Videnudveksling ved Aarhus Universitet - Vision, definition, mål og virkemidler

12.12.2012 Notat: Videnudveksling ved Aarhus Universitet - Vision, definition, mål og virkemidler Det Tværgående Bånd for Videnudveksling Allan Flyvbjerg, dekan HE (formand) Kurt Nielsen, prodekan, ST J. Michael Hasenkam, prodekan, HE Jan Ifversen, prodekan, AR Frank Pedersen, prodekan BSS Administrativ bistand Lars Moseholm, vicedirektør, AU Viden Henrik Senfer, funktionschef, AU Viden Karl Christensen, chefkonsulent, AU Stab og Strategi

Indhold 1. Forord... 3 2. Videnudveksling en ramme om fremtidens løsninger... 4 3. Definition af videnudveksling... 4 4. Strategi, mål og initiativer... 5 5.1. Erhvervsrelationer... 8 5.1.1. Karriereservice... 9 5.1.2. Alumne... 10 5.2. Myndighedsbetjening... 10 5.3. Efter- og videreuddannelse... 12 5.4. Civilsamfundet... 13 6. Tværgående initiativer... 13 6.1. Kommunikation... 13 6.2. AU-intern videnudvekslingsevent... 14 6.3. Ekstern videnudvekslingsevent AU Exchange... 15 6.4. Brobygning AU Connect... 15 6.5. Erhvervsambassadører... 17 6.6. Erhvervsforum... 18 6.7. Incitament og meritering... 18 Side 2 af 19

1. Forord Videnudvekslingsbåndet har jfr. sit kommissorium ansvaret for udvikling og implementering af fælles strategi og rammer for videnudvekslingen på AU, og for den overordnede koordinering af strategiske tværgående aktiviteter inden for videnudvekslingsområdet. Nærværende notat er målrettet Universitetsledelsen, og indeholder en uddybende redegørelse for de indstillinger og konklusioner, som fremgår af sagsfremstillingen vedrørende videnudveksling, som Videnudvekslingsbåndet har udarbejdet til Universitetsledelsen. Notatet bygger på en vision for videnudveksling, som i forlængelse af AU s strategi skal medvirke til at rammesætte videnudvekslingsindsatsen: - AU stræber efter at være det førende universitet inden for videnudveksling i Danmark blandt de toneangivende i verden og med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. AU s strategiske indsats i forhold til videnudveksling vil med afsæt i ovenstående vision omfatte alle hovedområder, og flere administrative områder, og kræver derfor, at AU fastholder et samlet og tværgående perspektiv på videnudveksling, der lægger vægt på samspil, synergi mellem aktiviteter samt støtte til og entydige ophæng for videnudvekslingsaktiviteter. Side 3 af 19

2. Videnudveksling en ramme om fremtidens løsninger AU skal bidrage til løsningen af de komplekse problemer, der udfordrer det globaliserede samfund. Disse udfordringer beskrives i EU s rammeprogram Horizon 2020 som Grand Challenges, der er karakteriserede ved at medføre et behov for at skabe øget innovation og fortsat udvikling af ideer, produkter og processer, såfremt det moderne og globaliserede samfund skal sikre vækst i beskæftigelse og velfærd nationalt og globalt. AU bør bidrage til denne udvikling med forskningsbaseret viden, uddannelse og talentudvikling, der alle er primære kilder til en bæredygtig udvikling. Forudsætningen for dette bidrag er, at AU fortsat har fokus på at udvikle sig til en stærk international videnudvekslingsaktør, der leverer forskning og uddannelse af høj international standard, og som inddrager samarbejde med myndigheder, virksomheder og organisationer på alle niveauer i udviklingen af forskning og uddannelser. AU bør derfor udvide indsatsen for at synliggøre og operationalisere videnudveksling, med henblik på at udvikle sin position som en central aktør i vidensamfundet. Den nye organisering af AU bidrager væsentligt til denne målsætning, fordi den sikrer, at AU på tværs af fagligheder kan finde interdisciplinære løsninger på de omtalte Grand Challenges. AU har dermed gennem den nye organisering konkretiseret videnudvekslingsbegrebet og samtidig besluttet, at videnudveksling skal være et strategisk indsatsområde for universitetet. I et internationalt perspektiv bør AU intensivere videnudvekslingsaktiviteterne gennem samarbejde med de vigtigste forskningsinstitutioner og universiteter samt de største danske og internationale videninstitutioner. Samtidig bør AU fortsat have fokus på at samarbejde med små og mellemstore virksomheder lokalt og regionalt med henblik på at udvikle højt kvalificerede løsninger til samfundet. 3. Definition af videnudveksling Forskning er grundlaget for etableringen af viden, mens uddannelse er afgørende for overførsel og anvendelse af forskningsbaseret viden i samfundet. Videnudveksling skal bidrage til at udvikle relationen mellem AU og det omgivende samfund, og videnudveksling forstås her som en gensidig udviklingsproces en ligeværdig samproduktion af viden mellem parterne i videnudvekslingen. AU s forskere og studerende skal gennem interaktion med interessenterne sikre, at viden kommer samfundet til gode. Det indebærer en særlig lydhørhed over for de udfordringer, som Danmark, sammen med de øvrige europæiske lande, står overfor i en globaliseret verden. Sammen med virksomheder skal AU bidrage til innovative processer og produkter. Vidensudveksling skal være en strategisk ramme for udviklingen af nye og eksisterende aktiviteter, men det kræver også, at videnudveksling defineres operationelt og derved også bliver en målrettet og specifik indsats. Side 4 af 19

På den baggrund har Videnudvekslingsbåndet taget udgangspunkt i følgende definition af videnudveksling på AU: Videnudveksling omfatter primært videnoverførsel og vidensamarbejde der: - bygger på forskning, viden og kompetencer i et struktureret samspil mellem universitetet og eksterne aktører med henblik på: - at imødekomme samfundsmæssige udfordringer og løse konkrete problemstillinger lokalt, regionalt og globalt og som: - skaber økonomisk, kulturel og social værditilvækst og kompetenceudvikling for alle parter. Videnoverførsel omfatter primært teknologioverførsel eksempelvis i form af spin-outs, uddannelser og myndighedsopgaver. Vidensamarbejde omfatter primært erhvervssamarbejde, uddannelser og rådgivning. Hertil kommer formidlingsaktiviteter, som engagerer nye og eksisterende samarbejdspartnere gennem målrettet kommunikation, relevante events, øget tilgængelighed af forskere m.v. AU bør have fokus på, at videnudveksling praktiseres gennem ligeværdige relationer, der er baseret på universitetets forskningsmæssige styrkepositioner med særlig vægt på bidrag fra interdisciplinære forskningssamarbejder og på integration af entreprenørskab og praksisorientering i AU s uddannelser. Derved bidrager videnudvekslingen til, at AU s forskning, uddannelser og talentudvikling understøtter entreprenørskab og innovation i samfundet. AU bør lægge afgørende vægt på, at videnudvekslingen med samfundet sker i fuld respekt for forskernes mulighed for, og pligt til kritisk at udfordre herskende paradigmer og forståelser. AU bør påtage sig ansvaret for, at universitetets forskningsbaserede viden skaber konkret værdi i samfundet. Det er ikke nok at producere viden AU skal også bidrage til at sikre, at den kan anvendes. Samtidig bør AU fastholde, at universitetet har pligt til at bedrive grundforskning, som ikke styres af specifikke økonomiske interesser eller af kortsigtede behov. Videnudveksling på AU kan illustreres på følgende måde: Side 5 af 19

4. Strategi, mål og initiativer Videnudveksling på AU omfatter et bredt spektrum af aktiviteter - herunder forskningsbaseret rådgivning, samarbejds- og projektaftaler med erhvervslivet og offentlige institutioner, et bredt udbud af efter- og videreuddannelser (EVU), alumneaktiviteter samt undervisning og forskning i relation til entreprenørskab, iværksætteri samt teknologioverførsel. En strategi for videnudveksling bør foruden at rumme de mange forskellige aktiviteter medvirke til at sikre fælles forståelse for videnudveksling, til koordinering og til øget synergi mellem aktiviteterne. Endvidere bør forskere, studerende og andre interessenter opleve, at der er et klart perspektiv i deres individuelle bidrag til den samlede videnudveksling. I AU s udviklingskontrakt med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser for perioden fra 2012 til 2014 er der tillige, som udtryk for universitetets videnudvekslings- og innovati- Side 6 af 19

onskapacitet, fastlagt mål for et stigende økonomisk omfang af samarbejdsaftaler med det omgivende samfund og en stigende aktivitet indenfor EVU området. Internt på AU er der behov for kortlægning af kompetencer, potentiale og erfaring blandt forskergrupper i forhold til videnudveksling samt for opbygning af en fælles opfattelse af, hvad videnudveksling, innovation og entreprenørskab er, udvikles og virker i praksis. Eksternt er der behov for at udvikle i AU s bidrag til samfundet, herunder AU s kommercielle potentiale inden for videnudveksling, ved at skabe en koordineret og prioriteret portefølje af forskningssamarbejder, samt ved at udvide omverdenens adgang til universitetets resultater og viden. Videnudvekslingsbåndet har i forbindelse med AU s strategiproces arbejdet med at formulere en række strategiske delmålsætninger vedrørende videnudveksling. AU skal: Styrke og synliggøre sit samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor gennem konkrete aktiviteter, partnerskaber og samarbejder med konsistent og effektiv opfølgning Indgå flere samarbejdsaftaler med erhvervspartnere, optage flere erhvervs-ph.d. er og post.doc. er samt ansætte erhvervsprofessorer Forøge omsætningen og styrke den faglige bredde i sin forskningsbaserede myndighedsbetjening Sikre rekrutteringen til myndighedsbetjening og udvikle kompetencer til rådgivningen Synliggøre den forskningsbaserede myndighedsrådgivning internt og eksternt Udbrede og forøge universitetets EVU-aktiviteter Inddrage EVU-området i udviklingen af universitetets samlede uddannelses- og dimittendprofil Medvirke til at udvikle et aktivt og deltagende civilsamfund gennem samarbejde med institutioner, organisationer, foreninger og borgere Bidrage til at fremme den offentlige debat ved inspirerende og kreativ formidling af forskning Videnudvekslingsbåndet har indtil videre prioriteret at udarbejde anbefalinger for AU s videnudveksling vedrørende erhvervsrelationer, myndighedsbetjening og EVU. Derfor har Videnudvekslingsbåndet beskrevet delstrategier, mål og initiativer vedrørende disse tre fokusområder i de følgende afsnit 5.1. til 5.3. Som opfølgning på vedtagelsen af Strategi 2013-2020 skal Videnudvekslingsbåndet endvidere arbejde videre med konkrete handlingsplaner for de enkelte områder. Videnudvekslingsbåndet vil endvidere tage initiativ til, at der i den kommende periode udarbejdes forslag til yderligere delstrategier vedrørende andre relevante videnudvekslingsaktiviteter. Administrativt er AU Viden ved at implementere Universitetsledelsens beslutning om at lægge den administrative understøttelse af AU Library, EVU-området samt Karriereservice og Alumne ind under AU Viden. AU Viden arbejder også med at skabe en robust understøttelse af Videnudvekslingsbån- Side 7 af 19

dets tre fokusområder vedr. erhvervs- og myndighedsrelationer samt EVU, i første omgang med særligt fokus på kommunikation. 5.1. Erhvervsrelationer Videnudveksling mellem forskere på AU og virksomheder foregår allerede i dag i væsentlig omfang, men der er potentiale for betydelig udvidelse af aktiviteten. For at opnå dette vil det være nødvendigt, at øge forståelse for, at erhvervssamarbejde kan bidrage til værdiforøgelse af forskning og undervisning. Ligeledes vil det være nødvendigt at øge virksomhedernes opmærksomhed på muligheder for udvikling af nye produkter, services og processer inspireret af forskningsbaseret viden. Udvikling af en videnudvekslingskultur er også interessant for især større og innovative virksomheder. En gradvis ændring af mind-set hos begge parter vil sammen med en professionel håndtering af erhvervsrettede aktiviteter på universitetet, skabe grobund for det værdiskabende samarbejde mellem forskere og virksomheder. Som understregning af AU forpligtigelsen i samarbejdet er det i udviklingskontrakten for 2012-2014 indført, at aktivitetsomfanget af erhvervsområdet skal indgå som en indikator for AU s innovationskraft. AU s relationer til erhvervslivet er aktuelt karakteriseret ved mange forskelligartede aktiviteter på alle niveauer på AU, herunder alumnenetværk og karriereservice som facilitatorer og f.eks. Technology Transfer Office (TTO) og Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI) som organisatoriske instrumenter. Der er i praksis stor forskel på videnudvekslingen på store samt små og mellemstore virksomheder (SMV ere), og som indebærer et behov for differentieret facilitering, kommunikation, finansierings- og samarbejdsmodeller. Der eksisterer derfor flere måder, hvorpå universitetet understøtter processen med at skabe kontakter mellem eksterne samarbejdspartnere og forskere. I en række tilfælde er de imidlertid etableret uden egentlig forankring på universitetet, og finansieret via regionale og nationale puljer med dertilhørende begrænset tidshorisont. Succesfulde og velafprøvede initiativer kan derfor ende med at blive udvandede og miste værdi for universitetet, når ambitionsniveau og ressourceindsats ikke følges ad. De erhvervede kompetencer inden for de erhvervsrettede aktiviteter skal derfor fastholdes og indgå i koordinerede sammenhænge, så universitetet optræder som en samlet facilitator for samarbejdet uden at tilsidesætter eller ødelægger lokale initiativer og kontakter. De allerede etablerede, og hver især velfungerende erhvervsrettede enheder på AU, og i umiddelbar nærhed af universitetet, søger på hver deres måde det samme mål: At understøtte værdiskabende relationer mellem virksomheder og AU s forskere. AU skal derfor kunne etablere et koordineret og transparent system, der sammen med de øvrige videnudvekslingsaktiviteter kan give forskere såvel som virksomheder en lettere adgang til at finde sammen med henblik på at skabe nye produkter og services til gavn for samfundet. Tilbuddet skal gælde facilitering i de tilfælde, hvor der er et behov for det, og medvirke til at sikre en effektiv kobling mellem aktører og enheder. Side 8 af 19

AU skal fokusere på entrepreneurship og innovation på såvel det forsknings- og uddannelsesmæssige område. Forskere skal således have stadigt bedre understøttelse til at igangsætte virksomhedsudvikling og studerende skal eksponeres for iværksætteri i deres uddannelse. Entrepreneurship og innovation skal være en forskningsbaseret disciplin, der skal optimere AU s studerende og ansattes muligheder for iværksætteri ved at udvikle metoder til optimering af samarbejdsrelationer mellem forskere og virksomheder. For at det kan lykkes, skal AU formulere tydelige modeller for samarbejdet med eksterne relationer, som sikrer virksomhederne tydelige indgange til universitetet, og som tilsvarende fremmer forskeres kontakt med erhvervslivet. Det skal ligeledes sikres, at de erhvervsrettede videnudvekslingsaktiviteter på, og i tilknytning til AU, indgår i universitetets infrastruktur, således at de samlet understøtter forskning, undervisning og talentudvikling. Endelig skal der etableres en virtuel og/eller fysisk platform, der sikrer en synlig koordination af samtlige erhvervsrettede aktiviteter. Mål og initiativer vedrørende erhvervsrelationer Beskrive en samarbejdsplatform for eksisterende organisatoriske enheder ved AU og/eller i AU s nærhed Etablere en infrastruktur for, og intern organisering af, kontakten mellem forskere og det omkringliggende samfund Udarbejde et forslag til den nødvendige administrative understøttelse af erhvervsrelationer Synliggøre værdiskabelsen af AU s samarbejde med erhvervslivet Opstille modeller for strategiske samarbejdsrelationer mellem såvel store som mindre virksomheder med henblik på at opbygge strategiske, langsigtede og forskningsbaserede samarbejder 5.1.1. Karriereservice Samspillet med erhvervslivet kan instrumentaliseres med en række virkemidler som i dag bringes i spil via personbåret interaktion mellem universitet og erhvervsliv. En smidig overgang for de enkelte kandidater fra studium til beskæftigelse er vigtig for samfundet, for AU og ikke mindst for kandidaterne selv. Derfor spiller karriereservices en vigtig rolle. Da erhvervslivet har en speciel interesse i at tiltrække de bedste kandidater, vil AU give virksomhederne mulighed for at indgå i en tæt dialog med et karrierecenter, der dækker hele AU. Overgangen fra studium til beskæftigelse kan med fordel starte allerede i studietiden i form af praktikophold, løsning af opgaver for virksomhederne og relevante studiejobs. På den måde vil karriereservice være en værdiforøgende aktivitet for de studerende. Der er allerede igangværende aktiviteter på dette felt (bl.a. på BSS), som med fordel vil kunne udbredes til AU s øvrige hovedområder. For at det skal lykkes, skal AU udvikle karriereservices på alle hovedområder, som kan fremme en høj beskæftigelsesgrad for de studerende, skabe klarhed over arbejdsmarkedets muligheder samt styrke arbejdsmarkedets kendskab til kompetencerne hos universitetets kandidater og ph.d.-studerende. De eksisterende kontakter til arbejdsmarkedsaktører, erhverv og organisationer skal styrkes for at løse opgaven. Et karrierecenter skal fungere i tæt samspil med AU s øvrige erhvervsrettede aktiviteter, og i sammenhæng med universitetets studievejledere m.v. Side 9 af 19

Mål og initiativer vedrørende karriereservice Etablere et fælles karrierecenter som en integreret del af AU s erhvervsrettede aktiviteter med henblik på at sikre kandidat- og ph.d.-studerende en smidig overgang til relevante jobmuligheder og samtidig skærpe erhvervslivets bevågenhed for de forskningskompetencer AU besidder Øge de studerendes deltagelse i karrierevejledning i bred forstand ved udbygning af jobbank og udbredelse af kendskabet til entreprenørskab og innovation på alle uddannelser Synliggøre karriereservice som erhvervsrettet aktivitet ved integration af aktiviteter rettet mod såvel studerende som virksomheder 5.1.2. Alumne Alumner er vigtige personlige ambassadører for AU, hvis de er tilfredse med deres uddannelse. De vil med deres position i virksomheder og institutioner, sammen med deres erfaring og viden kunne bidrage til forskningsinitiativer. De vil endvidere kunne bidrage med ideer til udvikling af uddannelserne, og AU vil til gengæld kunne bidrage med EVU-tilbud. Det vil samtidig bidrage til at realisere AU s ambition om at være en institution med fokus på livslang læring. Det forventes endvidere, at alumnerne vil få en væsentlig indflydelse på rekruttering af studerende og facilitere karriereservice såvel nationalt som internationalt. En bred vifte af alumneaktiviteter der fastholder alumnerne i tæt kontakt med AU vil således have en direkte indvirkning på forskning og uddannelse og dermed i sidste ende på AU s økonomi. Alumnerelationen tilfører AU videnskapital, netværk og erfaring, og alumner har fordele af karrierepleje, netværk og videnopdatering. For at lykkes skal AU fastholde og udvikle alumnerelationer på alle hovedområder, synliggøre hvordan alumnerelationer er værdiskabende for universitetet og udvikle såvel det nationale som det internationale perspektiv i alumnearbejdet. Mål og initiativer vedrørende alumne Inddragelse af alumner i fastlæggelse af formaliserede mål for deres engagement, tilfredshed og brug af aktiviteter og tilbud organiseret af AU Etablering af en administrativ enhed, som i tæt dialog med hovedområderne, kan varetage alumnedatabase og koordinere aktiviteter og services rettet mod alumner 5.2. Myndighedsbetjening AU spiller en helt central rolle inden for rådgivning og myndighedssamarbejde i Danmark, da AU leverer den mest omfattende rådgivning nationalt, og AU s videnudveksling på dette område udgør i såvel en national som en europæisk kontekst en betydelig økonomisk omsætning på ca. 1 mia. kr. årligt. Rådgivningen af flere sektorer spiller endvidere en central rolle for mange af universitetets forskningsmiljøer. Myndighedssamarbejde omfatter en forpligtigelse til at agere proaktivt i forhold til samfundets - og i særlig grad myndighedernes behov for forskningsbaseret viden, herunder for at identificere sam- Side 10 af 19

fundets fremtidige udfordringer, de såkaldte fremsynsstudier. Denne aktivitet er typisk sektorbaseret. Herved understøttes en langsigtet videnopbygning, der sikrer det forskningsbaserede grundlag for den fremadrettede, relevante og rettidige rådgivning i relation til sektorbehovene. De nationale centre, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), er AU s fyrtårne inden for myndighedssamarbejde og løser denne opgave i samarbejde med institutternes forskningsmiljøer, forskningscentre og forskergrupper, der samlet set giver centrene gennemslagskraft både i forhold til offentligheden, nationale myndigheder samt relevante sektorer. Med udgangspunkt i de nationale centre vil AU øge bidraget til det internationale samarbejde med myndigheder i form af både rådgivning og strategisk forskning. Med en øget satsning på det internationale marked vil der opnås faglig synergi mellem de nationale og internationale aktiviteter samtidig med, at finansieringen styrkes. AU s myndighedssamarbejde skal være kendetegnet ved overblik, høj kvalitet og synergi på tværs af fagfelter. En effektiv gearing og synergi med nationale og internationale forskningsmidler sikrer opbygning af beredskab på prioriterede områder, hvorved den højeste faglighed på feltet sikres. Den forskningsbaserede rådgivning er, med de nationale centre som centrale aktører inden for videnudvekslingen, en integreret del af AU s samlede portefølje. Der udestår en række udfordringer vedrørende mere sammenlignelige arbejds- og bevillingsbetingelser, karriereveje, meritering, incitamentstruktur, fortsat udvikling af sektorkompetencer, samt øget samarbejde mellem erhverv, sektorer og organisationer. Endvidere udestår en særlig udfordring i samspillet med sektorministerier vedrørende transparent og systematisk rapportering af produkter og den relaterede økonomi efter universitetsfusionen i 2007. For at lykkes skal AU styrke brandingen af de nuværende nationale centre og udvikle nye centre som indgang og brands for myndighedssamarbejdet for andre sektorer. Centrene skal fremstå som synlige, accepterede og effektive porte for videnudveksling mellem AU og samfundet. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at de nationale centre er veldefinerede både indadtil og udadtil, og at deres rolle, ansvar og processer er eksternt og internt konsoliderede. Med udgangspunkt i universitetets samlede forskningsbase skal der sikres finansiering af den nødvendige langsigtede sektorrelaterede forskningsindsats, som bidrager til konkurrencedygtig rådgivning af myndigheder og på det højeste faglige niveau. Finansieringen skal blandt andet ske med udgangspunkt i AU s samarbejdsaftaler med ministerier og andre sektorcentrale aktører. Mål og initiativer vedrørende rådgivning Øge omsætningen inden for forskningsbaseret rådgivning og myndighedssamarbejde gennem fastholdelse af nuværende rammeaftaler med ministerier, samt udvikling af nye rammeaftaler Samarbejde om og udvikle nye aftaler med erhverv, sektorer og organisationer i såvel det danske som internationale samfund og herigennem øge bidraget til udvikling af samfundet samt styrke finansieringen af myndighedssamarbejdet Side 11 af 19

Øge den faglig bredde i myndighedssamarbejdet ved at oprette nye nationale centre, hvor samfundet har et behov, og AU har de nødvendige kompetencer inden for forskning og rådgivning til at imødekomme dette. Fremme rekruttering til myndighedssamarbejdet gennem synlige karriereveje, meritering af forskningsbaseret rådgivning og udvikling af kompetencer til rådgivning, samt sikring af det forskningsmæssige grundlag for rådgivning og samarbejde med myndigheder Udvikle myndighedssamarbejdet som et synligt, accepteret og værdsat element i AU s bidrag til samfundet gennem formidling af resultater med afsæt i AU s brandingstrategi. 5.3. Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse er omdrejningspunktet i den nationale strategi for livslang læring, som blev formuleret i 2007 for at svare på videnssamfundets behov for udviklingen af kompetencer og viden i et livslangt perspektiv. EVU-aktiviteterne er et afgørende element i universiteters videnudveksling med samfundet, hvor AU bidrager til at udvikle borgeres, virksomheders og organisationers viden og kompetencer. EVU aktiviteter ved AU foregår i dag primært på BSS og på AR. I udviklingskontrakten for 2012-2016 har AU besluttet, at aktivitetsomfanget af EVU-området indgår som en indikator for AU s innovationskraft og som et eksempel på udvikling af samarbejdet mellem AU og det omgivende samfund. EVU er et prioriteret indsatsområde inden for AU s videnudveksling, der bidrager til at styrke relationerne til virksomheder, myndigheder og organisationer. For at styrke videnudveksling gennem EVU, og for at nå de fastsatte mål for aktivitetsforøgelse skal der udarbejdes en samlet strategi for EVU-porteføljen på AU, hvor der fremover fokuseres på at styrke og udvikle EVU på alle hovedområder - samt at udnytte AU s interdisciplinære potentiale i udviklingen af nye, tværgående EVU-aktiviteter. EVU bygger på AU s faglige kompetencer og på aktivt medspil fra de faglige miljøer, og forudsætter relevante incitamenter, meritering og økonomiske modeller, der fremmer EVU. Mål og initiativer vedrørende EVU Aktivere de betydelige uudnyttede potentialer for EVU-aktiviteter inden for HE og ST, samt generelt øge udbuddet af EVU på specifikke områder, hvor der er et konkret behov og efterspørgsel Udnytte AU s interdisciplinære potentialer til udvikling af nye masteruddannelser i dialog med eksterne interessenter Udbrede og forøge universitetets EVU-aktiviteter, blandt andet baseret på markedsanalyser, så behov hos eksisterende og nye aftagergrupper imødekommes Inddrage EVU-området i udviklingen af universitetets samlede uddannelses- og dimittendprofil Formidle best practice om særligt tilrettelagte masteruddannelser målrettet specifikke aftagere Udvikle ny forretningsmodel for EVU, som tager afsæt i et samlet AU-perspektiv inkl. fremme af incitamenter for institutter og medarbejdere Udnytte erfaringer og eksisterende forskning på AU til at fremme udviklingen af en specifik EVU-pædagogik med inddragelsen af ny uddannelsesteknologi særligt tilrettelagt for EVU Side 12 af 19

5.4. Civilsamfundet AU har i sin overordnede strategi også et ønske om at være viden- og kulturbærende og at bidrage til kulturel og social udvikling gennem samspil med det omgivende samfund. AU vil bidrage til denne udvikling gennem videnudveksling, såsom rådgivning og kapacitetsopbygning i eksempelvis ledelsesfora, deltagelse i råd og nævn, samarbejde med borgere, foreninger og organisationer osv. I relation til videnudvekslingssamarbejde med civilsamfundet har AU eksempelvis allerede et meget tæt og unikt samarbejde med Region Midtjylland, og en række velfungerende samarbejder med kommuner, som kunne bruges som model for yderligere samarbejde mellem AU og de dele af civilsamfundets institutioner, herunder NGO er, som ikke naturligt indgår i mere formaliserede relationer. Samarbejdet med civilsamfundet medvirker blandt andet til at formidle omverdenens forskningsbehov såvel som behov for kompetencer, der skal imødekommes igennem fremtidens uddannelser. Videnudveksling spiller derfor også på dette punkt en strategisk rolle på AU. Det er imidlertid Videnudvekslingsbåndets anbefaling, at der ikke igangsættes specifikke initiativer vedrørende videnudveksling med civilsamfundet på nuværende tidspunkt, da der er et større behov for at prioritere de tre fokusområder erhvervs- og myndighedsrelationer samt EVU. 6. Tværgående initiativer Videnudvekslingsbåndet vurderer, at der er et umiddelbart behov for tværgående initiativer og virkemidler, som sikrer, at AU udvikler et stærkere fokus på videnudveksling internt, øger professionaliseringen i forhold til at skabe kontakt mellem universitetet og omverdenen samt skaber mulighed for udvikling af koordinerede sammenhænge. Videnudvekslingsbåndet vurderer også, at der er behov for, at AU implementerer en koordineret og strategisk tilgang til videnudveksling og en effektiv administrativ understøttelse af videnudveksling, så der skabes sammenhæng og synergi mellem decentrale aktiviteter i relation til universitetets strategier. Udvikling af videnudveksling i form af tværgående initiativer/virkemidler er primært forankret hos Videnudvekslingsbåndet, der også har et særligt ansvar for at medvirke til at rodfæste videnudveksling i de faglige miljøer blandt andet ved at bidrage til udvikling af de nødvendige rammer og incitamenter. Videnudvekslingsbåndet har endvidere initiativpligt i forhold til opfølgning og evaluering i relation til AU s videnudvekslingsaktiviteter. I det følgende fremlægges forslag, som på længere sigt vil skabe en mere sammenhængende brobygning mellem AU og omverdenen, og som sikrer en mere entydig grænseflade mellem parterne i AU s videnudveksling. Alle initiativerne fordrer et tæt samspil med hovedområderne, og helt generelt indebærer udviklingen af et fælles mind-set på AU vedrørende videnudveksling en betydelig kommunikationsindsats, som skal afklares kompetence- og ressourcemæssigt. 6.1. Kommunikation For at understøtte den eksterne kommunikation skal AU som minimum have videreudviklet videnportalen på au.dk. Portalen skal være velfungerende og organiseret, så den harmonerer med omverde- Side 13 af 19

nens perspektiv på samarbejdet med AU. Den skal indeholde de produkter, som universitetet kan tilbyde eksterne partner, og den skal endvidere indeholde oplysninger om, hvordan eksterne interessenter kommer i kontakt med relevante fagmiljøer, enheder og forskere. En videreudvikling af denne kommunikationsindsats vil især kunne fokusere på at skabe en samlet videnbase, der bedre kan eksponere AU s forskerkompetencer overfor omverdenen. En sådan løsning kan relativt enkelt etableres webbaseret, til dels som den der allerede findes på au.dk eksempelvis Find en forsker. Men der kunne også med fordel udvikles supplerende services som Find en underviser og Find en rådgiver. Et mere omfattende netbaseret kompetencekatalog, der eventuelt også tilbyder nye og bedre features, vil bidrage væsentligt til at understøtte kontakten mellem universitetet og omverdenen. Sådanne værktøjer vurderes at kunne udvikles med forholdsvis beskedne ressourcer, men det er afgørende, at de enkelte elementer fungerer som en samlet kontaktflade med en u-bureaukratisk tilgang og relevant fleksibilitet. I forhold til den interne kommunikation er der behov for at skabe og formidle bedre sammenhænge mellem de mange interne aktører på AU i tilknytning til videnudveksling. Der er primært behov for at reorganisere indsatsen omkring videnudvekslingskommunikationen, som omfatter både rådgivning, erhvervsområdet inkl. karriereservice og alumner, EVU-aktiviteter, samt udvalgte biblioteksservices. Denne kommunikationsopgave er i dag delt mellem flere administrative områder og decentrale faglige miljøer. Erfaringerne peger på, at der her er behov for at genoverveje ansvar og initiativpligt i relation til videnudveksling som tværgående aktivitet. For at sikre en relevant forankring af det faglige indhold i videnportalen bør der nedsættes en redaktionsgruppe, som omfatter repræsentanter fra hovedområderne og centrale aktører indenfor videnudveksling, som har særlige behov i forhold til kommunikationsplatformen. Vedrørende Karriereservice, alumne og EVU-aktiviteter er der allerede udviklet en relativt klar ansvarsfordeling, men der er behov for yderligere at formalisere organiseringen. 6.2. AU-intern videnudvekslingsevent For at kickstarte udvikling af en fælles forståelse for videnudveksling på AU vil det være hensigtsmæssigt at promovere videnudvekslingen på AU via en intern videnudvekslingsevent. De primære mål for eventen er at: Profilere universitetets mange aktuelle videnudvekslingsaktiviteter Skabe større synlighed og mere erfaringsudveksling omkring videnudvekslingsaktiviteterne Sikre bedre grundlag for mere sammenhæng og prioritering i universitetets videnudveksling Skabe grundlag for at universitetets forskere kan komme i kontakt med kolleger, der har konkrete erfaringer med videnudvekslingsaktiviteter Eventen skal først og fremmest medvirke til, at der på AU udvikles en øget opmærksomhed omkring værdien af videnudveksling og en interesse for at deltage i videnudvekslingsaktiviteter indenfor forskning, uddannelse og talentudvikling. En intern videnudvekslingsevent vil være et godt afsæt for Side 14 af 19

at promovere universitetets bidrag til samfundet gennem videnudveksling. Eventen skal blandet andet organiseres i mindre fora, i form af temaorienterede workshops, så man kommer tæt på de enkelte forskere - og på de gode eksempler på videnudveksling. En intern videnudvekslingsevent gennemføres som et fælles AU-arrangement af Videnudvekslingsbåndet bistået af AU Forum for Videnudveksling og AU Viden. Endvidere tænkes eventen fulgt op af en besøgsrunde til institutter mv., som forankrer indsatsen i de lokale fagmiljøer. 6.3. Ekstern videnudvekslingsevent AU Exchange For at skabe en løbende opmærksomhed omkring videnudveksling eksternt, igangsættes et projekt, der skal udvikle en årlig AU-begivenhed med det mål at promovere videnudveksling og videnudvekslingens værdi for samfundet - på tværs af fag- og studiemiljøer og med eksterne partnere. AU Exchange skal resultere i konkrete forslag, anbefalinger eller projekter. Det kunne være i form af accelererede fremsynsstudier, ekspertvurderinger af udviklingsscenarier, eller forslag til intensive kompetenceudviklingsforløb, så AU bidrager til forståelsen af morgendagens behov for viden og innovation. Med henblik på at opnå gennemslagskraft og synlighed skal det være et højt profileret arrangement på internationalt niveau, hvor universitetets bedste forskere bidrager til at løfte det faglige niveau. Det bør være meritgivende for forskere at medvirke. Endvidere skal det være attraktivt for cutting edge virksomheder, internationale organisationer, opinionsdannere mv. at deltage. Samlet set skal AU Exchange give mulighed for at promovere langsigtede strategiske partnerskaber med nøgleaktører i relation til videnudveksling i form af en såkaldt co-branding af AU og de pågældende eksterne aktører. Med denne aktivitet sikrer AU et mere langsigtet mål og fokus, som kan medvirke til at fastholde udvikling af en fælles videnudvekslingskultur på AU. Udvikling og drift af en årlig videnudvekslingsevent varetages af Videnudvekslingsbåndet bistået af AU Forum for Videnudveksling og AU Viden. 6.4. Brobygning AU Connect I forbindelse med Videnudvekslingsbåndets arbejde er der foretaget en indledende kortlægning af aktørerne inden for erhvervsområdet på og i umiddelbart tilknytning til AU. Denne indsats har gjort det klart, at især erhvervsområdet er karakteriseret ved forekomsten af en lang række forskellige aktører i relation til videnudvekslingen. Aktørerne har hver for sig specifikke mål og aktivitetsområder, som tilsammen yder et bredt og godt bidrag til AU s samlede videnudvekslingsaktivitet. Det kan imidlertid i forhold til konkrete samarbejdspartnere fremstå som en forhindring, at der ikke er en koordinering, eller prioritering, af aktiviteterne - eller af aktørernes mål og virksomhed, herunder afprøvede samarbejdsmodeller som let tilpasses det enkelte tilfælde. Samtidig er de eksterne aktører på erhvervsområdet meget forskellige. Derfor vil der være behov for at have en klar differentiering af kontakten til og relationerne med dem. I en række tilfælde vil en central koordinering være nødvendig, typisk i relation til de store erhvervsvirksomheder, regionale institutioner og statslige organisationer mv. - eksempelvis gennem etablering af en key account ma- Side 15 af 19

nager funktion. Denne type samarbejdspartnere vil generelt være interesserede i langsigtede strategiske samarbejder eller partnerskaber. SMV ere samt mindre offentlige institutioner vil erfaringsmæssigt være mere interesserede i en decentral koordinering, hvor relationerne typisk er direkte mellem specifikke forskere og den enkelte eksterne aktør. AU s indsats i forhold til videnudveksling bør kunne tage højde for denne forskel i interessenternes forventninger til AU. Videnudvekslingsbåndet anbefaler derfor, at AU etablerer et AU Connect med henblik på at understøtte og koordinerer de allerede etablerede erhvervs- og innovationsmiljøer på AU og derved facilitere brobygningen mellem AU og omverdenen. AU Connect skal have særligt fokus på virksomheders behov, universitetets samarbejdsformer og virkemidler i forbindelse med erhvervsrelationer. AU Connect bør etableres i samarbejde med de eksisterende erhvervs- og innovationsmiljøer på og omkring AU, alumne- og karriere service, EVU og de nationale centre med det formål, at AU s videnudvekslingsaktiviteter opleves som en koordineret enhed for både eksterne samarbejdspartnere og AU s medarbejdere. Videnudvekslingsbåndet anbefaler endvidere, at AU Connect implementeres som en kontaktenhed, der besvarer henvendelser og foretager visitering mellem aktørerne eksterne såvel som interne. AU Connect skal dermed optræde som et første dynamisk omdrejningspunkt og bindeled mellem parter, der ønsker at etablere nye videnudvekslingsprocesser, og hvor de har behov for support i forhold til at finde de relevante partnere. AU Connect skal være en ny og fælles enhed, der adskiller sig fra eksisterende decentrale initiativer som eks. CEI s One-Stop-Shop og Genvej til Ny Viden. AU Connect vil kunne samle systemer, driftsansvar og medarbejdere i en koordineret enhed med tilknytning til karrierecenteraktiviteter, alumneaktiviteter og visse EVU-aktiviteter samt tværgående funktioner som ansvar for teknologiplatform, eksempelvis: Portal, CRM-system, Jobbank, Projektbank. Det vil være hensigtsmæssigt, at AU Connect har formaliserede relationer til AU s institutter, eksempelvis til institutmedarbejdere, der er ansvarlige for at bistå AU Connect med at sikre en professionel håndtering af eksterne henvendelser til AU. Institutmedarbejderne kan også bidrage til at sikre AU s medarbejdere en effektiv adgang til eksterne samarbejdspartnere især virksomheder via samarbejdet med AU Connect. Fordelen ved denne organisering er, at erhvervskontakten på universitetet og især det bagvedliggende netværk samlet set fremstår som én organisation, der kan navigere professionelt i universitetets forskningsinfrastruktur og samtidig forstår virksomhedernes behov og arbejdsmetoder. Det er vigtigt at understrege, at Videnudvekslingsbåndet betragter AU Connect som et facilliterende tilbud, der hverken må være et bureaukratiserende eller begrænsende i relationen mellem forskere og eksterne partnere. Videnudvekslingsbåndet anbefaler, at der igangsættes et projekt, som skal beskrive, hvordan AU Connect kan organiseres hensigtsmæssigt med udgangspunkt i eksisterende enheder og ressourcer, og som skitserer sammenhængen mellem mål, midler og værdi for forskere, der ikke allerede har et meget veletableret samarbejde med virksomheder og organisationer. Side 16 af 19

Illustrationen herunder viser, hvordan AU Connect kan fungerer som brobygning mellem AU og omverdenen her fremstillet som en linse, der gør AU s infrastrukturer tydelige for eksterne aktører - og AU s relationer til parter i omverdenen entydige for interne aktører. AU Connect skal facilitere en enkel sammenhæng mellem AU og omverdenen. Målgruppen er de aktører, som ikke allerede har etableret relationer, og som har behov for at have en samlende ind- eller udgang. På institutterne kan erhvervsambassadører være bindeleddet til AU Connect via et erhvervsambassadørnetværk, men de vil også kunne facilitere institutternes eksterne relationer direkte, når det er relevant. 6.5. Erhvervsambassadører Internt på universitetet forudsætter det øgede fokus på at facilitere AU s videnudveksling en kvalificeret og formaliseret dialog med, og kontakt til, fagmiljøerne på institutniveau. Videnudvekslingsbåndet anbefaler derfor, at hovedområder/institutter fastlægger deres individuelle behov, og derefter udpeger erhvervsambassadører, som kan varetage opgaven med at udvikle kontakten mellem universitetet og virksomhederne. Side 17 af 19

Erhvervsambassadørerne vil i samarbejde med AU Connect kunne guide forskeren til den rette virksomhedskontakt på baggrund af universitetets samlede erhvervsnetværk, og bistå parterne i etablering af videnudvekslingssamarbejde eksempelvis i form af udvikling/formalisering af samarbejdsmodeller baseret på tværgående erfaringer med samarbejdsformer. Såfremt der udpeges erhvervsambassadører anbefaler Videnudvekslingsbåndet, at erhvervsambassadørerne indgår i et koordineret erhvervsambassadørnetværk på AU så de derigennem kan samvirke med universitetets øvrige erhvervsrettede initiativer. Et erhvervsambassadørnetværk giver endvidere Universitetsledelsen et instrument, som kan levere feedback og evaluering af erhvervsindsatsen på institutniveau, eksempelvis igennem registrering og benchmarking af universitetets indsats, og som kan danne baggrund for at iværksætte målrettede indsatser til løbende forbedring af forsker- og erhvervskontakten. 6.6. Erhvervsforum Med henblik på at sikre det strategiske perspektiv i erhvervsindsatsen på AU, og en tydelig markering af AU s ambitioner på erhvervsområdet, anbefaler Videnudvekslingsbåndet, at AU etablerer et egentligt AU Erhvervsforum. Dette forum skal rådgive om AU s erhvervsindsats, samt koble en konkret indsigt i forskningen med forståelse for virksomhedernes behov. AU Erhvervsforum foreslås sammensat af eksterne medlemmer, som i første omgang rekrutteres med afsæt i AU s eksisterende samarbejdsaftaler med relevante erhvervsvirksomheder samt AU s erhvervsambassadører, og ledes af dekanen for videnudveksling. De eksterne medlemmer bør være udvalgt med henblik på, at AU Erhvervsforum får en højt profileret erhvervsfaglig indsigt og erfaring. I forbindelse med opbygning af AU Erhvervsforum kan AU nyttiggøre erfaringerne fra AU i Herning, hvor der er et veludviklet samarbejde mellem med erhvervsambassadører og kommuner. AU Viden kan understøtte AU Erhvervsforum svarende til den administrative support i tilknytning til Videnudvekslingsbåndet. Det kan være hensigtsmæssigt at definere AU Erhvervsforum som et midlertidigt forum, en task force, der skal bidrage til at kickstarte et nyt fokus på AU s erhvervsindsats. 6.7. Incitament og meritering Incitamentsstruktur og meritering er et væsentligt fundament for det videre arbejde med at skabe grundlaget for at universitetets forskere bidrager til AU s videnudveksling. Incitamentsstruktur og meritering er naturligvis også centrale problemstillinger i forhold til både forskning, undervisning og talentudvikling, og der er således ikke grundlag for at fremlægge konkrete anbefalinger vedrørende incitamentsstruktur og meritering for så vidt angår videnudveksling isoleret fra de øvrige tværgående områder. Der er gennemført forskellige analyser af konsekvenserne af aftaler vedrørende fordeling af forsknings- og undervisningstid og af finansieringsmodeller og meritmodeller vedrørende VIP-stillinger på Side 18 af 19

AU. Der er eksempelvis gennemført analyser og diskussioner af den faglige udvikling (det faglige incitament) ved at undervise på EVU. Finansieringsmodeller, meritering mv. er parallelt hertil beskrevet i rapporten vedr. sammenlignelige vilkår for forskerne efter fusionen i 2007 på ST. Men der mangler en fælles incitamentsstruktur og meriteringsmodel for videnudveksling på AU, og uden en sådan vil området næppe kunne udvikle sig tilfredsstillende. Udvikling af en fælles incitamentsstruktur og meriteringsmodel vil dog være så vidtrækkende et initiativ, og have så dybe konsekvenser for store dele af universitetets videnskabelige medarbejdere, at der er behov for at løfte arbejdet op på Universitetsledelsens strategiske niveau. Dermed sikres samtidig en klar forankring i alle fire tværgående bånd, og der ville være mulighed for at igangsætte en international komparativ konsulentundersøgelse af meritmodeller og incitamentsstrukturer. Resultatet af en sådan undersøgelse vil give Universitetsledelsen et konkret beslutningsgrundlag i forhold til at udvikle og implementere en fælles incitamentsstruktur og meritmodel for AU. Det vil endvidere være afgørende, at videnudvekslingsaktiviteter integreres i en incitamentsstruktur og meriteringsmodel på en måde, som indebærer at AU s model anerkendes af omverdenen. Samtidig vil en komparativ tilgang sikre at en ny fælles incitamentsstruktur og meritmodel er evidensinspireret. Det komparative element skal således medvirke til at sikre, at AU implementerer modeller, der gør fremtidens interne karriereveje for universitetets forskere til en sikker udviklingsmulighed. Side 19 af 19