Januar 2012. Konkrete forslag til mere effektive jobsamtaler og aktivering

Januar 2012 Konkrete forslag til mere effektive jobsamtaler og

Indhold Resume... 5 KL s forslag til et nyt samtalekoncept... 7 Hvad er problemet... 7 Form og indhold... 7 Konkrete forslag til forenkling... 9 KL s forslag til forenkling af skonceptet... 13 KL s forslag til forenkling af skonceptet... 13 Hvad er problemet... 13 En mere fleksibel og målrettet indsats... 14 Større selvansvar... 15 Indhold og form... 16 Konkrete forslag til forenkling... 16 Økonomiske konsekvenser... 22 3

Resume Kommunerne har som de eneste mulighed for at skabe helhedsorienterede løsninger i beskæftigelsesindsatsen ved at bygge bro mellem sundheds-, erhvervs-, social- og uddannelsesindsatsen. Kommunerne er også de eneste der har et klart økonomisk incitament til at få ledige og sygemeldte i job. Hver gang en ledig kommer i job, får bopælskommunen et bedre skattegrundlag, virksomheden en ny medarbejder og borgeren et bedre liv. En effektiv beskæftigelsesindsats er således en vigtig grundsten for velfærd og udvikling. Derfor har kommunerne et stærkt incitament til at sikre en effektiv og resultatorienteret indsats i et tæt og forpligtigende samspil med virksomheder, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Det er med andre ord borgeren og virksomhederne, der står i centrum for indsatsen i kommunerne. KL ønsker en bred dialog og byder ind på regeringens reformdagsorden med en lang række konkrete forslag til ændringer af beskæftigelsesindsatsen. Som et led i dette fremlægger KL nu konkrete forslag til, hvordan jobsamtaler og bliver mere målrettede og effektive. KL har længe arbejdet for gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen, og disse forslag er de første i en bredere dagsorden med henblik på at sikre: En målrettet indsats med større effekt Enkle og effektive økonomiske incitamenter Modernisering og forenkling af styringsapparatet. Konsekvenserne af den nuværende detailregulering er utilstrækkeligt resultatfokus og ikke mindst unødigt ressourceforbrug. Der er behov for større fleksibilitet i lovgivningen, så jobcentrene kan målrette og prioritere indsa t- sen og dermed sikre maksimal effekt for den enkelte. Den overordnede ramme er fortsat en ret og pligt tankegang. KL lægger op til, at Arbejdsmarkedsparate borgere skal bemyndiges til at tage et større selvansvar for at komme i job. KL og Kommunerne er meget opmærksomme på, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet - det ændrer KL s forslag ikke på. 5

10 punkter i KL s forslag til mere effektive jobsamtaler og : 1. De lediges nuværende rettigheder til samtaler opretholdes, men gennemføres mere fleksibelt med ret til fire samtaler om året. 2. Minimumskravene til opretholdes, men afholdelsen gøres mere fleksibel. 3. Arbejdsmarkedsparate ledige skal selv tage et større ansvar for at komme i job. De skal have større ansvar for at booke, forberede og deltage i samtaler og. Jobcenteret sikrer klart jobfokus og sanktionere, hvis ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller overholder pligter m.h.t. samtaler og. 4. Der skal større fokus på de borgere der har mest brug for det. Hvis jobcenteret får færre unødvendige procesregler, bliver der et større råderum til at iværksætte en effektiv indsats for de ledige, som har brug for en intensiv indsats for at komme i job. 5. Der indføres et nyt redskab i beskæftigelsesindsatsen, som giver mulighed for en grundig realkompetenceafklaring for netop de ledige, som har brug for opkvalificering for at klare sig i konkurrencen om fremtidens job. 6. Arbejdsmarkedsparate ledige også kontanthjælpsmodtagere skal have ret til uddannelse indenfor viften af de uddannelser, som er godkendt til 6 ugers selvvalgt uddannelser. Retten til selvvalgt uddannelse rykkes fra 0-6 måneders ledighed til 3-9 måneders ledighed. De 3 første måneder skal ledige primært koncentrerer sig om at søge job. Retten til selvvalgt uddannelse udvides til kortuddannede (fx 8 ugers varighed), bevares for ledige med en erhvervsuddannelse og indskrænkes for ledige med en videregående uddannelse (fx 2 uger). 7. Kommuner med en aktiv beskæftigelsesindsats og gode effektresultater skal have vide rammer for at tilrettelægge indsatsen fleksibelt. 8. Mere enkel kontrol af sindsatsen. Kommunerne måles på intensiteten i både kontakten til og en af den ledige. 9. Afskaffelse af den differentierede refusion, fordi den giver et stærkt unødvendigt incitament til over. 10. Strafrefusion ved manglende rettidig er ineffektivt og skal afskaffes. Der vil være positive økonomiske konsekvenser af KL s forslag: Administrative lettelser i størrelsesordenen 100 årsværk på landsplan, det giver en besparelse på ca. 40 mio. kr. En mere effektiv indsats bør resultere i bedre resultater i form af kortere varighed på forsørgelse. En reduktion på tre dage af den gennemsnitlige varighed vil øge det reelle arbejdsudbud med 4.250 helårspersoner og give en samlet offentlig besparelse på omkring 600 mio. kr. 6

KL s forslag til et nyt samtalekoncept Samtaler er et af de vigtigste og mest effektive redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne holder mange samtaler flere end loven kræver. Ingen kan være uenige i, at det giver mening at holde regelmæssige samtaler med ledige. Men de meget detaljerede krav til form, indhold og overholdelse af tidsfrister og især måden de kontrolleres på kræver mange ressourcer og får ikke borgerne i job. Hvad er problemet Kontrollen af kommunernes samtaleindsats fokuserer på overholdelse af tidsfrister én gennemført samtale hver 3. måned. Det er ikke usædvanligt, at borgere ikke møder op til samtaler (f.eks. pga. sygdom, midlertidig arbe j- de mv.). I mange kommuner er der derfor selvstændige enheder, der sikrer tidlig indkaldelse og genindkaldelse til samtaler, så rettidigheden overholdes. I stedet for at have fokus på at tilrettelægge en indsats, som tager udgangspunkt i borgernes behov, bruges ressourcerne på at sikre rettidighedskravene. Ambitionen for et nyt samtalekoncept bør være, at ledige sikres regelmæssig kontakt med jobcenteret og at indholdet i samtalerne tager afsæt i de udfordringer, borgerne står overfor. KL foreslår en forenkling af proceskravene og forenkling af krav til form og indhold i samtalerne, som medfører: Større kommunalt råderum til at fokusere på indholdet og effekten af samtalerne. Fastholdelse af de lediges minimumsrettigheder. Borgere skal stadig have ret og pligt til fire samtaler om året. Større selvansvar til ressourcestærke ledige. Form og indhold En samtale er effektiv, når den er tilpasset den enkeltes behov. Det er som det første helt afgørende, at der er skarpt fokus på de lediges rådighed. Jobcenteret er ansvarlig for at sikre højt engagement, motivation og mobilitet. Kontrollen af, om ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet skal både være håndfast og intelligent. For at sikre høj effekt af samtalerne er der behov for at bruge den nyeste viden om, hvordan man mobilisere og tydeliggøre borgernes ressourcer. Der findes ikke et endeligt svar på, hvornår en samtale er mest effektiv. Der er stadig brug for mere forskning, men det er vigtigt, at der er de nødvendige råderum til at tilrettelægge indsatsen i forhold til de forskellige målgru p- pers behov. 7

Nedenfor er der opridset nogle forskellige eksempler på, hvad fokus kan være i en situationsbestemt samtale: Bud på hvad den gode samtale kan indeholde 1. Samtaler skal sikre jobfokus Jobcenteret skal sikre, at ledige er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ressourcestærke ledige, skal ikke klientgøres af jobcenteret, men jobcenteret skal sikre, at de er aktivt jobsøgende, søger alle typer job også lang fra egen bopæl. 2. Samtaler kan være handlingsorienterede Samtaler skal sætte borgeren i centrum for sit eget liv Jobcenteret skal give ledige større selvansvar - styrke udnyttelsen af egne strategier til at komme i job, som supplement til standardkrav til jobsøgning. 3 Samtaler kan give faglig vejledning og information Jobcenteret skal f.eks. sikre: Vejledning om jobmuligheder og jobsøgningsstrategier. Information om uddannelsesmulighederne. Information om tilbud (løntilskud, jobrotation, virksomhedspraktik m.v.). Vejledning om indsatser, der kan styrke forudsætningerne for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet (misbrugsbehandling osv.). 4 Samtaler kan motivere ledige og øge agenthed (empowerment) Coachingteknikker kan anvendes til at: Motivere til at se andre perspektiver faglig, personlig og geografisk mobilitet (reorienteringsstrategi). Motivere til at ledige udvikler deres kompetencer via fokus på progression (opkvalificeringsstrategi). 5 Samtalerne kan fremme inklusion Samtaler kan forebygge marginalisering for de borgere, hvor rådighedskrav ikke virker som det første håndtag (typisk ved psykisk sygdom) f.eks. via: Anerkendelse, opbakning, afklaring mv. KL foreslår, at detailreguleringen af indhold og form krav til indhold i samtalen og krav til f.eks. personligt fremmøde - forenkles, så lovgivningen bliver mere fleksibel. Der er behov for større råderum til at tilrettelægge 8

samtalen, så den imødekommer de aktuelle behov for borgeren og arbejdsmarkedet. Konkrete forslag til forenkling KL foreslår en mere fleksibel model for kontakt med ledige, som bygger på følgende principper: De nuværende minimumsrettigheder opretholdes. Klare rettigheder og pligter til ledige. Et mere fleksibelt koncept for afholdelses af samtaler. Større frihed og mere ansvar til arbejdsmarkedsparate ledige. Mere enkel kontrol af kommunernes samtaleindsats. De nuværende minimumsrettigheder opretholdes Ledige skal have ret til 4 samtaler indenfor et år, og den første samtale skal være gennemført inden 3 måneders ledighed. Et mere fleksibelt koncept for afholdelses af samtaler Den første samtale inden 3 måneders ledighed vil udover jobfokus blive brugt til en målrettet visitation af borgerne, så indsatsen kan planlægges ud fra borgernes behov (f.eks. hurtig opfølgning ved risiko for længere tids ledighed). I dag måles der rettidighed for afholdte samtaler, hver 3. måned. KL foreslår, at der fremover måles på intensiteten i samtalerne hvert halve år. Udgangspunktet er, at 90 pct. af de ledige har været indkaldt til 4 samtaler indenfor et år. KL forslag: Minimumsret til samtaler i løbet af første ledighedsår 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-9 mdr. 9-12 mdr. Arbejdsmarkedsparate booker selv samtale til afholdelse inden: Første samtale inden 3 mdr.s ledighed Fjerde samtale inden 12 mdr.s ledighed I alt 4 samtaler på et år Jobcenteret indkalder Første samtale Fjerde samtale I alt 4 samta- til samtale for ikke- inden 3 mdr.s inden 12 ler på et år arbejdsmarkedsparate ledighed mdr.s ledighed inden: (Indkaldt 90 (Indkaldt 90 pct.) pct.) 9

KL forslag: Minimumsret til samtaler efterfølgende år Arbejdsmarkedsparate booker selv samtale til Anden samtale inden 6 mdr. afholdelse inden: Jobcenteret indkalder Anden samtale til samtale for ikkearbejdsmarkedsparate inden 6 mdr. (Indkaldt 90 inden: pct.) Fjerde samtale inden 12 mdr. Fjerde samtale inden 12 mdr. (Indkaldt 90 pct.) I alt 4 samtaler på et år I alt 4 samtaler på et år Større selvansvar til ressourcestærke ledige Arbejdsmarkedsparate ledige skal selv være ansvarlige for at booke, forberede og komme til samtaler med jobcenteret. Ressourcestærke ledige skal i højere grad forpligtes på selv at tage ansvar for jobsøgning og jobsøgningsstrategier, hvis de har de nødvendige forudsætninger. 1 Det skal understreges, at Jobcenteret stadig er ansvarlig for at sikre klart jobfokus. Jobcenteret har ansvar for at kontrollere, om ledige booker og kommer til samtaler og sanktionere bl.a. via indberetninger til a-kasserne, når pligterne ikke overholdes. Jobcenteret har også ansvar for at motivere og sikre opbakning og inspiration til at søge job, og kan forsat altid indkalde tidligere og hyppigere end lovens krav. Filosofien er, at ledige, som udgangspunkt selv skal tage ansvar for jobsøgning og jobsøgningsstrategier. Ressourcestærke ledige skal ikke klientgøres, men tage et større selvansvar for at komme i job. Ret og pligt skal dermed være skarpere. Som ledig har man ret til forsørgelse, hvis man mister jobbet, men også pligt til hurtigst muligt at forsørge sig selv, hvis det overhovedet er muligt. Job er ikke noget man får, men noget man aktivt søger og man venter ikke på drømmejobbet. En forudsætning for at gennemføre ændringen er, at digitaliseringen af beskæftigelsesindsatsen understøtter større borgeransvar og selvbetjening. Større fleksibilitet i kontrollen af kommunernes samtaleindsats Kommunerne skal måles på intensiteten i kontakten med ledige (antal samtaler pr. år) KL foreslår to målenedslag om året. Kommuner som skaber gode resultater (får ledige ud af offentlig forsørgelse) og udøver en aktiv beskæftigelsesindsats (f.eks. høj gennemsnitlig samta- 1 Selvom man er arbejdsmarkedsparat kan f.eks. læse/stavesvage have svært ved at bruge selvbetjeningsværktøjer. De skal derfor kunne undtages. 10

lefrekvens) skal have brede rammer for at tilrettelægge indsatsen fleksibelt. Hvis kommunerne derimod har en høj andel personer med lav samtalefrekvens, kan de udtages til kontrol m.h.t. til opfølgning på manglende rettidig indkaldelse indenfor de to nedslag om året. Kommuner, som undlader at rette op på lav samtalefrekvens, kan pålægges at overgå til opfølgning ifølge de nuværende rettidighedsregler. Eksempel på opfølgningstabel: Intensitet i jobsamtaler første ledighedsår Andel med 1 Andel med 2 Andel med 3 Andel med 4 Andel med Andel uden jobsamtale jobsamtaler jobsamtaler jobsamtaler mere en 4 jobsamtale jobsamtaler Indenfor 3 mdr. Indenfor 6 mdr. Indenfor 9 mdr. Indenfor 12 mdr. 11

KL s forslag til forenkling af sko n- ceptet Der er behov for en aktiv beskæftigelsesindsats og redskaberne i loven er et rigtig godt udgangspunkt. Derimod er de nuværende proces og kontrolkrav ineffektive. En forenkling af proceskravene særligt vedr. rettidighed og strafrefusion kan give kommunerne et øget råderum til at tilrettelægge en beskæftigelsesindsats som i højere grad matcher arbejdsmarkedet og de lediges behov. Hvad er problemet Rettidig er i opfølgningen af indsatsen vigtigere end indholdet i en. I mange tilfælde er det muligt via god planlægning både at sikre indhold og rettidighed i en. Men i tilfælde af sygdom, midlertidigt arbejde mv. skal kommunerne have tilbud på hylderne, som de ledige kan få alene for at sikre rettidighed - det vil ikke altid være det mest målrettede og effektive tilbud. Mange virksomheder og ordinære uddannelser, modtager f.eks. ikke ledige mellem jul og nytår eller i andre ferieperioder. Hvis forsikrede ledige ikke gennemfører mindst 4 ugers (2 uger efter marts 2012) sammenhængende til tiden hvert halve år, mister kommunen refusionen. Aktiveringen for forsikrede ledige opgøres på timer, og kriterierne for timeopgørelserne er så komplicerede, at beskrivelsen fylder ca. 90 sider. Alligevel passer kriterierne for udbetaling af refusion ikke med lovens krav. F.eks. kunne unge og ledige med over 2½ års ledighed ifølge loven have pauser i deres, men det blev der ikke taget højde for ved opgørelsen af strafrefusionen. Endnu værre er det, at jobcenteret taber penge, selvom de ikke har ansvar for, at ikke gennemføres. Når a-kassernes indberetning af første ledighedsdag f.eks. kommer sent eller ændres tæt på sfristen, er det kommunerne der betaler regningen. Kommunerne vurderes at miste op til 500 mill. kr. hvert år i refusion ved manglende overholdelse af rettidigheden for forsikrede ledige, selvom andelen, der ikke aktiveres til tiden, i gennemsnit er 7 pct. Det er uigennemskueligt, hvad der går galt i et så fintmasket kontrolsystem, og kommunerne bruge uacceptabelt mange ressourcer på, at forhindre store økonomiske tab. Det er retfærdigt at kræve, at kommunerne sikrer regelmæssig, når det er praktisk muligt. Men det er helt uacceptabelt at kræve en rettidig på 100 pct., når det ikke på nogen måde er muligt at opfylde kravet. Kommunerne har brugt rigtig mange ressourcer forgæves, på at sikre refusionen for de forsikrede ledige. 13

En mere fleksibel og målrettet indsats Hvis indsatsen skal være mere effektiv, er det nødvendigt, at kommunerne får større råderum til at tilrettelægge en fleksibel indsats målrettet de lediges behov. Figuren nedenfor viser hvor stor en andel, af de der blev ledige i 2. kvartal 2010, der måned for måned overlever på offentlig forsørgelse. Figuren illustrerer, hvor stor forskel der er på ledige, selv blandt de arbejdsmarkedsparate. Før 3 mdr. s ledighed er ca. halvdelen af medlemmerne i 3F og Dansk Metal ude af forsørgelsessystemet. Det går langsommere for akademikerne, medlemmerne af HK og kontanthjælpsmodtagerne, her er ca. 60 pct. stadig ledige. Efter 3 mdr. s ledighed hænger kontanthjælpsmodtagerne, HK erne og 3F erne i højere grad fast i ledighed, mens akademikerne og metalarbejderne forsat kommer ud af offentlig forsørgelse. Sagt lidt firkantet kommer halvdelen af 3F erne og kontanthjælpsmodtagerne hurtigt videre, mens den anden halvdel er i risiko for langtidsledighed. Ledighedsudvikling: Overlevelseskurver for udvalgte grupper af arbejdsmarkedsparate ledige, 2. kvartal 2010 til og med 1. kvartal 2011 Kilde: Jobindsats Overlevelseskurven viser, at selv gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige er meget differentieret. De ledige er forskellige, og det bør indsatsen også være. Incitamenter til masse, som den nuværende differentierede refusion, svækker effektiviteten af en. En effektiv anvendelse af ressourcerne forudsætter, at kommunerne får større råderum til at tilrettelægge indsatsen individuelt. 14

Større selvansvar KL mener, at borgere der har mange ressourcer, skal have mere selvansvar og en mere målrettet indsats fra jobcenteret. Der er imidlertid et dilemma mellem at give større selvansvar og sikre målretning af indsatsen. Større selvansvar fremmer motivation og svækker klientgørelse af ledige. Derfor er redskaber som 6 ugers selvvalgt uddannelse tillokkende, når man ønsker at fremme individuel autonomi. Men større selvvalg øger også risikoen for ineffektiv ressourceanvendelse. Analyser viser, at der er lav eller negativ beskæftigelseseffekt af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse forlænger ledighedsperiode især for ledige med videregående uddannelse. Selvom beskæftigelseseffekten af uddannelse er usikker, er der effektunde r- søgelser der peger på, at uddannelse til ledige skal være beskæftigelsesrettet og primært forbeholdes kortuddannede. De borgere som har mest brug for uddannelse og stilbud, er imidlertid ofte skeptiske m.h.t. at vælge uddannelse. Der er jo en grund til at de ikke har fået en uddannelse før de blev ledige. Når uddannelse bliver et selvvalg, vil det ofte blive valgt af dem, der har mindst behov. En forenkling af proceskravene særligt med hensyn til rettidighed og strafrefusion kan give kommunerne råderum til at tilrettelægge en beskæftigelsesindsats, som i højere grad matcher arbejdsmarkedet og de lediges behov. 15

Indhold og form KL s forslag skal give kommunerne råderum til at iværksætte en indsats, som tager udgangspunkt i de lediges behov. Nyledige skal screenes tidligt i ledighedsforløbet, så jobcenteret kan sætte tidligt ind med en indsats overfor de ledige, der har risiko for at blive langtidsledige. Inden der er gået et år skal barriererne for at komme i job grundigt afdækkes. Mange ledige kan ikke længere få job indenfor deres fag. Hvis det viser sig, at de ikke har succes med at få job indenfor andre fagområder, kan der være behov for en systematisk afklaring af, hvor de har bedre jobmuligheder og hvilke kompetencer de i så fald har brug for. KL foreslår et nyt redskab i beskæftigelsesindsatsen, som kan sikre en grundig kompetenceafklaring, for netop de ledige, som har behov for det. Det kan f.eks. være en bredere form for realkompetenceafklaring, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Efter 1 års ledighed vil det for nogen ledige være relevant at arbejde systematisk med jobskifte i samarbejde med a-kasser og virksomhederne. I perioden fra 1½ års ledighed til 2 års ledighed, kan dagpengeberettigede ledige, der står til at falde ud af forsikringssystemet, have behov for tilbud om en særlig indsats med fokus på brobygning til det ordinære uddannelsessystem for de kortuddannede, der ikke har udsigt til at finde et ordinært job. For ikke-arbejdsmarkedsparate skal det sikres, at indsatsen bliver helhedsorienteret og har fokus på, at der sker en positiv kompetenceudvikling (progression). Hvis flere skal ind i arbejdsstyrken og færre skal ende på førtidspension, er der behov for; mere viden om, hvad der virker, mere fleksibilitet mellem arbejdsmarkeds- og socialindsats, flere ressourcer til at gennemføre en målrettet indsats. Jobcenteret skal med andre ord have mere fleksible muligheder for at iværksætte den indsats, som matcher de lediges og arbejdsmarkedets behov. Konkrete forslag til forenkling Der er behov for en mere fleksibel model for af ledige. I de seneste lovforslag er minimumskravene lettet betydeligt. Langtidsen for alle uanset behov er afskaffet. KL s forslag nedenfor sigter derfor primært på, at forenkle procesreglerne m.h.t. tidsfristerne for. 16

KL s forslag bygger på følgende principper: De nye minimumsrettigheder for ledige opretholdes. Mere målrettet brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Mere fleksibelt koncept, som bygger på fleksibel afholdelse af min. 2-4 uger hvert år. Større selvansvar til ressourcestærke ledige. Afskaffelse af strafrefusion. Afskaffelse af højere refusion ved i visse tilbud (differentieret refusion). Mere enkel kontrol af kommunernes indsats. De nye minimumsrettigheder opretholdes De nye minimumskrav til opretholdes. Ledige skal aktiveres senest efter henholdsvis 3 måneders ledighed for unge under 30 og 9 måneder for ledige over 30 år. Aktiveringen skal være af minimums 2 ugers sammenlagt varighed, og kravet til gentagen er minimum 4 uger om året. Mere målrettet brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse KL foreslår, følgende ændringer af 6 ugers selvvalgt uddannelse: Arbejdsmarkedsparate ledige (også kontanthjælpsmodtagere) skal have ret til uddannelse indenfor viften af de uddannelser som er godkendt til 6 ugers selvvalgt uddannelser. Retten til selvvalgt uddannelse rykkes fra 0-6 mdr. ledighed til 3-9 måneders ledighed. De første 3 måneder af ledighedsperioden skal reserveres til jobsøgning med mindre den ledige har særlige behov. Jobcenteret kan altid starte uddannelse tidligere, hvis det er nødvendigt. Retten til selvvalgt uddannelse differentieres. Retten udvides til kortuddannede (f.eks. 8 ugers varighed), bevares for ledige med en erhvervsuddannelse og indskrænkes for ledige med en videregående uddannelse (f.eks. 2 uger). Jobcenteret kan derudover vælge at bevilge mere uddannelse til personer over 30 år iht. de nuværende regler, f.eks. hvis de ledige skal foretage et jobskifte og har brug for en uddannelse for at komme i beskæftigelse. Mere fleksibelt koncept for afholdelse af minimums Tilbuddene afvikles fleksibelt indenfor årsintervaller. Ledige skal aktiveres senest efter henholdsvis 3 måneders ledighed for unge under 30 og 9 måneder for ledige over 30 år. Aktiveringen skal være af minimums 2 ugers sammenlagt varighed. Efterfølgende skal Jobcenteret afgive et tilbud til den ledige på minimum 2 uger pr. halve år. Hvis en ikke gennemføres, skal der redegøres 17

for baggrunden i jobplanen. Det kan være vanskeligt for visse grupper af kontanthjælpsmodtagere i match 2 at gennemføre tilbud, men nedmatchning til match 3 eller iværksættelse af uambitiøse tilbud for at sikre rettidigheden er imidlertid ikke altid løsningen. Det er bedre at fortsætte med at forsøge en ambitiøs aktiv indsats end at opgive svage ledige til passiv forsørgelse i match 3. KL forslag: Minimumsret til i løbet af første ledighedsår Unge under 30 år Arbejdsmarkedsparate med kompetencegivende uddannelse skal have maksimalt selvansvar mht. jobplan, tilbud mv. Unge uden kompetencegivende uddannelse og ikke arbejdsmarkedsparate mv. skal have særlig fokus fra jobcenteret 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-9 mdr. 9-12 mdr. Min. 2 ugers inden 3. mdr. Tilbudt min. 2 ugers inden 3 har ret til selvvalgt uddannelse mdr.s ledighed Arbejdsmarkedsparate har ret til selvvalgt uddannelse Arbejdsmarkedsparate Arbejdsmarkedsparate har ret til selvvalgt uddannelse Arbejdsmarkedsparate har ret til selvvalgt uddannelse Min. 2 ugers Tilbudt Min. 2 ugers I alt Ret til min. 4 ugers og 2-8 ugers selvvalgt uddannelse på et år I alt Ret til min. KL forslag: Minimumsret til i løbet af første ledighedsår Over 30 år 4 ugers. Arbejdsmarkedsparate skal have maksimal selvansvar m.h.t. jobplan, tilbud mv. 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-9 mdr. 9-12 mdr. I alt Ret til selvvalgt uddannelse Ret til selvvalgt uddannelse. Selv booket min. 2 ugers Ret til min. 2 ugers og 2-8 ugers selvvalgt uddannelse på et år Ikke arbejdsmarkedsparate skal have tilbud fra jobcenteret Tilbudt min. 2 ugers I alt Ret til min. 2 ugers. 18

KL forslag: Minimumsret til i efterfølgende ledighedsår 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-9 mdr. 9-12 mdr. I alt Arbejdsmarkedsparate Selv booket min. 2 ugers inden 6 mdr. Selv booket min. 2 ugers inden 12 mdr. Ret til min. 4 ugers på et år Ikke arbejdsmar- Tilbudt min. Tilbudt min. I alt kedsparate 2 ugers 2 ugers Ret til min. 4 ugers akti- inden 6 mdr. inden 12 vering. mdr. Større selvansvar til ressourcestærke ledige Arbejdsmarkedsparate ledige (match 1) har som udgangspunkt selv hovedansvaret for deres jobplan det første år. Ressourcestærke ledige skal i højere grad forpligtes på selv at tage ansvar for at komme i job, hvis de har de nødvendige forudsætninger. 2 Ledige skal (med støtte fra jobcenteret) finde en virksomhedspraktik eller et jobrettet uddannelsestilbud af f.eks. 2 ugers varighed. (6 ugers selvvalgt indtænkes som et klippekort med diffentieret ret til uddannelse afhængig af den enkeltes uddannelsesniveau, se ovenfor). Det skal understreges, at Jobcenteret stadig er ansvarlig for at sikre klart jobfokus i tilbudene. Jobcenteret har ansvar for at kontrollere, om ledige gennemfører tilbud, der er målrettet relevante job og sanktionere, hvis ledige ikke overholder deres forpligtigelser. Jobcenteret kan forsat altid aktivere tidligere og hyppigere end lovens krav. Jobcenteret har også ansvar for at hjælpe ledige med at finde tilbud, men udgangspunktet må være, at arbejdsmarkedsparate nyledige selv tilrettelægger deres. Jobcenteret skal med andre ord sikre, at valg af understøtter den lediges beskæftigelsesmål, bringer den ledige tættere på job, ikke medfører fortrængning osv. Filosofien er, at ressourcestærke ledige ikke skal klientgøres, men tage et større selvansvar for at komme i job. 2 F.eks. skal arbejdsmarkedsparate med udfordringer mht. at læse og skrive kunne undt a- ges. 19

En forudsætning for at gennemføre ændringen er, at digitaliseringen af beskæftigelsesindsatsen understøtter større borgeransvar og selvbetjening. Afskaffelse af strafrefusion Strafrefusion koster mange millioner for kommunerne. Derfor bruges der mange ressourcer på at indfri et uopnåeligt mål, som ikke bringer flere i beskæftigelse. Afskaffelse af strafrefusion står øverst på listen over KL s forenklingsforslag. Afskaffelse af differentieret refusion Differentieret refusion (markant belønning ved f.eks. virksomhedsvendt ) medfører masse også af ledige, der ikke i så høj grad har brug for det. De ledige som ikke har forudsætninger for at gå direkte ind i en virksomhed eller en ordinær uddannelse, har i mange tilfælde et større behov for en aktiv indsats. Kommunerne har mere end firedoblet den virksomhedsvendte indsats i private virksomheder før indførelsen af den nuværende model. Indførelse af den differentierede var ikke nødvendig, fordi kommunerne i forvejen har en klar interesse i at bruge virksomhedsvendt. Markant højere refusion på udvalgte tilbud medfører over og dermed dårlig ressourceanvendelse. Mere enkel kontrol af kommunernes sindsats Kommunerne skal måles på intensiteten i en af ledige (antal uger pr. år). KL foreslår to nedslag i målingen pr. år. Kommuner som skaber gode resultater (får ledige ud af offentlig forsørgelse) og udøver en aktiv beskæftigelsesindsats (f.eks. høj gennemsnitlig a ktiveringsfrekvens) skal have brede rammer for at tilrettelægge indsatsen fleksibelt. Hvis kommunerne derimod har en høj andel personer med lav sfrekvens, kan de udtages til kontrol m.h.t. til om ledige får tilbudt deres mimimumsret til indenfor de to nedslag om året. Opfølgningen skal tage udgangspunkt i, om der er afgivet tilbud ikke om det er gennemført. Kommuner som undlader, at rette op på lav sfrekvens kan pålægges at overgå til opfølgning ifølge de nuværende rettidighedsregler. De ledige opdeles efter ledighedsanciennitet i årsintervaller. Der opgøres andele af ledige, der inden for 0-3 måneder har fået min. 1 uges, 2 ugers, 3 ugers mv. Opfølgningen vil give et klart billede af, om de ledige får deres minimumsrettigheder og hvor intensiv en er. 20

Eksempel på opfølgningstabel, som kan fordeles på målgrupper: Intensitet i efter første ledighedsår Indenfor 3 mdr. Indenfor 6 mdr. Indenfor 9 mdr. Indenfor 12 mdr. Andel med min. 1 uges Andel med min. 2 uges Andel med min. 3 uges Andel med min. 4 uges Andel med mere en 4 ugers 21

Økonomiske konsekvenser En forenkling af de nuværende samtale- og skoncepter vil både have positive administrative konsekvenser og give kommunalt råderum til bedre målopfyldelse, og derved bidrage til et større reelt arbejdsudbud. Der er i det følgende ikke tale om præcise økonomiske beregninger af forslagene. Men et overslag på de potentielle muligheder for positive økonomiske konsekvenser. Administrative konsekvenser Den forenklede logistik, herunder opfølgningen på kommunernes indsats samt ikke mindst fjernelse af refusionsstraf ved manglende rettidighed vurderes at give administrative lettelser i størrelsesorden gennemsnitlig ét årsværk pr. kommune og på landsplan i størrelsesordenen 100 årsværk svarende til en besparelse på omkring 40 mio. kr. Ændring af arbejdsudbuddet KL s forslag til forenkling af de nuværende samtale- og skoncepter vil give større kommunalt råderum til at tilrettelægge en effektiv indsats med udgangspunkt i borgerens behov. Det bør resultere i bedre målopfyldelse i form af kortere gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige varighed på a-dagpenge var i 2010 på 20,3 uge. Hvis varigheden reduceres med 3 dage (ca. 2,1 pct.) vil det (i 2010 tal) øge det reelle arbejdsudbud på 2.750 helårspersoner (2,1 pct. af 130.657 personer) og give en samlet offentlig besparelse på 440 mio. kr. (2,1 pct. af 20,9 mia. kr.) Antal personer på a-dagpenge og bruttoudgifter, hele landet 2010 Antal personer Gnsn. varighed, uger Antal Fuldtidspersoner Bruttoudgifter, Kr. 334.566 20,3 130.657 20.931 mio. kr. Den gennemsnitlige varighed på kontanthjælp var i 2010 på 33,4 uge. Hvis varigheden reduceres med 3 dage (1,2 pct. ) vil det (i 2010 tal) øge det reelle arbejdsudbud med 1.400 helårspersoner (1,2 pct. af 117.546 personer) og give en samlet offentlig besparelse på 170 mio. kr. (1,2 pct. af 14,1 mia. kr.) Antal personer på kontanthjælp og bruttoudgifter, hele landet 2010 Antal personer Gnsn. varighed, uger Antal Fuldtidspersoner Bruttoudgifter, Kr. 183.885 33,4 117.546 14.109 mio. kr. 22

Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Januar 2012 Denne pjece kan også ses som pdf-fil og downloades på www.kl.dk