27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke billeder der gemmer sig bag lågerne. Også når vi åbner den første låge i kirkeåret, og der ser det kendte billede af Jesu på æslet der ridder ind i Jerusalem omgivet af jublende disciple og småfolk, og i baggrunden står forargede og vrede farisæere. For sådan fortælles det videre i evangeliet at indtoget i Jerusalem vakte både jubel og forargelse. Det er det billede vi har set så mange gange. Og som igen toner frem på den indre skærm når vi har første søndag i advent. Det er kirkens opgave at vise de samme billeder igen og igen. Tage dem frem og spørge hvad er meningen, hvad er betydningen? At gøre dette er for det første at lade nye generationer møde det samme billede af Gud, som Jesus giver os. For det er så vigtigt at det er Jesus som får lov til at præge vores forståelse af hvem Gud er og at det er ham vi lader vores tro og tillid fødes af. Hvis vi kun ser på de billeder af Gud som vi selv kan tegne, så kan vi komme så let til at præge Gud i vores eget billede. Farvet af vores egene ideer og holdninger. Farvet af vores egne problemer og af hvordan livet har påvirket os. Det er så tydeligt i indtogets billede. Nogle så glæden komme ridende, andre stod med vred selvretfærdighed. Ønskede ikke at se Gud anderledes end som de stærkes Gud. Og måske stod der de alle og håbede på en Gud som ville give dem hver især ret. De fattige håbede på en som kunne tryne de 1
27-11-2016 side 2 rige, og de rige og stærke håbede på en som ville fastholde de fattige på deres plads. Midt i billedet af mennesker i kamp med hinanden rider en mand på et æsel, for at vise os et nyt billede af Gud. Og selv om der ikke er nogen overraskelse i billedet, så er der for det andet noget som gensynet med Jesu på æslet skal provokere os til. Gensynet med Jesu indtog på kirkeårets første dag skal får os til at spørge efter betydningen. Måske har jeg i mit livs udvikling glemt hvad det fortæller mig. Måske skal jeg korrigeres i mine opfattelser og i mine holdninger. Jesus iscenesætter selv indtoget i Jerusalem. Jesu bad to af disciplene om at hente et æsel. Det var en bevidst handling fra Jesu side. Ikke bare noget som tilfældigt skete, men noget som Jesus satte i scene. Og derfor er der en dybere mening med indtoget. Billedet viser Jesus ride ind i Jerusalem på et æsel. Det kan alle se, men hvorfor gør han det? Indtoget i Jerusalem skete palmesøndag, i påsken. I dag møder vi det som indledning til det nye kirkeår. Som en indledning til julen med Jesu fødsel. Som advent, Herren kommer. Gud kommer som Jesu der red på æslet ind i Jerusalem. Hvad fortæller det billede om Gud? Vi ser for os en mand på et æsel, og det er jo ikke noget usædvanligt. Men hvad betyder det at Jesus er manden på æslet? Der må ligge en dybere mening i det billede. Jesus satte sig selv i scene og i centrum på en ganske bestemt måde. 2
27-11-2016 side 3 At træde frem og sætte sig selv i centrum medfører to forskellige reaktioner. Det affødte glæde og jubel for Jesus venner og det affødte vrede hos Jesu fjender. Indtoget i Jerusalem kaster et bestemt lys over hele Jesu liv og gerning. Jesus tiltrækker sig alles opmærksomhed. Krones og hyldes som en konge. Men en kongekroning er også en krigserklæring. Det er det mærkelige, som vi godt ved. Den som træder frem for at blive konge, deler folket i venner og fjender. Det er underligt, men det sker helt spontant. Sådan opleves det hver gang der er et valg. Når kandidater træder frem og stiller op og kommer i fokus, så deles folket i tilhængere og modstandere. Så samler man sig om hver sin kandidat. Så deles man i håb og frygt. Hvad sker vis han bliver konge? Jubelscenen i Jerusalem avlede også usikkerhed. Luften var fyldt af håb og usikkerhed. Hvad sker hvis Jesus tager magten i Jerusalem? Det håbede disciplene og mange fattige og undertrykte. Det frygtede farisæerne og de stærke og de rige. Mange forskellige ønsker svirede i luften, lå som ulmende gløder der kunne bryde ud i lys lue og kamp mellem mennesker. Venner og fjender mellem hinanden, hvordan vil det gå? Og midt i det hele Jesus på æslet. Midt i menneskenes brogede verden omgivet af modsætninger og uløste konflikter, af håb og frygt. Hvad vil han bringe, Jesus på æslet? Hvad vil han bringe ind i menneskenes verden? 3
27-11-2016 side 4 Billedet evangeliet fortæller frem for os, er billedet af Gud der kommer som Jesus på æslet, ridende lige ind i menneskenes brogede verden. Din konge kommer til dig ridende på et æsel. I den sætning gemmer budskabet sig. I den sætning fortælles det til os hvem denne konge er og hvordan han er. Symbol og betydning udtrykt i en æselrytter. Den sagtmodige konge, er ordet profetien sætter på ham. Æslet er det lille men stærke og stædige ride dyr, der sagtmodigt bærer sin byrde. Æslet er den lille mands ride dyr. Og bruges til fredelige dagligdags ærinder. Ikke til krig, men til fred. Det fortælles om Abraham at da han skulle rejse til Moria bjerg for at ofre Isak, så sadlede han et æsel. Og det var et æsel som stædigt spærrede vejen for Bileam og åbnede munden og sagde ham sandheden. Æslet er ikke forbundet med krig og sværd og magt, men er forbundet med stædighed, enfoldighed og tunge byrder. Den som kommer på et æsel bærer ikke sværd, men kommer ubeskyttet og sårbar. Midt i folkemængden ridende så alle kan nå ham. Det er dette billede som bærer titlen: Herren kommer. Et underligt billede af Gud. Følger man begivenhederne i Jerusalem efter Jesu indtog, så ser man hvordan Jesus samler al opmærksomhed omkring sig, og bliver skydeskive for alle. Vennerne svigter ham, fjenderne dræber ham. Jesus får skylden for alt. Som Jesus samler opmærksomheden om sig, sådan vil han samle alle mennesker om sig. Jesus på æslet er Gud der vil forsone venner og fjender og samle alle om sig. 4
27-11-2016 side 5 Og når vi har dette billede som indgang til kirkeåret og som indledning i adventstiden, så fortælles det os at Herren kommer for at forene og samle alle mennesker om sig. Fødestuen i Betlehem tiltrak hyrder og de vise mænd, samlede de fattige og de rige, de som boede nær og de som kom langvejs fra. Som en nyfødt samler familien om sig, samler fødestuen i Betlehem alle Guds børn om sig. Jesu budskab som møder os i evangeliets og kirkeårets beretninger, fortæller os i ord og i billeder et budskab om Gud, at Gud vil samle verdens brogede menneskeflok til en menneskehed. At evangeliet er for alle, er et vigtigt ord. For hvis det ikke er for alle, men kun for nogle, så skal vi til at veje og måle hinanden. Og så er jeg måske den som bliver vejet og fundet for let. Det første lys som tændes for os, ved indgangen til et nyt kirkeår, er det lys som kan samle alles opmærksomhed på et sted. Så vi alle kan høre det samme ord om Gud, for at vi kan høre sammen med Gud. Og forenes til en menneskehed. Befriet fra at skulle bekæmpe hinanden, og befriet fra at skulle dømme hinanden, befriet til at leve sammen som Guds børn i verden. Med lyset i centrum sættes vi frie til at leve med hinanden og ikke mod hinanden. Herren kommer, advents betydning, at en ny forståelse breder sig ud som lyset i verden. Den forståelse som salmisten har formet i disse ord: Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter. Et ord som hvert menneske kan tage til sig. 5