1 Grindsted Kirke Søndag d. 4. september 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Luk 10,38-42. 2. tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gi r os liv og gør os glade Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde over livets under (mel: Hovland) DDS 680: Jesus, kom dog nær til mig - - - DDS 61: Min Jesus er for mig (mel: Crüger) Altergang FS3 146: Se det Guds Lam, som bærer verdens synd (klaver: Christina) DDS 729: Nu falmer skoven trindt om land DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte (efter bortsendelsesord) DDS 68: Se, hvilket menneske Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 73,23-28 Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast. Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden. Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod. For de, der er fjernt fra dig, går til grunde, du tilintetgør alle, der er dig utro. Men at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.
2 Epistel: ApG 8,26-39 Herrens engel talte til Filip og sagde:»bryd op og gå sydpå ad den vej, der går fra Jerusalem til Gaza; den er øde.«og Filip brød op og gik. Der var en etiopier, en mægtig hofmand hos etiopiernes dronning Kandake, som forvaltede alle hendes skatte; han var kommet til Jerusalem for at tilbede og var på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. Ånden sagde til Filip:»Gå hen til den vogn og hold dig tæt op ad den!«filip løb derhen, og da han hørte manden læse af profeten Esajas, spurgte han:»forstår du også det, du læser?«han svarede:»hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig?«og han bad Filip om at komme op i vognen og sætte sig hos ham. Det afsnit i Skriften, han læste, var dette:»som et får, der føres til slagtning, som et lam, der er stumt, mens det klippes, således åbnede han ikke sin mund. I fornedrelsen blev hans dom taget bort. Hvem kan fortælle om hans slægt? For hans liv blev taget bort fra jorden.«hofmanden spurgte Filip:»Jeg beder dig sige mig, hvem er det, profeten taler om her? Er det om sig selv, eller er det om en anden?«filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og forkyndte evangeliet om Jesus for ham. Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde:»se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?«filip sagde:»tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.«han svarede:»jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.«han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham. Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han fortsatte sin rejse med glæde. Prædiketekst: Luk 10,38-42 Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for
3 ham. Hun kom hen og sagde:»herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«men Herren svarede hende:»martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«bøn før prædikenen Gode Gud, himmelske Far. Vi takker dig for denne formiddag, hvor vi er sammen til gudstjeneste. Vi takker dig for din ufattelige og ustoppelige kærlighed mod os. Tak, at du tog imod børnene ved døbefonten. Vi beder for børnene til børneprogram og for os her i kirken, at du vil indprente os lykken ved at høre sammen med dig. Jesus, kom dog nær til mig, lad mig aldrig slippe dig, gem dig i mit hjertes bo, gør det glad og gør det tro. Amen! PRÆDIKEN Hvad er et menneske egentlig? Hvad er et menneske til for? Shubidua kredser om temaet i sangen den røde tråd. I første vers lyder det: Hvad mon man er før man blir til Et stjerneskud, et puslespil? En tanke-torsk en gulerod? I sidste vers hoppes der over til slutningen af livet: Hvad mon der sker, når man skal bort? Når livets skjorte bli r for kort? Hvor mon den er den røde tråd? Det er rigtig gode spørgsmål, som vi skulle tænke mere over i tiden, der ligger
4 mellem de to yderpunkter: Undfangelsen og døden. Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med teksten, vi har hørt, om Maria og Martha. Man kan indvende, at den jo bare handler om to kvinder og en tilfældig situation i et hjem. Den ene arbejde en vis legemsdel ud af bukserne med praktiske ting, mens den anden slænger sig i sofaen og lytter til Jesus. Og jo, det var en situation i et hjem i Israel. Og jo, man kan sige noget godt og rigtigt om at tage sig tid til at høre på Jesus, prioritere tid til at læse i sin Bibel, tid til at gå i kirke, tid til at bede til Gud og mange andre ting, som alle kristne finder glæde og god mening i. I dag vil vi gå et spadestik dybere, for jeg tror, historien handler om noget meget mere grundlæggende: Hvad er et menneske? Hvad er meningen med vores liv, hvad er den røde tråd? Og får vi nogenlunde styr på det, så begynder en fest, som jeg skal vende tilbage til. C.S. Lewis, forfatteren til Narnia-bøgerne, har skrevet: En bil er lavet til at køre på benzin, og den kan ikke køre ordentligt på noget andet. Gud har konstrueret menneskets maskine til at køre på ham selv. Han er selv det brændstof, som vores ånd er skabt til at udnytte, eller den mad, vores ånd blev skabt til at spise. Der findes intet alternativ. Han taler om, hvad vi er lavet for, hvad meningen er med et menneske. Det er at være køre på Gud, at være knyttet til Gud, at lytte til Gud, at være i relation med Gud og med Jesus. Gud er vores element, ligesom vandet er fiskens element og luften er menneskets element. Kommer en fisk eller vi i det forkerte element, så lever vi ikke ret længe. Skilt fra mig kan I slet intet gøre, siger Jesus i lignelsen om vintræet og grenene. En gren er skabt til at sidde på træet, og kommer den væk fra træet, så dør den. Sådan er det åndelig talt for os. Kommer vi væk fra Jesus, så dør vi åndelig talt til for altid i evigheden at være på afstand af ham. Det er den ultimative festdræber. Nogle mener, at kristendommen er en krykke for dem, der ikke kan klare sig selv, og en indbildning for særligt naive mennesker. Hvad skal vi sige til det? Jo, hvis du også vil kalde luften, du indånder, for en krykke for svage mennesker, så kan man godt
5 sige det. Hvis du kalder kærlighed mellem ægtefolk eller mennesker i det hele taget en naiv indbildning, så kan du også sige det om troen på Jesus. Vi er skabt til at være i en levende forbindelse med kærlighedens Gud. Som kirkefaderen Augustin sagde: For du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig. Den hvile fandt Maria foran Jesu fødder. Hun sad og lyttede til ham. Han har fortalt, som han så tit gjorde, om Guds rige, som er kommet nær med ham. Han har sagt, at han er kommet for at sætte fanger fri a propos sangen fra før: Bare jeg vidste, hvordan det føles at være fri, bare jeg kunne bryde de bånd, der binder mig. Sådan har Maria sikkert siddet med den længsel, som fylder hele menneskeheden: Hvordan bliver jeg fri, hvordan finder jeg mening? Og så har hun hørt på Jesus, der siger, at han kommer for at sætte undertrykte i frihed, han er kommet for at åbne blindes øjne og døves ører, han er kommet med tilgivelse for al synd, vi nogensinde har gjort. Og det har grebet hende, og hun er virkelig blevet sat fri og har taget imod denne tilgivelse. Maria fulgte Jesus resten af sine dage. Hun gik med ham rundt i Israel, hun så ham gå til Jerusalem for sidste gang. Hun så ham blive korsfæstet og tage al vores synd på sig. Hun så, at alt det, han havde talt så stærkt om, blev virkeliggjort og levendegjort. De fleste af os har sikkert hørt om og kender Karensminde museumsgård. Man kan have læst om gamle dage på landet, og man kan have besøgt stedet og set de gamle maskiner. Men nogen gange er gården levende, siger vi. Så bliver ordene, man har læst, til virkelighed. Der går mennesker rundt i gammelt tøj, og maskinerne kører. Sådan var det for Maria. Hun så, at det var virkeligt, alt det Jesus havde fortalt hende, da hun sad for hans fødder. Der var dækning bag ordene fra Esajas om, at han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Hun så ham opstå fra de døde og mødte ham igen. Og derefter ville hun altid være ham nær.
6 Og det samme vil jeg sige. Først når evangeliet bliver levende, så jeg ser, at det handler om mig og Gud har tænkt, at jeg skulle være en del af festen, så bliver det fest. Både for mænd og kvinder. Og nu kommer der en lille parentes om mænd. Og grunden til, at jeg tager det med, er at vi i kirken tit har dyrket Maria-skikkelsen sådan, at idealet er blevet at sidde stille og lytte til Jesus, henført med lukkede øjne og synge følelsesladede sange med løftede hænder. Det appellerer ikke til de fleste mænd, og derfor har nogen sagt, at kirken i virkeligheden kun er for kvinder og bløde mænd. Se bare Martha hun vil have noget fra hånden, hun er aktiv, som mange mænd gerne vil være aktive, men hun får at vide, at hun ikke har valgt den gode del. Derfor vil jeg sige til os mænd: Maria skal efterlignes, også af os, for sin relation til Jesus, for sin efterfølgelse af Jesus, som ligger i det ene, at hun lytter til ham. Hun skal ikke nødvendigvis efterlignes for, at hun sidder stille og andægtigt ved Jesu fødder. For mange mænd appellerer et andet træk ved Jesus mere, nemlig at han udfordrer os til efterfølgelse, han kræver hele vores liv, han kalder os ud i et eventyr og en kamp, hvor Jesus selv er anføreren. En mand er nemlig født vild, som overskriften lyder på en bog, jeg lige har læst. Født vild, og med Jesus kan du udleve denne vildskab, dette eventyr, på en helt enestående måde. Der kunne siges meget om det og konkretiseres mere, men det når vi ikke i dag. Blot det ene til os drenge og mænd: Prøv at tage Jesus på ordet og sig, at han skal være anføreren i dit liv, og se, hvad der sker. Mænd er også skabt til at finde vores plads i relationen med Jesus, i troen på ham. Det var en parentes om mænd for vi må ikke fejllæse evangeliet derhen, at det kun er for kvinder og bløde mænd. Problemet med Martha er ikke, at hun er aktiv, men som Jesus siger: Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Her var hendes problem. Bekymringerne og uroen var ved at tage overhånd, og hun havde ikke dette
7 forhold til Jesus, hvor det var hans ord og hans kærlighed, der satte dagsordenen i hendes liv. Og det tvinger os til at overveje, hver især: Hvor er min dagsorden? Hvor er den røde tråd i mit liv? Du er ikke bare en tanketorsk eller en gulerod du er skabt til at høre til hos Gud. Det er festen! Og får du øjnene op for den fest, så bliver det ikke bare festuge for dig, men festevighed. Men ét er fornødent. Ét er nødvendigt. Lyt til Jesus! Amen! Lad os bede: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Kære Jesus. Vi takker dig for, at du kom for at sætte mennesker i frihed og bære al synd og skyld, som hviler på os. Tak for dåbens nåde og den kærlighed, du viste os der og stadig viser os. Hjælp os at finde ind på den plads, hvor du skabte vores hjerter til at være, nemlig hos dig. AMEN!