Kære læser Folketinget har i dag vedtaget skattereformen. Ændringerne vil berøre stort set alle danskere i større eller mindre omfang. Især vil reglerne i forhold til kapitalpensioner give behov for overvejelser og ændrede lønsystemer allerede ved begyndelsen af 2013. Det primære formål med skattereformen er at nedsætte beskatningen af lønindkomst. Derfor hæves både beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen. Finansieringen findes bl.a. i form af højere afgifter på usunde varer mv., ved at gøre børnechecken indkomstafhængig og ved at skærpe beskatningen af lønindkomst optjent i udlandet. Denne præsentation giver dig et overblik over skattereformens endelige form. Slide 1
Personskat Højere topskattegrænse for alle Topskattegrænsen sættes gradvis op fra de nuværende 389.900 kr. i 2012 til 467.000 kr. i 2022 for alle, uanset alder og uanset, hvilken type personlig indkomst man har ( f.eks. lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer, folkepension, løbende pensionsudbetalinger). Topskattegrænsen forhøjes som følger (2013-niveau): 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 421.000 441.100 444.500 446.300 448.200 456.000 459.200 464.500 466.000 467.000 De markante stigninger i topskattegrænsen er i 2013 og 2014 en stigning i 2014 på 51.200 kr. i forhold til 2012. Stigningen i de følgende år op til 2022 er ikke så markant. Med en indkomst på over 457.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag vil det betyde en mindre skat i 2013 på ca. 4.300 kr., og ca. 7.100 kr. i 2014 i forhold til skatten af den personlige indkomst i 2012. Slide 2
Personskat Højere topskattegrænse for alle Når topskattegrænsen er fuldt indfaset i 2022 på 467.000 kr., svarer det til, at indkomsten før arbejdsmarkedsbidrag kan blive op til 507.600 kr. (2013-niveau) eller ca. 42.300 kr. pr. måned, før der skal betales topskat. Når topskattegrænsen før arbejdsmarkedsbidrag er kommet op på 507.600 kr. i 2022, reducerer det antallet af topskatteydere med ca. 275.000 fra ca. 715.000 til ca. 440.000. Det er et skridt i den rigtige retning at forhøje grænsen for topskatten. Det ændrer dog ikke ved, at skatten af den sidst tjente krone stadig vil være op til ca. 56 %. Danmark har i internationalt henseende en meget høj direkte skat, som ikke er med til at tiltrække og fastholde højtlønnet arbejdskraft. Slide 3
Personskat Højere beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradraget beregnes i 2012 som 4,4 % af arbejdsindkomsten, dog maksimalt 14.100 kr. Beskæftigelsesfradraget forøges gradvis til 10,65 % i 2022, dog maksimalt 34.100 kr. Beskæftigelsesfradraget forøges i procent og beløb som følger (2013-niveau): 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 6,95 % 7,25 % 7,8 % 8,15 % 8,6 % 9,5 % 10,1 % 10,5 % 10,6 % 10,65 % 22.300 23.300 25.100 26.100 27.500 30.400 32.300 33.500 33.800 34.100 Er indkomsten over 320.000 kr., rammes loftet. Med en indkomst på 320.000 kr. vil det forøgede beskæftigelsesfradrag i 2013 betyde en skattebesparelse på ca. 2.600 kr., mens den i 2022 vil være på ca. 5.100 kr. set i forhold til 2012. Slide 4
Personskat Højere beskæftigelsesfradrag Enlige forsørgere får et ekstra beskæftigelsesfradrag på 6,25 %, dog maksimalt 20.000 kr. Fradraget indføres gradvist fra 2014 til 2019, hvor det er fuldt indfaset. Ekstra beskræftigelsesfradrag i procent og beløb (2013-niveau): 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2,6 % 5,4 % 5,6 % 5,75 % 6,0 % 6,25 % 8.400 17.300 17.900 18.500 19.300 20.000 Enlige forsørgere defineres som personer, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud. Dette ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere skyldes, at der ved ekstra lønindtægt sker aftrapning af f.eks. friplads i daginstitutionen og boligsikring. Personer, som lever i samlivsforhold, betragtes ikke som enlige forsørgere. Slide 5
Personskat Aftrapning af børne- og ungeydelsen Udbetaling af børneydelser bliver indtægtsbestemt. Børne- og ungeydelsen nedsættes med 2 % af den del af den personlige indkomst, som overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. for modtageren. Det svarer til en lønindkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på ca. 760.000 kr. eller ca. 63.000 kr. om måneden. For ægtefæller sker nedsættelsen på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Har begge ægtefæller et topskattegrundlag på over 700.000 kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af summen af det beløb hos hver ægtefælle, som overstiger bundgrænsen på 700.000 kr. Uudnyttet bundfradrag overføres ikke mellem ægtefællerne. Har den ene ægtefælle et beregningsgrundlag for topskatten på 750.000 kr. og den anden ægtefælle 800.000 kr., skal der ske en nedtrapning af børne- og ungdomsydelser med i alt 2 % af 150.000 kr. = 3.000 kr. Har kun den ene ægtefælle en indkomst over topskattegrundlaget på de 700.000 kr., f.eks. 800.000 kr., nedtrappes børneydelsen mv. med 2 % af 100.000 = 2.000 kr. For samlevende personer ses der alene på indkomsten hos den person, som modtager ydelsen. Reglerne får virkning fra 1. januar 2014. Slide 6
Personskat Afskaffelse af fradrag og fremrykning af beskatning på kapitalpensionsordninger mv. Fradrag for indbetaling på kapitalpensionsordninger afskaffes fra og med 2013. Herudover åbnes der op for betaling af en fremrykket 37,3 % afgift på eksisterende kapitalpensionsordninger, hvis de overføres til en ny pensionsordning i 2013. Afskaffelse af fradrag for indbetaling på kapitalpensionsordninger Fra og med 2013 ophæves fradrag for indskud på kapitalpensionsordninger på maksimalt 46.000 kr. Hvis der er indgået en kollektiv overenskomst senest 31. december 2012, træder de nye regler for arbejdsgiverindbetalinger først i kraft fra næste overenskomstfornyelse, dog ikke senere end i 2016. ordninger mv. 46.000 kr. Hvis der er indgået en kollektiv overenskomst senest 31. december 2012, Der indføres i stedet en ny pensionsopsparingsordning, hvor der årligt kan indskydes 27.600 kr. uden fradragsret (2010-niveau), men hvor udbetalingerne til gengæld er skatte- og afgiftsfrie. De 27.600 kr. er beregnet som det nuværende maksimale indskud på 46.000 kr. minus 40 % i afgift. Så længe pensionsordningen ikke er udbetalt, beskattes afkastet på ordningen på samme måde som afkastet på en eksisterende pensionsordning med 15,3 % pensionsafkastskat. Hvis ordningen først udbetales på pensionstidspunktet,sker der ingen yderligere beskatning. Afkastet er dermed alene beskattet med 15,3 %. De nye regler skaber behov for, at eksisterende ordninger gennemgås, herunder især arbejdsgiverordninger, som skal omlægges til indskud efter skat. Slide 7
Personskat Afskaffelse af fradrag og fremrykning af beskatning på kapitalpensions- ordninger mv. Indbetales der mere end 27.600 kr. på pensionsordningen, skal der betales en afgift på 20 % af det overskydende beløb. Afgiften imødegår derved fordelen ved den lavere 15,3 % beskatning af afkastet som pensionsordning i forhold til skatten på op til p.t. 45 %, hvis afkastet beskattes personligt. Indbetales det overskydende beløb på en fradragsberettiget ratepensionsordning eller en livsvarig livrente, skal der betales en afgift på 4 % af det overførte beløb. Samtidig opnås der fradrag for det indskudte beløb i den personlige indkomst. Ophæves en nuværende kapitalpensionsordning i dag i utide, skal der betales en afgift på 60 %. Afgiften nedsættes til 52 %. Fremrykning af afgiften på kapitalpensionsordningen Eksisterende kapitalpensionsordninger kan omlægges til en skattefri udbetaling mod, at der i 2013 betales en afgift på 37,3 %. Normalt skal der betales 40 % ved en normal udbetaling. De 37,3 % svarer stort set til skattebesparelsen ved indbetalinger på ordningen i 2010 og senere år. Er ordningen oprettet før 31. december 1979, skal der kun betales en afgift på 23,31 % af depotværdien på dette tidspunkt. Det er vanskeligt at sige, hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet om kun at betale 37,3 % i afgift i kalenderåret 2013 mod 40 % i 2014 og senere år. I lovforslaget står der 5 mia. kr., men der spås et væsentligt højere beløb, måske et trecifret milliardbeløb, da der står et sted mellem 300 350 mia. kr. på kapitalpensionskonti. Det vil for de fleste være fordelagtigt at betale de 37,3 % i afgift i 2013 i stedet for normalt 40 %. Slide 8
Personskat Afskaffelse af fradrag og fremrykning af beskatning på kapitalpensions- ordninger mv. Det bør dog undersøges, om en udbetaling får betydning for afkastet på pensionsordningen, f.eks. hvis det påvirker en rentegaranti på ordningen. Endvidere bør det overvejes, om et eventuelt førtidssalg af værdipapirer i depotet til betaling af afgiften giver et uønsket kurstab. Hvis man har et negativt pensionsafkastgrundlag (PAL), videreføres dette, selv om man har valgt at afregne afgiften på 37,3 %. Man skal dog være opmærksom på, om det fremtidige reducerede afkast er tilstrækkeligt til at opsuge det negative PAL-grundlag. Vi anbefaler, at konkrete forhold altid drøftes med ens pensionsrådgiver / pensionsinstitut forud for en beslutning om fremrykket afgiftsberigtigelse. Afskaffelse af fradragsretten for indskud på kapitalpensionsordninger giver et fremrykket skatteprovenu til staten, men regningen sendes videre til næste generation, da afgiften så mangler ved senere udbetaling af kapitalpensionsordningen. Tilsvarende gælder, hvis afgiften på eksisterende ordninger afregnes med 37,3 % i 2013. Slide 9
Personskat Fri bil beskattes ens, uanset hvornår den er købt eller leaset Efter gældende regler opgøres værdi af fri bil som 25 % af nyvognsprisen op til 300.000 kr. og 20 % af det overskydende beløb. Beregningsgrundlaget nedsættes efter det tredje kalenderår til 75 % af nyvognsprisen. Købes eller leases bilen på vinterdæk i december måned, sker beskatning af fri bil med den fulde nyvognspris i december måned, f.eks. december 2011 samt de to efterfølgende år 2012 og 2013. Samlet bliver det til 25 måneder med den høje beskatning, idet beskatningsgrundlaget i 2014 falder til 75 %. Den høje beskatning skal gælde i 36 måneder fra første indregistreringstidspunkt, så uanset om bilen købes eller leases i januar eller i december, bliver beskatningen ens. På en bil til 400.000 kr. vil det betyde en merskat på ca. 10.000 kr. i forhold til, hvis bilen tidligere blev købt eller leaset i december måned. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2013, men får allerede virkning for indregistrerede biler. En lønmodtager, der har en firmabil, som er indregistreret i december 2010, vil ikke få nedsat beskatningsgrundlaget til 75 % fra januar 2013, men derimod først fra december 2013. Skatteudgiften på en fri bil til 400.000 kr. vil dermed stige med ca. 10.000 kr. i forhold til de nuværende regler. Grundlaget for beskatningen af fri bil tillægges et miljøtillæg, som beregnes på grundlag af ejer-/vægtafgiften. Miljøtillægget forhøjes med 50 %. Med en ejerafgift på 3.500 kr. årligt vil det betyde en merskat på ca. 1.000 kr. årligt. Denne ændring får virkning fra og med den 1. januar 2013. Slide 10
Personskat Ligningslovens 33 A ophæves Den særlige regel om skattenedslag for udstationerede medarbejdere i ligningslovens 33 A ophæves. Det betyder, at fuldt skattepligtige personer, der har lønindtægt fra arbejdsophold i udlandet af minimum 6 måneders varighed fremover som udgangspunkt ikke længere kan få hel eller delvis skattefritagelse i Danmark for denne del af lønnen. Det har hidtil været muligt at opnå enten fuld eller halv dansk skattelempelse vedrørende den udenlandske lønindkomst. Der kan fremover nu alene gives et nedslag for den skat, der er betalt i udlandet, eller der kan gives lempelse efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med det relevante land. Dermed vil disse personer som udgangspunkt skulle betale skat på dansk skatteniveau af hele lønnen. Der er dog nogle få dobbeltbeskatningsoverenskomster, der giver mulighed for at få eksemptionslempelse på lønindkomst optjent i udlandet. Ophævelsen af 33 A har virkning fra og med lovens ikrafttræden, hvilket er dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Der er dog indført en overgangsordning, således at ophævelsen af reglen først gælder fra og med 2014 for personer, der allerede er påbegyndt et ophold i udlandet, der kvalificerer til anvendelse af 33 A. Det er således afgørende, om udstationeringen allerede er påbegyndt eller ej. Slide 11
Personskat Ligningslovens 33 A ophæves Den vedtagne ophævelse af reglen må forventes at medføre øgede omkostninger for danske virksomheder ved udstationering af medarbejdere med kortere ophold i udlandet. For at undgå dansk beskatning af lønindkomsten fra udlandet vil det dermed som udgangspunkt kræve, at medarbejderen afstår sin helårsbolig eller udlejer den uopsigeligt i minimum 3 år, således at skattepligten til Danmark ophører. Dansk beskatning af lønindkomster fra udlandet kan endvidere undgås, hvis personen etablerer skattemæssigt hjemsted i udlandet i overensstemmelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Slide 12
Personskat Loft over fradrag for rejser reduceres Mulighederne for fradrag for rejseomkostninger efter rejsereglerne begrænses fra de nuværende 50.000 kr. til 25.000 kr. pr. år fra og med 2013. Begrænsningen gælder for såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende. Dog gælder fradragsloftet som hidtil ikke for selvstændigt erhvervsdrivende, som tager fradrag med de faktiske omkostninger. Med indførelsen af det nye fradragsloft vil det være mindre økonomisk attraktivt for personer med fast bopæl i udlandet at tage arbejde i Danmark i kortere perioder. Loftet berører ikke i sig selv arbejdsgiverens mulighed for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale medarbejderens udgifter efter regning. Der har hidtil været en værnsregel, der sikrer, at lønmodtagere og arbejdsgivere ikke kan aftale løbende lønnedgang, der modsvarer den udbetalte befordringsgodtgørelse. Denne værnsregel er nu blevet styrket, således at det fremover heller ikke er muligt at indgå en generel aftale om lønomlægning, der kompenserer arbejdsgiveren for den udbetalte rejsegodtgørelse selvom lønnedgangen ikke svarer nøjagtigt til den udbetalte godtgørelse. Denne udvidede værnsregel har ligeledes virkning for lønomlægning vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse. Nedsættelsen af rejsefradraget har virkning fra og med 2013, mens skærpelsen af værnsreglen gælder for aftaler, der indgås eller ændres fra og med lovens ikrafttræden. Slide 13
Personskat Skærpet beskatning af arbejdsudleje Beskatningen af arbejdsudleje ændres, således at de danske regler om arbejdsudleje er blevet bragt i overensstemmelse med OECD s definition af arbejdsudleje. Det betyder, at man har skabt et nyt og skærpet grundlag for arbejdsudlejebeskatning gennem en lovændring. Hidtil har der været en række kriterier, der er blevet tillagt vægt ved vurderingen af, om der er tale om arbejdsudleje eller et entrepriseforhold. De væsentligste kriterier har været, hvem der har haft ansvaret for det udførte arbejde, og om betalingen er fastsat til et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer. Fremover er det afgørende, om det udførte arbejde udgør en integreret del af virksomheden. Det gælder både for virksomhedens kerneydelser såvel som arbejde, der udøves som et naturligt led i virksomhedens drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. Dermed vil udenlandsk arbejdskraft, der arbejder for danske virksomheder på entreprisekontrakter, blive omfattet af arbejdsudlejereglerne, hvis arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. Der foreligger dog ikke arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed har outsourcet arbejdsopgaven til en selvstændig virksomhed, således at opgaven ikke længere er integreret i den danske virksomhed. Slide 14
Personskat Skærpet beskatning af arbejdsudleje Der er endvidere angivet en række kriterier til brug for vurdering af aftaler mellem virksomhederne, hvis der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det kan især forekomme, hvis såvel den danske som den udenlandske virksomhed leverer ydelser inden for samme område. Disse kriterier ligger på linje med de hidtidige kriterier for sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Der er ikke ændret ved arbejdsudlejeskattesatsen på 30 % (+AM-bidrag). De nye regler har virkning fra og med lovens ikrafttræden. Dog er der en overgangsordning for allerede indgåede aftaler, idet de nye regler først gælder fra og med 1. oktober 2013 for disse aftaler. Slide 15
Personskat Udvidet beskatning af lønarbejde i Danmark Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, er begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst, hvis de udfører arbejde i Danmark. Det er dog en betingelse for skattepligten, at lønnen betales af en dansk virksomhed eller af en udenlandsk virksomheds faste driftssted i Danmark. Disse regler om begrænset skattepligt vedrørende lønindkomst er nu blevet udvidet. En person, der arbejder i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Danmark, vil således fremover blive omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark, hvis den pågældende person opholder sig i Danmark i mere end 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Ved opgørelsen af antal dage i Danmark medregnes fridage og afspadseringsdage i Danmark. Derudover tæller rejsedage i forbindelse med rejse ind og ud af Danmark som hele dage i Danmark. Den nye regel hænger sammen med de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, idet der i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster er en tilsvarende 183-dages-regel vedrørende lønindkomst. Reglen har virkning fra og med lovens ikrafttræden. Der medregnes dog kun dage med ophold i Danmark efter lovens ikrafttræden. Slide 16
Virksomhedsskat Beskatning af aktionærlån Fremover beskattes en aktionær af lån, som aktionæren optager i et selskab, hvori aktionæren har bestemmende indflydelse. Hermed fjernes det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån som et skattefrit alternativ til løn og udbytte. Aktionæren skal på udbetalingstidspunktet medregne beløbet i sin skattepligtige indkomst enten som udbytte eller løn afhængig af de konkrete omstændigheder. Det er en betingelse, at aktionæren har bestemmende indflydelse i selskabet. Definitionen af bestemmende indflydelse er i denne sammenhæng forholdsvis bred og opfyldes, hvis eksempelvis aktionæren sammen med nærtstående ejer mere end 50 % af stemmerne, eller hvis der er fælles ledelse. Reglen gælder ikke, såfremt lånet opstår i forbindelse med sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, hvilket eksempelvis kan være samhandel på almindelige kreditvilkår. Reglerne gælder både danske og udenlandske aktionærer, dog kun fysiske personer. En efterfølgende tilbagebetaling af lånet vil ikke ophæve beskatningen af låntager. Det tilbagebetalte beløb skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Reglen har virkning for lån, der ydes fra og med 14. august 2012. Slide 17
Virksomhedsskat Beskatning ved bortfald af gæld Fysiske personer er generelt ikke skattepligtige af gevinst på gæld, såfremt gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for eftergivelsen. Eftergives, forældes eller bortfalder en personaktionærs gæld til et selskab, hvori aktionæren selv eller dennes nærtstående (dvs. ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller) ejer aktier, skal aktionæren fremover beskattes af gevinsten, uanset om fordringen er blevet værdiløs for kreditorselskabet. Ændringen skal sikre, at aktionæren ikke både får en skattefri gevinst på gælden samtidig med, at aktionæren i konkurstilfælde opnår et fradragsberettiget tab på sine aktier i selskabet. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt der er tale om et aktionærlån, der beskattes efter de vedtagne regler om aktionærlån, jf. ovenfor. Gæld, der bortfalder eller nedsættes fra og med 14. august 2012, omfattes af ændringen. Slide 18
Virksomhedsskat Kontrollerede transaktioner Transaktioner imellem interesseforbundne parter skal gennemføres på markedsvilkår. Hvor der er tale om en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens 2, kan beskatning undgås, såfremt reglerne om betalingskorrektion anvendes. Betalingskorrektion indebærer, at priser og vilkår efterfølgende skal indrettes på markedsvilkår. Med henblik på at undgå beskatning ved påtagelse af en proforma betalingsforpligtelse, er det nu præciseret, at de nærmere vilkår for effektueringen af betalingsforpligtelsen i sig selv skal være på markedsvilkår. Er der eksempelvis tvivl om aktionærens solvens, så vil udgangspunktet være, at betalingsforpligtelsen kun kan anses for at være på markedsvilkår, hvis der er stillet betryggende sikkerhed for betalingen. Endvidere skal der foreligge en aftale om afvikling af forpligtelsen. Ændringen har virkning for betalingsforpligtelser, der påtages fra og med 14. august 2012. Tonnageskat Satserne i tonnageskatteloven vil fremover blive pristalsreguleret. Slide 19
Virksomhedsskat Øget kontrol SKAT har i 2006 og 2008 foretaget nogle undersøgelser af personer og virksomheders evne til at efterleve skattereglerne. De områder, der særligt var i fokus, var bl.a. aktionærlån og erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter samt forenkling af reglerne om fraflytterbeskatning. SKATs undersøgelser identificerede væsentlige fejl i virksomheders indkomstopgørelse, og den øgede kontrol forventes derfor at indbringe et provenu på ca. 1,1 mia. kr. i årene 2013 til 2015. For at begrænse misforståelser og fejl, vil man for lønmodtagere låse flere felter på årsopgørelsen, så et beløb i et felt ikke kan ændres. Det er f.eks. bidrag og præmier på privattegnet ratepensionsordning og ophørende livrente på højst 50.000 kr., honorarindtægter samt uddelinger fra fonde og foreninger. Slide 20
Virksomhedsskat Øget kontrol For selvstændigt erhvervsdrivende opdeles selvangivelsen i en privat og en erhvervsmæssig del, så den private del kan selvangives særskilt. Endelig pålægges bl.a. pengeinstitutter en yderligere kvartalsvis indberetning af renter, f.eks. ved omlægning af lån til en anden rente, så den foreløbige skat, der betales, i højere grad svarer til slutskatten. Det er i såvel virksomhedernes som SKATs interesse, at den skattepligtige indkomst opgøres og selvangives korrekt. Effektive kontrolforanstaltninger må derfor hilses velkomne. En væsentlig del af de fejl, der bliver begået, skyldes dog meget komplicerede skatteregler, hvorfor en større fordel kunne hentes ved at gennemføre regelforenklinger. Slide 21
Virksomhedsskat Fradrag for grundforbedringer afskaffes eksisterende opretholdes Fradraget for grundforbedringer afskaffes for arbejder, der påbegyndes efter 1. januar 2013, mens eksisterende fradrag opretholdes. Grundskyld beregnes ud fra grundens værdi. Ved opgørelse af grundens værdi er det efter gældende regler muligt at fradrage udgifter til grundforbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien. Det kan f.eks. være anlæg af veje, kloak og lignende byggemodning. Udgifterne afgrænses snævert, og der kan kun opnås fradrag, hvor en udgift er absolut nødvendig for, at en grund kan bebygges. I praksis gives kun fradrag i forbindelse med udstykninger. Hvis grundforbedringsarbejdet er i gang, men ikke afsluttet den 1. januar 2013, forlænges muligheden for fradrag. Det er en betingelse, at arbejdet med grundforbedring anmeldes til SKAT senest 1. maj 2013, og arbejdet udføres i et tempo, som er sædvanligt for sådanne grundforbedringsarbejder. Det er, lidt populært sagt, ikke tilstrækkeligt, at der graves et hul i jorden, hvorefter arbejdet går i stå. Slide 22
Virksomhedsskat Mulighederne for genoptagelse af ejendomsvurderinger indsnævres væsentligt Efter 1. januar 2013 er det ikke længere muligt at få genoptaget beløbsmæssige vurderingsskøn. Det betyder, at klage over beløbsmæssige vurderingsskøn fremover skal ske senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. Genoptagelse af vurderinger forudsætter nu, at der er fejl i selve grundlaget for vurderingen, det vil sige fejlagtig eller manglende registrering af grundareal, bygningsareal, planforhold eller tilsvarende. Genoptagelsesfristen er fremover den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Ekstraordinær genoptagelse senere end fristen ovenfor på godt 3 år forudsætter, at grundlaget er fejlagtigt, og at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendoms- eller grundværdi på mere end 15 %. Ændringen skal sandsynliggøres i det materiale, der sendes sammen med anmodningen. Reglerne finder anvendelse på sager, der modtages af SKAT efter den 1. januar 2013. Slide 23
Afgifter Forhøjelse af satser for sundhedsfremmende afgifter Det er vedtaget, at afgiftssatserne hæves på alle sundhedsfremmende afgifter. Det bliver således dyrere at spise chokolade, nødder, is, mættet fedt m.m. Der er dog endnu ikke fremsat lovforslag om en yderligere afgift på varer, der indeholder sukker, f.eks. morgensmadsprodukter, ketchup m.m. Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvorvidt der fremsættes lovforslag herom på et senere tidspunkt. Mættet fedt Afgiften på mættet fedt hæves den 1. januar 2013 fra 16 kr. pr. kg til 16,58 kr. pr. kg. Afgiftssatsen stiger igen den 1. januar 2015, og den 1. januar 2018. Chokolade Afgiften på chokolade hæves den 1. januar 2013 og udgør således følgende: Varer, der indeholder højst 0,5 g sukker pr. 100 g: Varer, der indeholder mere end 0,5 g sukker pr. 100 g: 20,93 kr. pr. kg 24,61 kr. pr. kg Afgiftssatsen stiger igen den 1. januar 2015, og den 1. januar 2018. Slide 24
Afgifter Forhøjelse af satser for sundhedsfremmende afgifter Nødder, kerner m.m. Afgiften på diverse nødder stiger den 1. januar 2013, den 1. januar 2015 og igen den 1. januar 2018. Is Afgiften på is hæves den 1. januar 2013 og udgør således følgende: Is, der indeholder højst 0,5 g sukker pr. 100 ml: Is, der indeholder mere end 0,5 g sukker pr. 100 ml: 5,29 kr. pr. liter 6,61 kr. pr. liter Afgiftssatsen stiger igen den 1. januar 2015, og den 1. januar 2018. Slide 25
Afgifter Forhøjelse af satser for sundhedsfremmende afgifter Afgiftssatserne hæves på alle drikkevarer, både med og uden alkohol. Det bliver således dyrere at drikke sodavand, øl, m.m. Sodavand Afgiften på sodavand hæves den 1. januar 2013 og udgør således følgende: Varer, der indeholder højst 0,5 g sukker pr. 100 g: Varer, der indeholder mere end 0,5 g sukker pr. 100 g: 0,59 kr. pr. liter 1,64 kr. pr. liter Afgiftssatsen stiger igen den 1. januar 2015, og den 1. januar 2018. Øl Afgiften på øl øges den 1. januar 2013 fra 63,60 kr. pr. liter ren alkohol til 65,91 kr. pr. liter ren alkohol. Afgiftssatsen stiger igen den 1. januar 2015, og den 1. januar 2018. Spiritus Afgiften på spiritus stiger ikke, dog hæves tillægsafgiften på spiritus den 1. januar 2013 fra 3,15 kr. pr. liter til 3,56 kr. pr. liter. Afgiftssatsen stiger igen den 1. januar 2015, og den 1. januar 2018. Slide 26
Afgifter Forhøjelse af satser for sundhedsfremmende afgifter Vin Afgiften på vin stiger den 1. januar 2013 og udgør således følgende: Vin med et ætanolindhold på over 1,2 % men under 6 %: 5,06 kr. pr. liter Vin med et ætanolindhold på over 6 % men under 15 %: 11,01 kr. pr. liter Vin med et ætanolindhold på over 15 % men under 22 %: 14,74 kr. pr. liter Afgiften stiger igen den 1. januar 2015, og den 1. januar 2018. Alkoholsodavand Afgiften på alkoholsodavand hæves den 1. januar 2013 og udgør således følgende: Tillæg for maltbaseret drikkevarer med under 10 % alkohol: 8,19 kr. pr. liter Tillæg for maltbaseret drikkevarer med over 10 % alkohol: 14,01 kr. pr. liter Tillæg for vinbaserede drikkevarer med over 10 % alkohol: 6,76 kr. pr. liter Tillæg for vinbaserede drikkevarer med over 10 % alkohol: 10,90 kr. pr. liter Afgiftssatsen stiger igen den 1. januar 2015, og den 1. januar 2018. Slide 27
Afgifter Forhøjelse af satser for forbrugsafgifter Afgiftssatserne på alle forbrugsafgifter stiger, og det bliver dyrere at forbruge kaffe, te, glødepærer, cigaretpapir m.m. Kaffe og te Afgiften på kaffe og te hæves først fra den 1. januar 2015: Rå kaffe Brændt kaffe Kaffeekstrakter (uden andre bestanddele end kaffe) Kaffeerstatning Te Teekstrakter (uden andre bestanddele end te) 6,39 kr. pr. kg 7,67 kr. pr. kg 16,61 kr. pr. kg 0,75 kr. pr. kg 7,33 kr. pr. kg 18,29 kr. pr. kg Der er allerede tidligere vedtaget stigninger af afgiftssatserne på kaffe og te fra den 1. januar 2013. Afgiftssatserne stiger igen den 1. januar 2018. Glødepærer Afgifterne på glødelamper, sikringer m.m. stiger fra den 1. januar 2015. Der er allerede tidligere vedtaget stigninger af afgiftssatserne på glødepærer m.m. fra den 1. januar 2013. Afgiftssatserne stiger igen den 1. januar 2018. Det bør dog bemærkes, at det fra den 1. er forbudt at importere og producere glødepærer i hele EU. Slide 28
Afgifter Forhøjelse af satser for forbrugsafgifter Cigaretpapir, snus og røgfri tobak Afgiftssatsen på snus, skrå og anden røgfri tobak hæves ligeledes først fra den 1. januar 2015. Der er allerede tidligere vedtaget stigninger af afgiftssatserne på disse produkter fra den 1. januar 2013. Afgiftssatserne stiger igen den 1. januar 2018. Afgiften på cigaretpapir stiger dog først den 1. januar 2018. Forhøjelse af afgiftssatsen på vand Afgiftssatsen på vand stiger Det er vedtaget at hæve afgiftssatsen på ledningsført vand. Vand bliver således dyrere for private og virksomheder, der ikke kan få godtgjort afgifter. Afgiftssatsen stiger 1. januar 2015 fra 5,46 kr. pr. m 3 til 5,86 kr. pr. m 3. Der er allerede tidligere vedtaget stigninger af afgiftssatserne på vand fra den 1. januar 2013. Afgiftssatsen stiger igen den 1. januar 2018. Slide 29
Afgifter Forhøjelse af udligningsafgiften på dieselbiler Forlængelse af fritagelsen for registreringsafgift på elbiler Forhøjelse af vægtafgiften og den grønne ejerafgift Udligningsafgiften på dieselbiler stiger Udligningsafgiften på dieselbiler hæves med 50-52 % fra den 1. januar 2013. Herefter indekseres afgiftssatsen med 1,8 % i henholdsvis 2014 og 2015 og i efterfølgende år efter nettoprisindekset ligesom energiafgifterne. Lovændringen er begrundet med et ønske om at udjævne den afgiftsmæssige fordel ved at anvende dieselbiler frem for benzinbiler. Lastbiler m.m., der ikke har noget alternativ til dieselforbruget, rammes derfor ikke af stigningen. Elbiler fritages fortsat for registreringsafgift Fritagelsen for registreringsafgift på elbiler forlænges til udgangen af 2015. Finansieringen til at forlænge fritagelsen for registreringsafgift på elbiler er fundet ved en stigning i udligningsafgiften, jf. ovenfor. Det bliver dyrere at have bil vægtafgiften og den grønne ejerafgift stiger Vægtafgiften og den grønne ejerafgift hæves. Afgiftsstigningen udgør ca. 7-8 %. Afgiftsstigningen har virkning fra den 1. januar 2015. Afgiften stiger igen den 1. januar 2018. Slide 30
Kontaktpersoner Søren Bech Partner T: 3945 3343 M: sbc@pwc.dk Søren Erenbjerg Director T: 3945 3666 M: ser@pwc.dk Karina Hejlesen Jensen Partner T: 3945 3276 M: khe@pwc.dk Steff Fløe Pedersen Senior Manager T: 3945 9467 M: sfp@pwc.dk Joan Faurskov Rasmussen Senior Manager T: 3945 9463 M: jof@pwc.dk PERSONSKAT PERSONSKAT VIRKSOMHEDSSKAT VIRKSOMHEDSSKAT AFGIFTER Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen. 2012 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.