Sekretariatskontrakt 2014 1
1. Energitilsynet og dets arbejdsfelt Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand, næstformand, fem medlemmer og to suppleanter. Alle Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige af sektorinteresser og myndigheder. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger medlemmerne af Energitilsynet, men Energitilsynet fungerer uden instruktionsbeføjelser fra ministeren. Sekretariatet, som betjener Energitilsynet, er opdelt i fire centre. Direktøren varetager den daglige ledelse af Sekretariatet for Energitilsynet. Der er i 2014 cirka 60 medarbejdere i Sekretariatet. 2
Energitilsynets opgaver(mission) og visioner for sit arbejde er følgende: Mission Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Det indebærer: Rimelige vilkår for kunder og virksomheder Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen Bedst mulige rammevilkår Vision At være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning Strategiske indsatsområder For at udfylde missionen og for at nå visionen, har Energitilsynet valgt at fokusere på 3 strategiske indsatsområder hver med tre underliggende strategiske målsætninger for de kommende år: Drift og processer o Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være lav og faldende over tid og sammensætningen af sagsmængden skal være sund o Sekretariatets arbejde skal bygge på interne processer, som er synlige, effektive og administrativt enkle o Virksomhedernes anmeldelser skal kunne indberettes let og sikkert i et nyt og velfungerende digitalt indberetningssystem Kompetencer og faglighed o Energitilsynet er fremover i højere grad end i dag et analytisk baseret tilsyn o Energitilsynets arbejde afspejler dokumenteret viden og processer, der inddrager relevante interessenter o Energitilsynet skal være i centrum af de energipolitiske spørgsmål, dvs. blive inddraget og bidrage Identitet og kommunikation o Vi skal have en særlig Energitilsynskultur, der udstråler overskud o Energitilsynet møder interessenter, hvor det er relevant hos virksomheder, i sekretariatet, til faglige arrangementer mv. 3
o Dialogen med Energitilsynet skal opfattes som åben, respektfuld og pro-aktiv 2. Rammevilkår I dette afsnit beskrives Energitilsynets rammevilkår med betydning for strategiske målsætninger og succeskriterier. Lovgivningsmæssige Fortolke energilovene Energilovene er ofte formuleret med et vist fortolkningsrum, således at det er de konkrete afgørelser, som kommer til at udmønte bestemmelserne. Bestemme/fastlægge Efter lovgivningen skal Energitilsynet på forskellige områder fastlægge bestemte størrelser f.eks. konkrete effektivitetskrav til netselskaberne inden for el og gas, fastlægge prislofter for affaldsforbrændingsværker, og forrentning af indskudskapital for fjernevarmeværker. Godkende/føre tilsyn Energitilsynet skal f.eks. godkende metoder til fastsættelse af priser og adgangsvilkår til nettene på el og gas, føre tilsyn med priser og regnskaber på varme eller håndtere indberetningerne fra kommunerne om modtagelse af vederlagt fra energivirksomheder er korrekte. Overvåge På el- og naturgasmarkedet har Energitilsynet pligt til at overvåge graden og effektiviteten både af markedsåbningen og af konkurrencen. Denne overvågning retter sig både mod engrosmarkedet og mod detailmarkedet, ligesom energibørserne er omfattet af overvågningsforpligtelsen. Overvågningen omfatter bl.a. priser, leverandørskift, andel af forbrugere, der afbrydes samt forekomsten af restriktiv kontraktpraksis. Energitilsynet kan som led i overvågningen foretage undersøgelser og udarbejde analyser af energimarkederne. Endelig overvåger Energitilsynet de såkaldte branchevejledninger som især forefindes på el-markedet Gennemsigtighed Energitilsynet skal arbejde for stor gennemsigtighed for forbrugere og virksomheder på energimarkederne f.eks. gennem Elpristavlen, Gasprisguiden, føre register over de anmeldte varmepriser og regnskaber, eller ved at offentliggøre vejledninger af forskellig art, prisstatistikker mv. Med ikrafttrædelsen af Regulation on Energy Market Integrity and Transparency (REMIT) forordningen er energivirksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre intern viden, som kan få betydning for prisen på de omhandlede energiprodukter, blevet skærpet. Energitilsynet er i dialog med energivirksomhederne om at sikre den rette offentliggørelse. 4
Økonomi Omkostninger til Energitilsynets arbejde finansieres i henhold til el-, naturgas og varmeforsyningsloven af virksomhederne, der føres tilsyn med. Energitilsynet er dermed gebyrfinansieret. Der kræves ikke balance mellem de opkrævede gebyrer og omkostninger i de enkelte år, da der kan fortages udligning i efterfølgende år. Ifølge Finansloven for 2014 kan der i relation til betjeningen af Energitilsynet og dets virke afholdes udgifter i størrelsesordenen 49,4 mio. kr. Organisatoriske forhold Energitilsynet er en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Med implementeringen af EU's 3. energiliberaliseringspakke i dansk lovgivning blev Energitilsynet etableret som en uafhængig selvstændig institution. Dette indebærer, at direktøren for Sekretariatet for Energitilsynet refererer til formanden for Energitilsynet. Energitilsynet udgøres af Energitilsynet og et sekretariat. Energitilsynet består af en formand og en næstformand (formandskabet), fem ordinære medlemmer samt to suppleanter. Energitilsynet er udpeget af ministeren og afholder 10 årlige tilsynsmøder. Energitilsynet betjenes af sekretariatet, som har til huse i Valby, hvor møderne i Energitilsynet også afholdes. Energitilsynets formandskab indgår årligt en sekretariatskontrakt med sekretariatets direktør. Sekretariatskontrakten udstikker de overordnede rammer for sekretariatets arbejde. Andet Det internationale arbejde Sekretariatet for Energitilsynet deltager i internationalt arbejde i europæisk og nordisk regi for at være med til at præge de nordiske og europæiske rammer for energisektorerne, som de danske energivirksomheder også skal fungere under. Deltagelsen i det internationale arbejde er også en god mulighed for at få informationer og viden, som Energitilsynet kan anvende og formidle i kontakten med danske virksomheder, organisationer og myndigheder. NordREG er de nordiske energiregulerende myndigheders samarbejde. Behovet for et særligt nordisk samarbejde udspringer af det historisk særligt tætte energisamarbejde mellem de nordiske lande hvilket blandt andet den fælles nordiske en gros elbørs NordPool er udtryk for. ACER Agentur for samarbejde af energiregulatorer i Europa skal koordinere de europæiske regulatorers reguleringsopgaver, overvåge det regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne i el- og gassektoren og overvåge de indre markeder for gas og elektricitet. 5
CEER Council of European Energy Regulators er den forening, som de europæiske reguleringsmyndigheder på energiområdet har etableret. Samarbejde i CEER har en lidt mere frivillig karakter. Her arbejdes der med opgaver som ikke er lovmæssigt beskrevet, men alligevel relevant, som for eksempel en europæisk benchmarking af systemansvarlige. 3. Mål og succeskriterier i 2014 Opgave og beskrivelse 1. Sagsbehandling Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være lav og faldende over tid og sammensætningen af sagsmængden skal være sund. Sekretariatets arbejde skal bygge på interne processer, som er synlige, effektive og administrative enkle. Virksomhedernes anmeldelser skal kunne indberettes let og sikkert i et nyt velfungerende digitalt indberetningssystem. Vægt Strategiske indsatsområder Drift og processer Kompetencer og faglighed Identitet og kommunikation 15 I forlængelse af det projekt om processer og sagsstyring, som blev gennemført i efteråret 2013, er nedenstående målet i 2014. Målet er, at SET får etableret styringsgrundlag (data) og en styringspraksis samt udviklet og revideret skabeloner til brug for sagsprocessen. Dette kræver følgende indsatser: Tilretning og konvertering af sager i journalsystem Revision og fastlæggelse af fremtidig og ensartet registreringspraksis Revision og fastlæggelse af principper for sagsstyring Revision og udvikling af skabeloner Kvalitativ opgørelse: Opgørelse fra direktør. 6
(100% opfyldelse udløser 100% af pointene, 70% opfyldelse udløser 50% af pointene og 50% opfyldelse udløser 25% af pointene) Et andet fokusområde har været at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være faldende. 2013 udgør nul-punktmålingen (den endelige sagsbehandlingstid for 2013 foreligger primo januar 2014) Målet er en sagsbehandlingstid på henholdsvis tilsynssager og sekretariatssager, som er 5% lavere i 2014 end sagsbehandlingstiden i 2013. Kvantitativ opgørelse: Sagsbehandlingstiden opgøres i antal dage. 2. Udvikling af kompetencer og faglighed Energitilsynet er fremover i højere grad end i dag et analytisk baseret tilsyn. Energitilsynets arbejde afspejler dokumenteret viden 15 Det analytiske tilsyn er et proaktivt overvågende tilsyn. Det er en fremgangsmåde i forhold til sagerne, som lægger vægt på, at medarbejderne metodemæssigt både juridisk og økonomisk kan analysere, begrunde og perspektivere sagerne, hvilket afspejles i sagernes, som forelægges Energitilsynet. 7
og processer, der inddrager relevante interessenter. Energitilsynet skal være i centrum af de energipolitiske spørgsmål, dvs. blive inddraget og bidrage. Målet er, at medarbejderne i SET i 2014 har opnået et højere metodemæssigt niveau og i højere grad forstår at analysere, begrunde og perspektivere sagerne. Kvantitativ opgørelse. Energitilsynet skal evaluere Analysen om detailmarkedet på gas inden sommerferien 2014. Der udvælges yderligere et emne (tilsynssag eller analyse) i 2. halvår, som Energitilsynet skal evaluere. Udvælgelsen foretages ved udgangen af juni måned 2014.. 3. Kultur og dialog Vi skal have en særlig Energitilsynskultur, der udstråler engagement og overskud. Energitilsynet møder interessenter, hvor det er relevant hos virksomheder, i sekretariatet, til faglige arrangementer mv. 15 Målet er, at ledelsen med et strategisk udgangspunkt i Energitilsynets mission og vision formulerer værdier for organisationen i 2014. Værdierne skal understøtte opfyldelse af Energitilsynets mission og vision. Medarbejderne skal tage værdierne til sig og arbejde efter dem i dagligdagen. Kvalitativ opgørelse: Der vedtages værdier inden udgangen af 2014. 8
Der udarbejdes en sides opgørelse og selvevaluering af arbejdet med værdier af direktøren. (100% opfyldelse udløser 100% af pointene, 70% opfyldelse udløser 50% af pointene og 50% opfyldelse udløser 25% af pointene) Dialogen med Energitilsynet skal opfattes som åben, respektfuld og pro-aktiv. Målet er, at SET aktivt understøtter Energitilsynets synlighed. Kvantitativ opgørelse: Der er afholdt to Energitinge i 2014 (inkl. det tidligere Energiforum) og at SET holder 14 bredt funderede faglige indlæg, som skærper Energitilsynets synslighed på konferencer mv. og skriver 11 artikler, som ligeledes understøtter dette. 4. Sekretariatsbetjening af Energitilsynet og formandskabet R&A står for den primære sekretariatsbetjening af Energitilsynet og formandskabet, dvs. forberedelse af Energitilsynets 10 Målet er, at Energitilsynet og formandskabet ved den årlige evaluering i november skal vurdere, at sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet og formandskabet ligger på min. 3 på en skala fra 1-4, hvor 4 er højest. Kvantitativ opgørelse: Evalueringen skal give et resultat på 9
møder, den løbende daglige kontakt med medlemmer om diverse spørgsmål og problemstillinger samt betjening af formandskab i forhold til sekretariatskontrakt og økonomi. min. 3. 5. Tilsynet SET varetager sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet. Et væsentligt element heri er forberedelsen af sager, notater mv. til afgørelse og drøftelse i Energitilsynet. 15 Målet er, at Energitilsynet finder sekretariatets mundtlige præsentation af sagerne på møderne og det skriftelige resume i sagerne tilfredsstillende. Der afholdes temaeftermiddag med Energitilsynet. Kvantitativ opgørelse: Evaluering af arbejdet med den mundtlige præsentation og resumeet indarbejdes i Energitilsynets årlige evaluering i november 2014. 6. Mål fra EogT Samfundsøkonomisk analyse Projekt: Måling af samfundsøkonomiske effekter af regulering (på elmarkedet). 10 Målet er, at der gennem konkrete udredninger nås en klarere forståelse af, hvad der skal forstås metode- og værktøjsmæssigt med et mere analytisk arbejdende tilsyn. 10
Kvalitativ opgørelse: Arbejdspapir om velfærdsøkonomiske effekter på elmarkedet. Fx om hvordan vi kan analysere velfærdsøkonomiske effekter på elmarkedet og hvilke udfordringer det kan være relevante at analysere (ultimo 2014). Modellen skal kunne anvendes til præsentation af en effektmåling for Energitilsynet. Modellen evalueres af Energitilsynet ud fra tre konkrete spørgsmål/parametre. 7. Mål fra DogD Et overordnet mål for D og D er udover det løbende tilsyn med elnetselskaberne og benchmarking af dem at få afsluttet dispensationsansøgningerne i relation til indtægtsrammerne og at få afsluttet indtægtsrammerne tilbage i tiden. 10 Screening af dispensationsansøgninger påbegyndes senest 3 uger efter ansøgning, og der afsluttes minimum 40 dispensationsansøgningssager i 2014. Inden 31. maj 2014 er der udsendt orientering om indtægtsrammer for 2011 og 2012 for samtlige netselskaber. Ultimo 2014 er der for 20 selskaber truffet afgørelse om indtægtsrammer for 2011 og 2012. Der er med udgangen af året udmeldt foreløbige indtægtsrammer for 2015 11
8. Mål fra Varme Regnskabsgennemgang af fjernvarmeselskaber (stikprøvegennemgang) for alle 70 net-selskaber. 10 Målet er, at der skal udarbejdes et beslutningsnotat til Energitilsynet med forslag til ny strategi for regnskabsgennemgangene, senest til tilsynsmødet i februar 2014. Sigtet er, at tilrettelægge regnskabsgennemgangen efter risikobaserede kriterier. Energitilsynet skal tilslutte sig strategien. Regnskaberne skal gennemgås i overensstemmelse med strategien. Kvantitativ opgørelse: Der udarbejdes et orienteringsnotat om regnskabsgennemgangen i de første 10 måneder i 2014. Konklusionen i notatet skal være at regnskabsgennemgangen er forløbet tilfredsstillende og vil blive gennemført som planlagt. Orienteringsnotatet forelægges Energitilsynet på decembermødet i 2014. 12
5. Kontraktperiode og rapportering Kontrakten træder i kraft ved underskrivelsen og er gældende indtil 31. december 2014. Sekretariatet for Energitilsynets resultatkontrakt 2014 fastlægger de mål, som Sekretariatet med de tilstedeværende ressourcer og indenfor de definerede tidsfrister ønsker at forfølge i bestræbelsen på at kunne dokumentere kontinuerte forbedringer. Graden af målopfyldelse kan tages som udtryk for i hvilken udstrækning Sekretariatet har været succesfuld i sit arbejde. Genforhandling/justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået. Sekretariatskontrakten afrapporteres i årsrapporten for 2014. København den Uffe Bundgaard-Jørgensen, Formand for Energitilsynet Jacob Holmblad, Næstformand for Energitilsynet Finn Dehlbæk, Direktør Sekretariatet for Energitilsynet 13