Sammenhængende Børn og Ungepolitik. for. Svendborg Kommune

Sammenhængende Børn og Ungepolitik for 2007-2012

2 Indhold: Indledning side 3 - med lovgrundlag, baggrund og formål, målgruppe samt opfølgning og revision Visionen side 5 - hvad vil vi gøre i? - tegnet som et fremtidsbillede for alle børn og unge i 2012 Værdier og styrende principper side 8 - for alle indsatser og for mødet med barnet og den unge Bilag: 1. Et bedre Børneliv side 10 - formuleret af Sammenlægningsudvalget januar 2006 2. Grafik side 11 - figur med overordnet politik, delpolitikker og tidsinddeling 3. Kvalitetsstandarder side 12 Tidlig indsats Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge Systematisk inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år.

3 Indledning Baggrund og formål I 2004 vedtog Folketinget en ny anbringelsesreform, der blandt andet stiller krav til kommunerne om at udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik, der er lovfæstet i Servicelovens 4 har som formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Underudvalget for Børn og Unge i har med udgangspunkt i kommunens overordnede vision og værdier samt Sammenlægningsudvalgets oplæg om et Bedre børneliv (udarbejdet i januar 2006 jf. bilag 1) formuleret en vision for Svendborg Kommune, der skal udgøre fundamentet i s sammenhængende Børn og Ungepolitik Visionen er det politiske grundlag for hvilke værdier og styrende principper, der skal danne baggrund for alle indsatser og for mødet med barnet og den unge. Visionen og værdierne udgør således den overordnede ramme for udformning af delpolitikker og handlinger. Handlingerne og sammenhængen i politikken der skal beskrive og omsætte værdierne til gavn for kommunens børn, unge og deres familier er illustreret nedenfor (jf. bilag 4) gennem paraplyen som danner den overordnede ramme. Strukturen herunder viser de enkelte indsatsområder for delpolitikkerne. Som en del af den sammenhængende Børn og Ungepolitik skal kommunen i henhold til Servicelovens 58b fastsætte kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen over for børn og unge med behov for særlig støtte. Dette sker gennem beskrivelse af målsætninger, indsatser og fremgangsmåder inden for 5 temaer (bilag 3): Tidlig indsats Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge (under udarbejdelse) Systematisk inddragelse af familie og netværk (under udarbejdelse) Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser (under udarbejdelse) Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år(under udarbejdelse).

4 Målgruppe Den sammenhængende Børn og Ungepolitik omfatter alle børn og unge mellem 0 og 18 år, men har et særligt fokus på de børn og unge der har et væsentligt behov for særlig støtte, herunder også børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Herudover består målgruppen af unge mellem 18 og 23 år med behov for efterværnsindsatser som opfølgning på foranstaltninger efter Servicelovens bestemmelser. I denne politiks sammenhæng benævnes den samlede gruppe af børn og unge som henholdsvis gruppen i optimal udvikling og gruppen med særlige behov. Gruppen med særlige behov dækker fra børn og unge med midlertidig risiko for udviklingsproblemer til børn og unge med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Opfølgning og revision Hvert 4. år følges op på den samlede politik. Dette sker i forlængelse af kommunalvalg, hvor der gennemføres en grundig revision af den samlede politik. Hvert 2. år revideres alle kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen.

5 Visionen hvad vil vi gøre i? s Sammenhængende børn og ungepolitik 2007-2012 sikrer sammenhæng mellem det almene tilbud og tilbudene til børn og unge med særlige behov. Derved sikres en helhed og sammenhæng i børn og unges liv. Målet er at flest muligt børn og unge kan rummes i de almene tilbud og færrest mulige har brug for et specialiseret tilbud. Den overordnede børn og ungepolitik skal sikre en ensartet tilgang og sammenhæng i indsatsen for børn og unge i. Udmøntningen af den sammenhængende børn og ungepolitik skal tydeliggøres i udarbejdelsen af en række delpolitikker samt kommunens øvrige strategiske og politiske målsætninger. Helhed i opgaveløsningen sikres gennem udbredt grad af tværfagligt samarbejde i hele kommunen. Borgeren i centrum kommer bl.a. til udtryk i, at vi i nødvendigt omfang former individuelle indsatser i forhold til børn og unge med særlige behov. Læring og udvikling står centralt i vort arbejde som politikere og embedsmænd gennem konstant fokus på dette, vil vi understøtte børn og unges udvikling. Trivsel bliver synlig gennem flest muligt velfungerende børn og unge.

6 Visionen - tegnet som et fremtidsbillede i 2012: Børn og unge der er vokset op i vil i 2012 sige: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til og dét vil jeg føre ud i livet! Tallene for læring og uddannelse taler sit tydelige sprog stigende frem mod 2012: Børn og unges læring og kompetenceudvikling er over landsgennemsnittet Den tidlige indsats og rummeligheden i normalsystemet er markant forøget 97% af de unge på en årgang har en erhvervs- eller ungdomsuddannelse Siden 2006 er der løbende anvendt flere midler til forebyggelse i arbejdet med børn og unge med særlige behov disse midler er bl.a. overført fra budgetter der tidligere blev anvendt til anbringelser Børn og Unge med særlige behov har i forhold til egen læring og udvikling stor succes Der gives mere godt børneliv for pengene, fordi der i videst muligt omfang tages udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og stærke sider I 2012 ser medarbejderne tilbage på s værdier og siger: I mit arbejde med børn og unge tager jeg udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer Jeg oplever helhed og sammenhæng i en opgaveløsning, der er effektiv og økonomiske forsvarlig Mine faglige kompetencer er opdaterede Jeg oplever, at være værdsat og anerkendt i mit arbejde med børn og unge og ser dette som en vigtig del af min arbejdsglæde og trivsel I 2012 fungerer børn og ungearbejdet i tværfagligt og projektorienteret: Ι en form, hvor organisering, ledelse og driftsansvar som hovedregel følger børn og unges behov for og/eller mulighed for udvikling; Forvaltningskommunen er afløst af den opgaveorienterede kommune Alle familier og børn siger, at de har kendskab til den tværfaglige gruppe og dens funktion Familier, der har fået hjælp, føler sig hjulpet har nydt godt af en tidlig indsats, af overskuelige kvalitetsstandarder og af tydelige fagligheder i velfungerende teams. I 2012 er det for alvor lykkedes at få mange voksne ansatte, frivillige og borgere til at lade fælles værdier komme til udtryk i et tydeligt og kreativt møde med børn, unge og deres forældre I 2012 siger 90% af børn og unge i Svendborg kommune, at de har kendskab til det sunde liv og træffer sunde valg, og oplever følelsen af helhed og sammenhæng i eget og familiens liv.

7 Børn og unge oplever livskvalitet og selvværd gennem nærhed, omsorg og tid fra forældre og kammerater. Børn og unge har dagligt mulighed for at få et sundt måltid mad i deres inst./skole. Mere end 60% af børn og forældre går eller cykler dagligt til inst/skole. Børn og unge får mindst 1 times motion dagligt. Børn og unge kender søvnens betydning og bruger denne viden. I 2012 melder bl.a. tilflytterne tilbage: Børn og Ungepolitikken har virket og givet goodwill! langt ud over kommunens grænser; bosætningen er steget markant. Børn og unge oplever en glidende overgang mellem de forskellige faser i børn og ungelivet baseret på tryghed, udfordringer og anerkendelse Forældre, tilflyttere og opinionsdannere kan i 2012 summere op og konkludere, at børn og ungeområdet i er præget både af nærhed og globalisering, af tryghed og udsyn og at dette er et stort aktiv for Svendborg Kommune

8 Værdier og styrende principper - for alle indsatser og for mødet med barnet og den unge I Svendborg har vi fokus på børn med særlige behov, og det er vores højeste mål at bevare dette fokus, med udgangspunkt i børnenes hverdag, gennem normalsystemet. Et anerkendende børnesyn og et tydeligt forældreansvar med fokus på barnets kompetencer og potentialer; der samarbejdes altid med respekt for forældrene og forældreansvaret; kommunen opfatter sin indsats som supplerende, i forhold til den øvrige del af barnets liv. børn med særlige behov skal være mønsterbrydere Stærke kompetencer i et bedre børneliv selvværd og selvtillid kunne reflektere over egen og andres situation sociale og faglige kompetencer samt respekt for andre finde vej og træffe egne valg i et dynamisk samfund Sammenhængende løsninger i normalsystemet og i nærmiljøet for at dække den enkeltes behov, gives differentierede tilbud alle indsatser er fagligt kvalificerede fokus på læring og ikke pasning samarbejde i hele spektret af miljøer familie, institutioner, fritid, organisationer, netværk m.m. stærkere inddragelse af normalsystemet i løsninger et sammenhængende system med fokus på tidlig indsats Kompetente og tydelige voksne, der er i stand til at omsætte fælles værdier i praksis bygger på en tværfaglig basis, vi arbejder uden berøringsangst, er modige og handlingsorienterede alle kender deres roller, og kan samarbejde med respekt for hinandens faglighed Der skal arbejdes professionelt og dermed personuafhængigt Værdibaseret og professionel ledelse ansvarlighed og effektiv i forhold til opgaver, mål og økonomi være åbne og lydhøre overfor nye tanker, idéer og tiltag at påtage sig ledelse: o både ved selvstændig ledelsesudøvelse o og ved at tage beslutninger på grundlag af argumenter og informationer fra medarbejdere og videnkilder o værdibaseret og ikke så afhængigt af personer

9 Justeringer, løbende resultatopgørelse og bedste praksis de faglige miljøer opererer i dialog med det politiske lederskab, handlingsplaner og udvikling af nye, alternative indsatser der viser trinnene frem mod 2012-billedet erfaringer og resultater dokumenteres og evalueres - de bedste resultater sætter dagsordenen for vores fremadrettede arbejde.

10 Bilag 1. Et bedre børneliv - formuleret af Sammenlægningsudvalget januar 2006 Det vil vi: Bedre Børneliv Lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og eksperter arbejder ud fra samme værdier, så der bliver helhed i barnets liv Glidende overgange fra det ene tilbud til det andet (afleveringsforretninger, så indsatser ikke afbrydes og viden ikke går tabt) Tidligere forebyggelse af problemer og derefter luft til at bruge flere resurser på normalområdet Sådan vil vi gøre: SLU tager på fælles inspirationstur til andre kommuner Der holdes høring Der sættes en bred, inddragende værdiproces i gang Byrådet vedtager værdier og handleplan Alle ansatte gennemgår kursusforløb Opgaven placeres i Børneog unge udvalget Osv

11 Bilag 2. Grafisk fremstilling (delpolitiker under paraplyen er på nuværende tidspunkt blot en idéliste) 2006 Overordnet sammenhængende Børn og Ungepolitik for 2007-2012 Målgruppe Vision Fremtidsbillede Værdier og styrende principper 2007 Indsatsen for børn og unge med særlige behov Børn og unges sundhed Børn og unges fritids- og kulturliv Den tidlige indsats Fastholdelsen af de unge i erhvervs- og ungdomsuddannelser Tilsyn Dokumentation, evaluering og udvikling

12 Bilag 3. a. Kvalitetsstandard: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning I ydes en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og familier, der har behov for særlig støtte. Det følger af målsætningen, at det er en politisk prioritering, at børn og unges behov for særlig støtte jf. serviceloven erkendes tidligt, og den tilstrækkelige støtte iværksættes med udgangspunkt i hjemmet eller i det nære miljø. Det følger ligeledes af målsætningen, at det er en politisk prioritering, at der i kommunen er smidige og velkendte arbejdsgange og kommunikationsveje mellem normalsystemets og Familieafdelingens fagpersoner således, at der i forhold til konkrete børn, unge og deres familier tidligt indledes tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning De sagsbehandlingsmæssige metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen er følgende: Initiativer til sikring af, at Familieafdelingen modtager de rette underretninger fra normalsystemet om børn med behov for særlig støtte: De tværfaglige Grupper - det sikres at alle arbejdspladser i normalsystemet Børn og Unge er bekendt med adgangen til at få taget en bekymring for et barns udvikling op til drøftelse i den tværfaglige gruppe. Sagsbehandlernes tilstedeværelse på skolerne - det sikres at forældre og børn og arbejdspladser i normalsystemet er bekendt med Familieafdelingens stående tilbud om rådgivning og vejledning samt faglig konsultation gennem sagsbehandlernes tilstedeværelse på skolerne. Sikring af at alle arbejdspladser i normalsystemet er bekendt med handleguide, der på 3 niveuer beskriver et naturligt forløb for, hvorledes et barns problematikker kan bringes op til drøftelse henholdsvis i eget regi, behandles i den tværfaglige gruppe, eller kan nødvendiggøre en underretning til Familieafdelingen Det sikres, at pjecen om underretningsforpligtelsen, formkravene i forbindelse med underretninger,

13 tavshedspligtreglerne og oplysningsforpligtelsen findes på samtlige skoler, skolefritidsordninger, daginstitutioner, klubber dagtilbud, Sundhedstjenesten, samt voksenområder hvor dette kan være relevant. Sikring af, at der på alle arbejdspladser i normalsystemet Børn og Unge forefindes fælles lokal håndbog, hvori er beskrevet forældremyndighedsindehavernes lovbestemte krav på, at indholdet i en underretning er drøftet med vedkommende, før den afgives til Familieafdelingen.. Sikring af, at der på alle arbejdspladser i normalsystemet forefindes fælles, lokal håndbog, hvori fremgår de særlige procedurer, der er gældende, når underretningen drejer sig om børn, hvis behov for særlig støtte er opstået på grund af kriminelle forhold så som vold eller seksuelle overgreb. Håndbogen er tillige IT-baseret. Metoder til sikring af, at der umiddelbart efter modtagelsen af en underretning indledes et tværfagligt og/eller tværsektorielt samarbejde i forhold til det konkrete barn: Familieafdelingen træffer beslutning om, at første sagsbehandlingsmæssige skridt er forelæggelse i et sagsbehandlerteam med henblik på afklaring af, om underretningen giver anledning til iværksættelse af en 38-undersøgelse. Administrative og sagsbehandlingsmæssige procedurer, der sikrer at der i forhold til skriftlige underretninger afsendes kvitteringsskrivelse senest 6 hverdage efter modtagelsen. Fast praksis for, at sagsbehandlers næste sagsbehandlingsmæssige skridt i forbindelse med en modtaget underretning er henvendelse til forældremyndighedsindehaverne med henblik på at træffe aftaler om drøftelse af underretningen. Sagsbehandlers henvendelse til forældremyndighedsindehaverne om underretningen skal være sket senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen. Henvendelsesformen er skriftlig, telefonisk eller personlig afhængig af underretningens karakter og umiddelbare alvor. Uanset henvendelsesformen dokumenteres alle sagsbehandlingsmæssige skridt i sagsjournalen.

14 I forbindelse med sagsbehandlers indledende kontakt til forældremyndighedsindehaverne om den modtagne underretning sikrer sagsbehandler sig forældremyndighedsindehavernes samtykke, såfremt det vurderes, at den fagperson i normalsystemet, som har afgivet underretningen skal medvirke i et første møde med henblik på: 1. Uddybning af de forhold og observationer, der har givet anledning til underretningen. 2. Indhentelse af forældremyndighedsindehavernes samtykke til eventuel etablering af en tværfaglig samarbejdsgruppe omkring det konkrete barn. 3. Indhentelse af forældremyndighedsindehavernes samtykke til, at sagsbehandler som et led i undersøgelsen indhenter oplysninger om barnet hos de fagpersoner, der i dagligdagen er tæt på barnet i skole, dagtilbud og lignende. Indsatser til sikring af, at sagsbehandler får de relevante og nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt det konkrete barn har behov for særlig støtte: Familieafdelingen har udarbejdet en henvendelsesskrivelse, der benyttes, når en sagsbehandler ønsker at indhente oplysninger om et konkret barn. Af henvendelsesskrivelsen fremgår, hvilke områder i barnets dagligdag og funktionsniveau, der ønskes oplysninger om. Metoder til sikring af, at underretninger, som modtages anonymt eller fra navngivne, private borgere udløser samme sagsbehandlingsmæssige skridt, som ved underretninger fra fagpersoner i normalsystemet: Anonyme underretninger: Den myndighedsperson, som i Familieafdelingen modtager en anonym, telefonisk underretning gør ved telefonsamtalens start opmærksom på sin notatpligt. De skriftlige notater formidles til sagsbehandler i distriktsteamet der fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen.der tilgår gruppeleder kopi. Efterfølgende følges samme sagsbehandlingsmæssige procedurer, som beskrevet i forhold til underretninger fra fagpersoner i normalsystemet, dog således, at det indledende møde med forældremyndighedsindehaverne om underretningen i sagens natur ikke kan omfatte den person, der anonymt har underrettet.

15 Underretninger fra private, navngivne borgere: Ved telefoniske eller mundtlige underretninger gør den myndighedsperson, som i Familieafdelingen modtager underretningen opmærksom på både sin notatpligt og på regler om tavshedspligt. De skriftlige notater og oplysninger om underretterens navn, adresse og relation til det barn, der underrettes om formidles umiddelbart efter samtalen til den sagsbehandler, som fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. Der tilgår gruppeleder kopi. Herefter følges samme sagsbehandlingsmæssige procedurer som beskrevet under underretninger, der afgives af fagpersoner i normalsystemet, dog således, at den private person, der telefonisk eller ved personlig henvendelse har foretaget underretning ikke inddrages som evt. deltager i sagsbehandlers indledende møde med forældremyndighedsindehaverne. Skriftlige underretninger modtaget fra navngivne, private borgere: Administrative og sagsbehandlingsmæssige procedurer, der sikrer, at private borgere, der har afgivet en skriftlig og ikke-anonym underretning senest 6 hverdage efter afgivelsen modtager en kvitteringsskrivelse. Herefter følges samme sagsbehandlingsmæssige procedurer som beskrevet i forbindelse med underretninger afgivet af fagpersoner i normalsystemet, idet socialrådgiverens indledende møde med forældremyndighedsindehaverne med henblik på drøftelse af underretningen ikke omfatter deltagelse af den privatperson, der har underrettet. Metoder til sikring af, at tværkommunale underretninger medfører sagsbehandlingsmæssige skridt til videreførelse af de foranstaltninger, der var påbegyndt i fraflytningskommunen: Administrative procedurer, der sikrer, at der senest 6 hverdage efter modtagelsen af en tværkommunal underretning afsendes kvitteringsskrivelse til fraflytningskommunen. I kvitteringsskrivelsen varsles ligeledes, at sagsbehandler efter indhentelse af samtykke fra forældremyndighedsindehaverne vil anmode fraflytningskommunen om at få tilsendt yderligere sagsakter herunder specifikt 38 undersøgelse og handleplan. Senest 10 hverdage efter modtagelsen af en tværkommunal underretning iværksættes de sagsbehandlingsmæssige

16 procedurer, der er beskrevet i forhold til underretninger afgivet af fagpersoner fra normalsystemet, idet deltagerkredsen i sagsbehandlers indledende møde med den tilflyttede familie alene omfatter familierådgiveren og forældremyndighedsindehaverne. Ved modtagelse af tværkommunale underretninger, der omhandler forhold, som umiddelbart vurderes som særligt komplekse og alvorlige fremsendes som led i kvitteringsskrivelsen opfordring til fraflytningskommunen om den afgivende sagsbehandlers personlige fremmøde til overlevering af sagen. Uddybning Definitioner: Normalsystemet: Normalsystemet dækker samtlige skoler, daginstitutioner, klubber, fritidsordninger, Ungdomsskolen, Dagplejen og Sundhedstjenesten. Den lokale pjece: Et papir og IT-baseret oversigtsmateriale, der bl.a. beskriver Regelsættet vedrørende fagpersoners underretningsforpligtelse. Den lokale beslutning om måder, hvorpå underretninger kan afgives. De fagpersoner i Familieafdelingen der kan bruges som sparringspartner i tvivlstilfælde. Familieafdelingen tager skridt til, at det elektroniske håndbog Børn og unge med særlige behov revideres således, at dette i forhold til kerneydelser, fælles retningslinjer for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og udmøntning af underretningsforpligtelsen er opdateret og tilgængeligt på alle arbejdspladser i normalsystemet. Der vil være et link til de kommunale dag og døgntilbud, der kan benyttes som foranstaltningsmuligheder af sagsbehandlere.

17 De tværfaglige Grupper: De tværfaglige Grupper kan behandle problemstillinger om et barn anonymt og ikke anonymt efter servicelovens 37a. Enhver fagperson i den tværfaglige gruppe kan med baggrund i forældremyndighedens samtykke bringe et konkret barns problemstilling op til en tværfaglig drøftelse. Den fagperson, der bringer en problemstilling op til drøftelse, er ansvarlig for at melde den tværfaglige gruppes beslutning om, hvad der videre skal ske tilbage til forældrene. Sagsbehandlere på skolerne Familieafdelingens sagsbehandlere har tilstedeværelse på kommunens skoler kontinuerligt med henblik på at yde råd og vejledning til forældre og børn, samt konsultation til samarbejdspartnere i distriktet. Faglig konsulent sparring: I Familieafdelingen forefindes sagsbehandlere, der kan rådgive/vejlede enkeltpersoner i normalsystemet, der telefonisk, personligt eller pr. mail fremlægger en generel eller anonymiseret problemstilling, som giver anledning til tvivl i forhold til underretningsforpligtelsen efter servicelovens 35. Henvendelsesskrivelse med følgemateriale i forbindelse med sagsbehandlerens indhentelse af oplysninger: Familieafdelingen tager skridt til, at samtlige sagsbehandlere har adgang til det elektroniske håndbogsmateriale "Børn og unge-håndbogen. Håndbogen indeholder arbejdsgangsbeskrivelser i forhold til alle former for foranstaltninger efter serviceloven ligesom den indeholder links til alle former for standardbreve og øvrigt skema- materiale, der skal anvendes i forbindelse med myndighedsudøvelsen. Mål Det er et mål for den tidlige indsats, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, hvori der er modtaget ikke anonyme underretninger er afsendt kvitteringsskrivelse inden for 6 dage. Det er et mål at alle underretninger i 2007 der kommer fra kommunale samarbejdspartnere er udfærdiget på underretningsskema. Det er et mål, at der har været en kontakt til alle borgere der underrettes om, inden for 10 dage.

18 Det er et mål, at alle underretninger registreres med henblik på at der kan udarbejdes statistisk materiale. Fremgangsmåde Med henblik på at sikre, at sagsbehandlerne er i stand til at arbejde ud fra målsætningen om en tidlig indsats tages der i 2007 følgende skridt: Der udarbejdes i 2007 en håndbog, der angiver den fremgangsmåde, der skal anvendes i forbindelse med alle temaer, handlemuligheder og beslutningstyper, der følger af myndighedsudøvelse. Håndbogen, der er edb-baseret, er udformet således, at den samtidig kan anvendes som afkrydsningscheck for den enkelte sagsbehandler, der opbevarer checkskemaet i tilknytning til den konkrete sag. Der indledes i 2007 et samarbejde mellem den administrative myndighed på børn og familieområdet og ledelsen af de kommunale tilbud på området med henblik på sikring af, at der i nærmiljøet er en tilstrækkelig vifte af lokale foranstaltningsmuligheder. Eksisterende tværfaglige grupper. Der udpeges i 2006 en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i servicelovens 37a får som opgave at revidere arbejdsgrundlag for eksisterende tværfaglige grupper i de tre kommuner, med henblik på at skabe den bedst mulige organisation og arbejdsgrundlag for de tværfaglige grupper i den ny kommune. Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Med henblik på at sikre, at den sammenhængende, målrettede og tidlige indsats af det rette tilbud i forhold til barnets behov for særlig støtte, er det af afgørende betydning, at der i samarbejdet mellem normalsystemet og Familieafdelingen skabes forståelse for, at iværksættelse af foranstaltninger forudsætter, at sagsbehandler har den fornødne tid til at udarbejde en 38 undersøgelse. I lovgivningen er tidsperioden angivet til max. 4 måneder. 38 undersøgelsen giver svar på følgende spørgsmål: hvilke problemer skal løses hvilke former for indsatser kræves I en 38 undersøgelse vedrørende et konkret barn skal der således altid tages stilling til, om der er behov for at udarbejde en undersøgelse i forhold til eventuelle søskende.

19 Det følger endvidere af denne standard, at eventuelle søskendes forhold inddrages i tværfaglige gruppemøder, der afholdes med udgangspunkt i et konkret barn. Det følger ligeledes af denne standard for tidlig indsats, at sagsbehandler skal være aktivt opsøgende i forhold til børn og familier, der allerede er i forbindelse med Familieafdelingen på grund af børnenes behov for særlig støtte. Evaluering Evaluering af målopfyldelse i forhold til den tidlige, sammenhængende og målrettede indsats består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udfærdiges et checkskema. Heri afkrydses for de temaer, der er genstand for ledelsens kvalitetscheck. Dette gælder såvel modtagne underretninger, som afsendte kvitteringsskrivelser og afholdelse af 1. møde med forældremyndighedsindehaverne om underretningen. Endelig at de kommunale underretninger er baseret og udfyldt på de dertil udarbejdede underretningsskemaer. Alle nyhenvendelser fra normalsystemet til Familieafdelingen vedrørende konkrete enkeltsager registreres med henblik på ledelsesmæssig opfølgning på udviklingen i såvel aldersgrupper som tyngden i problemstillinger. Der etableres i 2007 en arbejdsgruppe bestående af fagpersoner på børn og familieområdet og fagpersoner med indsigt i statistik, økonomi og analyse med henblik på udarbejdelse af et kategoriseringssystem, der kan anvendes til vægtning og vurdering af sagers tyngde.

20 Bilag 3. b. Kvalitetsstandard: Inddragelse af forældremyndighedsindehavere og barnet/den unge Politisk målsætning I Svendborg kommune inddrages forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge i den løbende sagsbehandling. Det følger endvidere af målsætningen, at det for sagsbehandler er en prioriteret opgave at sikre hensynet til retssikkerheden for forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge ligesom inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge skal sikre et godt grundlag for den socialfaglige undersøgelse og de efterfølgende beslutninger om foranstaltninger i henhold til handleplanen. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet forudsætter, at sagsbehandler har personlig kontakt til både forældremyndighedsindehaverne og barnet. Inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet sker i følgende faser: - ved sagens start - ved undersøgelse i henhold til 38 - ved udfærdigelse af handleplan - ved iværksættelse af foranstaltninger i henhold til handleplanen - ved opfølgning og revision af handleplanen - ved ophør af foranstaltningen Inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet sker ved: - samtale med barnet - samtale med forældremyndighedsindehaverne - evt. hjemmebesøg - løbende afholdelse af møder med forældremyndighedsindehaverne og barnet - skriftlig kommunikation - aktiv opmærksomhed på forældremyndighedsindehavernes ret til aktindsigt - skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og barnet, der er fyldt 15 år. Uddybning Samtalen med barnet er sagsbehandlers personlige samtale

21 med barnet om barnets opfattelse af og holdning til problemstillingen. Samtalen med barnet skal gennemføres under hensyntagen til barnets alder og modenhed, fysisk og psykisk funktionsniveau. Samtalen med barnet skal ske et sted, hvor barnet føler tryghed. Barnet har ret til en bisidder ved samtalen med sagsbehandler. Mål Det er et mål for inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet, at der med virkning fra januar 2007 i alle journaler foreligger dokumentation for samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet. Det er herudover et mål, at forældremyndighedsindehavernes og barnets opfattelse af problemstillingen og holdning til løsningsmulighederne skal fremgå af socialfaglige undersøgelser og handleplaner med virkning fra januar 2007. Alle i Familieafdelingen tilbydes undervisning i samtalen med børn. Fremgangsmåde Alle sagsbehandlere tilbydes undervisning med henblik på vedligeholdelse af de færdigheder, der forudsættes i forbindelse med samtaler med børn. Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Aktindsigt tilbydes og noteres i sagen. Evaluering Evaluering af målopfyldelse i forhold til inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udfærdiges et check skema, hvori afkrydses for de forskellige initiativer, der er taget, med henblik på inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet. Herudover foretages af sagsbehandler en kvalitativ evaluering af, om forældremyndighedsindehaverne og barnet føler sig hørt og inddraget.

22 Denne kvalitative evaluering, der dokumenteres i journalen, foretages i de tidsterminer, der er gældende for handleplansrevisioner og ved statusmøder i forbindelse med anbringelser.

23 Bilag 3. c. Kvalitetsstandard: Inddragelse af familie og netværk Politisk målsætning I inddrages familie og netværk i løsningen af problemstillingerne i børne - og familiesagerne. Det følger af målsætningen, at sagsbehandler på baggrund af den indledende vurdering af sagens karakter og tyngde sikrer sig samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år til enten løbende eller periodisk inddragelse af familie og netværk i den udstrækning, der er enighed om, at inddragelse er til gavn for barnet. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Den sagsbehandlingsmæssige indgang til inddragelse af familie og netværk er den problem og ressourceafdækning, som finder sted i den socialfaglige undersøgelse. Sagsbehandler afdækker i samtaler med forældremyndighedsindehaverne og det berørte barn hvilke muligheder, ressourcer og barrierer, der findes i familien og i netværket. Under forudsætning af forældremyndighedsindehaverne og barnets accept inddrages familien og netværket herefter i følgende sagsbehandlingsfaser: Udarbejdelse af handleplan Iværksættelse af handleplan Opfølgning og revision af handleplan Ophør herunder evt. efterværn Konkrete metoder til inddragelse af familie og netværk kan være: Udformning af genogram eller netværkskort. Afholdelse af møder med deltagelse af familien, det private netværk og det professionelle netværk. Bistå forældremyndighedsindehaverne i indgåelse af faste, konkrete aftaler om, hvorledes familiens/netværkets ressourcer kan komme barnet til gode.

24 Uddybning Definitioner: Ved genogram forstås en grafisk fremstilling af familiens udstrækning med en markering af relationernes betydning for den person, der er centrum for genogrammet (i denne sammenhæng altså barnet). Ved netværkskort forstås en grafisk fremstilling af betydningsfulde relationer omkring barnet i både familien, det private netværk og det professionelle netværk. Både genogram og netværkskort opbevares i sagen. netværksmøder kan bestå i: sagsbehandlers formelle møder med forældremyndighedsindehaverne, barnet og de personer i familien, det private netværk og det professionelle netværk, der er udpeget som betydningsfulde møder, der har til formål at skabe fælles forståelse af barnets problemer/behov med henblik på konkrete aftaler om, hvilke tiltag, der er nødvendige for at afhjælpe problemerne. Mål Det er et mål for inddragelse af familie og netværk, at det med virkning fra januar 2007 i alle nye børn og familiesager i journalen er dokumenteret, at der er taget konkret stilling til familiens/netværkets rolle i den løbende sagsbehandling. Det er herudover et fagligt mål, at der i alle børn- og familiesager, der opstartes efter 1. januar 2007, hvor der træffes beslutning om konkrete hjælpeforanstaltninger i henhold til serviceloven og er identificeret anvendelige familie eller netværksmæssige ressourcer sker konkret anvendelse af de familie og netværksmæssige ressourcer i etableringen af den valgte hjælpeforanstaltning. Enhver inddragelse af familie og netværk tager afsæt i forældremyndighedsindehavernes og barnets forståelse af problemets karakter og er indforstået med inddragelsen. Samtaler med forældremyndighedsindehaverne og barnet er derfor udgangspunktet for de metoder, der konkret bringes i anvendelse i forbindelse med inddragelse af familie og netværk.

25 Herudover består fremgangsmåden ved inddragelse i: Hjælp til formidling af forældremyndighedsindehavernes og barnets og myndighedens problemforståelse overfor familie/ netværk i den udstrækning, at forældremyndighedsindehaverne og barnet tilkendegiver behov derfor. Hjælp til indgåelse af og/eller vedligeholdelse af faste aftaler om konkrete handlinger/indsatser, som forældremyndighedsindehaverne og barnet er indforstået med ydes af familien/netværket. Et gennemgående krav til fremgangsmåden ved alle former for inddragelse er, at sagsbehandler møder forældremyndighedsindehaverne, barnet og familien/netværket med åbenhed og professionel respekt og sikrer sig faglig vejledning og/eller supervision til at udøve og vedligeholde inddragelsen. Fremgangsmåde Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Med henblik på at sikre ovenstående sagsbehandlingspraksis tilbydes samtlige sagsbehandlere i 2007 deltagelse i temamøde om anvendelse af redskabet genogram og netværkskort som et led i eller supplement til den socialfaglige undersøgelse. For nye medarbejdere indarbejdes ovenstående i et introduktionsprogram. Evaluering Evaluering af målopfyldelse i forhold til inddragelse af familie/ netværk består primært i ledelsens sagsgennemgang med henblik på sikring af, at alle formalia m.v. er opfyldt i de sager, der er omfattet af standarden. Udover denne kvantitative evaluering kan der være tale om en mere kvalitativ enkeltsagsevaluering, hvor familierådgiveren i møder med forældremyndighedsindehaverne, barnet og den eller de inddragne personer fra familien/netværket om f.eks. handleplansrevisioner søger at afklare om inddragelsen af familien/ netværket fortsat er til gavn for barnet. Den kvantitative ledelsesevaluering foregår én gang hvert år i en fastlagt plan for sagsgennemgang.

26 Bilag 3. d. Kvalitetsstandard: Standard for sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen. Politisk målsætning I foretages tilsyn, opfølgning og evaluering af de iværksatte hjælpeforanstaltninger for børn, unge og familier som minimum én gang årligt, jvf. gældende lovgivning Det følger af målsætningen, at myndigheden har de nødvendige redskaber til at lave kvalificerede undersøgelser og handleplaner, som tydeliggør de mål for indsatsen, der skal følges op på. Det følger ligeledes af målsætningen, at det er sagsbehandlers opgave at bidrage til systematisk erfaringsopsamling således, at dette indgår i evalueringen af den konkrete indsats. Det følger endelig af målsætningen, at det er en opgave for sagsbehandler i den enkelte sagsjournalisering at sikre den fornødne dokumentationen, idet dette er en forudsætning for, at der kan opnås viden om effekten af en konkret foranstaltning eller indsats. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning De sagsbehandlingsmæssige metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen er følgende: Metoder og indsatser til sikring af, at der foretages opfølgning: Det sikres, at sagsbehandler har de fornødne redskaber i kraft af skabelon for den socialfaglige undersøgelse og skabelon for handleplan. Det sikres, at der udarbejdes en fast, fælles struktur og manual for opfølgning. Metoder og indsatser til sikring af, at der foretages evaluering: Der evalueres på Processen fra f.eks. modtagelsen af en underretning om et barn til iværksættelsen af en foranstaltning. Indhold i tilsynsbesøg og handleplaner, bevilling af ydelser og forståeligheden i skrivelser mv. Effekten af de iværksatte foranstaltninger herunder resultater,

27 forandringer og barnets udbytte af en indsats. Sagsbehandler vil i al almindelighed ikke selv skulle forestå samlede evalueringer, men alene levere bidrag og data til ledelsens evalueringstiltag. Initiativer til sikring af, at der foretages opfølgning: Senest 3 måneder efter iværksættelsen af en foranstaltning vurderer sagsbehandler om indsatsen opfylder sit formål eller om handleplanen skal ændres. Derefter følges op mindst én gang hvert år i forbindelse med afholdelse af statusmøde i den konkrete sag. Sagsbehandler er i sin egenskab af myndighedsudøver ansvarlig i forhold til mødeindkaldelse - herunder udformning af dagsorden og udpegning af mødedeltagere. Af dagsordenen til et indkaldt statusmøde fremgår hvilke temaer, der ønskes drøftet, ligesom det i forhold til de enkelte temaer fremgår, om der er tale om beslutningspunkter eller om drøftelses/høringspunkter. I forhold til anbragte børn taler sagsbehandler mindst én gang årligt med barnet på anbringelsesstedet. Første gang efter 3 måneder. Barnet skal under samtalen kunne udtrykke sig helt frit og kun når ganske særlige forhold ved barnet er til stede kan voksne på anbringelsesstedet indgå i samtalen. Omfanget af tilsyn udover minimumskravene afgøres af omstændighederne i hver enkelt sag. Der kan således udover sagsbehandlerens besøg hos barnet på anbringelsesstedet også være tale om jævnlig telefon og mailkontakt. Uanset tilsynets form/afvikling dokumenteres dette i sagsjournalen Uddybning Definitioner: Opfølgning: Opfølgning defineres i denne sammenhæng som en regelmæssigt tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om en iværksat foranstaltning opfylder sit formål eller om indsatsen og handleplanen skal revideres. Den regelmæssigt tilbagevendende opfølgning knytter sig

28 således til alle former for foranstaltninger i henhold til Serviceloven. Tilsyn: Tilsyn defineres i denne sammenhæng som sagsbehandlers personlige besøg og øvrig kontakt herunder telefon og mailkontakt med såvel det anbragte barn som anbringelsesstedet. En særlig del af tilsynet består af sagsbehandlers personlige samtale med det anbragte barn på anbringelsesstedet. Denne personlige samtale foregår mindst én gang årligt og dokumenteres i sagsjournalen. Første gang efter 3 måneder Statusmøde: Statusmøder defineres i denne sammenhæng som møder mellem sagsbehandleren, forældremyndighedsindehaverne, barnet og de fagpersoner, der leverer den givne foranstaltning. Statusmøder er myndighedsudøverens møde og sagsbehandler er derfor ansvarlig for mødeindkaldelse, mødeledelse og udfærdigelse af mødereferat. Statusmøder afvikles efter en forud fastlagt procedure, hvori der skelnes mellem beslutningspunkter og drøftelses/ høringspunkter. Ved statusmøder i forbindelse med et anbragt barn bruges i dagsordenen en fast manual, der som udgangspunkt fokuserer på handleplanen: På baggrund af statusmødet foretager sagsbehandler herefter revurdering af handleplanen. Mål Det er et mål for opfølgning, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, hvori der er iværksat en foranstaltning i henhold til Serviceloven, foretages opfølgning som minimum én gang årligt. Ved nye sager sker dette første gang efter 3 måneder Det er et mål for tilsyn, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, hvori et barn som led i en hjælpeforanstaltning er anbragt uden for eget hjem, udøves tilsyn minimum én gang årligt. Ved nye sager sker det første gang efter 3 måneder. Tilsynet indebærer en samtale mellem det anbragte barn og sagsbehandler. Det er et mål, at der i løbet af 2007 på baggrund af behovene

29 fastlægges en strategi for evalueringer. Det er endeligt et fagligt mål, at handleplanens mål og delmål bliver identificeret og udtrykt så klart og entydigt, at handleplanen bliver et brugbart værktøj for sagsbehandler i den løbende opfølgning. Fremgangsmåde Med henblik på at sikre, at sagsbehandler er i stand til at arbejde ud fra målsætningen om opfølgning, tilsyn og evaluering tages følgende skridt: Der udarbejdes i 2007 arbejdsgangsbeskrivelser, der præciserer vigtigheden af at definere mål og delmål forud for iværksættelsen af en given foranstaltning. I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinierne tages stilling til mulighederne for løbende kommunikation med det anbragte barn i form af f.eks. telefonisk kontakt og kontakt via mail. Inden udgangen af 2007 udarbejdes der fælles retningslinier for, hvorledes journalen føres. Formålet hermed er sikring af, at det faglige og kvalitative indhold i journalen er i orden og sikring af, at det af journalen fremgår, at der er veldokumenterede faglige overvejelser bag iværksættelsen af en given foranstaltning. Herudover skal de fælles retningslinier for journalens udformning sikre, at det af den enkelte journal klart fremgår, hvilken type viden, som sagsbehandler lægger til grund for sit sagsarbejde ligesom det af journalen skal fremgå, hvordan den anvendte viden er tilvejebragt. Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Med henblik på sikring af, at sagsbehandler foretager opfølgning, tilsyn og enkeltsagsevaluering er det af afgørende betydning, at der skabes den fornødne tid til at udarbejde en socialfaglig undersøgelse, der giver svar på følgende spørgsmål: Hvilke problemer skal løses. Hvilke former for indsatser kræves. Den faglige vurdering i den socialfaglige undersøgelse danner grundlag for udarbejdelsen af handleplanen og bidrager derved til, at sagsbehandler får grundlaget for at opstille præcise mål og delmål for en given indsats. I den faglige sparring, som sagsbehandler tilbydes lægges særlig vægt på, at sagsbehandler trænes i at dokumentere og synliggøre grundlaget for de faglige beslutninger.

30 Evaluering Evaluering af målopfyldelse i forhold til opfølgning, tilsyn og evaluering består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udarbejdes et checkskema, hvori der afkrydses for: Intervallerne mellem opfølgning i den enkelte sag Intervallerne for tilsynsbesøg og andre former for tilsynskontakt Intervaller for statusmøde-afholdelse herunder kontrol af, at statusmøder er indkaldt og afviklet i overensstemmelse med den fælles manual og har sammenhæng med målene i handleplanen. På baggrund af ledelsens samlede sagsgennemgang identificeres tendenser og mønstre i opfølgningen og tilsynet og kan dermed give anledning til yderligere undersøgelse og evaluering, som iværksættes på ledelsens foranledning.

31 Bilag 3. e. Kvalitetsstandard: Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år Politisk målsætning I løses problemer vedrørende unge, der er fyldt 15 år og som har behov for særlig støtte primært i nærmiljøet, hvis ikke vægtige grunde taler for det modsatte. Det følger af målsætningen, at sagsbehandler på baggrund af den indledende vurdering af sagens karakter og tyngde sikrer sig samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge til at inddrage relationer i nærmiljøet i den udstrækning, der er enighed om, at inddragelsen er til gavn for den unge. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Der skal derfor i den socialfaglige undersøgelse tages stilling til f.eks. Forholdet til kammerater og andre relationer i nærmiljøet. Hvorledes tilgodeses skole og uddannelsesmæssige forhold? Den unges egne ønsker. Behov for foranstaltninger udover det 18. år. Den formodede effekt af en evt. anbringelse I denne sammenhæng henledes en særlig opmærksomhed på unge med anden etnisk baggrund. For at tydeliggøre hvilke ressourcer den unge eventuelt har i netværket og i nærmiljøet udarbejdes netværkskort sammen med den unge. Uddybning Netværkskort: Netværkskortet tegnes og udarbejdes i samarbejde med den unge, der derved får mulighed for at rette sin opmærksomhed mod noget helt konkret og velkendt. Sagsbehandler er under udarbejdelsen nysgerrig overfor, hvordan den unges relationer er til familien og til andre betydningsfulde personer i netværket og stiller åbne og direkte spørgsmål:

32 Hvorledes vigtige personer findes rundt om dig? Hvilke personer kender til, hvordan du har det? Hvem kan du tale med og/eller få hjælp af? Findes der konflikter mellem vigtige personer, som påvirker dig og den situation, som du er i? Formålet med netværkskortet er at få overblik over den unges netværk herunder overblik over en eventuel kompleks familiesammenhæng, der kan bidrage til en forståelse af den unges situation. Destruktive mønstre og brudte kontakter bliver tydelige og bidrager derved til, at der kan arbejdes på en tilfredsstillende løsning. Sagsbehandler skal have blik for den unges religiøse og kulturelle baggrund. Mål Målet er at alle foranstaltninger er rettet mod at gøre den 15-17- årige helt eller delvist selvforsørgende. Det er et mål i sagsbehandlingen med aldersgruppen af unge, der er fyldt 15 år, at der i løbet af 2007 udarbejdes netværkskort i nye sager. Det er herudover et mål, at der i alle sager, hvor anbringelse uden for eget hjem er den bedste løsning, arbejdes på anbringelse i lokalmiljøet. Det skal i sagen dokumenteres, at der i valget af anbringelsessted uden for lokalområdet har indgået overvejelser om: Hvorledes kontakten til familie, netværk og venner kan bevares. Hvorledes vigtige relationer i forbindelse med fritidsaktiviteter, skolegang og beskæftigelse kan opretholdes. Fremgangsmåde For at realisere målsætningen om at løse de opståede problemer for aldersgruppen af unge, der er fyldt 15 år lokalt, skal der i de unges nærmiljø være fleksible dag og døgntilbud. Der oprettes derfor muligheder for at arbejde med de unge i deres eget miljø.

33 Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Det følger af denne sagsbehandlingsstandard, at den unges holdning og motivation må tillægges megen vægt. Med udgangspunkt i den unges holdning og motivation kan det være nødvendigt at slække på ambitionerne i forhold til de opstillede hovedmål i de situationer hvor målopfyldelsen er forbundet med en konkret foranstaltning, som den unge har modstand imod. Der må i sådanne situationer arbejdes udfra mindre ambitiøse delmål, der forbedrer den unges situation om end hovedmålet måske ikke nås. Evaluering Evaluering af standarden for sagsbehandling og indsats for unge der er fyldt 15 år består af følgende: Som led i den ledelsesmæssige opfølgning på området foretages én gang årligt optælling af antallet af anvendte eksterne anbringelsessteder. Som led i ledelsens årlige sagsgennemgang udfærdiges check-skema, hvori afkrydses for de temaer, der er genstand for ledelsens kvalitetscheck herunder: Opfølgning af, at der i alle sager af denne art forefindes dokumentation for, at der er udarbejdet netværkskort. Opfølgning af, at der i alle sager af denne art forefindes dokumentation for, at de særlige temaer, der specifikt vedrører aldersgruppen er belyst i den socialfaglige undersøgelse, der er udgangspunktet for sagsbehandlingen. Ud over ovenstående kvantitative og kontrolprægede evalueringsmetode foretager den enkelte sagsbehandler en mere kvalitativ enkeltsags-evaluering. Denne består i, at sagsbehandler ved handleplansopfølgning sammen med den unge gennemgår handleplanens mål og delmål med henblik på sikring af, at indsatsen fortsat er i overensstemmelse med den unges behov. Enkeltsags-evalueringen følger de tidsterminer, der jf. serviceloven er gældende for handleplansopfølgning.