LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER DIGITAL DIGITAL FORMAND FORMAND DELEØKONOMI DELEØKONOMI RESULTATER DELEØKONOMI RESULTATER CEO CEO CEO KPI ROI ROI KPI GLOBAL GLOBAL VÆKST VÆKST PROFESSIONEL PROFESSIONEL PROFESSIONEL ORGANISATION DELING VÆKST ORGANISATION DELING VÆKST ORGANISATION RESILIENS NY DANSK HILDEBRANDT & BRANDI
Som et uformelt og decentraliseret strategisk netværk på den danske ledelsesfront, svinger VL-gruppernes organisationsform med dansk mentalitet. Den uforpligtende forpligtelse. Og så lidt skæg til husbehov. Sådan skal det fortsætte, når nu spillerne ikke blot skal kvalificere sig til den lokale 1. division, men professionalisere sig til den globale 1. division. Professor Erik Johnsen i Jubilæumsskriftet for VL-gruppernes 25 års jubilæum i 1990
NY DANSK Af: Hildebrandt & Brandi 2015 Hildebrandt & Brandi og Libris Digimental 1. udgave, 1. oplag Redaktion: Søren Brandi og Steen Hildebrandt Bogen er baseret på Hildebrandt & Brandis udgivelser fra de seneste år om udviklingen i ledelse. Omslag: Mette Kaspersen, MPIXEL Tryk: AKA-PRINT Korrektur: Jens Lyng ISBN: 978-87-7853-678-5 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
INDHOLD FORORD... 7 DANSK FYLDER 50... 11 NYE TIL VÆKST... 33 S... 55 DEN ACCELERERENDE... 69 DEN NYE DELEØKONOMI... 89 AF... 101 N OM 50 ÅR... 131 LITTERATUR... 155
NY DANSK
FORORD Ledelse er en nøglefaktor både for den enkelte virksomheds og for et samfunds succes. Ledelse er en produktivitets- og konkurrencefaktor af største betydning, og ledelse er også en afgørende forudsætning for et godt arbejdsmiljø og for livskvalitet i samfundet. Ledelse handler om hele virksomheden og hele samfundet. Vi taler om politisk ledelse og om virksomheds- og institutionsledelse. Det hele er repræsenteret i VL-grupperne, hvis jubilæum vi også markerer med denne bog. På mange måder har Danmark mange ledelsesmæssige kvaliteter, også når vi sammenligner os med andre lande. Men vi har også en skrøbelig erhvervs- 7
struktur og en ledelsesprofil, der er udfordret. Danmarks meget store gruppe af små og mellemstore virksomheder går en svær fremtid i møde, medmindre de ledelses- og strukturmæssigt kan blive opgraderet i takt med den nationale og globale udvikling. Denne bog peger på nogle af de tendenser, udfordringer og potentialer, der eksisterer, og som det handler om at gribe og forstå. Den fremtidige lederuddannelse og ledelsesudvikling kræver, at de bedste ledere inspirerer dem, der er på vej, dvs. at de bedste ledere er med til at give dansk ledelse et markant løft i de kommende år. VL-grupperne vil også i fremtiden spille en rolle her. VL-grupperne består af en stor gruppe af meget erfarne, veluddannede og dygtige ledere. Disse ledere skal selvfølgelig lede de private og offentlige virksomheder, som de er ansat i, men samtidig skal de være med til både som bestyrelsesmedlemmer, mentorer og undervisere at inspirere store grupper af andre ledere til at nå næste niveau. Alfred Josefsen Formand for arrangementskomitéen for VL-døgnet 2015 8
9
DANSK FYLDER 0 1
DANSK FYLDER 50 Dansk ledelse blev på mange måder født i 1965, samme år som VL-grupperne blev stiftet. Før 1965 fandtes dansk ledelsesteori stort set ikke. Professorerne Th. Herborg Nielsen og Vagn Madsen havde skrevet en af de mindste danske bøger om ledelse, der findes. Den hed: Det ligger i ledelsen (1958). På dette tidspunkt læste man her i landet, og i hele den engelsktalende verden, Peter F. Druckers The Practice of Management (1954) og senere Managing for Results (1964). I 1965 mødtes en gruppe danske topledere i København på Hotel Mercur for at stifte Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Baggrunden var en stigende 11
erkendelse af behovet for at knytte bånd til resten af verden og for at drøfte væsentlige ledelsesmæssige udfordringer. Da VL-grupperne i 1990 fejrede 25 års jubilæum, beskrev professor Erik Johnsen fra Handelshøjskolen i København (nu CBS), hvordan det ledelsesmæssige miljø efter anden verdenskrig ændrede form. I kølvandet på Marshallplanen (1948-51) fulgte den amerikanske ledelsespraksis og ledelsestænkning ind i landet. Og med den, en begyndende digitalisering. Det hed dengang hulkort og kodebånd og blev hurtigt et vigtigt værktøj i den konstante stræben efter produktivitet, effektivitet og rationalisering. Og med teknologien bliver operationsanalyse og regnskab en driver for virksomhedens udvikling. Vi begynder at få tal på det meste. I 1960 erne er virksomhedernes afdelinger og funktioner ved at være på plads. Men behovet for at tilpasse fx indkøb, salg, produktion og personale under hastige forandringer tager form. Johnsen skriver, at hvor 50 ernes kerneproblem var effektivisering, bliver 60 ernes væsentligste udfordring, hvordan man effektiviserer forandringen selve tilpasningsprocessen. 12
DANSK FYLDER 50 I 1970 erne forsvinder den faste grund under fødderne på mange virksomheder. Oliekrisen i 1973 gør det klart, at prognosernes tid er slut. Det sætter benhårdt fokus på strategisk og langsigtet ledelse, scenarier og behovet for at skabe sin egen fremtid. De virksomheder, der havde forsøgt at rationalisere sig ud af krisen, gik ned. Hvorimod de virksomheder, der havde stillet sig selv spørgsmålet hvad skal vi gøre i dag for at overleve i morgen? vandt fodfæste. Strategisk og langsigtet ledelse blev et nøgleord. I 1980 erne bliver ledelse mainstream. Begrebet ledelse er et normalt stofområde i medierne. I kraft af den stigende mediedækning har vi pludselig en bedre ide om, hvad konkurrenterne går og laver. Og virksomhederne fokuserer især på finansiel ledelse, international ledelse, og begyndende arbejde med virksomhedens kultur og værdier. I 1990 erne sætter den stigende globalisering ledelsesmæssigt lys på EU, det indre marked og globalisering. Det er et årti, hvor ledelse og virksomhedsdrift professionaliseres for alvor. Den globale konkurrence fremtvinger behov for aktionærværdi, BPR, outsourcing og kernekompetencer. Og så kommer digitale teknologier for alvor på agendaen. Ikke mindst 13