Læring på arbejdspladsen yes men hvordan? Oplæg ved lærings- og arbejdslivsforsker Janne Gleerup Roskilde Universitet

Transkript

1 Læring på arbejdspladsen yes men hvordan? Oplæg ved lærings- og arbejdslivsforsker Janne Gleerup Roskilde Universitet

2 Oplæggets mål og indhold Mål: Præsentere analytiske begreber til at kvalificere læringsmiljøer på arbejdspladsen Indhold: Kort rids af samfundsmæssige udviklingstræk som rammesætter udviklings- og læringsindsatser Identifikation af forskellige læringsformer Fokus på arbejdspladsens sprogspil og kommunikationspraksis Pejlemærker i arbejdet med tilrettelæggelse af læringsmiljøer på arbejdspladsen og dertilhørende ledelsesudfordringer

3 Skiftet i synet på statens opgave Fra velfærdsstat til konkurrencestaten Hvordan forandres omsorgsarbejdet under indtryk af skiftet i synet på, hvad statens formål og forpligtelser består i? Hvilke forandringskrav afstedkommer bevægelsen og med hvilke implikationer for udviklingsarbejdet på demensområdet? Har vi redskaber til at sætte en god og udviklingskompetent ramme for arbejdspladsens læringsmiljø?

4 Betydningen på omsorgsområdet Omsorgssektoren professionaliseres og styres stadigt mere stramt Plejeidealer styres af mange hensyn, faglige, økonomiske, værdibårne som ofte skaber krydspres i opgaveløsningens prioritering Nye krav til ledelse af plejeinstitutioner og medarbejdernes kompetenceudvikling De eksplicitte og målbare dimensioner i omsorgsarbejdet opprioriteres Medarbejderne er ikke altid med på vognen. Oplever undertiden at omsorgsrationaliteten trækkes ud af opgaveløsningen

5 Hvordan skaber man læringsmiljøer? Der tilbydes mange generiske koncepter og metoder Hvordan træffer vi kloge valg som skaber et innovativt lærings- og arbejdsmiljø hvor medarbejderne kan udfolde og udvikle deres faglighed? Med blik for samtidens krav og plads til faglig udviklingskreativitet i opfyldelse af den professionelle gerning Ledelsesudfordringen består i at skabe en praksis, hvor en flerhed af vidensformer kan samspille, hvor målsætninger kan operationaliseres i et stimulerende læringsmiljø

6 Indkapslet læring Parallel læring Transfer Tranformativ læring Forskellige tilgange Kilde: Pernille Bottrup, Christian Helms Jørgensen og Lisbeth Roepstorff (Fra Transfer til transformativ læring, VIA, 2008)

7 Indkapslet læring Det lærte er bundet til den situation, uafhængig af kontekster Skoleviden som i læringsdesign antager en form som gør overføring til praksis vanskelig Formålsbestemmelsen bor i en skolerationalitet. I kursussammenhængen giver det mening tilbage i praksis bliver oversættelsesarbejded svært!

8 Parallel læring To former for viden og kompetencer som vedrører samme kontekst kobles ikke, men findes isoleret side om side (f.eks. teoretisk og praktisk viden i vekseluddannelserne). Teoretisk/abstrakt videnstilegnelse i kursuskonteksten overfor erfaringsbaseret og praksisfølsom vurdering i arbejdskonteksten Forbindelsen går tabt, det teoretiske glemmes/nedvurderes i praksis, fordi det ikke bringes i spil. Oplevelse af spildt indsats, lav værdi af kursusviden. Omvendt nedvurderes praksisviden i kursuskonteksten, fordi den ikke er evidensbaseret.

9 Transfer Det lærte bliver overført fra læringssituationen og bringes (uden videre) i anvendelse i en anden situation Fokus er ofte rettet mod at få det til at ligne for at fremme at kursusviden kan overføres til andre kontekster fra oplæringstil arbejdssituation. Succes forudsætter mulighed for umiddelbar implementering, regelbundne forskrifter, enkle færdigheder eller specifik viden knyttet til standardiseret opgaveløsning.

10 Transfer vanskelighederne Vidensindholdet sjældent så enkelt i dag Arbejdspladsen ikke reelt klar eller villig til at ændre praksis ud fra ny læring Kollegaer og (mellem)ledere kan være dårligt klædt på Manglende ressourcer til reel implementering Samlet risiko for at ny viden ikke integrerer Succesfuld transfer forudsætter fokus på både: Individets evne til at overføre Arbejdspladsens evne til at integrere Design for processen - Før og efter indsatser helt afgørende for forankring

11 Transformativ læring Læring er uadskillelig del af den menneskelige identitets- og meningsdannelse og sociale relationer Læring i kurser eller udviklingsprojekter transformeres i rejsen til praksis Det lærte indgår i en aktiv bearbejdning af opgaver og problemløsning i praksis. Forståelse kommer ikke før brug men sker primært i brug Konteksten skal aktivt involveres, faglige, sociale, symbolske og materielle komponenter i arbejdsudførelsen skal genforhandles.

12

13 Vidensformer på spil Eksplicit viden Processuel viden Emergerende viden (Teoretisk viden) Læring baseret på videnskabelighed, kognitiv indlæring. Viden baseret på evidens (Praktisk viden) Læring baseret på praksis deltagelse, Viden baseret på best practice viden-i-handling (Udviklingsviden) Læring der opstår ud fra innovationer Viden baseret på brobyggende eksperimenter Kvalifikationer Kompetencer Grænselæring

14 Samspillet Teoretisk læring Målrettet de ekspliciterede krav og opgaver Praksislæring Forankret i arbejdets bindevæv (upåagtede arbejdsopgaver) Målbarhed og dokumentation Den tavse viden, gestisk viden og kroppens klogskab

15 Sprogspillet på arbejdspladsen De pæne sprogspil De rå sprogspil De refleksive sprogspil De generative sprogspil Vi lader som om vi er enige skaber konsensus om kravene og arbejdsudførelsen Forskellige opfattelser bliver synlige meninger brydes men bliver kampmidler fremfor erkendelsesmidler Vi udforsker, hvad der ligger i forskellige perspektiver hvad ligger der bagved hvad får vi øje på, hhv. ikke øje på, når vi kæmper fra hvert vores synspunkt? Vi bruger de refleksive sprogspil produktivt, identificerer transformative potentialer som kommer til syne, hvis der ledelsesmæssigt etableres en arena herfor

16 Det pæne sprogspil i egen praksis Undgår konflikter samarbejder på overfladen Optager nye krav (men fortsætter ofte eksisterende praksis) Søger konsensus og reproducerer kritikløst modens diskurser og bagvedliggende antagelser i det håb om at lykkes med at følge med i udviklingen Spørg jer selv: hvor I jeres organisation melder det pæne sprogspil sig?

17 Det rå sprogspil Konflikter bryder ud i lys lue Der argumenteres hårdt for positioner som slås om definitionsmagt og rigtige måder at gøre (sam)arbejdet på Spørg jer selv: Hvordan kommer konflikter til udtryk? På møder og facilliteret? Eller i modmagt, gruppedannelser, nejhatte, sygemeldinger?

18 De refleksive sprogspil Vi udforsker nysgerrigt motiver bag positioner Hvad driver synspunkter hvilke ønsker, håber ligger der i dem, kan de berige os gennem en undersøgende tilgang? Hvor lykkes medarbejdere, ledere (og brugere) med at lytte til hinanden? Får I undertiden skabt et analytisk nysgerrigt rum for fælles drøftelser af arbejdet og det eksisterende læringsmiljø?

19 De generative sprogspil Vi bruger de refleksive sprogspil produktivt Identificerer transformative potentialer som kommer til syne, når vi gør os nysgerrige Vi sætter ledelsesmæssigt arenaer herfor og afstemmer fælles forandringsmål Er der eksempler på at rå sprogspil kanaliseres refleksivt og gøres til råstof for generative arbejds- og læringsmiljøer?

20 Ledelse af læring gennem refleksive & generative sprogspil? Vær opmærksom på tavs og eksplicit viden og samspillet mellem disse som dåseåbner for aktiv brug af vidensformer i udviklingsarbejdet Brug de 4 sprogspils kategorier som parametre til at scanne de samspilsmiljøer som præger arbejdspladsen ikke som facitlister

21 Tak for jeres opmærksomhed!