AfgrødeNyt NR. 24-21. september 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Kan gødning afhjælpe manganmangel? Aktuelt i marken Det ser ud til, at sommeren har forladt os, og temperaturerne bliver lidt mere normale for årstiden. Men endnu er der ikke kommet regn, og mange steder er jorden meget tør. Effekten af at udbringe jordmidler er derfor ikke optimal. Problemet er, at effekten på større ukrudt vil være endnu ringere. Derfor kan det være problematisk at udsætte sprøjtningen, til der kommer regn. Derfor anbefaler vi at køre med jordmidlerne som planlagt, men gør det om aftenen, kør gerne med 250-300 l vand pr. ha og store dråber. Hvis du ikke har fået ukrudtssprøjtet med Boxer og DFF til planlagt tid, kan det være, at du skal skifte til andre ukrudtsmidler eller supplere det allerede planlagte. Det gælder f.eks. hvis der er spildraps med mere end 2 løvblade. Her kan det blive nødvendigt at supplere med f.eks. 3-4 g Lexus pr. ha. Hvis det f.eks. er rajgræs, der har fået mere end 1½ blad, så skal Boxer suppleres med f.eks. Othello eller Atlantis. Selv om vi har haft det tørt, så husk at kigge efter snegle i vintersæden især med forfrugt vinterraps, frøgræs eller hvor der har været meget grønt i bunden af forfrugten. Sneglene kan ikke bare æde det nyfremspirede korn, men også kernerne, så de ikke spirer. Der er stor forskel på, hvor mange rapsjordlopper vi fanger i de gule fangbakker. Generelt forventer vi dog relativt mange rapsjordlopper i dette efterår. Derfor anbefaler vi en sprøjtning mod rapsjordloppens larve fra omkring 1. oktober i alle rapsmarker, bortset fra de marker, hvor der er fangbakker og ikke er fanget over skadetærsklen. Hvis du skal køre gylle på vinterrapsen, så er fristen for udbringningen 30. september. Men du skal være opmærksom på, at rapsen bør have 3-4 løvblade for at undgå svidningsskader. I de tidligst såede vintersædsmarker kan der være behov for at sprøjte med mangan. Den tørre jord giver en større risiko for manganmangel
end normalt. Hvis du har marker/ områder, hvor der hvert år optræder udbredt manganmangel, så kan det også være en god idé at udsprede en mindre mængde svovlsur ammoniak eller eventuelt DAPgødning. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Vi finder en del bladlus i de tidligt såede vintersædsmarker. Her anbefaler vi at bekæmpe bladlusene, når kornet har 3-4 blade. Det vil sige, at det er for tidligt at medtage lusemiddel, når markerne ukrudtssprøjtes. Du kan stadig tilmelde dig lusetjek, hvor vi holder øje med bladlus i din vintersæd for dig. Kan gødning afhjælpe manganmangel? Siden efteråret 2012 har vi flere gange udført forsøj, for at afklare, hvordan vi med kvælstoftilførsel nedsætter risikoen for manganmangel i vintersæd på erfaringsmæssige manganfølsomme områder. Når vi kalder dem forsøj, er det fordi det ikke er egentlige forsøg med f.eks. gentagelser. På trods af det, så tør vi godt komme med en række anbefalinger. Mangansprøjtning Du skal fortsætte med mangan sprøjtninger, som du plejer. Kvælstoftilførsel skal supplere sprøjtningen med mangan og ikke erstatte den. Kvælstof Det er meget små kvælstofmængder, der skal til for at gøre en forskel. Vi har set en positiv effekt af 10 kg kvælstof pr. ha, men når vi gøder de kendte manganfølsomme områder, hvor vintersæden erfaringsmæssigt lider under manganmangel, bør der bruges 20 30 kg kvælstof pr. ha. Kvælstoftyper Vi har set god virkning af den almindelige N 27 og NPK 21-3-10, men også set at svovlsur ammoniak er bedre, så vi er ikke i tvivl om, at det lønner sig at købe svovlsur ammoniak, selvom maskinhuset er fyldt med N 27. Hvor fosfortallene er meget lave, kan kvælstof tildeles i diammoniumfosfat (DAP), der ligesom svovlsur ammoniak virker meget forsurende. I efteråret 2012 tildelte vi N 27 og diammoniumfosfat til vinterbyg i forsøgsmarken. Der var ikke manganmangel i forsøget, men væksten var synligt hurtigere, hvor der var tildelt diammoniumfosfat. Tidspunkt for tilførsel af kvælstof Vi har udelukkende tildelt kvælstof efter såning. Tilførslen er sket fra begyndelsen til slutningen af oktober. Det giver stof til eftertanke, at vi så lang tid efter såning har set positive resultater. Normalt vil vi tilråde små kvælstofmængder placeret ved såning, hvis muligheden er der eller bredspredning umiddelbart efter. Det gælder marker sået til normal tid. I de tidligt såede marker, anbefaler vi ikke at gøde i forbindelse med såningen, da vi frygter for kraftig vækst. I de tidligt såede marker, bør en tildeling af en lille mængde kvælstof derfor vente til oktober. Vores forsøj de foregående år kan altså ikke afklare, hvilket tidspunkt der er bedst, men trøste de langsommelige med, at der også er god virkning i oktober måned. I år vil vi i vores forsøj kigge på tidspunktet for tildelingen. Kvælstoftilførsel, hvor der ikke er risiko for manganmangel Efter frøgræs, hvor der er nedarbejdet meget organisk materiale, har gamle forsøg vist merudbytter. I en periode, for måske 20 år siden, gav vi derfor nogen gange kvælstofgødning om efteråret til hvede efter frøgræs, men denne praksis ophørte, sandsynligvis pga. kvælstofkvoterne. Men det må stadig være rigtigt, at hvis der er nedarbejdet meget organisk materiale i jorden, er der mindre tilgængeligt kvælstof i jorden om efteråret, så det ved sen såning kan være aktuelt at give lidt kvælstof. I sent sået hybrid vinterrug på sandjord, og det er vel efter d. 25. september i år, vil 20-30 kg kvælstof pr. ha styrke buskningen. Ellers kan det kun undtagelsesvis være på erfaringsmæssigt meget næringsfattige jorder uden husdyrgødning i sædskiftet, hvor det kan være aktuelt at give lidt kvælstof om efteråret. Hvor der ikke er risiko for manganmangel, er kvælstoftypen ikke afgørende, så en almindelig N 27 gødning, hvor halvdelen er kvælstoffet er på nitratform, vil være udmærket. I alle tilfælde, hvor der efterårsgødes, vil det være en god ide at undlade et par kørespor, så der kan samles erfaringer til følgende år. 2
IPM FOREBYG RESISTENS MOD INSEKTMIDLER UDFORDRING Når skadedyrene udvikler resistens mod et skadedyrsmiddel, får du ikke længere effekt, når du sprøjter. Risikoen for resistens stiger, når midler med samme virkemekanisme bruges ofte. Skadedyrsmidlerne i dansk landbrug beror på få forskellige virkemekanismer, og hovedparten af sprøjtningerne udføres med midler med en og samme virkemekanisme, nemlig pyrethroider. Derfor er det ikke så let at forebygge resistens ved at skifte mellem midler eller blande midler med forskellig virkemekanisme. I Danmark ser vi i dag resistens hos glimmerbøsser og rapsjordlopper. GLIMMERBØSSER REV. AUG 2016 SÅDAN FOREBYGGER DU RESISTENS Sprøjt kun efter behov. Det vil sige, når de vejledende bekæmpelsestærskler er overskredet. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES OVERSIGT OVER GODKENDTE SKADEDYRSMIDLER INSEKTMIDDEL ANVENDES MOD CARBAMATER Pirimor ( pirimicarb) Bladlus i flere afgrøder NEONICOTINOIDER Mospilan (acetamiprid) Bladlus og coloradobiller i kartofler Mundus (clothianidin) Bejdsning mod skadedyr i roer Gaucho, Prestige (imidacloprid) Bejdsning mod skadedyr i roer og kartofler Biscaya (thiacloprid) Skadedyr i raps, mindre anvendelse mod bladlus i vinterbyg efterår Cruiser (thiamethoxam) Bejdsning mod skadedyr i vinterraps (dispensation i sæson 2017) PYRETHROIDER Fastac (alpha-cypermethrin) Mange forskellige skadedyr Cyperb (cypermethrin) Mange forskellige skadedyr Nexide (gamma-cyhalothrin) Mange forskellige skadedyr Karate og Kaiso Sorbie (lambda-cyhalothrin) Mange forskellige skadedyr Mavrik (tau-fluvalinat) Flere forskellige skadedyr PYRIDINCARBOXAMIDER Teppeki Bladlus i kartofler og korn PYRIDIN-AZOMETHINER Plenum Glimmerbøsser i raps ANDRE Avaunt (indoxacarb) Glimmerbøsser i raps VIDSTE DU? SENE SPRØJTNINGER GIVER FLERE GLIMMERBØSSER ÅRET EFTER Hvis du sprøjter mod glimmerbøsser fra begyndende blomstring, slår du også snyltehvepsene ihjel, som ellers dræber 25-75 procent af glimmerbøssens larver. Dermed får glimmerbøsserne gode muligheder for at opformere sig til den kommende vækstsæson. Når du sprøjter inden begyndende blomstring, er der kun få snyltehvepse klækket, og dermed bevarer du glimmerbøssernes fjender i marken. I Danmark er resistens hos glimmerbøsser mod pyrethroider meget udbredt. Det gælder alle pyrethroider, men Mavrik virker lidt anderledes og har effekt. Pyrethroiderne, Mavrik undtaget, kan derfor ikke bruges mod glimmerbøsser. Behov for bekæmpelse i vinterraps Antal biller pr. plante: tidligt knopstadium 6-8 sent knopstadium 8-10 RAPSJORDLOPPER FOTO: ERIK PEDERSEN I Tyskland, og siden 2014 også i Danmark, er der fundet begyndende resistens mod pyrethroider hos rapsjordlopper. For at forebygge resistens er det vigtigt kun at sprøjte efter behov. Sæt gule fangbakker ud i marken, så får du den mest præcise information om behovet. Behov for bekæmpelse De voksne larver bekæmpes, hvis over 10 procent af bladarealet er bortgnavet. Gælder til og med 4-løvbladsstadiet. Der er behov for at bekæmpe larver, hvis der fanges mere end 25 rapsjordlopper pr. fangbakke indenfor tre uger. Anvend to fangbakker pr. 10 ha. KONTAKT Ghita Cordsen Nielsen, landskonsulent SEGES Planter & Miljø gcn@seges.dk +45 8740 5439 / +45 2028 2695 Læs mere: www.dansk-ipm.dk SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 E info@seges.dk W seges.dk 3
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk Aksel Julius Nielsen Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk Hanne Pontoppidan Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk Hans Kristian Abildskov Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk Helle Elander Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk Karen Linddal Pedersen Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk Mads Munkegaard Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk Ove Englund Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk Thomas Wohlleben Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk 4 Kirsten Larsen Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk Michael Lønbæk Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk Poul Erik Jørgensen Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk Torben Justesen Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr. 29 166 116 Email slh@centrovice.dk Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 231 Email vne@centrovice.dk
Aktuelle løsninger uge 38-2016 5
6
7
VIGTIGE DATOER 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5 6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 gælder forbuddet fra høst til 1. oktober og på JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. 1. oktober: der må ske jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder på JB 7-9. 1. oktober: ukrudt og spildfrø må nedvisnes på arealer med forbud mod jordbearbejdning. 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 28. september 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 8