overfor sociale strukturer i samfundet, endvidere hvordan identitet 4 Ikke-vestlige lande er lande uden for EU, Norden, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. (ny-i-staten.dk, Integration i staten)

bør anskues både individuelt og kollektivt. Vi vil især sætte fokus på den kollektive side, som består i kategorier, magtens betydning og stemplings indflydelse på individet. På den måde kan vi f.eks. se på hvorvidt etniske minoritetskvinder bliver kategoriseret af regeringen og andre autoriteter, samt hvilken betydning det har for de etniske minoritetskvinder. Herefter præsenteres Alfred Schutz' essay: Den Fremmede. Det vil være med til at klarlægge hvilken indflydelse det har på individet, at ankomme til en ny kulturel sammenhæng. I forhold til vores problemstilling er det interessant at se på, idet vi beskæftiger os med etniske minoritetskvinder, der er opvokset i en anden social kontekst end dansk. Det kan have betydning, for om eller hvordan de imødekommer kravet om at arbejde i Danmark. Derudover benyttes indledningen til hans bog: Hverdagslivets sociologi: en tekstsamling (2005), som er skrevet af Birte Bech-Jørgensen 5, fordi den giver en god introduktion Schutz' begreber, som han benytter i essayet. Sidst i kapitel 2 præsenteres Zygmunt Bauman og hans bog: Forspildte Liv Modernitet og dens udstødte (2005). Han opstiller en kritik af det moderne samfund. Ud fra Bauman vil vi se på hvilken betydning arbejde har i det vestlige samfund som følge af globaliseringen. Ifølge Bauman er risikoen, at individet kan ende som et forspildt liv i kraft af at blive ekskluderet, enten fordi det ikke vil arbejde eller fordi det ikke passer ind i de job, der er til rådighed i samfundet. Vores tre teoretikere gør det muligt for at se på handlemønstre og selvfølgeligheder, identitet (primært den kollektive), samt arbejdets betydning i det vestlige samfund. I kapitel 3 introduceres til vores interview- og analysemetode. Kapitlet skal være med til at give indsigt i, hvilke valg vi har truffet i forbindelse med vores empiriindsamling og analysemetode, samt hvilke muligheder og begrænsninger, valgene har haft for projektet. I kapitel 4 følger analyserne. Den første er baseret på et interview med Eskild og Lazo, hhv. chefkonsulent på en boligsocial helhedsplan og beskæftigelseskonsulent i 5 Birte Bech-Jørgensen; var professor på Aalborg Universitet frem til 2005, dr.scient.soc. Kultursociolog med hverdagsliv og kultur som forskningsområde. (gerodan.dk)

Jobpatruljen i boligområdet. Vores intention er at få indsigt i deres erfaring, nemlig om de ser, der er problematikker forbundet med at koble etniske minoritetskvinder til arbejdsmarkedet og i så fald hvilke? De to andre interviews er foretaget på Indvandrer Kvindecenteret på Nørrebro, som er en Non-Governmental Organisation (NGO) 6. Disse interviews har været med til at give os et bredere perspektiv på emnet. Alle tre interviews bidrager med forskellige vidensperspektiver på emnet og i kapitel 5, vil vi diskutere dem og inddrage ligheder og forskelle fra analyserne. Kapitel 6 fungerer som en opsamling på projektets vigtigste konklusioner. Den udgør besvarelsen af problemstillingen i projektet. Vi inddrager derefter en kritisk vinkel på vores teoretikere og afslutningsvis vil vi se på de perspektiver og muligheder vores projekt lægger op til at undersøge videre. Videnskabsteoretisk tilgang Socialkonstruktivisme Vores tilgang i projektet er socialkonstruktivistisk. Dette kommer bl.a. til udtryk, idet vi undersøger forskellige konstruktioner af kvindernes rolle. Der er forskellige individer i verden, som er med til at skabe forskellige virkeligheder for dem selv og deres sociale netværk. Alle har et syn på verden gennem deres specifikke viden og opfattelser. Men internt i sociale relationer kan man blive enige om forskellige overensstemmelser, såsom at en stol er en stol. På den måde skaber man en fælles referenceramme, der er genkendelig og sand for de mennesker, der er medlem af fællesskabet. (Lindberg, 2006, s.17) Nogle gange har overensstemmelser været en del af vores verden så længe, at de bliver taget for givet og der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved dem. (Lindberg, 2006, s.17) Kernen i socialkonstruktivistisk perspektiv er, at alt, der betragtes som taget-for-givet viden i en specifik sociokulturel kontekst, konstrueres gennem sprogbrug via interaktionen mellem samfundets 6 NGO er en betegnelse for en frivillig organisation med et interesseområde. NGO'er er karakteriseret ved at være juridisk og organisatorisk uafhængige af statslige myndigheder; formålet bliver på denne måde et supplement til den etablerede politiske proces og medvirker til, at marginaliserede grupper og interesser får større indflydelse. (denstoredanske.dk)

medlemmer, der deler kulturen og sproget. Identitet i socialkonstruktivismen Virkeligheden bliver således skabt via sprogbrug og interaktion mellem mennesker, individet bliver udviklet i de sociale relationer med andre mennesker og identitet er derfor ikke determineret af en kerne (Lindberg, 2006, s.16). I kraft af interaktioner bliver identitet sat til forhandling og kan konstrueres eller dekonstrueres, alt efter hvilke sociale påvirkninger, man bliver udsat for. (Lindberg, 2006, s.18) Men selvom identiteten betegnes som flydende og konstant i udvikling, er det kun i princippet. Det skyldes at i de konkrete sociale sammenhænge, er sociale identiteter, der anerkendes i gruppen, fastsat. (Lindberg, 2006, s.20) For at passe til kulturelle bestemmelser i de enkelte interne grupper og for at blive genkendt af de andre medlemmer, skal der ikke handles for anderledes, ellers bliver man udelukket, når de sociale konventioner ikke overholdes. (Lindberg, 2006, ss. 20-21). Individet kan endvidere have mange roller alt efter den sociale sammenhæng. Rollerne kan være direkte modstridende eller ikke altid hænge sammen. Vi vil fortsat i projektet koncentrere os om identitetsopfattelse og hvorvidt kravet om at etniske minoritetskvinder skal i arbejde, harmonerer med kvindernes egen referenceramme. Men først følger næste kapitel, hvor vi vil beskrive vores teoretikere.

Kapitel 2 - Teori Richard Jenkins Richard Jenkins (f. 1952) er professor i sociologi ved University of Sheffield. Vi benytter os af hans bog Social Identitet, som er et krydsfelt mellem sociologi og socialantropologi (Jenkins, 2005, 32). Social identitet I bogen er en af hans hovedpointer, at social identitet er en forudsætning for at kunne være en del af den sociale verden (Jenkins, 2005, s. 12). Uden en idé om hvem vi selv eller andre er, kan vi ikke skabe meningsfulde relationer (Jenkins, 2005, s. 12). Identitet er socialt forankret, derfor er det foranderligt og ikke en fast størrelse. I princippet er den altid til forhandling og udvikler sig i sociale sammenhænge. (Jenkins, 2005, s. 29) Når vi møder fremmede mennesker, er det første vi gør at identificere dem ved at placere dem i bestemte kategorier og dertil tilknyttede betydninger. Det, vi aflæser fra hinanden, er den ydre fremstilling, f.eks. sproget og udstrålingen (Jenkins, 2005, s. 30). Identitetens udviklingsmuligheder Identiteten udvikler sig i takt med livet. Barnet bliver indført i forskellige samfundsoverenskomster, der er konstrueret i den sociale kontekst han vokser op i. Derved formes grundlæggende antagelser om f.eks. køn, i nogle tilfælde race, etnicitet, religion, m.m. (Jenkins, 2005, s. 86). Identitet, der bliver skabt i de spæde barneår, er mindre fleksibel end de, der bliver tilegnet senere hen i livet (Jenkins, 2005, s. 87). Kategorier, der dannes i de tidlige barndomsår, danner det Jenkins kalder selvet (Jenkins, 2005, s. 44). Primære identiteter, som f.eks. køn, er etablerede på så tidligt et tidspunkt i menneskets liv: (...)at de burde betragtes som gensidigt implicerede i selvet (Jenkins, 2005, s. 89). Primær identiteter er derfor mere robust end andre og senere definerede identiteter (Jenkins, 2005, s. 89).

Selvet er individets kropsliggjorte jeg i forhold til social kontekst. Jenkins skelner mellem selvet og identiteten: Identiteten er således at forstå som noget, der bygges oven på selvet. Som en konsekvens af sociale samhandlinger og påvirkninger fra institutionelle systemer udvider og transformerer den selvet ved at tilføje det detaljer og nuancer. (Jenkins, 2005, s. 13). Indre og ydre kollektividentifikation Indre kollektiv identifikation (gruppeidentitet) skabes gennem en indre kollektiv definition imellem gruppens medlemmer og kategorisering foregår som en ydre identifikation (Jenkins, 2005, s. 47). En gruppe er en realitet, når medlemmerne anerkender, at de tilhører en gruppe og det er internt kollektivt i en gruppe, identificeringen af gruppen finder sted. Vores identitet er bundet og afhængig af anerkendelse fra andre, derfor er anerkendelse lige så vigtigt for et medlem af et kollektiv, som anerkendelse fra andre kollektiver. Det gælder for alle grupper, at andres kategorisering af dem finder sted. (Jenkins, 2005, s. 109). For at der kan være tale om en social kategori skal den være definerbar og medlemmerne af kategoriseringen skal have noget til fælles for det ydre øje (Jenkins, 2005, s. 113). Kategorisering foregår rutinemæssigt og er en måde vi finder mening, orden og forudsigelighed i en kompleks hverdag. Når vi taler om 'muslimer', 'amerikanere', 'bøsser' eller 'nynazister', så drejer vores tale sig oftest, om end ofte også indirekte, om identitet. (Jenkins, 2005, s. 12) Vi forsøger at identificere for at finde ud af hvem de er derved at kunne vide hvordan vi kan interagere meningsfuldt med dem. Kategorisering gør, at vi kan placere en person. Det er med til at skabe illusionen om, at vi ved, hvad vi kan forvente af ham (Jenkins, 2005, s. 108). I det moderne vestlige samfund møder nogle gange mennesker vi ikke umiddelbart kan identificere og det kan være svært at håndtere. Vi møder mennesker, hvis identitet eller mentalitet vi ikke klart kan genkende. (...)Fremtiden forekommer ikke længere så forudsigelig (...) (Jenkins, 2005, s. 36). Man har kategorier at holde orden og sætte mennesker i system. (Jenkins, 2005, s. 18).

Jenkins vil i analyserne bidrage til en forståelse af, at identiteter er afhængige af tid og sted, fordi de skabes i sociale kontekster. Herudover vil han bidrage til hvilken betydning kategorier har for den ydre definerede gruppe. Schutz inddrages i følgende afsnit, hvor kulturmødet vil være i centrum. Hans essay bliver relevant for at kunne diskutere, hvorvidt hverdagen kan blive problematisk ved mødet med en ny kultur. Alfred Schutz Alfred Schutz (1899-1959) blev født i Wien i Østrig, men flyttede til USA i 1939. Schutz beskæftiger sig som fænomenologisk sociolog med den symbolske interaktionisme, herunder hverdagssociologien. Schutz studerede jura og socialvidenskab i Østrig i en periode omkring 1. verdenskrig, hvor den metodiske forskel mellem naturvidenskab og socialvidenskab blev diskuteret (Schutz; Bech- Jørgensen, 2005, s. 8). Hverdagslivet Birte Bech-Jørgensen, som beskæftiger sig med hverdagsliv, skriver i indledningen til Hverdagslivets Sociologi, hvordan mennesket trækker på socialt frembragte lagre af viden: Min omverden forekommer givet og naturlig. Den eksisterer her og nu, både for mig selv og andre, og den har en fortid og en fremtid. (Schutz; Bech-Jørgensen, 2005, ss. 8-9) Denne viden bruges til at genskabe hverdagslivets selvfølgeligheder og vi stoler på at, i kraft af tidligere erfaringer behøver vi ikke at: (...)tvivle på hvert et skridt, vi tager, og uden at tvivle på resultaterne af det, vi gør, siger og oplever. (Schutz; Bech-Jørgensen, s. 9). Hverdagslivet struktureres af vaner, regler og hændelser (Schutz; Bech-Jørgensen, 2005, s. 12). Samtidig er hverdagslivet en intersubjektiv verden, som både er genstand og scenen for vores handlinger og interaktioner. (Schutz; Bech-Jørgensen, 2005, s. 12). Den fremmede

Fremmedhed og fortrolighed står overfor hinanden, hvor fortroligheden eksisterer i kraft af det, Schutz kalder almene opskrifter på, hvordan vi skal agere i et givent kulturmønster. Det vi ikke fortolker som fortroligt, går hen og bliver fortolket som fremmed. Selvom hverdagslivet kan være usammenhængende og til tider selvmodsigende, fremstår det som forståeligt og selvindlysende, med pålidelige opskrifter på, hvordan vi skal fortolke omverden. (Schutz; Bech-Jørgensen, 2005, s. 10). Det er selve henvendelsen til en ny gruppe, hvor personen forsøger at fortolke og orientere sig i det nye kulturmønster, der skaber en situation af at være fremmed. (Schutz; Bech-Jørgensen, 2005, s. 13). Tænkning-som-sædvanlig Tænkning-som-sædvanlig omfatter selvfølgelige antagelser, selvom der heri også er selvmodsigelser og ambivalens (Schutz, 2005, s. 187). Tænkning-som-sædvanlig kan kun opretholdes ud fra: Antagelsen om at vi kan stole på den viden vi har. Det gælder også selvom vi ikke umiddelbart kender oprindelsen af vores viden. Viden kommer fra f.eks. forældre, lærere, regeringer, traditioner, vaner m.m. Håndtering hviler på om vi kender noget til den almindelige form for begivenhed. Det er en nødvendighed, at alt forløber som vi forudser. Antagelserne er gældende og anerkendes af vores medmennesker (Schutz, 2005, s. 187). Ved afvigelse på ét af punkterne, kan tænkning-som-sædvanlig ikke anvendes længere. Hverdagslivets viden ikke opretholdes, hvis vanens strøm bliver afbrudt i kraft af de ændrede betingelser for viden. Derved bliver tydeligt, at anvendeligheden kun fungerer inden for en bestemt historisk kontekst. (Schutz, 2005, s. 188) Tænkning-som-sædvanlig hos den fremmede Den fremmede kender ikke den nye befolknings kulturmønster og kan ikke stole på sine forventninger om, hvordan de vil reagere. Han vil være usikker og skeptisk

overfor det, der er selvfølgeligheder for in-gruppen. Selvfølgeligheder, eller opskrifter som også Schutz kalder dem, skal følges, men den fremmede kan ikke forstå dem. Han står derfor som (...)en kulturel hybrid mellem to gruppelivsmønstre. (Schutz; Bech-Jørgensen, 2005, s. 11). Grundet den manglende forståelse, kan han ikke optage og bruge opskrifterne som sit eget udtryk. Derfor kan han ikke aktivt være en del af gruppen. Hverdagsliv, tænkning-som-sædvanlig og problemer i kulturmødet mv. vil vi se nærmere på i vores analyse. Men først vil vi introducere til den vestlige verdens konstruktion af arbejde i Baumans optik. Zygmunt Bauman Zygmunt Bauman er sociolog (f.1925) og er mest kendt for sin kritik af det moderne samfund og dets vilkår. Bauman viderefører således kritisk teori og har bl.a. modtaget Theodor W. Adorne-prisen for samfundskritik i 1998. (leksikon.dk, Zygmunt Bauman) Moderniteten og dens udstødte Vi vil benytte os af Baumans Forspildte liv Moderniteten og dens udstødte fra 2005. Han skriver ikke specifikt om det danske samfund, men vi mener, at når det kommer til en diagnosticering af det moderne vestlige samfund, er Danmark inkluderet. Tidligere var verden ikke så overfyldt og der var derfor mulighed for, at de overflødige kunne absorberes et andet sted. Modernitetens globale udbredelse er skyld i, at stadig flere mennesker, bliver frataget deres eksistensgrundlag uden mulighed for at finde en ny start på livet et andet sted, for der er ikke plads til dem. På den måde har globaliseringen ifølge Bauman bidraget til, at de overflødige er til overs. (Bauman, 2005, s. 14). Bauman forklarer fortsat, at: ( )de [nationalstater] kan stadigvæk gøre fordring på suverænitetens fundamentale og konstitutive privilegium, nemlig retten til at udelukke. (Bauman, 2005, s. 45). For

de overflødige kan det lede til følelsen af (...)'social hjemløshed - og det hermed forbundne tab af såvel selvagtelse som eksistentiel mening( ). (Bauman, 2005, s. 21). Befolkningen i de vestlige lande Bauman forklarer vigtigheden af, at alle individer i det moderne samfund skal arbejde (Bauman, 2005, s. 18). Alle er potentielle tabere i det moderne samfund, da der er risiko for at ende som overflødig. (Bauman, 2005, s. 54) Det betegner Bauman som et forspildt liv. Globaliseringen skaber på den måde frygt for ikke at kunne komme op af det dybe hul, som den overfyldte globale verden har skabt. Bauman (2005) mener, at flygtninge i samfundet bliver benyttet som syndebukke: Befolkningen i vestlige modtagerlande, får afløb for deres frygt, som er relateret til moderne livs problemer såsom klima, terror m.m., ved at overføre frygten til flygtninge. Bauman beskriver, at flygtninge og indvandrere er dem (...)der kommer langtvejsfra, men alligevel forsøger at slå sig ned i nærmiljøet, nærmest selvskrevne til at bestige bålet som symbolske stedfortrædere for de globale kræfter, der frygtes og afskys, fordi de gør deres virkning uden at rådføre sig med dem, de nødvendigvis må påvirke. (Bauman, 2005, s. 82). Det, at der er flygtninge i nærmiljøet, føles som endnu en faktor, der gør, ar der opstår en frygt, der påminder én, at man ikke har den fulde kontrol (Bauman, 2005, s. 71). Vi vil bruge Bauman til at se nærmere på hvilke vilkår, der gælder i det moderne samfund, som etniske minoritetskvinder skal indrette sig under, hvis de ikke vil ende som overflødige.

Kapitel 3 Interviewovervejelser og analysemetode Kapitel tre vil gøre det mere klart, hvilke overvejelser vi har haft omkring vores interviewguide. Vi inddrager yderligere en række refleksioner omkring vores valg, vedrørende videnskab, metode, personer m.m.. Dernæst vil vi introducere til det analyseteoretiske grundlag, hvorefter analyserne vil komme i det næste kapitel. Interviewguide Vi er blevet inspirerede af to teoretikere, da vi udformede vores interviewguide: Steinar Kvale 7 og Grant McCracken 8. Kvales bog: Interview Introduktion til et håndværk 9 har bidraget til udførelse af vores semi-strukturerede interviews. Vi har udarbejdet en guide med åbne spørgsmål før interviewene, hvilket gav os et fokus. Derudover var vi lydhøre i dialogen med interviewpersonerne for at få eventuelle nye forståelser. Metoden gør interviewet til en kilde til viden, hvor vi lader det være en mulighed, at få indsigt i viden, som vi ikke havde regnet med og få en anden vinkel på problemstillingen. (Kvale, 2009, s. 151). I McCrackens bog: The Long Interview, beskriver han redskaber til etnografiske kvalitative undersøgelsesmetoder. Herfra har vi valgt at benytte: Floating Prompts i interviewsituationerne. Vi bruger Floating Prompts ved at gentage ord, vi har interesse i, når interviewpersonen siger dem og sammen med kropssproget vise interesse for nøgleordet. Den ønskede effekt er at få interviewpersonen til at fortsætte med at uddybe og forklare (McCracken, 1988, p. 20). Dette redskab hjælper os til bedre At se verden gennem interviewpersonens øjne. (McCracken, 1988, p. 7 8 9 Steinar Kvale (1938-2008) var professor i pædagogisk psykologi og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling. Grant McCrakcen er antropolog, har Ph.D. fra University of Chicago, han beskæftiger sig med etnografi. Udgivet i samarbejde med Svend Brinkmann på dansk i 2009 14

7). I teoretisk forstand opfatter vi metoden som gavnlig sammen med et semistruktureret interview i forhold til at lade interviewpersonerne komme mere frem. Via den metode forsøger vi også at undgå risikoen for, at vi pga. egen forståelse stiller for ledende spørgsmål, som netop kan hindre, at vi får interviewpersonens erfaring og viden (McCracken, 1988, p. 18). Det var dog i realiteten i interviewsituationerne, svært at benytte nøgleordene og vi formåede ikke at benytte dem alle konsekvent. Dog fungerede de på den måde, at det hjalp os med at bevare fokus for interviewet. Interviewguidens opbygning Vi har udformet vores interviewguide med forsknings og interviewspørgsmål, som vi tog udgangspunkt i, da vi skulle besøge Eskild (chefkonsulent) og Lazo (beskæftigelseskonsulent) i Mjølnerparken (interviewguide 1; bilag 2). Vi omformulerede interviewguiden, inden vi skulle besøge Indvandrer Kvindecenteret, fordi centeret ikke er et beskæftigelsesorgan og vi derfor ønskede et lidt bredere fokus (interviewguide 2; bilag 3). I interviewguiderne er forskningsspørgsmålene markeret med fed, efterfølgende kommer interviewspørgsmålene og derefter nøgleordene. Målet med strukturen er, at forskningsspørgsmålene fungerer som rammesætning, der hjælper os til at formulere de interviewspørgsmål, vi ønskede at stille. Nøgleordene var et yderligere redskab. Vi valgte at have reflekterende spørgsmål sidst i interviewguiden, hvilket skulle være med til at samle op på de emner, der havde præget interviewet. Videnskabelige overvejelser i forbindelse med vores empiri Fordi vi udfører interviews og har en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang, bliver det relevant at inddrage, at der inden for samfundsvidenskaben diskuteres troværdighed, styrke og overførbarhed af viden. De er også kendt under begreberne reliabilitet, validitet og generalisering. Begreberne er ofte afvist af 15

kvalitative forskere, netop fordi de stammer fra den positivistiske tankegang, hvor alt bør måles og vejes. Til kvalitative forskere introducerer Steinar Kvale den uhæmmende og antipositivistiske relativisme (Kvale, 2009, s. 271). Ideen er at komme ud over ekstremer med subjektiv relativisme på den ene side, hvor alt kan betyde flere ting og på den anden side står ideen om den absolutte sandhed: Den objektive mening (Kvale, 2009, s. 267). Objektivitet, reliabilitet, validering og generalisering Det forsøges igennem objektivitet, validering og generalisering at imødekomme positivistiske krav indenfor samfundsvidenskaberne om at kunne begrunde hvorfor og hvordan en undersøgelse, kan komme med resultater, der kan opfattes som troværdige og gyldige. Kvale introducerer til refleksiv objektivitet i det kvalitative interview. Her tilstræbes objektivitet vedrørende subjektivitet (Kvale, 2009, s. 268). Det er inspireret af hermeneutikken, hvor vi kun kan træffe velinformerede valg på grundlag af vores forforståelser. Derfor bliver det også vigtigt for den refleksive objektivitet, at gøre sig sine forforståelser klart (Kvale, 2009, ss. 268-269). Et stærkt fokus på reliabilitet kan være hæmmende for fornyelser og variabilitet. I en samfundsvidenskabelig forstand argumenteres, at reliabilitet ikke er muligt, fordi interviewet er medvirkende til at både interviewer og interviewpersonen får nye forståelser gennem samtalen (Kvale, 2009). Derfor kommer reliabilitet nærmere til udtryk gennem validering. Sandheden, rigtigheden og styrken består i, at et gyldigt argument er fornuftigt, velbegrundet, forsvarligt og overbevisende. I de tilfælde er en gyldig slutning korrekt udledt af sine egne præmisser. Kvale pointerer, at inden for kvalitativ forskning drejer validitet sig om, om en metode undersøger det, der er dens formål (Kvale, 2009, s. 272). 16

Kvale tager højde for, at selvom interviewpersonen måske ikke siger den endelige sandhed om nogle forhold, er informationen ikke ligegyldig, idet udsagnene alligevel kan udtrykke sandheden om interviewpersonens opfattelse og syn på den sociale verden, der undersøges (Kvale, 2009, s. 278). Vores interview-forståelse Vi har beskæftiget os med begrebet forforståelser. Her er opfattelsen, at mennesker er subjektivt funderet. Dermed har man en række forståelser, der kommer fra tidligere oplevelser, indtryk m.m., der kan virke hæmmende i et møde med mennesker, der ikke kommer fra ens egen livsverden. Problemet opstår, når forforståelserne står i vejen for åbenhed og ny viden (Kvale, 2009, ss. 268-269). Vi har fra starten, forsøgt at gøre os vores forforståelser klart og nedskrevet refleksioner omkring interviewene (se bilag 4 & 5). Vi har valgt at henvise til vores refleksioner, hvor det bliver relevant i projektet, for at læseren kan få indblik i interviewsituationerne. Overvejelser omkring metode David Silverman 10 understreger, at det at undersøge sociale problemer, som er debatteret i samfundet, udgør en risiko for, at vi som forskere antager den problematik, som opstilles i samfundsdebatten (Silverman, 2006, p. 11). Derfor er det vigtigt at komme omkring emnet og se det på flere måder. Det bevirker, at vi ikke har en antagelse om en løsning, fordi det endelige problem ikke er kendt på forhånd. (Silverman, 2006, p. 10). Vi har valgt at sammenholde vores kvalitative data med statistikker. Det bliver brugbart for at kunne sige noget om tendensen og for at kunne bekræfte eller afvise argumenter (Silverman, 2006, p.8). 10 Førdt 1943, professor emeritus, sociologi. (uk.sagapub.com) 17

McCracken (1988) fremhæver, at man via interviews kan få indsigt i synspunkter og erfaringer, hvilket han stille overfor den kvantitative metode: Without a qualitative understanding of how culture mediates human action, we can know only what the numbers tell us. (McCracken, 1988, p. 9). Projekts formål er ikke at fremlægge almen gyldig viden på baggrund af vores empiri, men at få indsigt i fagpersoners subjektive meningsfortolkninger og erfaringer gennem deres arbejde med etniske minoritetskvinder. Derfor kan vores projekt med god grund udbygges med yderligere undersøgelser, for på denne måde at kunne se flere tendenser og modsætninger. Derudover er den indhentede viden baseret på, hvad vores interviewpersoner tænker i det øjeblik de sidder sammen med os. Havde tiden og stedet været et andet, havde det måske været andre tanker hos interviewpersonen, vi havde fået indsigt i. Derfor kan projektet suppleres med gen-interviews med fagpersonerne, for at kunne se flere aspekter, hvordan de adskiller sig fra de første aspekter og hvad ændringerne eventuelt kan være et udtryk for. Udvælgelse af informanter Et oplagt valg af informanter ville være etniske minoritetskvinder selv, men vi havde betænkeligheder omkring vores tid og kompetencer, til at etablere en tillidsfuld kontakt til kvinderne. Gennem kontakt til vores interviewpersoner har vi også erfaret, at det kunne blive svært for os, at få kontakt til de etniske minoritetskvinder. Bl.a. understregede Indvandrer Kvindecenteret, at vi ikke kunne tale med brugerne hos dem, fordi centeret er et frirum. I stedet har vi draget gavn af andre kvalitative undersøgelser om etniske minoritetskvinders dagligdag og forhold til erhvervsarbejde; bl.a. undersøgelsen Køn, etnicitet og barrierer for integration Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv (Dahl og Jacobsen, 2005). 18

Etiske aspekter Vi gjorde det klart i vores henvendelse til Jobpatruljen i Mjølnerparken og Indvandrer Kvindecenteret på Nørrebro, at vi overordnet var interesseret i at få indsigt i deres opfattelse af etnisk minoritetskvinders arbejdsforhold, muligheder og vilkår i Danmark. De har derfor kendt vores interesse fra starten. Det virker i det første interview til, at Lazo er opmærksom på vores interesse, men at Eskild i mindre grad tager højde for at etniske minoritetskvinder, er centrum for samtalen. Vi havde dog mulighed for at spørge ind til Eskilds udsagn, hvor vi fandt det relevant og dermed få uddybet specifikt i forhold til vores interesse. Det tog os lang tid af få oprettet en kontakt til Indvandrer Kvindecenteret og vi har bl.a. fremsendt eksempler på spørgsmål vi ville stille, hvilket var noget Margrethe bad os om. Derudover havde hun under interviewet fokus på vores emne og hun var meget opmærksom på, at vi fik mulighed for at spørge. Med Kvindecenterets medarbejder virkede situationen mere uformel og afslappet, hvor vi fik mere indsigt i hendes hverdagsliv og holdninger. Vi spurgte endvidere vores interviewpersoner, om de vil have deres navn anonymiseret. Det foretrak medarbejderen på Indvandrer Kvindecenteret og vi har valgt at kalde hende Jasmin. 19

Analyse og fortolkning Temaer Vores temaer fungerer som overordnede interesse- og retningslinjer i analysen, som er inspireret af vores teoretiske grundlag: Referenceramme/hverdagsliv (erfaring, menig, handling, identitet) Arbejde (etniske minoritetskvinders arbejdsvilkår og muligheder, arbejdsidentitet, kategoriseringer af etniske minoritetskvinder, kontanthjælp kontra arbejde). Derudover har vi selvstændige undertemaer i de enkelte analyser, som er medtaget, fordi interviewpersonerne selv har inddraget emner, som vi også finder relevante for vores problemstilling. Analysemetode I analyserne er essensen citater fra vores interviews. For at kunne stille spørgsmål på flere plan og derved se flere aspekter i analyserne, benytter vi: Selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og en teoretisk forståelse. (Kvale, 2009, s. 236) Under selvforståelse fremstilles, hvordan vi tolker det, den interviewede har ment med sit udsagn. Dermed er det begrænset og koncentreret omkring hvilke meninger/holdninger, der kommer til udtryk i citatet (Kvale, 2009, s. 236). Dernæst ser vi på kritisk commonsense-forståelse, som rækker udover selvforståelsen og dens fortolkninger, hvilket er vigtigt for at kunne være kritisk over for udsagn i interviewet eller overfor den person, som har deltaget i interviewet. Her spørges Hvad siger udsagnet om fænomenet? (Kvale, 2009, s. 238), hvor almen viden bruges til at gå og tolke på (Kvale, 2009, s. 238). Igennem teoretisk forståelse inddrager vi de tre tidligere 20

introducerede teoretikere: Jenkins, Schutz og Bauman. Herved går vi videre end commonsense-forståelser og interviewpersonene selvforståelse (Kvale, 2009, s. 239), for at skabe et bredere fundament vi kan diskutere på i det efterfølgende kapitel. Yderligere inddrager vi andre undersøgelser 11, for at supplere og nuancere den viden vi har indsamlet. I vores analyser er interviewpersonens selvforståelse, commonsense-forståelse og teoretisk forståelse nogle steder adskilt, mens de andre steder er skrevet sammen alt efter sammenhængen (Kvale, 2009, s. 239). Samtidig har det ikke altid været relevant at inddrage alle tre aspekter, da forsøg på det kunne lede til overfortolkninger. Analyserne består primært af tekstnære beskrivelser, hvor vi benytter mange eksempler. 11 Nogle vil være fra Norge og Sverige, da Danmark kan sammenlignes med de to lande, når det kommer til velfærdstaten og dens indretning, indvandringsmønstrer og arbejdsmarkedets funktionsmønstre. De tre lande har yderligere de karakteristika, at de har oplevet arbejdskraftindvandring, herefter familiesammenføringer og siden hen at flere flygtninge er kommet til. Derudover sker indvandringen til disse tre lande fra omtrent de samme lande. (Dahl og Jakobsen, 2005, s. 12) 21

Kapitel 4 - Analyserne Interview i Mjølnerparken Jobpatruljen og helhedsplanen Mjølnerparken er et boligkvarter, der ligger på ydre Nørrebro. Der er 559 lejligheder, hvor omkring 2500 mennesker bor. (Bilag 7, s.2) 22 I Mjølnerparken har vi ét samlet interview med to personer: Lazo (beskæftigelseskonsulent, Jobpatruljen) og Eskild (chefkonsulent, den boligsociale helhedsplan). De har lige fra første mail, været imødekommende og deltagende i at få en interviewdato på plads. Jobpatruljens mål er at være til stede i lokalmiljøet og skabe uformelle og trygge rammer (mjolnerparken.dk, Jobpatruljen). Jobpatruljen står til rådighed en gang ugentlig for Mjølnerparkens beboere. Der er ansat to beskæftigelseskonsulenter til at få Mjølnerparkens beboere i arbejde. Derudover varetager Jobpatruljen at give råd om jobsøgning, jobsamtaler og udarbejdelse af CV (mjolnerparken.dk, Jobpatruljen). hjemmeside: Den boligsociale helhedsplan står beskrevet på Mjølnerparkens Planen har til formål at sikre en social, kulturel og beskæftigelsesmæssig udvikling af Mjølnerparken med udgangspunkt i beboernes egne ressourcer. Planen skal således skabe rammer for, at beboerne selv aktivt kan arbejde for at tage initiativer til projekter og ansvar for deres boligområde. Helhedsplanen koncentrerer sig specifikt om indsatsområderne beboere i Mjølnerparken, børn, unge og beskæftigelse. (mjolnerparken..dk, helhedsplanen) Den boligsociale helhedsplan løber fra 2008 til 2012 og bliver bl.a. finansieret af Københavns kommune og boligforeningen Lejerbo. Menupunkterne på Mjølnerparkens hjemmeside vidner om mange forskellige klubber såsom, kvindeklubber, 'familieudflugten', motionsklub, pigeklub, sundhedsklub og ældreklub. Tiltagene har til formål at organisere kulturelle oplevelser, idræt og andre

aktiviteter. (mjolnerparken.dk, helhedsplanen) 12 Interviewet med Eskild og Lazo Om Mjølnerparkens beboere I interviewet fortæller Eskild, at den boligsociale helhedsplans formål er at: (...)beboerne oplever et kompetenceløft, som en del af deres kompetencer bliver hævet. Men også at de mentalt får et løft i form af, at de i højere grad selv skal tage ansvar. (Bilag 7, s. 2). Både Eskild og Lazo har begge fokus på at få etniske minoriteter ud på det danske arbejdsmarked: Men primært hovedopgaven er, at flest som muligt, kan komme på arbejdsmarkedet og blive selvforsøgende. Det vil sige de skal væk fra kontanthjælpssystemet. (Bilag 7, s. 3). Dette fokus er vigtigt, fordi der er et problem i Mjølnerparken med at mange står uden arbejde. Lazo fortæller os at arbejdsløshedsprocenten (...)er utrolig høj. Væsentligt højere end andre dele af byen, det er klart. Ligesom de har også andre problemstillinger, ( ) det er ikke kun ledigheden, der er deres eneste problem. (Bilag 7, s. 3). Når regeringen fremlægger, at der er få tilknyttet til arbejdsmarkedet i Mjølnerparken (Bilag 1), anerkender begge interviewpersoner, at ledigheden er et problem for beboerne. Men Lazo påpeger, at udover ledighed har beboerne også andre problemer. Flygtninge Stridspunktet er, når regeringen kun har fokus på, at etniske minoriteter ikke arbejder og ikke på hvorfor. Lazo forklarer, at mange kvinder, som har oplevet at flygte, kan opleve traumer senere end mændene. Han oplever at: Hos kvinderne, så er det helbredsmæssige problemer, som så udviklede sig meget senere som Post Traumatisk Syndrom. (Bilag 7, s. 3). Derved påpeger Lazo, at kvindelige flygtninge kan have hæmninger i forhold til at blive en del af det danske arbejdsmarkedet, idet de risikerer 12 Se bilag 4, for at få indsigt i vores forforståelser og refleksioner, i forbindelse med interviewet med Eskild og Lazo 23

at udvikle traumer. Ifølge behandlings- og rådgivningscenteret OASIS 13 indebærer Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD), at personen er i et konstant alarmberedskab pga. tidligere voldsomme og livstruende hændelser, f.eks. tortur eller naturkatastrofer (Oasis-rehab.dk, diagnose). Traumer bliver problematisk for hverdagen i Danmark, når flygtningen har mistet evnen til at skelne mellem, hvad der er farligt og hvad der ikke er. Den PTSD-ramte vil typisk undgå steder, begivenheder og situationer, som kan fremkalde flashback og angst. Derfor isolerer personen sig ofte fra det sociale liv for at beskytte sig. Derudover kan lidelsen også medføre mareridt, manglende tro på fremtiden og koncentrationsbesvær. (Munk-Andersen, 2001, s. 206) Vores interviewperson Lazo fortæller videre, at der er mange flygtninge i Mjølnerparken: De fleste af dem er flygtninge, hvor de bærer dyb traumer, der hvor de kommer fra, det er nogle af grundene til, hvorfor de er arbejdsløse. (Bilag 7, s. 3). Men regeringens mål er at få flere arbejdsløse minoritetskvinder væk fra kontanthjælp, derved er fokus på om den enkelte får penge af systemet. Når Lazo har opnået at få personer væk fra kontanthjælpssystemet, har han levet op til forventningen fra regeringens side. Der skelnes ikke mellem arbejdsløse traumatiserede flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere, der er arbejdsløse, målet er at begge parter skal på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Hvis fortiden er svær at bearbejde og sætte sig fri af grundet voldsomme oplevelser, nævner Bauman et eksperiment, hvor forskere har formået at få rotter til at glemme deres tidligere handlinger (Bauman, 2005, s.132): Hvad bliver det næste? Måske en soldat, der spreder død og ødelæggelse og vader gennem kvinders og børns lig for derefter at skynde sig hjem og gennemgå en pillekur, 'der i løbet af to uger kan gøre ham immun over for et helt livs knusende anger'. Hvorefter soldaten vil kunne begynde forfra. (Bauman, 2005, s. 132) 13 OASIS er et behandlingscentre som blev dannet i 1987, hvor flygtninge restituerer sig efter krig, tortur, forfølgelse, flugt, tab, eksiltilværelse. Formålet er at opbygge en meningsfuld og tryg tilværelse. (oasisrehab.dk, Om OASIS) 24

Bauman siger i eksempelet, at det ikke er konstruktivt, at gennemgå en pillekur. På den anden side står flygtninge, der i nogle tilfælde har været udsat for soldatens handlinger. Hvis traumatiserede flygtninge kunne tage en pille og glemme fortiden, ville de ikke lide af angst og mareridt på grund af forfærdelige minder. Derved ville de sandsynligvis også bedre kunne koncentrere sig om deres nutid og måske have nemmere ved at påbegynde et erhvervsarbejde. Herudfra kan det diskuteres, om en sådan pillekur er hensigtsmæssig. Det kan argumentere, at det er bedre, at man som menneske får bearbejdet sin fortid i stedet for at slette den, ved hjælp af en pille. Derudover fremhæver Bauman at Kritikere påpeger, at dette kun vil gøre det nemmere og mindre bekosteligt at reducere mennesker til affald og skaffe dem af vejen i en fart. (Bauman, 2005, s. 132-133). Pillekuren ville hjælpe samfundet, da det så kunne sende flygtninge tilbage. Det kan Danmark ikke nu, fordi hvis asylansøgere bliver anerkendt som flygtninge, har de ret til at opholde sig i landet i en kortere eller længere periode (nyidanmark.dk, Asyl). Regeringen må derfor forholde sig til, at nogle flygtninge bliver borgere i Danmark, hvilket de gør ved at stille krav om, at flygtninge skal blive medborgere og bidrage til samfundet via arbejde. I interviewet forklarer Eskild, at fortiden også har en anden betydning for ens hverdag og traumerne ikke er den eneste udfordring. Han fremhæver, at kulturen man kender stadig forsøges efterlevet, når man flytter til Danmark: I et eller andet omfang, kan man sige at flygtningelejerkulturen, den leves videre, nu er lejeren bare et boligområde i København, i stedet for et boligområde nede i Beirut. (Bilag 7, s. 4). Schutz forklarer, at kulturelle mønstre tages med som en del af den fremmede selv, som (...)et produkt af en ubrudt historisk udvikling og et element i hans personlige biografi, som netop af denne grund har været og stadig er den ubestridte referenceramme(...) (Schutz, 2005, s. 189). I forsøget på at opretholde en form for mening, orden og forudsigelighed i hverdagen, medbringer 25

man vaner og handlemønster fra tidligere i livet. Eskild mener, at dette kan være et problem: Når du er opvokset i en flygtningelejer med de grundvilkår, der gælder der, så bliver man ofte, hvad skal man sige, afhængig af at hjælp kommer udefra og sådan skal det ikke være i en dansk boligbebyggelse. (Bilag 7, s. 2) Det handlemønster, som Eskild beskriver som typisk for en person i en flygtningelejre, duer ifølge ham ikke i en dansk boligbebyggelse. Tænkning-som-sædvanlig er kun brugbar så længe problemerne, som opskrifterne plejede at virke på, er de samme. Endvidere beskriver Jenkins at identitet, der bliver skabt i barneårene, er mindre fleksible end de, der bliver tilegnet personen senere hen i livet. (Jenkins, 2006, s. 87) Så hvis du er vokset op som barn i en flygtningelejer, kan visse mønstre være svære at ændre. Et sådan aspekt bliver ikke medtaget i f.eks. avisen.dk, der skriver: Indvandrerkvinder fylder meget i ledighedsstatistikkerne, men det hjælper på beskæftigelsen, hvis de presses til at påtage sig et arbejde. Det er budskabet i en ny rapport, som er lavet for Integrationsministeriet. (avisen.dk, Mange gider ikke arbejde) Det fremstilles i artiklen, at ugidelighed er udbredt blandt indvandrerkvinder. Derved anses etniske minoritetskvinder som en gruppe, der har samme motiv for ikke at være arbejdsaktive. Det inddrages ikke, at den enkelte etniske minoritetskvinde måske er flygtet samt hvilken påvirkning, det kan have på hendes muligheder for et hverdagsliv i Danmark. Det er også den holdning, vi ser der arbejdes ud fra i praksis i Mjølnerparken, når Lazos job er at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Derudover giver Eskild også udtryk for, at det ville motivere flere til at arbejde, hvis man fjerner kontanthjælpen helt. (bilag 7, s. 17). Tilpasning til det danske arbejdsmarked Lazo fortæller os, at mange af Mjølnerparkens kvinder ikke har gennemført en særlig 26

lang uddannelse: Mange af dem, har kun fire års folkeskole, der hvor de kommer fra. ( ) Så det er ret svært, at lave en ansøgning eller skrive dit CV, du har ikke nogle kvalifikationer ( ) så vi underviser bogstaveligt om hvordan søger du job. Så vi har alle mulige forskellige aktiviteter oppefra, det kan godt være der er job, det kan godt være jeg kan få job, vi snakker om sådan et lavt niveau. (Bilag 7, s. 12) Kvalifikationer og den enkeltes håndtering af hele jobsituationen kan altså være et problem. Eskild fortæller i forlængelse heraf, at han har nogle etniske minoritetsunge ansat, som har skulle lære om feriepenge. Eskild har oplært dem i reglerne omkring hvordan man som arbejdstager skal bede sin chef om ferie; at man ikke bare kan planlægge ferien og antage, at man kan tage af sted i en selvvalgt periode (Bilag 7, s. 14). Herved fremhæves nogle aspekter i det danske samfund, der ikke er åbenlyse for etniske minoriteter. Lazo forklarer, at det kan have noget at gøre med at: (...) I bliver oplært siden I er helt små med nogle regler, men de folk, de ved intet om, men vi forventer, det ved de, det bliver aldrig rigtig undervist i det, så det er helt nyt for dem. (Bilag 7, s. 14) Derved påpeger Lazo, at ubestridte opskrifter ikke fremstår som selvfølgelige for nye medlemmer af samfundet. Eskild forklarer endvidere, at når folk siger, at etniske minoriteter blot skal i arbejde, skal de komme ud og snakke med de etniske minoriteter i Mjølnerparken (Bilag 7, s. 14). Herigennem tror vi, at han appellerer til, at folk udefra, skal forstå, at det ikke er så lige til, fordi nogle etniske minoriteter er langt fra arbejdsmarkedet. Denne antagelse underbygger vi med, at han også siger: Hvis man vil lære folk noget, så bliver du nødt til at tage udgangspunkt i hvor folk er, ikke hvor du selv er eller hvor du syntes de burde være, men hvor de er. Så hvis det er her, de er, så tager vi udgangspunkt i det og starter den her og så handler det ikke om vi skal en hel masse andet. (Bilag 7, s. 14). Så folk udefra i det danske samfund skal anerkende, at etniske minoritetskvinder f.eks. først har brug for en indføring i 27