International deklaration om arbejder kooperativer



Relaterede dokumenter
(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

Code of Conduct for leverandører

Visionen for LO Hovedstaden

UDKAST TIL BETÆNKNING

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Et liv med rettigheder?

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Indsatsområder for ny hovedorganisation

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Redegørelse for aktivt ejerskab 2017 Regnskabsperiode

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

Principprogram for PROSA

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION

FN s handicapkonvention

FORSLAG TIL BESLUTNING

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Rådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Medarbejder i Glostrup Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0079/193. Ændringsforslag

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

SCA Forretningsetiske principper

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

God ledelse og styring i Region Midtjylland

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

De Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket

Samråd ERU om etiske investeringer

Forord og formål. Den 15. september Borgmester Stén Knuth. Side 1

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

VEDTÆGTER. for. Side 1

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

Frivillig. i Region Midtjylland

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

Integration. - plads til forskellighed

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K LIPE

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

anti anti-korruptions politik

En lysere fremtid for fisk og fiskere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

God ledelse og styring i Region Midtjylland

T a l e t i l s a m r å d d m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

Fra integration til inklusion

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

*** UDKAST TIL HENSTILLING

OK13 Det forhandler vi om

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Politik for socialt udsatte borgere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Et kærligt hjem til alle børn

Borgerinddragelsen øges

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

15571/17 ef 1 DG C 1

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

Transkript:

International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige kulturer, og sproglige og kooperative traditioner tages i betragtning, med udgangspunkt i den engelske eller spanske version, eller begge Generelle overvejelser 1. Menneskeheden søger altid kvalitativ forbedring af arbejdets organisering, og stræber mod at opnå bedre, mere retfærdige og mere værdige arbejdsrelationer. 2. For tiden, udfører mennesker deres beskæftigelses aktiviteter under tre basale modeller: a) uafhængigt som selvstændige, og defineres derved af sin egen kapacitet og selvregulering; b) som lønmodtagere, under den stadige underordning af en arbejdsgiver som yder en kompensation der alene er resultatet af individuel eller kollektiv forhandling; eller c) under en tredje form som kaldes arbejder ejerskab, i hvilken arbejde og ledelse udføres sammen, uden de typiske grænser for individuelt arbejde, eller reglerne for konventionelt lønbaseret arbejde. 3. Imellem modellerne for arbejder ejerskab, er det på nuværende tidspunkt, arbejder kooperativer som er struktureret på basis af de universelle kooperative principper værdier og operationelle metoder der er indeholdt i Udtalelse om Kooperativ Identitet (Manchester, 1995), aftalt i rammen af Den Internationale Kooperative Alliance (ICA) og inkorporeret i ILO s anbefaling 193/2002 om promoveringen af kooperativer, der har opnået den højeste grad af udvikling og vigtighed i verden. 4. Arbejder kooperativer er forpligtet til at leve op til den ovenstående udtalelse om kooperativ identitet. Desuden er det blevet nødvendigt, på verdensplan, at definere nogle basale karakteristika og interne driftsmæssige regler som er særlige for denne type af kooperativer, som har særlige mål og formål som adskiller disse kooperativer fra andre typer af kooperativer. Denne definition vil forstærke sammenhængen og den universelle identitet for kooperativ arbejder ejerskab, stimulere dets udvikling og give genkendelse på verdensplan af dets sociale og økonomiske funktion i skabelsen af ordentlige og bæredygtige jobs, mens man samtidig undgår afvigelse eller overgreb. 5. En verdens deklaration er også nødvendig for at fokusere på vigtigheden af kooperativt arbejder ejerskab, fremme af arbejder kooperativer, og deres relationer til kooperativer i andre kategorier, til staten, internationale organisationer, iværksætter verdenen og fagbevægelsen. Dette er nødvendigt for at garantere udviklingen og fremme af arbejder kooperativer, såvel som den fulde anerkendelse af deres rolle som spillere i løsningen af problemer med arbejdsløshed og social udstødelse, og som fortaler for en af de mest

avancerede, retfærdige og værdige modeller for arbejdsmarkeds relationer, tilvejebringelse og fordeling af velstand og demokratisering af ejerskab og af økonomien 6. Selvom CICOPA også har associerede medlemmer som kooperativer af individuelle håndværkere og andre former for kooperativ ledelse, som er baseret på det centrale koncept for arbejde og produktion, er denne deklaration specifikt rettet mod arbejder kollektiver. Det udelukker dog ikke, at den, i vidt omfang kan anvendes af og omfatte bruger kooperativer som også tilbyder medlemskab og ejerskab til sine medarbejdere som en særlig forskel fra andre medlemmer, på en sådan måde, at deres interesser er adækvat repræsenteret, så vel som alle de former for ledelse der giver særlig anerkendelse til menneske arbejde og til de som udfører det, som for eksempel arbejderes selskaber med begrænset hæftelse ( sociedads anonimas laborales SAL s) som giver deres medarbejdere kooperative fordele, og generelt alle de virksomheder af lokal fællesskabsmæssig karakter som giver særlige arbejdsmæssige relationer til sine medlemmer ud over at tilbyde dem velfærds ydelser. På basis af ovenstående overvejelser, anerkender CICOPA enstemmigt den følgende Verdens Deklaration om Arbejder kooperativer. I. Basale karakteristika På basis af definitionen, værdierne og principperne som er indeholdt i Udtalelsen om den Kooperative Identitet (Manchester, 1995), og indarbejdet i ILO anbefaling 193/2002 om fremme af Kooperativer (1), indeholder arbejder kooperativer følgende karakteristika. 1. De har som mål at skabe og fastholde bæredygtige job og skabe velstand, med henblik på at styrke livskvaliteten for arbejder medlemmerne, værdigt menneskeligt arbejde, tillade arbejdernes demokratiske selvstyre og fremme samfunds og lokal udvikling. 2. Medlemmernes frie og frivillige medlemskab, for at bidrage med deres personlige arbejde og økonomiske ressource, er afhængigt af arbejdspladsernes eksistens. 3. Som en generel regel, skal arbejde udføres af medlemmer. Det betyder at hovedparten af medarbejderne i en given arbejder kooperativ virksomhed er medlemmer og vise versa. 4. Medarbejder medlemmernes relation til deres kooperativ skal anses for at være anderledes end det konventionelle lønarbejde og uafhængigt individuelt arbejde. 5. Deres interne regelsæt defineres formelt gennem en styreform som er demokratisk anerkendt og accepteret af arbejder medlemmerne. 6. De skal være selvstyrende og uafhængige fra stat og tredje part, i forhold til deres arbejdsrelationer og ledelse, og i brugen og ledelsen af produktions metoder. II. Interne regler for tilrettelæggelse af arbejdet

I deres interne tilrettelæggelse skal arbejder kooperativer inddrage følgende regler. De skal: 1. Honorere sine medlemmers arbejde retfærdigt og rimeligt, under hensyntagen til funktionen, ansvaret, kompleksiteten og den nøjagtighed der er nødvendig i deres position, deres produktivitet og virksomhedens økonomiske kapacitet og arbejde for at reducere forskellen mellem den højeste og laveste honorering. 2. Bidrage til kapital forøgelse og den passende vækst af udelelige reserver og fonde. 3. Udstyre arbejdspladsen med fysiske og tekniske faciliteter rettet mod at opnå et godt arbejdsmiljø og et godt organisatorisk klima. 4. Beskytte arbejder medlemmerne med passende velfærds systemer, social sikkerhed og sunde arbejdspladser, og leve op til eksisterende beskyttelses standarder på områderne moderskab, børnepasning og børn på arbejdspladsen. 5. Praktisere demokrati i de besluttende organer og i alle faser af ledelsesprocessen 6. Sikre permanent uddannelse og træning, for at opbygge medlemmernes kapacitet, og information til medlemmerne med henblik på at garantere professionel viden og udvikling af modellen for arbejder kooperativer, og stimulere innovation og god ledelse. 7. Bidrage til at forbedre levevilkårene for familien og den bæredygtige samfundsudvikling. 8. Kæmpe imod tiltag rettet mod at gøre arbejdsvilkår for lønmodtagere mere fleksible eller usikre, og mod at virke som konventionelle mellemled for jobs III. Relationer i den kooperative bevægelse Der sendes en kraftig invitation til den kooperative bevægelse som sådan: 1. For gøre fremme af arbejder kooperativer en af hoved prioriteterne i den verdensomspændende kooperative bevægelse, og for effektivt at bidrage til dannelsen af nye virksomheder af denne type. 2. For at etablere strategiske alliancer som støtter udviklingen af arbejder kooperativer og for at gøre deres iværksætter projekter mulige, herunder adgangen til passende finansiering og markedsføring af den service de tilbyder og den produkter de producerer 3. For at skabe kapitaldannelsesmekanismer i arbejder kooperativer, herunder at bidrage dertil gennem tilvejebringelse af risikovillig kapital fra andre kategorier af kooperativer, med en økonomisk kompensation der dækker alternativomkostninger og en passende deltagelse i ledelse, uden at bringe deres selvstændighed og uafhængighed i fare

4. For at fremme den repræsentative organisering af arbejder kooperativer på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau, og samarbejdet blandt disse, og for at støtte udviklingen af andengrads kooperativer, iværksætter grupper og konsortier og almene socialøkonomiske aftaler mellem kooperativer, for at yde effektiv iværksætter service, styrke den kooperative bevægelse og stræbe efter en samfunds model der er karakteriseret ved social inklusion og solidaritet (2). 5. For at fremme initiativer som sikrer at staten i sine forskellige forvaltninger, skaber og forbedrer udviklingsinstrumenterne for denne type af kooperativer, herunder relevant og passende lovgivning. Det betyder også at befordre at der stilles forslag til parlamentarikere med henblik på at gøre sådan lovgivning mulig 6. At understøtte integrationen af kooperativernes lønmodtagere som arbejder medlemmer, så vidt det er muligt IV Relationerne til staten og til regionale og statslige institutioner 1. Regeringen bør forstå vigtigheden af at understøtte og udvikle arbejder kooperativer som effektive spillere i arbejdet med at skabe jobs og integrere arbejdsløse sociale grupper. Af denne grund, bør regeringen ikke diskriminere arbejder kooperativer, og bør inkludere understøttelsen og udviklingen af denne type af virksomhed i deres politikker og programmer, med henblik på at bekæmpe nogle af de store verdensomspændende problemer og som er en effekt af den ekskluderende globalisering og udvikling som arbejdsløshed og ulighed. 2. For at gøre kooperativt arbejder ejerskab til en reel mulighed, bør staten etablere nationale og regionale programmer som anerkender den specifikke juridiske natur for disse typer af kooperativer, tillade dem at producere varer eller levere services under optimale vilkår og at udvikle al deres iværksætter kreativitet og potentiale til glæde for deres arbejdermedlemmer og samfundet som helhed. 3. I særdeleshed bør staten: I sin lovgivning anerkende, at kooperativt arbejder ejerskab forudsætter arbejds- og industrielle relationer, som adskiller sig fra løn-baseret arbejde og selvstændige, og acceptere at der i arbejder kooperativer gælder tilsvarende normer og regler. Sikre at den almindelige arbejdsmarkeds lovgivning er gældende for ikke medlemmer af arbejder kooperativer, med hvem der er etableret almindelige lønbaserede relationer. Sikre, at ILO s koncept for Ordentligt arbejde og klare præcise sammenhængende regler der regulerer social beskyttelse i forhold til sundhed, pension, arbejdsløshedsforsikring, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen pålægges arbejder kooperativer idet man tager deres særlige arbejdsrelationer i betragtning.

Definere særlige regler som regulerer finansielle systemer og selvorganiseringen af arbejder kooperativerne for at muliggøre og understøtte deres udvikling. Med henblik på at sikre en passende behandling fra staten bør kooperativerne være registrerede eller underlagt revision 4. Regeringer bør sikre adgang til passende finansierings muligheder for iværksætter projekter der startes fra arbejder kooperativer ved at skabe særlig offentlig støtte eller lånegarantier eller aftaler for muligheden for finansielle ressourcer og understøtte økonomiske alliancer med den kooperative bevægelse. 5. Staten og de regionale og statslige organisationer bør understøtte projekter baseret på udvekslingen af succesfulde erfaringer, på information om og udvikling af strukturer for iværksætteri og institutionel støtte til arbejder kooperativer, til gavn for jobskabelse, bæredygtige iværksætter initiativer, ligestilling, og kampen mod fattigdom og marginalisering. 6. Kooperativ arbejder ejerskab bør understøttes som en mulighed og en iværksætter model lige så meget i processen med dynamiske forandringer og rekonstruktion, op start, privatisering, omlægning af virksomheder i krise, og forandring af virksomheder uden arvinger, som i koncession af offentlig service og offentlig indkøb, i hvilke staten bør definere fastlægge klausuler som stimulerer lokal udvikling gennem virksomheder etableret som arbejder kooperativer. 7. I konteksten af relationen til staten er det vigtigt at fremhæve retningslinjerne i ILO s anbefaling 193 vedrørende nødvendigheden af at stræbe i mod konsolideringen af et særligt område af økonomien som indbefatter kooperativerne (3). Det er et område hvor profit ikke er den primære motivation, og som er karakteriseret ved solidaritet, deltagelse og økonomisk demokrati. V. Relationer til arbejdsgiverorganisationer Arbejdsgiver organisationer kan fremme udviklingen af kooperativ arbejder ejerskab som en dynamisk form, hvis første mål er skabelsen af bæredygtige og ordentlige jobs, men med en yderligere dynamisk værdi, og som en passende udgangsstrategi for genskabelsen af virksomheder i krise eller i lukningsprocessen, idet deres selvstyre respekteres, hvilket giver mulighed for deres frie dynamiske udvikling, uden at misbruge denne fællesskabsbaserede arbejder model til at misbruge arbejdernes arbejdsmarkedsrettigheder VI. Relationerne til de faglige organisationer Den kooperative bevægelse bør opretholde en permanent dialog med de faglige organisationer, som repræsentanter for arbejderne, med henblik på at sikre, at de forstår naturen og essensen af kooperativt arbejder ejerskab som en særlig model for arbejdsrelationer og ejerskab (4), som overvinder de typiske konflikter i forbindelse med

lønbaseret arbejde, og at de støtter det i perspektivet af dets vigtighed og de muligheder det tilbyder samfundet. Denne deklaration er i overensstemmelse med ILO Recommendation 193 anerkendt af regeringer, arbejdsgiver- og faglige organisationer på verdensplan (5). Derfor håber vi at de seriøst vil tage det i betragtning, med henblik på at bidrage til løsningen af de alvorlige verdensomspændende problemer med arbejdsløshed, som påvirker menneskene og bringer verdensfreden og menneskerettigheder i fare. (1) Et kooperativ er en autonom sammenslutning af personer, frivilligt forenet for at møde deres fælles økonomiske sociale og kulturelle behov og ønsker gennem et fælles ejerskab og demokratisk kontrolleret virksomhed (ILO R 193, art 2). De kooperative principper er: frivilligt og åbent medlemskab; aktivt demokrati i de styrende organer; medlemmernes økonomiske deltagelse; selvstyre og uafhængighed; uddannelse, undervisning og information; samarbejde mellem kooperativer og arbejde for en bæredygtig udvikling af det omgivende samfund (ILO R193, art 3(b)). Kooperativernes værdier er: selv-hjælp; selv-ansvar; demokrati; lighed; retfærdighed; og solidaritet; såvel som etiske værdier som ærlighed, åbenhed og social ansvarlighed og omsorg for andre (ILO R 193, art 3 (a)). (2) Tilpasning af særlige foranstaltninger bør tilskyndes for at muliggøre kooperativer, som virksomheder og organisationer inspireret af solidaritet, for at imødekomme deres medlemmers behov og samfundets behov, heriblandt de ressourcesvage grupper, for at opnå sociale inklusion (ILO Recommandation 193/2002 art.5 (3) Et balanceret samfund nødvendiggør eksistensen af en stærk offentlig og privat sektor, såvel som en stærk kooperativ, gensidig og andre sociale og ikke statslige sektorer. (ILO R.193 art 6) Der bør indføres forholdsregler der befordrer kooperativernes potentiale i alle lande, uanset deres udviklingsniveau, for at hjælpe dem og deres medlemskab til (.) at etabler og udvikle en levedygtig og særlig økonomisk sektor som omfatter kooperativer som et svar på samfundets sociale og økonomiske behov (ILO R.193, art. 4) (4) i den henseende anfører ILO Recommendation 193/2002 at Arbejderes organisering bør tilskyndes for at ( ) fremme udøvelsen af rettighederne for arbejdermedlemmer af kooperativer (art. 16 g) (5) Anbefalingen anfører at, Det at fremme kooperativer (..) bør anses for at være en af søjlerne i national og international økonomisk og social udvikling (art. 7 (1))