Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Målopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr.

Modo finem justificat?

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Juli Udkast. til

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

BEK nr 1001 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Naturtilstanden i vandløb og søer

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Bilag 2. Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand. Del A. Overvågningssystemer for overfladevand

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

Biologiske. Kvalit et selem en t. Hydromorfologiske. kvalitetselem enter. Fysisk-kemiske. Moderat (God for Blødbundsvandløb

BILAG. til. Kommissionens direktiv

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

DCE Nationalt center for miljø og energi

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

ANVENDELSEN AF HYDROMORFOLOGISKE KVALITETSELEMENTER TIL UNDERSTØTTELSE AF ØKOLOGISK TILSTANDSVURDERING I SØER

Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Administration af vandløb i praksis

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Ny vandplanlægning i Danmark

Præsentation af de danske vandplaner

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å

Administration af vandløb i praksis

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

DIREKTIVER. (EØS-relevant tekst)

9/30 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Medlemsstat: Danmark. Ledsagedokument til

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Stenrev som marint virkemiddel

Forslag. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi 1)

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Handleplan for vandområderne i København Sammendrag

Jagten på den gode økologiske tilstand

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

VANDHANDLEPLAN

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Tilladelse til udledning af grundvand direkte til Harrestrup Å

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandplaner

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Implementering af Vandrammedirektivet

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Natur og Miljø 2019 spor B1 og E1 - Vandkvalitet og spildevand

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Kirsten Coolidge. Kommune plan 2013

Notat Klassificeringen af vandløb i de danske vandplaner. - om Naturstyrelsens administrative "prokuratorkneb" der her kommer frem i lyset 1)!

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Transkript:

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand og, hvor det er relevant, for det økologiske potentiale for hver kategori overfladevand er anført i afsnit 2-6. Ringe tilstand Dårlig tilstand Generelt Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske den pågældende type overfladevandområde i til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under Værdierne for de biologiske den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under Værdierne for de biologiske den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant Værdierne for de biologiske den pågældende type overfladevand viser tegn på større ændringer og afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevand under mere forstyrrede end under med god tilstand. Værdierne for de biologiske overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring. Der forekommer typespecifikke og samfund. Værdierne for de biologiske den pågældende type overfladevand viser tegn på alvorlige ændringer, og store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevand under uberørte, forekommer ikke.

2. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makrofyter og bundvegetation Bentisk invertebratfauna Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybde Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske Den taksonomiske sammensætning svarer Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation. Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og udbredelse set i til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i til typespecifikke samfund. Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske og fysisk-kemiske Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. taxa viser ingen tegn på ændring i til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i til uberørte niveauer. taxa viser en svag ændring i til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i til typespecifikke niveauer. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.

Fiskefauna Artssammensætning og tæthed svarer Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. Hydromorfologiske kvalitetselementer Hydrologisk regime ovenfor for de biologiske Vandløbets kontinuitet Morfologiske Strømningens volumen og dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af menneskelig aktivitet og muliggør akvatiske organismers uhindrede vandring samt sedimenttransport. Kanalmønstre, bredde- og dybdevariationer, strømningshastigheder, bund samt bredzonernes struktur og tilstand svarer Fysisk-kemiske kvalitetselementer

Generelle Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte Temperatur, iltbalance, ph, syreneutraliseringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor syntetiske ikkesyntetiske Salinitetsniveauer, ph, iltbalance, syreneutraliseringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt gælder for uberørte (baggrundsniveauer). Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor 3. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysiskkemiske og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybde Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i ene for andre biologiske kvalitetselementer og i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.

Makrofyter og bundvegetation Bentisk invertebratfauna Den taksonomiske sammensætning svarer uberørte Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation. Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer taxa viser ingen tegn på ændring i til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i til uberørte niveauer. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og tæthed i til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i til typespecifikke samfund. taxa viser svage tegn på ændring i til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i til typespecifikke niveauer. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og - belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskefauna Artssammensætning og tæthed svarer uberørte Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. Hydromorfologiske kvalitetselementer

Hydrologisk regime Morfologiske Strømningens volumen og dynamik, niveau og opholdstid samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig Fysisk-kemiske kvalitetselementer Søens dybdevariation, volumen og struktur af substratet samt søbredzonens struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til Generelle Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte Temperatur, iltbalance, ph, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske syntetiske ikkesyntetiske forureningskomponenter Salinitetsniveauer, ph, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt findes ved Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte (baggrundsniveauer). Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor

4. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed Der er svage ændringer i planktontaxas Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til sammensætning og tæthed. afviger i mindre grad fra typespecifikke Makroalger Angiospermer Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybde Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet. Den taksonomiske sammensætning svarer uberørte Der er svage ændringer i biomassen i til de typespecifikke Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning og tæthed i til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der er svage ændringer i angiospermernes sammensætning set i til typespecifikke Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i ene for andre biologiske Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Bentisk invertebratfauna Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivitet. ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse. ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte, forekommer. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.

Fiskefauna Artssammensætning og tæthed svarer til De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i til typespecifikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Hydromorfologiske kvalitetselementer Tidevandsregime Ferskvandsstrømningsregimet svarer ovenfor for de biologiske Morfologiske Dybdevariationer, substrat samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle syntetiske ikkesyntetiske forureningskomponenter De fysisk-kemiske elementer svarer Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte (baggrundsniveauer). 5. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande Temperatur, ilt og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor

Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed Planktontaxas sammensætning og tæthed viser svarer til viser svage tegn på forstyrrelse. tegn på mindre forstyrrelse. Makroalger og Angiospermer Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybde Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske Alle forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte, forekommer. Der er svage ændringer i biomassen i til typespecifikke Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønskede forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af typespecifikke planktonopblomstringer. De fleste forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte, er til stede. Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte, og er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Et mindre antal forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte, forekommer ikke. Bentisk invertebratfauna Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer svarer til ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad og kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte, forekommer. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke. Hydromorfologiske kvalitetselementer Tidevandsregime ovenfor for de biologiske Ferskvandsstrømningsregimet og de dominerende strømmes retning og hastighed svarer

Morfologiske Dybdevariation, bund, (struktur og substrat) samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle syntetiske ikkesyntetiske De fysisk-kemiske elementer svarer Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte (baggrundsniveauer). Temperatur, ilt og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor 6. Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Biologiske og hydromorfologiske kvalitetselementer Element Maksimalt økologisk potentiale Godt økologisk potentiale Moderat økologisk potentiale Biologiske kvalitetselementer Værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika. Der er svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Der er mindre ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.

Hydromorfologiske elementer De hydromorfologiske er sådanne, at de eneste påvirkninger af overfladevandområdet er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genoprettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum navnlig med henblik på faunaens migration og passende gyde- og yngleområder. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle syntetiske ikkesyntetiske De fysisk-kemiske elementer svarer uberørte i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne Niveauerne for temperatur, iltbalance og ph svarer til dem, der findes i de mest sammenlignelige typer overfladevand under Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. (baggrundsniveauer) Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor Temperatur og ph når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor