Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1
Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver bøger om lederskab Deltager i ledelsesforskning * ph@poulahelth.dk * New Movements New Responsive Welfare Management Læring i praksis vejen til bedre lederskab 2
Vi er forblændet af uddannelse Samfundet er forblændet af en uddannelsespolitisk logik, som har sin rod i teoriernes højborg, langt væk fra den praksis, som giver grundlag for et menneskeskabt velfærdssamfund. Lederuddannelser fører ofte til personlig udvikling gennem individuelle karriereforløb og tilskynder til udvikling af videntunge ledere, som er tilfredse med deres individuelle kompetencer. Uddannelserne er blevet til personlige projekter, som virksomhederne ikke tager ejerskab til. Uddrag af Mærk praksis, stop teorityranniet Artikel i Økonomistyring & Informatik, nr. 6, juni 2012 Skrevet af ledelseskonsulent Poula Helth 3
Hvem lærer hvad? Lederes egne vurderinger af kompetenceudvikling på lederuddannelsen tegner et positivt billede: De lærer noget. 1) Derfor kan man undre sig over, at praksis ikke ændrer sig, når man bl.a. kigger på organisatoriske forandringer. 2) Desuden kan man undre sig over, at vi som regel kun spørger lederne selv, om de er tilfredse med de nye kompetencer, de har tilegnet sig. Mon virksomhederne ville svare lige så positivt lederne? 4 som
Hvilken praksis afspejles? Lederuddannelser er typisk målrettet ledere på de mellemste niveauer og omfatter ikke alle ledere. Læringen sker fjernt fra den daglige praksis og må derfor tage afsæt i forestillinger om praksis. Lederskabskompetencer produceres ud fra en traditionel hierarkisk position og rolle, hvor det instrumentelle lederskab fortsat er dominerende. Derimod sker læringen af nye kompetencer i ringe grad ud fra konkrete, pludseligt opståede situationer og begivenheder, hvor ledere kan udvikle mod, fantasi, kreativitet og troværdighed. 5
Paradokser mellem uddannelse og praksis Paradoks nr. 1: Lederuddannelserne forsøger at forbinde teori og praksis ved at inddrage cases og opgaver fra praksis. Men skaber det resultater i virksomheden? Paradoks nr. 2: Lederne tror, at de ved at trække på bestemte teorier til bestemte formål, kan gøre det rigtige i praksis. Men kun den jordnære praksis afgør værdien af lederskabet. Paradoks nr. 3: Uddannelse og virksomhed lever i hermetisk lukkede og adskilte verdener. (Illeris 2002, Bottrup, 2005 og 2011) 6
Udfordring : Den lærende er bindeled Virksomhed Uddannelse 7
Transfer til virksomheden Transfer af viden og kunnen fra uddannelsen til arbejdspladsen er forudsætningen for, at vi får value for money. Vi bruger ifølge bl.a. Bjarne Wahlgren kun en meget begrænset del af det, vi lærer på kurser og uddannelse. Forskning viser, at helt op til 85 procent af læringsindsatsen er spildt. Hvis man underviser kursister i at blive bedre til at handle, ser billedet helt anderledes ud. Værdien forstærkes, hvis man handler med afsæt i dét, man har lært. 8
3 elementer skal indgå i vellykket transfer 1. Det første element er uddannelsens blik på læring af ledelse i praksis 2. Det andet er organisationens blik på ledelse af læring 3. Det tredje er lederens blik på sit eget lederskab som læringsproces 9
Større fokus på transformativ læring 1. Statement 1: Når den enkelte leder forandrer sin forståelse af verden og dermed sin identitet, sker der transformativ læring 2. Statement 2: Når ledere tør udfordre grundlæggende antagelser og skabe forandringer i organisationen, kan der opstå transformative læreprocesser, som involverer mange 3. Statement 3: I hverdagen er der gode muligheder for transformativ læring som følge af tiltagende kompleksitet 4. Statement 4: Ledere skal kunne reorganisere organisationens måde at tænke og handle på, og derfor skal lederuddannelser også være arbejdspladsudviklende og kunne hjælpe ledere til organisatoriske læreprocesser (Keller, Willert og Stegeager, 2011). 10
11
Fremtidens velfærdsledelse gennem praksislæring 1. Lederuddannelse, ledere på uddannelse og virksomhederne bør sammen eksperimentere med og reflektere over det praksisnære lederskab. Derved opstår nye veje til velfærdsledelse som en integreret del af lederens praksis. 2. Vi bør ophæve skellet mellem uddannelse og praksis, for velfærd forudsætter samarbejde om fremtidens lederskab. 3. Uddannelser, der vil integrere en praksisnær opfattelse, kan fremover kun lære ledere at lede velfærd, hvis de selv involverer sig i og forstår praksis. 4. Samtidig skal der i lederens praksis skabes rum for læring gennem et responsivt og etisk forsvarligt lederskab på tværs af hierarkier, sektorer og fag. 12