Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland

Notat Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev +45 31 44 14 12 shs@thinkeuropa.dk RESUME: EU er i dag verdens største importør af energi, og EU- landenes voksende afhængighed og sårbarhed på energiområdet bliver et af hovedpunkterne på top- mødet i Det Europæiske Råd d. 26.- 27. juni. Det sker på en dramatisk baggrund. EU er i dag stærkt afhængig af import af fossile brændstoffer fra Rusland, og der er en stigende erkendelse blandt EU- landene af, at det er uholdbart i længden og udgør en stor geopolitisk risiko. Under krisen i Ukraine har Rusland brugt energiekspor- ten som et økonomisk og politisk våben over for Ukraine og EU. Men hvad er løs- ningen på den udfordring? På topmødet vil stats- og regeringscheferne bl.a. diskutere Europa- Kommissionens nye forslag til en Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed. Tænketan- ken EUROPA vurderer dog, at forslagene er helt utilstrækkelige til at løse den udfordring, som Ukraine- krisen har afsløret. Der er brug for langt mere ambitiøse målsætninger. Man bør opbygge en europæisk energiunion, som kan gøre EU- landene mindre afhængige af importeret energi, kan hæve landenes energieffektivitet, nedbringe de europæiske CO2- emissioner og skabe langsigtet stabilitet for energipolitikken til gavn for investeringerne i fremtidens energiforsyning. I dag importerer EU 53 pct. af den energi, som de 28 medlemslande forbruger, og en stor del af energien købes i lande med autoritære styreformer, der har andre værdier end de europæiske lande. Hvis ikke der gøres noget, vil EU i 2050 ende med at bruge ca. 600 milliarder euro om året på at importere kul, olie og gas sammenlignet med 388 milliarder euro i Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2011. Europas sikkerhed og økonomiske konkurrenceevne kan kun styrkes på lang sigt, hvis vi formår at nedbringe den energimæssige afhængighed og overfører færre penge til verdens autoritære regimer. HOVEDKONKLUSIONER EU s stats- og regeringschefer bør på topmødet d. 26-27. juni gøre alvor af ideerne om en europæisk energiunion. Energiuafhængighed og større energisikkerhed for EU- landene må have topprioritet. EU er nu verdens største energiimportør med import af fossile brændstof- fer for næsten 400 milliarder euro. EU- landene har en hastigt voksende afhængighed af import af energi fra autoritære regimer, og det udgør en tikkende bombe under Europas økonomi og sikkerhed. Ruslands trusler under Ukraine- krisen understreger, at det haster med at sætte ekstra fart i den energimæssige omstilling i EU- landene. EU- topmødet bør opstille bindende og ambitiøse målsætninger om øget energieffektivitet og en større andel af vedvarende energikilder. EU- landene bør hæve målet til 40 pct. højere energieffektivitet i 2030. Skifergas er ikke en holdbar, sikker og billig løsning på EU- landenes langsigtede energiproblemer, og den kan kun dække en mindre del af Europas gasforsyning. EU bør derfor satse mere på vedvarende energi i en bred kombination af energikilder og samtidig sænke sit energiforbrug markant. Danmark kan blive en af vinderne i den energimæssige omstilling, hvis EU- landene sætter højere bindende mål og giver erhvervslivet nye incitamenter til at investere i den energimæssige omstilling. 2

Europas energiafhængighed i dag og i fremtiden EU importerer i dag 53 pct. af den energi, de 28 medlemslande forbruger, som koster over 1 mia. euro om dagen, og hvilket gør EU til verdens største importør af energi. 1 Særligt når det kommer til fossile brændstoffer det vil sige kul, olie og naturgas er Europa afhængig af fremmede forsyningskilder. Denne af- hængighed vil blive ved med at stige i fremtiden. I takt med, at olie- og gasfelter- ne i blandt andet Nordsøen udtømmes, vil 92 pct. af de fossile brændstoffer, vi forbruger i 2050, være importeret sammenlignet med 71 pct. i 2010. 2 Figur 1. Importafhængighed for hhv. fossile brændstoffer og samlet energiforbrug 100% 92% 82% 80% 71% 60% 54.1% 57.2% 59.1% Import af fossile brændstoffer som andel af samlet forbrug af fossile brændstoffer 40% ImportaAængighed (energi) 20% 0% Kilde: Europa-Kommissionen. 2010 2030 2050 Denne stigende afhængighed har åbenlyse politiske konsekvenser, når store dele af den olie og gas, Europa forbruger, kommer fra lande som Rusland, Saudi- Arabien og Qatar. I dag er EU- landene mere afhængige af fossile brændsler fra Rusland end fra Mellemøsten. Afhængigheden bevirker, at EU s manøvrerum for at påvirke disse stater i spørgsmål om eksempelvis sikkerhedspolitik eller men- neskerettigheder er stærkt begrænset, som krisen i Ukraine på tydelig vis har eksemplificeret. Som figur 2 nedenfor viser, har europæisk energiafhængighed også store øko- nomiske konsekvenser. Der er begrænsede mængder af fossile brændstoffer på 1 Europa-Kommissionen, Security of Energy Supply, offentliggjort i maj 2014. 2 Europa-Kommissionen, EU Energy, Transport, and GHG Emissions Trends to 2050, udgivet i dec. 2013. 3

globalt plan, og der er en stigende efterspørgsel efter energi fra den nye globale middelklasse i de nye vækstøkonomier i bl.a. Asien, så der er udsigt til stigende gas- og oliepriser i de kommende år. Frem mod 2030 kan verdens energiforbrug stige med omkring 50 pct. 3 Mange af verdens oliefelter er gamle og nedslidte, hvor kun indpumpning af vand kan holde produktionen i gang, men det udgør en betydelig risiko, dels for produktionskollaps i de enkelte oliefelter og dels som følge af vandmangel i visse olieproducerende regioner. Da udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen ventes oliepriserne at stige frem mod 2030, men udviklingen i gaspriserne vil ikke være helt så kraftig som for olie. Især amerikansk skifergasproduktion betyder, at udviklingen i gaspriserne vil blive mere mode- rat. I et optimistisk fremtidsscenarie, som tager højde for de energipolitiske beslut- ninger på EU- niveau, såsom energieffektiviseringsdirektivet, kan omkostningerne ved import af kul, olie og naturgas stige til 600 milliarder euro i faste priser, sammenlignet med en importregning på 355 milliarder euro i 2010. Figur 2. Projicerede omkostninger ved import af kul, olie og naturgas i faste priser ( '2010) 700 Mia. euro ( '2010) 600 500 400 300 200 355 500 600 Omkostninger ved import af fossile brændstoffer i EU28 100 0 2010 2030 2050 Kilde: Europa-Kommissionen. Disse øgede omkostninger forventes at finde sted til trods for, at EU- landene markant øger produktionen af energi fra vedvarende energikilder. Figur 3 viser det nuværende energimiks i EU sammenlignet med den forventede fordeling i 2050. Særligt kulkraft, som er den mest CO2- intensive energikilde, forventes at blive faset ud, men fossile brændstoffer vil stadigvæk udgøre 60 pct. af europæ- 3 National Intelligence Council, USA, Global Trends 2030, udgivet i nov. 2012. 4

isk energiforbrug. Det vil derfor være nødvendigt at øge investeringerne i alternative energikilder. Det står dog samtidig klart, at svaret på Europas fremtidige energimodel ikke skal findes i en enkelt alternativ energikilde, men i et bredt miks af bestående vandkraft, vindkraft, geotermisk energi, bølge- og tidevandsenergi atomkraft, samt biomasse og affald. Vedvarende energi vil få en stigende betydning og kan i 2050 måske stå bag halvdelen af EU s energiproduktion. Også atomkraften, der står stadig bag 28 pct. af EU- landenes energiproduktion, ventes at spille en vigtig rolle i fremtiden. Atomkraft kan levere et afgørende bidrag til at nedbringe CO2 emissionerne i en low carbon economy. Bagsiden er dog, at EU i dag importerer 95 pct. af den uran, som bruges i atomreaktorerne, og som energikilde kan den ikke mindske EU s energimæssige uafhængighed. Sam- tidig er der efter Fukushima- ulykken i Japan opstået en voksende bekymring i EU- landene for atomkraften - herunder i Tyskland og Belgien. Der vil derfor komme øget fokus på atomsikkerhed i de kommende år, og dette problem skal løses. Figur 3. Fordeling af kilder til hhv. primær energiforbrug og primær energiproduktion i EU28 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10% 14% 25% 35% 28% 19% 16% 19% Forbrug 2010 21% 24% 13% 24% 12% 31% ProdukLon 2010 50% 29% 9% 8% 9% Forbrug 2050 2% ProdukLon 2050 Vedvarende KernekraO Naturgas Olie Kul Forbrug angiver det samlede energiforbrug i EU28 og inkluderer både internt produceret energi og importeret energi. Produktion angiver den energi, der produceres internt i EU28. Kul inkluderer tørv og andre faste fossile brændstoffer. Vedvarende energi inkluderer vandkraft, vindkraft, geotermisk energi, bølge- og tidevandsenergi, biomasse og affald. Kilde: Europa-Kommissionen, Eurogas. Kommissionens strategi krisehåndtering og diversifikation Det er vigtigt at se debatten om energipolitisk sikkerhed i sammenhæng med klimaudfordringerne. Et nedsat forbrug af fossile brændstoffer vil medføre min- 5

dre afhængighed af ekstern energi, renere miljø og mindre udledning af drivhusgasser samt en lavere samlet energiregning på længere sigt. Der er derfor flere forskellige incitamenter for handling, og det Europæiske Råd har en oplagt mulighed for at gøre en forskel på det energipolitiske område. Europa- Kommissionen offentliggjorde d. 28. maj udspillet til en Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed, som bliver udgangspunktet for diskussi- onen til topmødet d. 26.- 27. juni. Det langsigtede mål er etableringen af en konkurrencedygtig økonomi, der i mindre grad er baseret på importerede fossile brændstoffer. Derfor pointerer Kommissionen, at energisikkerhed skal indgå som en del af det overordnede 2030- framework for klima og energi, som blev præsenteret i januar, og som EU s stats- og regeringschefer vil træffe en endelig beslutning om senest i oktober. De otte søjler i Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed Kort sigt: Forberedelser til vinteren 2014/15 Stærkere nød- og solidaritetsmekanismer Moderere energiefterspørgsel Bygge et velfungerende og fuldt integreret indre marked Øge intern energiproduktion i EU Diversificere eksterne energifor- syninger Udvikling af ny energiteknologi Bedre koordinering og en samlet stemme i ekstern energipolitik På det helt korte sigt udstikker strategien en række tiltag, som skal ruste EU til bedre krisehåndtering i tilfælde af forstyrrelser af gasforsyningen i løbet af den kommende vinter. Fokus er på de medlemslande, som er sær- ligt afhængige af gas til deres energiproduktion. Der opfordres derudover til øget lagerkapacitet og forbedrede solidaritetsmekanismer, så medlemsstater, hvis eksterne gasforsyning afbrydes, ikke kommer i en udsat situation som i 2006 og 2009. I denne forbindelse lægges der også op til en udvidelse af det europæiske gasnet- værk. Der er tale om tiltag, som særligt Polen, de baltiske og de sydøsteuropæi- ske medlemslande har kæmpet for. Estland, Letland og Litauen er eksempelvis helt afskåret fra gasnettet i EU og er komplet afhængige af gas fra Rusland. Do- kumentet sætter netop fokus på, at store dele af EU er afhængige af en enkelt eller få eksterne kilder til gas, og dette kan delvis afhjælpes ved at finde andre leverandører. Aserbajdsjan, Turkmenistan og Iran er mulige alternative kilder, men det kræver, at man udvider importkapaciteten fra det Kaspiske Hav med projekter som Trans- Adriatic Pipeline. Herudover kan man udvide Europas kapacitet for import af flydende gas (LNG), så man kan øge importen fra for eksempel USA og Nigeria. 6

På mellemlangt sigt skal medlemslandene arbejde for et mere integreret indre marked for såvel gas som elektricitet, men det forudsætter også nye investeringer i forbedret infrastruktur og flere forbindelser på tværs af grænser. Således anbefales en målsætning om, at 15 pct. af medlemsstaternes elproduktion og net skal sammenkobles før 2030, hvor det nuværende tal er 8 pct. Denne integration vil både øge kapaciteten til krisehåndtering og gevinsten fra vedvarende energikilder. Kommissionen har identificeret 27 gasinfrastrukturprojekter og 6 elektri- citetprojekter, som er af kritisk betydning, og som derfor kræver accelereret implementering. Det estimeres, at denne udbygning af det indre energimarked vil koste 200 milliarder euro frem til 2020. Disse forslag er i høj grad centreret omkring gasnetværket, men der mangler flere forslag til udbygningen af det indre elektricitetsmarked i et nyt smart grid. De langsigtede elementer af strategien indebærer fortsat fokus på energieffektivisering og øget intern energiproduktion fra særligt vedvarende energikilder, men disse tiltag er ikke videre konkretiserede. Kommissionen vil blandt andet gennemgå og forenkle EU s energieffektiviseringsdirektiv, men dette tiltag blev allerede besluttet tidligere på året. Det forventes således ikke, at stats- og regeringscheferne på topmødet vedtager ingen nye målsætninger på energieffektivi- seringsområdet, som skal afløse det nuværende mål om at sænke energiforbruget med 20 pct. frem mod 2020. Kommissionen efterspørger i udspillet en langt højere grad af energipolitisk samarbejde medlemsstaterne imellem, og at de nationale energipolitiske beslut- ninger i højere grad bliver tænkt ind i en bredere europæisk sammenhæng. Der refereres her blandt andet til Tysklands beslutning om at accelerere udfasningen af kernekraft (den såkaldte energiewende) og til gasledningsprojekter som Gaz- proms Nord Stream i Østersøen. Argumentet er blandt andet, at et tættere samarbejde vil give EU én stemme i internationale energiforhandlinger og derved styrke Europas samlede markeds- og energisikkerhedsposition. Et af de politisk set kontroversielle spørgsmål er Kommissionens anbefaling af, der sker en fuld suspension af South Stream projektet, som ellers skulle sikre større importkapacitet af russisk gas til Sydøst- og Centraleuropa, som forbigår Ukraine. Årsagen er, at South Stream ifølge Kommissionen ikke lever op til EU s konkurrenceregler, men der er også en underliggende bekymring for, at projektet udelukkende vil øge afhængigheden af russisk gas. Konklusionen er, at Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed kan fremme koordinationen og samarbejdet på det energipolitiske område. Den 7

lægger op til, at energisikkerhed er et grænseoverskridende problem, som kræ- ver fælles løsninger. Der identificeres en række konkrete måder, hvorpå EU på kort og mellemlangt sigt kan opnå en bedre håndtering af gaskriser og sprede importen på flere eksterne gasforsyningskilder. Det langsigtede mål er stadig lavere europæisk energiforbrug og øget uafhængighed gennem større produktion af vedvarende energi, men strategien giver ikke et klart bud på nye konkrete tiltag på dette område. Der er behov for et langt højere ambitionsniveau og flere konkrete og forpligtende handlingsanvisninger. Stats- og regeringscheferne bør bruge topmødet d. 26.- 27. juni til at levere nogle flere konkrete svar på de strate- giske visioner. Divergerende nationale positioner og en ikke-beslutning? Den form for energipolitisk integration, koordination og øget solidaritet, som Kommissionens strategi skal ses i sammenhæng med den vision om en energiunion, som Polens statsminister, Donald Tusk, har været varm fortaler for siden den nuværende krise i Ukraine eskalerede. Ud over øget energisolidaritet i til- fælde af forsyningskriser ville en sådan energiunion indebære, at EU forhandler eksterne gasaftaler som én samlet blok. Polen er et af 12 EU- lande, hvor russisk gas udgør over halvdelen af det nationale gasforbrug. 4 Da Rusland har vist en villighed til at bruge energi som et politisk våben, er det derfor ikke overraskende, at de baltiske og østeuropæiske lande taler for større energipolitisk samarbejde og efterspørger solidaritet fra resten af EU. En række lande i den østlige del af unionen er, som figur 4 viser, meget afhængi- ge af russisk gas, men når det kommer til energipolitisk positionering, er billedet ikke helt entydigt. Ungarn indgik for eksempel en stor atomkraftaftale med Rus- land i februar, mens Tjekkiet har udtalt, at landet er imod forslaget om en energiunion til trods for, at russisk gas udgør 80 pct. af ungarsk og 58 pct. af tjek- kisk gasforbrug. Storbritannien har stillet sig kritisk over for forslaget om kollek- tiv forhandling af energikontrakter, og selvom David Cameron taler for energieffektivisering, mener London ikke, at 2030- rammen skal indeholde bindende mål på dette område. Også Donald Tusks energipolitiske integrationsiver har sine grænser, idet den polske statsminister blandt andet forsvarer Polens ekstensive brug af kulkraft og stadfæster, at ingen nation bør blive forhindret af EU i at udnytte sine fossile brændstoffer. 4 Eurogas, Statistical Report 2013, udgivet i december 2013. 8

Figur 4. Afhængighed af russisk gas i EU28 (2012) Malta Cypern Sverige Portugal Danmark Spanien Irland Kroatien UK Belgien Holland Frankrig Luxembourg Rumænien Italien Tyskland Grækenland Tjekkiet Polen Østrig Slovenien Ungarn Slovakiet Bulgarien Finland Estland Letland Litauen Kilde: Eurogas. Russisk gas (andel af samlet gasforbrug) Gas (andel af samlet energiforbrug) 0% 20% 40% 60% 80% 100% I det hele taget er visionen for europæisk energisikkerhed hos flere af stats- og regeringscheferne begrænset til en styrkelse af EU s markedsposition over for Rusland (for eksempel ved fælles energikontrakter) og til en udvidelse af importkapaciteten for russisk gas, som forbigår Ukraine. Sidstnævnte er en reel bekymring. Tal fra Clingendael International Energy Pro- gramme viser, at omtrent halvdelen af den russiske gas, der forbruges i EU28, passerer gennem Ukraine. 5 I 2013 svarede dette til knap 13 pct. af EU s samlede gasforbrug. Dette er en af årsagerne til, at lande som Italien, Bulgarien, Ungarn, Grækenland, Kroatien og Østrig har stor interesse i det kontroversielle South Stream projekt. Rørledningen har netop til formål at øge russisk eksportkapaci- tet til Sydøst- og Centraleuropa uden om Ukraine. Kommissionen har stillet spørgsmålstegn ved projektets fremtid med henvisning til overtrædelse af EU s 5 Clingendael International Energy Programme, Russian gas imports to Europe and security of supply, udgivet i marts 2014. 9

konkurrenceregler, men South Streams potentielle værdi blev i manges øjne atter synliggjort, da Gazprom d. 16. juni besluttede at lukke for gasforsyningen til Ukraine. EU s energikommissær, Günther Oettinger udtalte kort efterfølgende, at projektet trods alt ikke er helt dødsdømt. Sagen om South Stream viser tydeligt, at der er forskellige nationale interesser på spil i det energipolitiske område. Det tyder derfor på, at EU endnu ikke har én samlet og konsolideret holdning til spørgsmålet om energisikkerhed, hvilket mindsker sandsynligheden for en stor og markant beslutning til det kommende topmøde. Ifølge udkastet til mødets konklusioner vil stats- og regeringscheferne anerkende Kommissionens energisikkerhedsstrategi som en væsentlig del af 2030- frameworket for klima og energi, men den endelige beslutning herom vil igen blive udskudt og finde sted inden oktober 2014. South Stream forventes at blive diskuteret, men hverken projektet eller Rusland er nævnt i udkastet til mødets konklusioner. En ikke- beslutning af denne art vil udgøre en forspildt chance for at formulere en klar vision for en europæisk energiunion. Denne vision bør nemlig ikke begræn- ses til etableringen af bedre forhandlingsvilkår med Rusland og muligheden for, at russisk gas kan holde EU- borgere varme om vinteren, når Putin lukker for Ukraines gasforsyning. Med Donald Tusks energiunion vil EU sandsynligvis kunne forhandle sig frem til bedre kontrakter med Gazprom, men Europa vil fortsat være afhængig af russisk gas. At forbigå Ukraine gennem Østersøen og Sortehavet vil ikke øge EU s politiske muligheder over for Rusland, men det vil styrke Ruslands pressionsinstrument over for Ukraine. Europas ledere bør i stedet benytte dette topmøde til at udvise mod til at tænke langsigtet og til at formulere en langt mere ambitiøs vision for en europæisk energiunion, hvor det slås fast, at europæisk energisikkerhed først og fremmest skal opnås gennem europæisk energiuafhængighed. Uafhængighed gennem vedvarende energiproduktion og -effektivisering Tænketanken EUROPA vurderer, at flere af Kommissionens forslag, såsom krise- styringsinstrumenter, et mere integreret gasmarked og større gaslagre, er vel- komne tiltag, men at den fremlagte energisikkerhedsstrategi har for stort et fokus på diversifikation af energiimporten. Dette vil givetvis mindske Europas afhængighed af Rusland, men afhængighed af ustabile lande som Irak, Iran og Libyen er næppe et meget bedre alternativ. Etableringen af kortsigtede instru- menter er vigtig, men EU s strategi bør i langt højere grad styres af det langsigtede mål om energisikkerhed gennem energiuafhængighed. 10

Der er to centrale opgaver, hvis dette mål skal realiseres: EU- landene skal have større intern energiproduktion og sikre et lavere energiforbrug. Hvad energiproduktion angår, påpeger Kommissionen, at EU delvist kan kom- pensere for udtømningen af nuværende gas- og oliefelter ved at udvinde skifergas og andre ukonventionelle fossile brændstofkilder. Det amerikanske boom i denne sektor gør det til et attraktivt alternativ, men selv hvis de reelle miljørisici ved udvinding af skifergas ignoreres, er det ikke nødvendigvis et tiltag, som på langt sigt er særligt rentabelt. Der vil i første omgang være behov for massive investeringer i den nødvendige teknologi og ekspertise, mens Europas samlede reserver af ukonventionel gas estimeres til at udgøre blot 10 pct. af de globale reserver sammenlignet med USA s andel på 25 pct. 6 Ifølge konsulentfirmaet IHS vil europæisk skifergasproduktion i 2020 være på omkring 4 mia. kubikmeter årligt, og i samme år forventes EU s samlede gasefterspørgsel at være på omkring 431 mia. kubikmeter 7. Der vil desuden stadig være tale om en energiform, som i væsentlig grad bidrager til udledningen af drivhusgasser og mulige konsekvenser for lokalmiljø og grundvand. Studier fra konsulentfirmaet AT Kearney viser, at Europas skifergasreserver ligger i tættere beboede områder end de amerikanske reserver gør, og at de mere komplekse geologiske formationer vil gøre det sværere og dyrere at udvinde skifergas i Europa. 8 Frankrig, der har store skifergasreserver, har sagt nej til boringer af frygt for negativ spill- over effekter ift. bl.a. turismeindustrien. Og i Polen, der menes at have nogle af de største skifergasreserver, har flere af de store selskaber, som bl.a. Exxon Mobil, valgt at trække sig ud, fordi det har vist sig langt sværere at bore i disse områder end først antaget. Nogle estimater taler om, at det vil være over dobbelt så dyrt pr. energienhed i forhold til USA. 9 Skif- tergas ser ud til allerhøjest at blive et mindre supplement til det brede miks af energikilder, der skal levere fremtidens energi til europæerne. Og iflg. flere ek- sperter er et realistisk skøn, at skifergas i 2030 kun vil dække omkring 2-3 pct. af EU- landenes gasefterspørgsel. 10 Meget taler for, at vi i de kommende år vil se fortsatte investeringer i vedvarende energi og på transnationale smart grid- netværker. Smarte el- forbindelser på tværs af grænser er nødvendige for, at Europas produktion af vedvarende energi 6 EU Joint Research Centre, Unconventional Gas: Potential Energy Market Impacts in the European Union, udgivet i september 2012. 7 The Economist, Conscious uncoupling, udgivet i april 2014. 8 AT Kearney, The future of European gas supply, udgivet i december 2011. 9 Florence Gény, Can unconventional gas be a game-changer in European gas markets?, OIES, 2010. 10 E3G, Shale gas: Four myths and a truth, marts 2014. 11

kan opnå sit fulde potentiale. Disse forbindelsers grænseoverskridende natur gør EU til det oplagte forum for koordinering af de relevante investeringer. Et notat fra McKinsey & Company dokumenterer, at disse investeringer giver større og større afkast, idet cleantech- sektoren bliver mere og mere konkurrencedygtig og uafhængig af offentlige subsidier. 11 Tal fra OECD viser for eksempel, at produkti- onsomkostningerne for solcelleanlæg er reduceret med 80 pct. siden 2008. 12 Med store potentielle markeder for grøn teknologi i blandt andet Kina er det derfor en klar fordel, at Europa fortsat satser på vedvarende energi, og at euro- pæiske virksomheder fastholder en frontposition på markedet, da denne dyna- miske industri fungerer som motor for såvel vækst som arbejdspladser i Europa. Danske virksomheder vil også have stor fordel af disse investeringer. I et forsig- tigt skøn vurderer Dansk Energi og Branchefællesskab for Intelligent Energi, at udviklingen i smart grid- markedet kan resultere i øget dansk eksport på 11 mia. kr. og op mod 6.200 danske arbejdspladser i 2020. 13 Kommissionen foreslår en målsætning om, at 27 pct. af europæisk energiforbrug skal sikres af vedvarende energi i 2030, men dette tentative mål er kun bindende for EU som helhed, for der mangler desværre bindende nationale mål. Dette er ikke ambitiøst nok. Beregninger viser, at hvis målet øges til 30 pct., vil det mindske omkostningerne til fossile brændstoffer med 260 mia. euro i perioden 2011-2031 og skabe yderligere 568.000 jobs. 14 Derudover bør der formuleres bindende målsætninger for de enkelte medlemsstater, da dette vil øge sandsynligheden for, at de bliver nået inden 2030. De nationalt bindende 2020- mål har vist sig succesfulde i flere lande. Sverige, Bulgarien og Estland har for eksempel allerede opnået deres 2020- mål, og der skal fortsat være incitament til at øge andelen af vedvarende energi i medlemslandenes respektive energimiks. Det andet vigtige element af EU s energiuafhængighedsstrategi er energieffektivisering, idet lavere energiforbrug alt andet lige betyder lavere energiimport. Energieffektivisering vil ikke kun medføre mindre afhængighed af importeret energi. Et studie fra McKinsey & Company viser, at det også er den mest effektive måde, hvorpå udledning af CO2 kan nedbringes. 15 Der er derudover stort potentiale for jobskabelse inden for effektiviseringssektoren: Et internationalt survey- studie fra The Energy Efficiency Industrial Forum, der gennemgår en række 11 McKinsey & Company, Myths and Realities of Clean Technologies, udgivet i april 2014. 12 Angel Gurría, OECD, Roundtable: Climate is everyone s business, offentliggjort maj 2014. 13 Dansk Energi, Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport, udgivet november 2013. 14 European Renewable Energy Council, Understanding the 2030 Climate and Energy Framework Analysis of the Commission s Impact Assessment, udgivet i januar 2014. 15 McKinsey & Company, Capturing the European energy productivity opportunity, udgivet i september 2008. 12

empiriske analyser af investeringer i energieffektiviseringer, viser, at for hver gang, der investeres en million euro i at gøre vores bygninger mere energieffektive, skabes der 19 arbejdspladser i byggesektoren. 16 Danske produkter og knowhow i energieffektiviseringssektoren betyder ydermere et stort potentiale for vækst og arbejdspladser i Danmark. Dansk Energi vurderer, at der inden for branchen er samlet vækstpotentiale på ca. 11 mia. kr. i eksport og 7.700 nye danske arbejdspladser frem til 2020. Figur 5. Primært energiforbrug pr. BNP-enhed 700 600 500 400 300 200 100 0 Irland Danmark Storbritannien Italien Luxembourg Tyskland Østrig EU28 Frankrig Holland Spanien Cypern Grækenland Portugal Sverige Belgien Finland Malta USA Kroatien Slovenien Ungarn Polen Litauen Letland Slovakiet Rumænien Tjekkiet Estland Bulgarien toe / mio. euro Angivet i tons olieækvivalenter pr. million euro i faste priser ( '2005). Kilde: Eurogas. Endelig medfører de stigende energipriser på globalt plan, at større energieffektivitet også betyder forbedret konkurrenceevne på længere sigt. Her har EU allerede en stor fordel i forhold til USA. Energiforbruget pr. produceret BNP- enhed i EU28 var i gennemsnit 140 tons olieækvivalenter pr. mio. euro BNP i 16 Energy Efficiency Industrial Forum, How Many Jobs? a Survey of the Employment Effects of Investement in Energy Efficiency of Buildings, udgivet i maj 2012. 13

2012. Det tilsvarende tal for USA var 190 toe/mio. euro. 17 Danmark er en af frontløberne i dette kapløb om øget energieffektivitet. Bindende EU-mål kan skabe et race-to-the-top Energieffektiviseringer rummer store fordele for både energiuafhængighed, klimaet og konkurrenceevnen, og derfor er det overraskende, at EU på nuværen- de tidspunkt ikke har fremlagt et konkret mål for energieffektivisering frem til 2030. De seneste udmeldinger indikerer en målsætning på 30-35 pct. som ikke vil være bindende for medlemsstaterne. 18 Hvis dette bliver stats- og regerings- chefernes endelige beslutning, vil det være yderst skuffende. Tænketanken EUROPA anbefaler, at EU i stedet lægger sig fast på den bindende målsætning på 40 pct., som Europa- Parlamentet vedtog i februar. Den Internati- onale Energi Agentur (IEA) vurderer, at energieffektivisering kan halvere det forventede globale energiforbrug frem mod 2035 og i gennemsnit skære 20 pct. af udgifterne til brændsel. 19 Sådanne resultater kan dog kun opnås ved at fjerne barrerne for energieffektivisering og styrke de relevante incitamentsstrukturer. Dette er en af årsagerne til, at målsætningerne skal være bindende for de enkelte medlemsstater. Med det nuværende energieffektiviseringsdirektiv, som blev vedtaget i 2012, skal medlemsstaterne selv fastsætte ikke- bindende mål for 2020, og de foreløbi- ge erfaringer er ikke lovende. Et studie fra The Coalition for Energy Savings har gennemgået de enkelte medlemsstaters implementeringsplaner og konkluderer, at kun Danmark, Irland og Kroatien har udarbejdet konkrete og troværdige pla- ner for energieffektivisering. 20 En af rapportens konklusioner er netop også, EU bør at sætte bindende mål for energieffektivisering, da dette markant vil øge sandsynligheden for, at de enkelte medlemsstater iværksætter de nødvendige initiativer og reformer. Risikoen ved ikke- bindende mål er, at landene begynder at konkurrere om at komme ned på en lavere fællesnævner for at opnå kortsigtede konkurrencemæs- sige fordele på pris og omkostninger. Men når der sættes klare og højere fælles standarder med bindende målsætninger ved markedets frontløbere, hvad de kan 17 Eurogas, Statistical Report 2013, udgivet i december 2013. 18 Arthur Nielsen, EurActiv, EU paper pencils in 30 pct. or 35 pct. efficiency target for 2030, udgivet juni 2014. 19 Dansk Byggeri, Energieffektivitet glemt i uambitiøs 2030-plan fra EU, udgivet i januar 2014. 20 Coalition for Energy Savings, Implementing the EU Energy Efficiency Directive: Analysis of Article 7 Member States reports, udgivet april 2014. 14

regne med på lang sigt, og det vil drive investeringerne i vejret på nye teknologi- ske løsninger og samlet set føre til et lavere energiforbrug og mindre energiaf- hængighed for EU- landene. Under omstillingen bør man overveje, om ikke der bør gives nogle fordelagtige og længerevarende overgangsordninger til de ener- giintensive erhverv - indenfor bl.a. produktion af kemikalier, aluminium, cement, jern og stål, papir, glas - så disse erhverv kan bevare beskæftigelsen, men på den lange bane vil virksomheder indenfor disse erhverv få fordel af langt højere energieffektivitet. Energieffektivisering er ikke et lige så synligt tiltag som en stor havmøllevind- park, men det er et område med enormt potentiale for både større energiuaf- hængighed, reduktion af CO2- udledning, jobskabelse på kort sigt og skabelsen af en mere konkurrencedygtig økonomi på længere sigt. Som figur 5 viser, er Dan- mark en klar frontløber på området med det næstlaveste energiforbrug pr. BNP- enhed i EU28. Derfor bør den danske regering presse på for ambitiøse og bindende energimål i EU- regi. Stats- og regeringschefer fra eksempelvis Storbritannien, Polen og Ungarn har udvist stor skepsis over for bindende mål for energieffektivisering, og de mener, at det sænker virksomhedernes konkurrenceevne på globalt plan. Men det er udtryk for en meget kortsigtet tænkning. Energieffektiviseringer er et plussum- spil, som faktisk kan bidrage til at styrke konkurrenceevnen. Danmark har en klar interesse i at fremme denne tænkning og kan arbejde for at ændre de øko- nomiske incitamentsstrukturer, så virksomhederne i EU- landene får flere incitamenter til at satse på energieffektive teknologier og løsninger. Fremtidens konkurrencekraft afhænger ikke bare af evnen til at skabe øget ar- bejdsproduktivitet, men også af evnen til at øge virksomhedernes energi- og ressourceproduktivitet. EU kan være med til at sikre et race- to- the- top kapløb, hvor virksomheder og medlemsstater konkurrerer om at være mest energieffektive til gavn for klimaet og Europas økonomi på langt sigt. Det kræver, at EU s ledere til topmødet sætter ambitiøse, konkrete og bindende målsætninger for energieffektivisering i stedet for at komme med tomme ord og varm luft. Energiuafhængighed gennem energieffektivisering Topmødet d. 26.- 27. juni repræsenterer en oplagt mulighed for Europas ledere at praktisere et fremsynet lederskab på et område, som har omfattende konsekvenser for de enkelte landes økonomier, for kontinentets sikkerhed og for klimaet. EU s strategi for energisikkerhed skal ikke bare have som målsætning at 15

diversificere Europas afhængighed af fossile brændstoffer til forskellige ekspor- tører. Vedvarende energi og energieffektivisering har også et stort potentiale til at gøre Europa uafhængig af fremmed energi, til at forbedre europæiske virk- somheders konkurrenceevne og til at øge indsatsen mod globale klimaforandringer. Det kræver imidlertid et stærkere energipolitisk samarbejde i EU på tværs af nationale grænser. Som Angel Gurría, generalsekretær i OECD, sagde tidligere på året: Det vil være ruinerende, hvis man udelukkende søger nationale løsninger [på de energimæssige udfordringer] i Europa. De fysiske aspekter af Europas vedvarende energikilder bogstaveligt talt hele kontinentets overflade og det omkringliggende hav og deres variabilitet kræver integration i en hidtil uset skala. Derfor anbefaler Tænketanken EUROPA, at EU s stats- og regeringschefer i høje- re grad tænker energipolitik som et fælles anliggende, hvor de bedste og mest energieffektive løsninger fremmes i fællesskab. Europas ledere bør formulere en ambitiøs vision om en europæisk energiunion med energieffektivisering, vedvarende energi, et nyt smart grid og et fælles energi- og elektricitetsmarked som centrale elementer. Det første skridt på vejen er fastsættelsen af et sæt konkrete, ambitiøse og bindende energimålsætninger. Europa- Parlamentet har på dette punkt fat i det rigtige med sit forslag om, at 30 pct. af EU s energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og at EU s samlede energiforbrug skal mind- skes med 40 pct. frem til 2030. Disse mål skal være bindende, og Kommissionen skal sørge for, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser. EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, har helt ret, når hun udtaler, at energisikkerhed og kampen mod klimaforandringer er uadskillelige. Der er tale om en omfattende og flerdimensionel energiomstilling, som EU skal stå i spidsen for. Et andet element er en bedre håndtering af affald og genanvendelse, hvorfor Kommissionens udspil om en cirkulær økonomi, som udkommer d. 1. juli, bliver virkelig interessant. Også på dette område er konkurrencemæssige, miljømæssi- ge og uafhængighedsmæssige aspekter og målsætninger tæt forbundne. Hvis EU s industri og serviceerhverv skal bevare sin konkurrencekraft i en verden, hvor en stigende efterspørgsel efter energi alt andet lige vil presse priserne på fossile brændstoffer og andre råvarer i vejret, så er øget energieffektivitet og ressourcebevidsthed helt central. Ud over at fastsætte kursen internt for Europas energipolitik, vil en udmelding om en fælles energiunion fra det Europæiske Råd d. 27. juni også signalere til resten af verden, at EU vil arbejde for energiuafhængighed og en stærkere klima- indsats. Der er tale om to meget vigtige signaler i konteksten af både krisen i 16

Ukraine og 2015- klimatopmødet i Paris. Griber stats- og regeringscheferne muligheden for at udvise ægte lederskab i Europa, vil det også styrke EU's leder- skabsposition på globalt plan. 17