side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«sådan fortæller Lukas om hyrderne, at de gik for at finde Jesus. Og de fandt ham i krybben i stalden. En familie havde den skik at hvert år i begyndelse af december måned, så stillede de en julekrybbe op på reolen i stuen. Der havde den sin plads hele adventstiden. Det så så fint ud. Julekrybben var af træ, og figurerne var fint udskårne træfigurer. Maria og Josef, der var dyrene og hyrder, og de 3 vise mænd og 2 kameler. I midten en lille vugge, og i den lå et fint udskåret Jesus barn. Bare 2½ cm stort. Hver gang julekrybben blev stillet op, blev Jesusbarnet lagt i krybben som det sidste. Sådan stod den og mindede familien om julen de skulle fejre sammen. Juleaftens dag, om formiddagen gik far i huset rundt i stuen, var ved at gøre klar til at sætte juletræet op, flyttede rundt på møblerne, så træet kunne stå midt i stuen, og børnene kunne pynte det, så det stod klar inden de skulle i kirke til juleaftens gudstjeneste. Pludselig råbte far: Hvor er Jesus henne? 1
side 2 Råbte med den stemme han brugte når noget alvorligt var sket, og alle kom de løbende ind i stuen, mor, de to søstre, den store dreng. Og så stod de der foran reolen med krybben på midterste hylde og så at krybben var tom. Det lille Jesusbarn var væk. Og de begyndte alle at lede. Ind under reolen, flyttede tæppet, løftede stolene, kiggede i potteplanterne, så ned i adventskransen på sofabordet, alle ledte. Efter et stykke tid gik den store dreng ud i gangen, de andre ledte og ledte. Hvor er Jesus henne? sagde far igen og igen spørgende. Han er her! sagde den store dreng og åbnede sin hånd. Og der var han. Havde du taget ham? spurgte far. Taget og taget! svarede drengen, den lå i støvsugerposen! Støvsugerposen?? nærmest råbte de andre. Ja, i går da jeg kom hjem, så synes jeg at krybben så så støvet ud, så jeg støvsugede den. Og ja Nu blev Jesus barnet højtideligt lagt i sin krybbe, og julefreden sænkede sig i hjemmet. Hvert hjem har sine traditioner og de skaber et godt fællesskab og en god sammenhørighed. Det skaber hjem. Hvad er et hjem? kan vi spørge. Det med et hjem er fælles for alle mennesker tror jeg, i hvert fald længslen efter et hjem. Der er skrevet utallige julehistorier om at komme hjem til jul. Og store rejsedag er d. 23. december. Det at komme hjem til jul har vi som en helt særlig fælles længsel. Det er som et højere formål i årets rytme. Hvad er mit hjem? 2
side 3 Havde hyrderne et hjem? Hyrderne som er nævnt i juleevangeliet er os, vi som er tilskuere til det hele. Vi der hører om det som en nyhed. Den lille, gode nyhed som spredes og finder plads mellem alt andet. Hyrderne fik den fortalt af engle. Og vi har fået den fortalt op gennem tiden. Men hvad er hjem for en hyrde? De havde vel hver sin familie og sit hjem de kom hjem til, når de var færdige med at passe får. Et hjem med kone, børn og andre arbejdsopgaver. Men en hyrde har også hjemme ved et bål i natten, midt i sit arbejde. Der hører en hyrde jo også hjemme. Et menneske har også et indre hjem, i sin personlighed. Man gør sig tanker om livet, bærer længsler med sig, og prøver at formulere et formål med sit liv. Finde det man hører hjemme i. Jeg tror at dette vi kan kalde et hjem, længslen efter et hjem, det er noget mennesker flest bærer med sig i livet, uanset hvor vi bevæger os hen i livet. Man kan tænke på hjemstavn, og nogen mennesker lever hele deres liv på deres fødeegn, og har vel noget der, som mange af os ikke har. Denne fortrolighed med alt og alle på den egn. Den som i sit liv har rejst meget og flyttet rundt, som er kommet langt omkring med bopæl forskellige steder, med skiftende arbejde, måske til udlandet, kender også denne længsel efter det velkendte og hjemlige. At komme hjem og genfinde det velkendte, det er jo det som mange julehistorier handler om. 3
side 4 Men når jeg tænker hjem, så tænker jeg ikke hjemstavn, eller fødehjem, så tænker jeg mere på det hjem et menneske kan bære med sig overalt i sin færden rundt i verden. Hvad enten man rejser rundt med bil og fly, eller rejser rundt i livet, eller rejser rundt mellem tankesystemer. Hyrderne gik for at finde den nyfødte. Er der et hjem for mennesker at finde, et hjem som man kan bære med sig i livet, på hvad slags rejse man end foretager sig? Kan juleevangeliet være et sådant hjem? Når jeg rejser hjem til min fødeegen, hvad kan jeg så finde der? Den som rejser hjem, rejser hjem for at finde sig selv, og finde sin egen historie. For at finde sine rødder. Det er det vi mister når vi mister vore forældre eller en af vore kære, vi mister også den som vi kan tale med om os selv. Vi mister dem som kender min historie, på godt og ondt. Den som bliver arbejdsløs, eller går på pension, oplever det samme, at miste sin historie og sin fortrolighed med sit arbejde og sine kolleger. Ens arbejde er også et hjem for et menneske. Et menneske har også et indre hjem, som det hører til i og føler stor fortrolighed med. Som alle mennesker har brug for et sted at bo, om det så er et hotelværelse, eller ens eget barndomshjem, sådan har et menneske også brug for sit indre hjem. Den indre tryghed og fred jeg kan bære med mig overalt hvor jeg end bevæger mig hen i livet. Det er så tydeligt for hyrderne, at det er det indre barnehjem på jord, som de gik for at finde. At se barnet, Guds søn, og verdens frelser, og de fandt ham og ved det besøg fik de fælles historie med ham. 4
side 5 Ligesom vi ved at gå i kirke juleaften for fælles historie med ham juleevangeliet fortæller om. Ved igen at opleve og høre og synge flettes Guds og vores historie sammen, som et besøg altid fletter os sammen med den vi besøger. En historie som jeg altid kan bære med mig og høre til i. Ved et besøg finder jeg både den jeg besøger og jeg finder mig selv og den jeg hører sammen med. Hvad fandt hyrderne i stalden i Betlehem? De fandt ham Gud selv har givet, til dem og til alle mennesker, ham, som englene, kaldte verdens frelser. Hvad oplevede hyrderne i stalden? Det billede som juleevangeliet giver os, er et sted med fred, glæde og kærlighed. Josef, Maria og barnet, i staldens ro. Det som de store ord fra profeten Esajas, som vi hørte læst først i dag, siger på denne måde: For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Juleevangeliets budskab giver os at finde det hjem for tanke og tro og liv, hvor fred og kærlighed lyser os i møde. Det er julens gave til os mennesker, at der findes et sted, hvor jeg kan være hjemme og fylde mit indre menneske med tro, og mærke hvordan Guds fader kærlighed omfavner mig i det liv som er mit. Måske var han utilsigtet røget i støvsugerposen, men han kan findes og lægges på plads i sindets indre krybbe. Glædelig jul. 5