Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1]
[2]
Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket... 8 2.2 Geologiske forhold... 8 2.2.1 Kalkproblematikken... 9 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland... 10 2.3.1 Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)... 11 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger... 12 2.4.1 Nitrat... 12 2.4.2 Sprøjtemidler... 13 2.4.3 Andre stoffer... 13 2.4.4 Naturligt forekommende stoffer... 13 3 Indsatser... 14 3.1 Faldende nitratindhold... 14 3.2 Stigende nitratindhold... 15 4 Referencer... 17 [3]
[4]
Forord Delindsatsplanen for Dalbyneder omfatter indvindingsoplandet til Dalbyneder Vandværks kildeplads og er udarbejdet som et tillæg til Rammeindsatsplan for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Delindsatplanens formål er at sikre, at der også fremover kan leveres drikkevand af god kvalitet til forbrugerne i vandværkets forsyningsområde. Delindsatsplanen består udelukkende af en beskrivelse og afgrænsning af indsatsområdet, samt de målsætninger og indsatser, der konkret gælder i det pågældende område, idet rammeindsatsplanen beskriver den udførte kortlægning samt opstiller de overordnede retningslinjer og indsatser. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem Dalbyneder Vandværk og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Delindsatsplanen er den 8. februar 2016 vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 og 13a i Vandforsyningsloven, Lovbek. nr. 1584 af 10. december 2015 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr. 1319 af 21. december 2011 om indsatsplaner. Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kan indeholde arealer beliggende i flere kommuner. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Område inden for hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. OSD blev oprindelig af amterne, men bliver nu udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. [5]
Indvindingsopland: Det areal, inden for hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det område i indvindingsoplandet, hvor det oppumpede vand dannes. Følsomme indvindingsområder: Delområder inden for OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Indsatsområde (IO): Delområde inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. [6]
1 Indledning Randers Kommune har i slutningen af 2013 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted /1/. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. Der er udarbejdet en rammeindsatsplan for hele indsatsplanområdet, hvor de generelle indsatser samt den udførte kortlægning er beskrevet. I Delindsatplan for Dalbyneder er beskrevet de lokale forhold omfattende vandforsyning, grundvandskvalitet, geologi, arealanvendelse samt de indsatser, der er nødvendige for at forsyne forbrugerne i vandværkets forsyningsområde med godt drikkevand i tilstrækkelige mængder. [7]
2 Områdebeskrivelse Dalbyneder ligger udenfor OSD mod nordøst i indsatsplanområdet. Dalbyneder Vandværk ligger på en relativt stejl skråning fra et plateau i kote ca. 50 ned mod et fladt område med hævet havbund fra Stenalderhavet i kote 3 4. Der er tale om et landbrugsområde med en meget lille andel af udyrkede arealer. 2.1 Vandværket Vandværket ligger på Vestervangsvej 15 umiddelbart sydvest for byen. Der er en indvindingstilladelse på 15.000 m 3 /år, mens der er i perioden 2008-2012 gennemsnitligt er indvundet 24.600 m 3 /år. 2.1.1 Boringer Vandværket indvinder fra DGU nr. 50.390 og 50.403. DGU nr. 60.390 er beskrevet med 0,3 m ler øverst og derunder skrivekridt til boringens bund i 51 meter. Boringen er tilsyneladende åbentstående i kalken fra 35,5 meter. Grundvandsspejlet er pejlet til 28,25 m.u.t. DGU nr. 50.403 indvinder ligeledes fra kalk, men derudover er der ingen oplysninger om alder, dybde, filtersætning eller geologi. 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket I boring DGU 50.390 er der målt 25 mg nitrat i en boringskontrol fra 2007 og 27 mg i februar 2015. Der er ikke konstateret pesticider. I boring DGU 50.403 er der målt 25 mg nitrat i 1992 og i en boringskontrol fra 24. februar 2015 er der målt 44 mg nitrat. Der er ikke konstateret pesticider. I rentvand er der fundet 35 mg nitrat i oktober 2013, jævnt stigende siden 2001, hvor det var 23 mg. Der er konstateret BAM lige over detektionsgrænsen. En analyse af rentvand i november 2014 viser 30 mg nitrat pr. liter. 2.2 Geologiske forhold Om geologien ses i redegørelsesrapporten, at der ved indvindingsboringerne er kalk fra 0,3 m u.t., men kildepladsnært vurderes der at være et tyndt dække af kvartært sand og/eller ler. I sydvestlig retning fra kildepladsen er terrænet højere, og i denne del af indvindingsoplandet overlejres kalken af 20-30 m kvartært sand og ler. Der er dog ikke nogen boringer til at understøtte oplysningen om 20 30 meter kvartært sand og ler. Grundvandspejlet ved kildepladsen ligger ca. i kote + 3. [8]
Det omtalte lerlag ligger over grundvandsspejlet og således er umættet. Det må således forventes, at det er oxideret (iltet) og derfor ikke har nogen evne til at reducere nitrat i det nedsivende vand. Desuden kan det forventes, at lerlaget er opsprækket, hvilket giver en hurtigere nedsivning end ler uden sprækker. Der er på figur 2.1 optegnet et geologisk profilsnit for Dalbyneder Vandværk. Profilsnittet er orienteret fra vestsydvest mod østnordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på 3.200 m. Figur 2.1. Forståelsesmodel for Dalbyneder Vandværk. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 2.2. 2.2.1 Kalkproblematikken Det meste kalk er meget finkornet, og af den grund er der langsom gennemstrømning gennem massiv kalk. Den øvre del af kalken er imidlertid oftest opsprækket, og på grund af grundvandsstrømning i sprækkerne kan kalken afgive store mængder vand, når der pumpes fra en indvindingsboring. Kalk er således, fysisk, et glimrende materiale at indvinde vand fra. Man betegner kalken som et dobbeltporøst medium, med én porøsitet i den finkornede matrix, og en helt anden porøsitet i sprækkerne. [9]
Flere undersøgelser foretaget i samarbejde mellem Ålborg Universitet, vandforsyningen i Ålborg og det rådgivende ingeniørfirma Niras viser, at når store mængder nitrat udvaskes under et landbrugsområde, som det skete i Danmark i 1980 erne og 1990 erne, løber det nitratholdige vand først ned i sprækkerne i kalken, men meget hurtigt suges vandet ind i matrix i den øverste del af kalken. Porevandet i kalkens matrix er således kommet til at indeholde store mængder nitrat. Når man så senere gødsker mindre eller helt holder op med at gødske f.eks. i forbindelse med en indsatsplan, og det nedsivende vand derfor indeholder mindre nitrat, vil der diffundere nitrat fra matrix og ud i sprækkerne. /2/ og /3/. Der er med andre ord blevet opbygget en pulje af vand med højt nitratindhold i kalkens matrix, hvorfra den senere afgives til sprækkevandet. Undersøgelserne fra Ålborg viser endvidere, at det kan tage rigtig mange år, før der er kommet så meget nitrat ud af matrix, at drikkevandskriterierne igen kan overholdes. I /2/ er det beregnet, at der vil gå mere end 40 år før det øverste grundvand i kalken når ned under 50 mg/l, og i /3/, hvor undersøgelserne er foretaget et andet sted, er det beregnet, at det kan tage mere end 100 år. På trods af væsentligt mindre gødningsnormer i dag, i forhold til for 20 30 år siden, ses intet fald i nitratindholdet i grundvandet i Nordøst-området i Randers Kommune. Der ses derimod en stigning de fleste steder. Dette tyder kraftigt på, at der er lignende forhold som de på lokaliteter, der er undersøgt omkring Ålborg. 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Ved hjælp af en hydrologisk strømningsmodel udarbejdet af NST /4/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Grundvandets strømningsretning er rettet fra vestsydvest mod østnordøst og længst fra vandværket fra en mere sydlig retning, hvilket afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet har en længde på ca. 3.200 meter. Afgrænsningen af de dele af oplandet, der er beliggende længst væk fra kildepladsen, er forholdsvis usikker, da indvindingsoplandet er meget smalt og således meget afhængigt af potentialeforholdene. Det grundvandsdannende opland strækker sig, efter Naturstyrelsens beregninger, gennem næsten hele indvindingsoplandet, og har en længde på ca. 3.000 meter og et areal på ca. 49 ha. Grundvandet er ifølge den hydrologiske model ungt. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ligger udelukkende i landbrugsområde. [10]
I forbindelse med kortlægningen er der ikke konstateret nogen kortlagte forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet. Figur 2.2 Beliggenheden af indvindingsboringen samt udbredelsen af indvindings- og grundvandsdannende opland for Dalbyneder Vandværk. Figuren viser endvidere kortlagte lokaliteter og placering af geologisk profilsnit. 2.3.1 Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Ved hjælp af den samme grundvandsmodel, som er brugt til at beregne indvindingsopland og grundvandsdannende opland er der beregnet et BNBO for indvindingen på Dalbyneder Vandværk. BNBO udgøres af det areal, indenfor hvilket vandet er 2 år om at nå frem til boringen. For ikke at få matrikler, marker eller haver, hvor kun en del skal beskyttes, er der udarbejdet et såkaldt administrativt BNBO. Ved afgrænsningen af dette område er det tilstræbt at følge skel- og brugsgrænser. BNBO ligger i den del af indvindingsoplandet, som er nærmest boringen, og ligger udelukkende under landbrugsområde. [11]
Figur 2.3 Afgrænsning af BNBO, Administrativt BNBO samt 25 m zone. 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger 2.4.1 Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele indvindingsoplandet har stor eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. Da der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet i hele indvindingsoplandet, er det udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og som indsatsområde. Udstrækningen af nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde fremgår af figur 2.4. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet vurderet til 50-75 mg/l, dog stedvis lidt højere. [12]
Figur 2.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde for Dalbyneder Vandværk. Figuren viser desuden sårbarhedsforhold på nabovandværker 2.4.2 Sprøjtemidler Som nævnt er der konstateret BAM lige over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l. Grænseværdien for drikkevand er 0,1 µg/l og det målte indhold ligger således, i den seneste analyse, på ca. 10 % af den maksimalt tilladte værdi. 2.4.3 Andre stoffer Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet ved Dalbyneder Vandværk. 2.4.4 Naturligt forekommende stoffer Der er ikke fundet problematiske koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet. [13]
3 Indsatser Dalbyneder Vandværk har overordnet set haft jævnt stigende nitratindhold i drikkevandet fra 23 mg/l i 2000 til 35 mg/l i 2013. Seneste analyse fra efteråret 2014 viser imidlertid et indhold på 30 mg/l. Det kan ikke på det foreliggende grundlag afgøres om der er tale om udsving i en opadgående tendens, om der er tale om begyndelsen på en nedadgående tendens eller om nitratindholdet blot afhænger af, hvilken boring der pumpes mest på. Nedenfor beskrives to scenarier for udviklingen i vandkvaliteten, 1) Tendensen er faldende, og 2) tendensen er stigende. For at afklare om der er stigende eller faldende nitratindhold skal der to gange årligt, i april og i oktober analyseres for nitrat i begge boringer. Der skal desuden analyseres for BAM i begge boringer én gang årligt. Ovenstående indsats kan påbydes med hjemmel i drikkevandsbekendtgørelsens 8 Stk. 7., hvor der står: Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at kontrollen skal foretages hyppigere end angivet i bilag 9 og 10, når udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets særlige udsættelse for forurening eller andre forhold taler for det. Tidshorisonten, for hvor længe udviklingen i vandkvaliteten skal følges, afhænger af, om der viser sig nogle klare udviklingstendenser eller der ikke gør. 3.1 Faldende nitratindhold Hvis det kan påvises, at nitratindholdet er varigt faldende og der desuden ikke sker nogen væsentlig stigning i indholdet af BAM, kan boringerne ved vandværket bevares. Der skal gennemføres følgende indsatser, hvis nitratindholdet er faldende: 1. I BNBO og i vandværkets indvindingsopland skal eventuelle ubenyttede brønde og boringer findes og sløjfes. Randers Kommune vil udarbejde et forslag til brevtekst, som kan sendes ud af vandværket på vandværkets brevpapir. Hvis der er ubenyttede brønde og boringer giver Randers Kommune påbud om sløjfning. 2. Der skal gennemføres en informationskampagne rettet mod grundejere indenfor indvindingsoplandet om ikke at bruge sprøjtemidler i haver, indkørsler m.v. Vandrådet for vandværker i Randers Kommune har fået tilladelse til, at vandværkerne i kommunen kan benytte en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune. [14]
3. Det skal afklares om der er nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra vandværkets boringer. Hvis der er, skal det undersøges om de udgør nogen fare for vandkvaliteten på vandværket. Randers Kommune gennemfører denne indsats og giver om fornødent påbud. 3.2 Stigende nitratindhold Hvis nitratindholdet generelt er stigende og kommer over 37,5 mg/l jf. Randers Kommunes vedtagne retningslinjer, skal der gennemføres tiltag, der sikrer, at indholdet kommer under denne værdi. Hvis der viser sig at være en generel stigning, er det muligt, at grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland vil være uden virkning i en lang årrække fremover. Baggrunden for denne vurdering er beskrevet i afsnit 2.2.1. om kalkproblematikken. Indsatsen for Dalbyneder Vandværk kan derfor, ved vedvarende stigende nitrat, være, at der findes en ny kildeplads et sted, hvor ressourcen er bedre beskyttet. Hvis der skal findes en ny kildeplads kan det være en oplagt mulighed at gøre det sammen med andre vandværker i området, som har lignende problemer. Der er igangsat et samarbejde mellem Randers Kommune, vandværkerne mod nordøst i kommunen og Verdo for at finde en varig løsning for området. Både de vandværker i indsatsplanområdet, som har nitratindhold over grænseværdien, de som har nitratindhold mellem 25 og 50 mg/l samt yderligere fire vandværker, som der ikke er udarbejdet indsatsplaner for, er involveret i arbejdet. Der vurderes på mulighederne for at etablere ny fælles kildeplads, forsyning fra Verdo, eller at lokale vandværker med godt vand forsyner de, som skal have forbedret vandkvaliteten. De vandværker, som er involveret i samarbejdet er: Dalbyneder, Dalbyover, Havndal, Knejsted Mark, Vinstrup, Råby, Tørring, Knejsted og Linde. De fire sidstnævnte er der endnu ikke udarbejdet indsatsplaner for. Et alternativ til at finde en ny kildeplads kunne være at etablere en ny, dybere boring på den eksisterende kildeplads. Hvis vandværket vælger denne løsning skal man imidlertid være opmærksom på bl.a. følgende: Ved at bore dybere i kalken vil antallet af sprækker muligvis være mindre med en lavere ydelse til følge. Der kan være risiko for forhøjet fluorid og kloridindhold. Selv om man borer dybere vil boringen stadig være sårbar overfor nedsivende forurening fra overfladen. [15]
Det skal understreges, at etablering af en ny boring vil være på vandværkets egen regning og risiko. [16]
4 Referencer /1/ Naturstyrelsen Aalborg. Redegørelse for Kærby og Fjelsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. NIRAS, 2013. /2/ Ellen Eldrup og Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Aalborg Universitet - Vand og Miljø 2014. Stoftransport i umættet kalk. Nitratforurening af grundvandet i Aalborg. /3/ Christian Pedersen og Merete Hørlüc. Aalborg Universitet - Vand og Miljø 2014. Modellering af skalaafhængig stoftransport i opsprækket kalk /4/ Naturstyrelsen Aalborg. Mariager Fjord Kortlægningsområde. Hydrologisk forståelsesmodel. Notat. NIRAS, 2011 /5/ Naturstyrelsen Aalborg. Grundvandskortlægning for Mariager Fjord Nord, Mariager Fjord Syd og Kongerslev. Sediment- og grundvandskemi delaftale 15. NIRAS, 2013. [17]