Øje på uddannelse. Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? En undersøgelse indenfor fire uddannelser:

Øje på uddannelse Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? En undersøgelse indenfor fire uddannelser: Murer, automatikfagtekniker, kontor og social- og sundhedsassistent Øje på uddannelse, 2006/02 Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN 10: 87-7735-757-4 ISBN 13: 978-87-7735-757-2 LO-varenummer: 4202 Marts 2006

Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? En undersøgelse indenfor fire uddannelser: Murer, automatikfagtekniker, kontor og social- og sundhedsassistent Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter Januar 2006 Christian Helms Jørgensen Henrik Hersom Jens A. Hansen Lene Larsen Rasmus P. Hansen

2 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Indhold Forord 3 Indledning 4 1. Hvad påvirker virksomhedernes oprettelse af praktikpladser? 5 Analyseramme for virksomhedernes oprettelse af praktikpladser 10 Hvad ved vi i forvejen en litteraturgennemgang 12 Udenlandske undersøgelser 20 2. Baggrundsbeskrivelser for de fire fag 23 Murer 23 Automatikfagtekniker 25 Kontoruddannelserne 26 Social- og sundhedsassistentuddannelsen 28 Sammenfattende om de fire uddannelser 31 3. Undersøgelsen af de fire fag 33 Murer 34 Automatikfagtekniker 45 Kontorområdet 57 Social- og sundhedsassistentområdet 69 4. Sammenfatning 75 Tværgående diskussioner 80 5. Litteraturliste 89 6. Bilag 91

Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 3 Forord Cirka 8.000 unge står i dag akut og mangler en praktikplads for at kunne færdiggøre deres erhvervsfaglige uddannelse. Samtidig har kun cirka halvdelen af de virksomheder, der er godkendt til at have praktikanter og lærlinge rent faktisk ansat unge under uddannelse. Men hvorfor opretter de godkendte virksomheder ikke praktikpladser, når der nu er så hårdt brug for dem? Det spørgsmål har vi i samarbejde med Roskilde Universitetscenter stillet en lang række virksomheder. Kun ved at få at vide, hvor skoen trykker, kan vi forbedre forholdene. Vi udvalgte fire forskellige uddannelser til undersøgelsen: Murer, automatiktekniker, kontor og social- og sundhedsassistent. Det, der helt umiddelbart springer i øjnene, er de meget store forskelle i begrundelserne fra uddannelse til uddannelse. For eksempel svarede et stort flertal af murer-arbejdsgiverne, at de lange skoleperioder forstyrrer produktionen. Blandt automekaniker-arbejdsgiverne mener en stor gruppe, at arbejdet er blevet for specialiseret til, at man kan give en lærling en ordentlig uddannelse og blandt kontor-arbejdsgiverne svarede mange, at der ikke var tid nok til at tage sig af en elev. Desuden mener en del af arbejdsgivere på tværs af brancher, at de unge mangler motivation og disciplin til at gennemgå et praktikforløb. Det er naturligvis problemer, der kræver en vis ihærdighed at løse. Og der findes ingen store forkromede løsningsmodeller. Til gengæld kan vi nå langt ved, at skoler og virksomheder sætter sig ned og finder skræddersyede løsninger indenfor de enkelte brancher. Udover at påpege problemerne, kommer LO med en stribe forslag, der kan inspirere til at indpasse praktiktiden, så den passer til de enkelte brancher. LO håber, at undersøgelsen kan bidrage til, at diskussionen om, hvordan vi får oprettet flere praktikpladser, kan komme konstruktivt videre. Det skylder vi de unge og de virksomheder, der under ændrede omstændigheder vil kunne bidrage til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Tak til forskergruppen på RUC og de involverede forbund for at have arbejdet hurtigt og målrettet på at tilvejebringe dette meget veldokumenterede materiale. God læsning. Tine Aurvig-Huggenberger Næstformand i LO

4 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Indledning Denne undersøgelse er blevet til i et samarbejde mellem LO og Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Samarbejdet ligger i forlængelse af et forudgående samarbejde om Fremtidens Erhvervsuddannelse i 2004-2005. Undersøgelsen her omfatter fire meget forskellige uddannelser, som dækker både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser samt social- og sundhedsuddannelserne. Udgangspunktet for undersøgelsen er på den ene side den permanente mangel på praktikpladser, der er en alvorlig brist i et uddannelsessystem, der ellers fungerer godt og er berømt i udlandet. På den anden side er det en undren over, at mange af de virksomheder, der er godkendte som praktiksteder, ikke har lærlinge/elever. Årsagerne hertil bliver belyst i denne undersøgelse gennem interviews med ressourcepersoner samt interviews med virksomheder indenfor hver af de fire uddannelser. I social- og sundhedsområdet var det dog ikke relevant at interviewe virksomhederne (institutionerne), da antallet af praktikpladser her fastlægges politisk via en dimensionering. Resultaterne af undersøgelsen er primært en afklaring af meget forskellige årsager til problemet, som vi har fundet indenfor de enkelte fag og brancher. Disse differentierede årsager kalder på differentierede løsninger, som tager højde for de enkelte brancher og uddannelsers forhold. Undersøgelsen giver dog anledning en sammenfatning på tværs af de fire uddannelser. Heri er også en diskussion af nogle af de spørgsmål, som undersøgelsens resultater giver anledning til og af enkelte af de forslag til løsninger som har været oppe i debatten. Undersøgelsen har en række begrænsninger, blandt andet at antallet af virksomheder gør at den kvantitative del kun kan give en indikation på de forskellige årsagers relative betydning. I rapporten har vi valgt at tale både om lærlinge og elever, for at følge den mest anvendte betegnelse indenfor de respektive uddannelser og institutioner. På kontorområdet generelt og i skoleverdenen er elever mest anvendt, mens virksomhederne med hensyn til automatikfagteknikere og murere taler om lærlinge. Vi bruger betegnelserne synonymt. Vi takker alle de ressourcepersoner og virksomheder, som har brugt tid på at deltage. Rapportens indhold og konklusioner står forfatterne naturligvis alene for. Christian Helms Jørgensen

Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 5 1. Hvad påvirker virksomhedernes oprettelse af praktikpladser? Problemet, som skal undersøges her, er, hvorfor virksomheder, der er godkendte til at tage lærlinge, ikke aktuelt har lærlinge. Det er sværere at undersøge, hvorfor nogen ikke gør noget, end hvorfor de gør noget bestemt. Derfor vil vi til en start undersøge årsagerne til, at virksomhederne faktisk tager lærlinge. På baggrund af hidtidig forskning skitserer vi en analytisk ramme om problemet. Grundlæggende kan man skelne mellem på den ene side ændringer i de ydre vilkår, der påvirker virksomhedernes beslutning om at oprette praktikpladser, og på den anden side interne ændringer i virksomhedernes personalepolitik og deres praksis med hensyn til rekruttering og kompetenceudvikling. De to typer af årsager er vist i skemaet herunder. Pilene angiver, at de ydre vilkår påvirker virksomhederne, og at virksomhederne aktivt svarer igen på ændringer i produktionsvilkårene. De ydre vilkår som for eksempel globaliseringen bestemmer altså ikke direkte virksomhedernes beslutninger om at oprette praktikpladser.

6 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Forhold der påvirker virksomhedernes oprettelse af praktikpladser De økonomiske konjunkturer Udbuddet af faglærte på arbejdsmarkedet Efterspørgselspresset fra unge der søger en praktikplads Politiske reformer af erhvervsuddannelserne Omkostninger ved praktikpladser i forhold til nytten Strukturelle ændringer: Brancheglidninger og sektorskift fra industri til service Teknologiudvikling med automatisering og informatisering Globalisering med outsourcing og fusioner Markedsforhold med en mere kortsigtet shareholder economy Ydre vilkår for virksomhederne Virksomhedernes strategier Valg mellem selv at uddanne faglærte eller at rekruttere faglærte udefra Valg mellem at uddanne lærlinge eller at efteruddanne andre medarbejdergrupper Valg mellem at anvende faglærte eller at anvende ufaglærte, studenter eller mellemuddannede (teknikere, administrativt personale) eller akademikere Valg mellem en kortsigtet tilpasningspolitik eller langsigtet personalestrategi Ændring i de ydre vilkår Her vil vi kort gennemgå de enkelte ydre vilkår, som har betydning for om virksomhederne opretter praktikpladser som vist i skemaet. Konjunkturerne: Når der er mangel på arbejdspladser, er der normalt også mangel på praktikpladser. Virksomhedernes behov for ansættelse af medarbejdere generelt hænger sammen med konjunkturerne og virksomhedernes økonomiske situation. Det er et af problemerne i den markedsbaserede regulering af de danske erhvervsuddannelser, at uddannelseskapaciteten følger konjunkturerne. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt for arbejdsmarkedet. For når antallet af praktikpladser falder i nedgangstider, betyder det, at der hurtigere kommer til at mangle faglærte under det følgende opsving. Det er en tendens, vi ser for øjeblikket i byggeog anlægsfagene. Der er endda en tendens til, at antallet af praktikpladser svinger endnu mere end beskæftigelsen i øvrigt. De konjunkturbestemte ændringer i beskæftigelsen rammer nogle grupper, som kan kaldes randarbejdskraften langt mere end andre grupper i kernearbejdskraften. Der

Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 7 kan være fælles interesser fra ansatte og ledelse i, at virksomhederne undlader at oprette praktikpladser i en situation med faldende ordrer og vigende beskæftigelse. De fastansatte medarbejdere ønsker at holde på arbejdet for at sikre beskæftigelsen, og arbejdsgiverne ønsker at fastholde den eksisterende kernearbejdskraft frem for at ansætte lærlinge. En sådan mekanisme kan forklare, hvorfor antallet af praktikpladser svinger stærkere end beskæftigelsen i øvrigt. Udbuddet af faglærte: Når situationen på arbejdsmarkedet indebærer mangel på kvalificerede faglærte eller udsigt til det i fremtiden, kan virksomhederne løse problemet ved selv at uddanne dem. Det vil vi kalde for en rekrutteringsstrategi, som ikke behøver at være knyttet til akut mangel på faglærte, men også kan være en måde at sikre virksomhedsspecifikke kompetencer og en effektiv selektion af nye medarbejdere. Efterspørgselspresset fra unge: Historiske data viser, at virksomhedernes udbud af praktikpladser afhænger af efterspørgslen (Albæk 2004; Ulrich 2004). Det kan forklares ved, at presset fra unge, der søger praktikplads, har betydning for, om virksomhederne tager lærlinge. Og omvendt: Når unge i dag fravælger bestemte fag og brancher, fordi de fremstår som mindre attraktive, så bliver der oprettet færre praktikpladser her. Antallet af praktikpladser set i forhold til antallet af unge har været ret konstant de seneste 15 år. Desuden har det vist sig, at skolernes systematiske opsøgende arbejde kan øge antallet af aktive praktikpladser. Uddannelsespolitiske reformer: Ændringer i lovgivningen om erhvervsuddannelserne ændrer på virksomhedernes vilkår for at have lærlinge. Det drejer sig især om ændringer i skoleperiodernes længde og placering, om ændringer i uddannelsernes indhold (mere specialiserede eller mere generelle) samt om ændringer i de økonomiske vilkår - blandt andet den økonomiske omfordeling der sker via AER. Det gælder også for de tilskudsordninger, som første gang blev indført i 1978, og som i forskellige udgaver er skruet op og ned siden da. Tilskudsordningerne kan for eksempel forklare en del af den kraftige stigning i antallet af praktikpladser fra 1978 frem til 1986. Omkostninger ved praktikpladser i forhold til nytten. Der er en sammenhæng mellem virksomhedernes udbud af praktikpladser og de omkostninger, som praktikpladserne belaster virksomhederne med. Det gælder blandt andet den overenskomstbestemte løn, som Albæk (2004) finder har indflydelse på antallet af praktikpladser. Lønniveauet for lærlinge i forhold til svende må betragtes i forhold til lærlinges produktivitet. Denne balance mellem omkostninger og nytte uddybes senere. Strukturelle ændringer: En række langsigtede ændringer i samfundet har indflydelse på antallet af praktikpladser: For det første sker der et skifte fra gamle til nye brancher og fra industri til service. Væksten i beskæftigelsen finder sted på områder, der ikke har stærke traditioner for erhvervsuddannelse. I LO s projekt om Fremtiden Erhvervsuddannelser blev det undersøgt i forhold til ITområdet og velvære-service, hvor erhvervsuddannelserne står svagt (Shapiro, m.fl. 2005; New Insight 2005). Teknologiudvikling med automatisering og informatisering: På grund af automatiseringer i industrien, kommer hver enkelt arbejdsplads til at koste stadig mere at etablere. Samtidig bliver medarbejderens kontakt med produktionen mere indirekte og sker via skærme og symboler. Det betyder, at muligheden for at oplære uerfarne unge direkte i produktionen bliver dårligere, fordi man i det læringsmiljø skal have en højere teoretisk viden end i en traditionel produktion. Desuden skal de høje investeringer pr arbejdsplads hentes hjem ved at

8 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? produktionsapparatet kører uafbrudt. Det kan også vanskeliggøre oplæring direkte i produktionen. Samtidig er der stigende krav til kvalitet og leveringstid, som giver ringere muligheder for, at elever kan indgå direkte i produktionen og lære ved at gøre fejl og prøve sig frem. Endelig kan den øgede forandringstakt i den teknologiske udvikling betyde, at virksomhederne opgiver den langsigtede oplæring via praktik i en erhvervsuddannelse, og i stedet satser på at rekruttere sig til den nødvendige arbejdskraft. Globalisering med outsourcing og fusioner indebærer en tendens til øget specialisering i virksomhederne. Vareproduktionen bliver rationaliseret ved at opsplitte den samlede produktionskæde fra råvare til færdigvare, således at den enkelte virksomhed specialiserer sig i lige præcis den del af værdikæden, hvor de har størst kompetence. Det betyder, at den enkelte virksomhed i mindre grad kan tilbyde den faglige bredde, som en erhvervsuddannelse kræver. Samtidig er virksomhedernes krav om spidskompetencer hos alle medarbejdere større, og dermed kan de i mindre grad oplære elever, der ikke har disse kompetencer forud. En anden følge af globaliseringen er, at stadig flere virksomheder bliver underlagt transnational ledelse for eksempel efter udenlandsk opkøb. Hvis det indebærer en central personaleog uddannelsespolitik, kan det gå ud over de danske erhvervsuddannelser, som ikke svarer til uddannelsessystemerne i andre lande. Markedsforholdene særlig på kapitalmarkederne betyder, at virksomhederne tvinges til en højere grad af kortsigtet bundlinie-tænkning fordi de hele tiden bliver vurderet udfra deres økonomiske præstationer ( shareholder economy ). Det kan betyde, at virksomhederne får mindre mulighed for at foretage langsigtede investeringer i at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft ved at uddanne lærlinge. Ændring i virksomhedernes strategier En ting er ændringer i de ydre vilkår for virksomhederne, en anden er hvordan virksomhederne aktivt forholder sig til disse ændringer. Vores udgangspunkt er, at virksomhedernes forhold til at tage lærlinge både har en nytteorienteret økonomisk dimension og en normativ eller moralsk dimension. Virksomhederne tænker altså både på, hvad de selv får ud af at tage lærlinge, og på om de har en social forpligtelse til det. Forpligtelsen kan være en beslutning som virksomheden har taget som led i en uddannelses- eller personalepolitik, eller den kan opstå ved en konkret forespørgsel fra en ansat eller fra unge, der møder uopfordret op og søger en praktikplads. Med hensyn til den nytteorienterede dimension indebærer virksomhedernes beslutninger om at oprette praktikpladser en afvejning af omkostninger overfor nytte se oversigten i skemaet. Tre forskellige former for nytte antages at påvirke virksomhedernes overvejelser om at oprette praktikpladser: Udbyttet af lærlingens arbejdskraft under læretiden, udbyttet af arbejdskraften efter endt læretid ved ansættelse i virksomheden og fordele for virksomhedens image (Dietrich & Koch & Stops 2004). Det er vigtigt at understrege at bevidste afvejninger af alle nedenstående forhold nok sjældent ligger bag de faktiske beslutningsprocesser i almindelige virksomheders konkrete ansættelse af lærlinge eller afholden sig fra det. Blot kompleksiteten i de nævnte faktorer forhindrer det. Personlige og subjektive vurderinger spiller sandsynligvis ofte en vigtig rolle. Disse vurderinger foretages både af de ledere, der formelt har ansvaret for at træffe beslutningen og de medarbejdere, som har ansvaret for oplæringen, og som lærlingen skal være kollega med.

Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 9 Her indgår egne og andres erfaringer med lærlinge og forhandlinger mellem de implicerede parter. Omkostninger og nytte for virksomheder ved at oprette praktikpladser Omkostninger Rekrutteringsomkostninger Løn- og sociale omkostninger Investeringer i den arbejdsplads, som lærlingen optager Løn til oplærer/instruktør i den tid der bruges på oplæring Øget risiko for fejl og forsinkelser Nytte Udbytte af lærlingens produktive arbejde Oplæring af lærlinge udgør en billig og systematisk form for intern oplæring sammenlignet med omkostningerne ved at oplære en almindelig medarbejder Oplæring af lærlinge er en sikker rekrutteringsvej, fordi virksomhederne grundigt kan bedømme og udvælge kommende medarbejdere Udbytte af den ny viden som lærlingen kan tilføre virksomheden Lærlinge kan fungere som grænsegængere mellem virksomhedens afdelinger og bidrage til den interne vidensdeling Forbedring af virksomhedens image som socialt ansvarlig både indadtil overfor de ansatte og udadtil overfor omverdenen En leder vil sjældent ansætte en lærling, hvis de medarbejdere, som skal arbejde sammen med lærlingen, er imod det, for eksempel fordi de mener at tabe penge på det, eller hvis de frygter, at det kan skabe utryghed i forhold til de fastansattes beskæftigelse. Et forhold, der har betydning, er at omkostningerne ved at have lærlinge løber på med det samme, mens nytten først viser sig senere. De første 1-2 år opfattes typisk som en investering, mens lærlingen de sidste år af sin læretid opfattes som mere værd end omkostningerne ved at have en lærling. Efter nogle virksomheders opfattelse giver lærlinge først overskud efter endt læretid, når den udlærte ansættes i virksomheden. Den ulige fordeling af udgifter og indtægter over tid kræver derfor, at virksomhederne har et langsigtet perspektiv, hvilket mange små og mellemstore virksomheder ikke har hverken med hensyn til produktionsplanlægning eller personaleudvikling. Der er derfor ofte forskel på små og store virksomheder i forhold til, om de ser lærlinge som en langsigtet investering eller som en arbejdskraft, der umiddelbart skal kunne betale sig. I forhold til det motiv, der handler om rekruttering, ligger der hos virksomhederne et valg mellem at uddanne egne faglærte eller at rekruttere faglærte fra det eksterne arbejdsmarked.

10 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Hvis virksomhederne oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, vil det kunne tilskynde dem til at oprette praktikpladser for at sikre virksomheden veluddannede medarbejdere i fremtiden (se eksemplet fra kontor-casen side 65). Som alternativ til at uddanne lærlinge kan virksomhederne i nogle tilfælde vælge at uddanne ufaglærte til at varetage arbejdsopgaverne. Det forudsætter dog både relevante kurser (typisk AMU), motiverede ufaglærte medarbejdere, og at der ikke er faggrænser eller andet, som hindrer ufaglærte og tillærte i at overtage opgaverne. Analyseramme for virksomhedernes oprettelse af praktikpladser Nogle af disse mange forskellige forhold, som spiller ind på virksomhedernes oprettelse af praktikpladser, har vi sammenfattet i nedenstående figur. Figuren illustrerer nogle principielle træk ved virksomhedernes udbud af praktikpladser. Virksomhederne agerer på tre markeder 1 2 3 4 5 Unge uddannelses- søgende Uddannelses- marked for praktikpladser Virksomhed Arbejdsmarked for faglærte Substitution Øvrige arbejdsmarked Produktmarked 1. For det første viser figuren den typiske vej for unge, der bevæger sig fra felt 1 til 4 som led i deres erhvervsuddannelse. Eventuelt kan de bevæge sig videre fra faglært status til det øvrige arbejdsmarked (felt 5) for eksempel via efter- og videreuddannelse. Praktikpladsen er for den unge en gennemgang på vejen fra uddannelsessystemet ud på arbejdsmarkedet. 2. For det andet viser den, at oprettelsen af praktikpladser både kan være drevet af virksomhedernes udbud af praktikpladser (felt 3) eller af unges efterspørgsel efter pladser (felt 1). Der kan både være tale om træk og skub på praktikpladsmarkedet (felt 2). Årsagen til, at antallet af aktive praktikpladser svinger op og ned, kan altså søges såvel i virksomhederne som hos de unge. Denne undersøgelse, som kun ser efter årsagerne i virksomhederne, giver kun en del af forklaringen. Den historiske samvariation mellem antallet af aktive praktikpladser og antallet af unge indikerer, at efterspørgslen spiller en betydelig rolle for, hvor mange praktikpladser der bliver oprettet. For eksempel blev antallet af bagerlærlinge tredoblet på bare fem år i perioden 1974-79 (Lassen m.fl.1983). Det må blandt andet forklares med, at de unge søgte disse pladser, fordi den hastigt stigende arbejdsløshed efter 1974 både reducerede deres muligheder for at få ufaglært arbejde og for at få praktikpladser i andre og mere attraktive fag. Den meget store elasticitet i antallet af praktikpladser tyder på, at der permanent historisk har eksisteret et betydeligt uudnyttet potentiale for

Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 11 praktikpladser, som kan aktiveres, blandt andet som følge af et stigende efterspørgselspres fra de unge. Når marked i felt 2 er skrevet med gåseøjne, er det, fordi det kun i nogen grad fungerer som et åbent marked, hvor praktikpladser bliver udbudt, så alle kan søge. En stor del af praktikpladserne bliver oprettet og fordelt via uformelle personlige og sociale forbindelser. 3. For det tredje viser figuren, at virksomhederne i forhold til ansættelser agerer på to adskilte markeder nemlig et arbejdsmarked for faglært arbejdskraft og et praktikpladsmarked. Hvis der er mangel på kvalificerede faglærte eller udsigt til det kan virksomhederne vælge at oprette praktikpladser både med henblik på at rekruttere og for at udnytte lærlingenes arbejdskraft som faglærte under læretiden. Virksomhederne kan i en situation med mangel på faglærte også søge at substituere den faglærte arbejdskraft med andre faggrupper som ufaglærte, studenter, mellemuddannede eller akademikere og oplære dem indenfor fagområdet. Omvendt kan virksomhederne i en nedgangsperiode afstå fra at oprette praktikpladser for at fastholde faglært kernearbejdskraft. Endelig kan virksomhederne også agere på produktmarkedet (felt 3 nederst) ved at lægge opgaver ud til underleverandører eller trække dem hjem, for at tage højde for henholdsvis mangel på faglærte eller mangel på opgaver til faglærte og lærlinge. Omvendt kan en produktionsstrategi for outsourcing og udlicitering reducere virksomhedens oprettelse af praktikpladser. På den måde indgår oprettelsen af praktikpladser i et komplekst samspil mellem virksomhedernes ageren på et uddannelsesmarked, et arbejdsmarked og et produktmarked. 4. Endelig er hensigten med figuren at pege på problemerne ved arbejdsmarkedets forsyning med faglært arbejdskraft er afhængig af virksomhedernes ageren på et praktikpladsmarked. Andre almene og erhvervsrettede uddannelser er underlagt offentligt finansiering og reguleres udfra samfundsmæssige behov. Uddannelsen af faglærte er derimod underlagt enkeltvirksomhedernes interesse i at oprette praktikpladser. Denne interesse afspejler ikke arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft. De mange små og mellemstore virksomheder, som uddanner hovedparten af landets lærlinge, gør det generelt ikke udfra en langsigtet rekrutteringsstrategi, men udfra en forventning om at omkostningerne ved at have lærlingene balancerer med udgifter under læretiden. Det er en af årsagerne til, at der traditionelt er blevet uddannet langt flere i nogle fag som bagere, frisører og automekanikere, end der var behov for på arbejdsmarkedet. I disse fag har det været økonomisk fordelagtigt delvist at basere produktionen på lærlinge, blandt andet fordi investeringen per arbejdsplads er ret lav. I andre fag fører det samme rationale til, at der er en underforsyning med faglærte, fordi det ikke i sig selv er rentabelt for virksomhederne at uddanne lærlinge. Det gælder for eksempel, hvis investeringerne per arbejdsplads er store eller risikoen for tab ved fejl er stor. Dette misforhold er et argument for, at udbuddet af praktikpladser bliver reguleret på en måde, så arbejdsmarkedets behov for faglærte og unges behov for uddannelse bliver bedre tilgodeset end ved den nuværende ordning. Det kan ske enten ved, at det offentlige garanterer de praktikpladser, som virksomhederne ikke udfra egne økonomiske interesser vil oprette (skolepraktik). Eller ved at virksomhederne via incitamenter eller pålæg bringes til at oprette praktikpladser i overensstemmelse med behovet (tilskud eller kvoter).

12 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Hvad ved vi i forvejen en litteraturgennemgang Det er meget begrænset, hvad der foreligger af undersøgelser af virksomhedernes motiver til at oprette praktikpladser eller at undlade dette og hvordan beslutningsprocessen bag dette finder sted. Det følgende er en gennemgang af de vigtigste danske undersøgelser de seneste godt 20 år. Vi har især fremhævet de forhold, der har relevans for denne undersøgelses spørgsmål blandt andet hvordan de skelner mellem forskellige typer af virksomheder udfra deres forhold til at tage lærlinge. Leverandører, aftagere og selvforsynende virksomheder PUKKS projektet fra første halvdel af 1980erne bidrog til at etablere den mest solide teoretiske forståelse af erhvervsuddannelsernes forskellige samfundsmæssige funktioner: Kvalificering, socialisering, integration, værdiøgning, allokering og sortering. Undersøgelsen er præget af en strukturmarxistisk tilgang, som fokuserer på den økonomiske dimension, og underbetoner de sociale og kulturelle dimensioner af virksomhedernes forhold til lærlinge. Projektet udreder enkeltvirksomhedernes interesser i at ansætte lærlinge som led i både et uddannelsesforhold og et udbytningsforhold (arbejdsforhold). Virksomhederne indenfor hver enkelt branche har ofte forskellige vilkår og interesser heri. Derfor er der i nogle brancher etableret en arbejdsdeling mellem virksomheder, der uddanner flere, end de selv kan beskæftige (leverandører), og virksomheder som uddanner færre end de har behov for og derfor ansætter faglærte, som er udlært andre steder (aftagere). Endelig findes der virksomheder, der er selvforsynende det vil sige, at de uddanner nogenlunde det antal som de selv kan beskæftige. Leverandørerne er typisk små håndværksvirksomheder med en arbejdsintensiv og lønfølsom produktion, mens aftagerne typisk er større og mere kapitalintensive og teknologisk avancerede virksomheder. Desuden er der brancher, som uddanner flere lærlinge end den selv kan beskæftige (bager og frisør), og andre brancher som ikke selv uddanner til at dække sit eget behov, og som derfor ansætter faglærte udlært i andre brancher. Der opstilles en systematik med 5 forskellige oplæringsformer og 5 forskellige udbytningsformer, som kan kombineres på forskellig måde. En af de vigtige pointer fra projektet er påpegningen af, at det gældende princip, om at det skal være virksomhedsøkonomisk rentabelt at uddanne lærlinge, betyder, at arbejdsmarkedets behov for faglærte ikke bliver tilgodeset. Eleverne, virksomhederne og de nyudlærte Niels Anker (1998) har i en Phd-afhandling ved Handelshøjskolen i København stillet spørgsmålet om, hvilke virksomheder der oplærer lærlinge/elever i erhvervsuddannelserne. Det sker ved hjælp af registerdata om henholdsvis alle private virksomheder i perioden 1981-1990 og om ca. 16.000 lærlinge/elever i samme periode. Han finder, at det er en begrænset del af virksomhederne, der oplærer, nemlig 21 % af alle private virksomheder. Derimod beskæftiger 2/3 af virksomhederne faglærte arbejdere. Det er især de helt små virksomheder med under 10 ansatte, som ikke oplærer. Virksomheder med mellem 10 og 50 ansatte har derimod flest lærlinge/elever i forhold til antallet af ansatte.

Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 13 Faktisk stod virksomhederne med under 50 ansatte for oplæringen af 73 % af de tekniske fags lærlinge, mens de kun beskæftigede 58 % af de faglærte arbejdere. Undersøgelsen viste desuden, at antallet af oprettede praktikpladser regionalt hænger sammen med antallet af unge i regionen. Udbuddet af praktikpladser er altså afhængig af efterspørgslen regionalt. Der er også påvist store forskelle mellem brancherne med hensyn til, hvor mange lærlinge/elever de har pr. faglært. Hvis antallet af faglærte er udtryk for potentialet for oplæring, er det altså meget forskelligt, hvor meget brancherne udnytter det. Bygge og anlæg samt detailhandel ligger for eksempel højt. Virksomheder med et lavt lønniveau har alt andet lige hyppigere lærlinge end virksomheder med et højt lønniveau. Det mener forfatteren kan skyldes, at lønniveau hænger sammen med kvalifikationsniveau. Altså at virksomheder med lavere kvalifikationskrav bedre kan tage lærlinge, fordi der er jobs, som de kan indgå produktivt i. Undersøgelsen finder også indikationer på, at de højteknologiske virksomheder i mindre grad end andre tager lærlinge. Den forudser, at konsekvensen kan være, at skolepraktik i nogle højteknologiske brancher må afløse virksomhedsoplæringen eller dele af den. Undersøgelsen peger på, at økonomiske incitamenter spiller en vis rolle for virksomhedernes deltagelse i at oplære lærlinge og elever. Endelig viser undersøgelsen at ret få lærlinge bliver i den virksomhed, hvor de uddannes. Efter 5 år var 80 % ikke beskæftiget i oplærervirksomheden. Dog var der flere, der forblev i oplærervirksomheden indenfor det merkantile område end på det tekniske område. Han konkluderer, at hovedparten af lærlinge ikke oplæres med henblik på senere rekruttering af oplærervirksomheden. En økonomisk analyse af praktikpladsproblemet Karsten Albæk har i to økonomiske analyser i 1988 (en licentiatafhandling) og 2004 undersøgt hvilke forhold, der påvirker antallet af praktikpladser. Datagrundlaget er statistiske oplysninger om lærlingetal, lønforhold, m.v. tilbage fra 1930erne. Han peger på, at følgende faktorer har betydning: Konjunkturerne, omkostningerne (løn og tilskud) og ungdomsårgangenes størrelse. Styrken ved denne undersøgelse er dens lange tidsperspektiv, mens svagheden er dens snævre økonometriske tilgang. Vægten ligger på at finde statistiske samvariationer mellem antallet af lærlinge og de nævnte faktorer. Kilde: Karsten Albæk (2004) for 1950-2002. Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet for 2003-4 Derimod er der ikke mange forklaringer på de mekanismer, der kan forklare, hvordan disse faktorer konkret indvirker på virksomhedernes ageren.