Bilag til Partnerskabsaftale mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Vesthimmerlands Kommune
1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Hovedbilag:... 4 2.1 Indledning... 4 2.1.1 Vedvarende økonomiske og demografiske udfordringer... 4 2.1.2 Vækst, beskæftigelse og balance... 4 2.2 Indsatsområder... 6 2.2.1 Økonomi... 6 2.2.2 Ungdom fokus på unge... 6 2.2.3 Sundhed borgernes sundhed... 6 2.2.4 Turisme- og erhvervsudvikling... 7 2.2.5 Bosætning... 7 3 Uddybende bilag... 9 3.1 Økonomisk politik... 9 3.1.1 Kommunens overordnede målsætninger... 9 3.1.2 Budgetmæssige udfordringer 2016 2019... 10 3.1.3 Kommunens økonomiske politik 2016-2019... 11 3.2 Demografiske udfordringer... 15 3.2.1 Udvikling i indbyggertal og ændringer i befolkningsgrupper... 15 3.2.2 Erhvervsuddannelse... 15 3.2.3 Vedvarende demografiske og dermed økonomiske udfordringer... 16 3.3 Ungdom... 18 3.3.1 Status og udfordringer:... 18 3.3.2 Målsætninger:... 19 3.3.3 Indsatser:... 19 3.4 Sundhed... 20 3.4.1 Status og udfordringer:... 20 3.4.2 Målsætninger:... 21 3.4.3 Indsatser:... 21 3.5 Turisme- og erhvervsudvikling... 22 3.5.1 Status og udfordringer... 22 3.5.2 Målsætninger:... 23 3.5.3 Indsatser:... 23 3.6 Bosætning... 25 3.6.1 Status og udfordringer... 25 3.6.2 Målsætninger:... 26 3.6.3 Indsatser:... 26 4 Effektmåling hvad er indsatsen værd?... 27 4.1 Økonomi... 27 4.1.1 Målsætninger... 27 4.1.2 Effektmåling:... 27 4.2 Sundhed... 28 4.2.1 Målsætninger:... 28 Side 2
4.2.2 Effektmåling:... 28 4.3 Ungdom... 29 4.3.1 Målsætninger:... 29 4.3.2 Effektmåling:... 29 4.4 Turisme- og erhvervsudvikling... 30 4.4.1 Målsætninger:... 30 4.4.2 Effektmåling:... 30 4.5 Bosætning... 31 4.5.1 Målsætninger:... 31 4.5.2 Effektmåling:... 31 Side 3
2 Hovedbilag: 2.1 Indledning Denne aftale mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Vesthimmerlands Kommune indgås på baggrund af en ansøgning fra Vesthimmerlands Kommune om at opnå en stabil finansiering af kommunens økonomi gennem et forhåndstilsagn om et flerårigt særtilskud. Hensigten er at gøre Vesthimmerlands Kommune økonomisk bæredygtig i forhold til de fælles anerkendte vedvarende økonomiske udfordringer. 2.1.1 Vedvarende økonomiske og demografiske udfordringer I Vesthimmerlands Kommune drejer det sig specielt om følgende: Beskatningsgrundlaget i Vesthimmerlands Kommune er markant lavere end i resten af landet - og faktuelt det laveste skattegrundlag. Udviklingen i kommunens indtægter kan ikke dække de almindelige fremskrivninger, som de aftales i Aftalerne om Kommunernes økonomi mellem Regeringen og KL i 2015 medfører det krav om besparelser på 22,5 mio. kr. Kommuneskatten i Vesthimmerlands Kommune er landet 2. højeste. Udkantsområde med de (negative) konsekvenser det måtte have. Det betyder, at det er vanskelligt at tiltrække nye borgere og virksomheder, bl.a. også som følge af, at infrastrukturen lader meget tilbage at ønske. Store demografiske udfordringer frem mod 2020, o idet der forventes en nettoafgang af borgere på 3% svarende til ca. 1.160 borgere, o nettoafgangen dækker over en samlet nettoafgang på ca. 1.000 (knap 13%) børn og unge i alderen 0-17 år, o der forventes desuden et fald af voksne i den arbejdsdygtige alder på ca. 1.200 borgere svarende til ca. 6%, o endelig forventes en stigning i ældre borgere over 65 år på ca. 1.100. De demografiske udfordringer medfører, at kommunen skal tilpasse sine udgifter med ca. 430 mio. kr. frem mod 2020. De demografiske udfordringer medfører et forventeligt indtægtstab på 412 mio. kr. inkl. udligning og skatter frem mod 2020. Befolkningen i Vesthimmerlands Kommune har et lavt uddannelsesniveau. Kommunens Økonomiske og demografiske udfordringer er uddybet i afsnit xx Vesthimmerlands Kommune har således en række økonomiske udfordringer af vedvarende art, der ikke i den nærmeste fremtid forventes at ændres. 2.1.2 Vækst, beskæftigelse og balance I 2008 blev Vesthimmerlands Kommune sat under administration i forhold til den såkaldte kassekreditregel. Kommunen kom ud af administration 1. april 2011 efter at have gennemført en lang række besparelser, effektiviseringer og tilpasninger, ligesom Økonomi- og Indenrigsministeriet bidrog med særtilskud. Kommunen skaber derfor gennem god økonomistyring grundlaget for at skabe en balance i kommunens økonomi. Dette afspejles i kommunens økonomiske politik, der indeholder en lang række pejlemærker for at styrke kommunens økonomi i tiden fremover. Der henvises til særskilt afsnit herom. At ændre på de vedvarende økonomiske udfordringer handler dog ikke alene om at sikre en god økonomistyring. Tilpasning handler også om investeringer i ændringer i den fornødne bygningsmasse, infrastruktur og i det hele taget en tilpasning af kommunens produktionsapparat. Side 4
Hertil kommer behovet for at ændre afgørende på udforingerne gennem en dagsorden om at skabe vækst. Vækst i samfundet er grundlaget for gode jobs og en høj beskæftigelsesgrad, og er dermed forudsætningen for velstanden og velfærden i samfundet. Strategiske indsatser og investeringer er nødvendige for at skabe ændringer, der kan give muligheden for at forbedre kommunens økonomiske grundlag varigt. Side 5
2.2 Indsatsområder Vesthimmerlands Kommune ser følgende indsatsområder, som afgørende for at skabe varig vækst, beskæftigelse og balance: 2.2.1 Økonomi Byrådet vil i de kommende år styre udviklingen efter nedenstående økonomiske politik. Målene er pejlemærker. Økonomiudvalget fastlægger med godkendelsen de overordnede økonomiske målsætninger gældende for budgetperioden 2015-2018. De overordnede målsætninger er, at sikre at Vesthimmerlands Kommune i perioden skaber balance i økonomien under hensyn til: Opretholdelse af et bæredygtigt serviceniveau overfor borgere og virksomheder Et anlægsprogram, der sikrer opretholdelse af kapitalen En balance mellem udgifter og indtægter, så der ikke tæres på likviditeten Der over årene sker nedbringelse af den langfristede gæld Et bæredygtigt serviceniveau defineres i denne forbindelse som et udgiftsniveau svarende til gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. 2.2.2 Ungdom fokus på unge Temaet ungdom handler om at møde de unge, der hvor de er. At give dem de bedste betingelser for at få en identitet og et godt liv. I Vesthimmerlands Kommune ønsker vi at skabe rammer og rum til forståelse af de unges liv, ligesom vi ønsker at give dem en følelse af at høre til og motivere dem til at indgå i et uddannelsesforløb. En helhedsorienteret og sammenhængende ungeindsats, hvor vi er opmærksomme på at understøtte og tænke løsninger på tværs af fagområder både i forhold til den ressourcestærke gruppe, der klarer sig godt og gruppen med de svage, som har brug for hjælp, ønskes som afsæt til at hjælpe de unge trygt gennem ungdomslivet og ind i voksen tilværelsen. Vi har følgende målsætninger: At skabe rammer og rum til forståelse af de unges liv, i forhold til ønsker om fleksibilitet og fællesskaber, samarbejde og normsætning At give de unge gode vilkår med henblik på at blive selvforsørgende At flere unge motiveres til at tage en uddannelse At redefinere hvordan vi inddrager de unge i dialog og beslutningsprocesser. Kommunen vil inddele sine indsatser i 3 hovedområder, der på hver sin måde vil sætte større fokus på ungdom: Indsatsområde 1. Iværksætte indsatser, der hjælper de unge til at træffe de rigtige uddannelses- og jobvalg. Indsatsområde 2. At skabe rammer og rum til forståelse af de unges liv. Indsatsområde 3. Dialog for de unge med de unge. 2.2.3 Sundhed borgernes sundhed Byrådet vil i de kommende år sætte fokus på borgernes sundhed. Temaet sundhed omfatter sundhed i alle livets forhold fra børn og unges til ældres sundhed fysisk som mentalt. Sundhed skal ses i et helhedsperspektiv. Det rummelige sundhedsbegreb definerer sundhed som værende andet og mere end blot fravær af sygdom, og handler således også om fysisk, psykisk og social trivsel borgernes sociale kapital. Side 6
I Vesthimmerland tales om et bredt sundhedsbegreb: Sundhed handler om livskvalitet. Der skal derfor være fokus på de faktorer, der kan påvirke sundheden bredt set. For Vesthimmerlands kommune handler det om at sikre borgerne et godt liv ved at skabe rammer, der giver folk mulighed for at træffe sundere valg, og dermed gerne flere raske leveår. Vi har følgende målsætninger: At skabe rammer, der giver folk mulighed for at træffe sundere valg. At give folk flere raske leveår. At skabe rum, der giver mulighed for at mødes i fællesskaber. Kommunen vil inddele sine indsatser i 4 hovedområder, der på hver sin måde vil sætte større fokus på sundhed: Indsatsområde 1. Gennem oplysning styrke borgernes viden om betydningen af sunde livsvaner og forebyggelse. Indsatsområde 2. Fokus på netværk og samarbejder med såvel professionelle aktører og samarbejdspartnere, som de frivillige patient- og interesseorganisationer /-organer. Indsatsområde 3. Fokus på sundhed i alle livsfaser. Indsatsområde 4. Styrke fællesskaber der kan sikre bevægelse, oplevelser og samvær. 2.2.4 Turisme- og erhvervsudvikling Kommunernes indsats for en positiv erhvervsudvikling handler både om skatteindtægter og arbejdspladser. Erhvervsudvikling drøftes også i sammenhæng med muligheden for at have en stabil eller positiv befolkningsudvikling. Arbejdspladser tiltrækker borgere. Omvendt vil en kompetent arbejdskraft tiltrække virksomheder. Erhvervsudvikling handler både om muligheden for at fastholde de virksomheder, som Vesthimmerlands Kommune har, og muligheden for at tiltrække nye. Vi har følgende målsætninger: At blive en attraktiv erhvervskommune, der via opsøgende erhvervsambassadører tilbyder god og effektiv erhvervsservice. At få flere i arbejde. At sælge flere erhvervsgrunde. At få flere iværksættere. At øge omsætningen i turisterhvervet til 1 mia. kr. årligt svarende til en årlig vækst på 11% At øge opmærksomheden på kystturismen. Kommunens indsatser er opbygget efter Regeringens forslag til vækstpakke Danmark helt ud af krisen : Indsatsområde 1. Nemmere at være virksomhed Indsatsområde 2. Styrket adgang til finansiering flere vækstvirksomheder Indsatsområde 3. Lavere priser for virksomheder og husholdninger Indsatsområde 4. Dygtige medarbejdere, avanceret produktion Indsatsområde 5. Styrket turismeindsats 2.2.5 Bosætning Temaet bosætning handler om Vesthimmerlands Kommunes udfordring i at øge/fastholde indbyggertallet med henblik på at sikre et fortsat stabilt indtægtsgrundlag. Med landets laveste udskrivningsgrundlag vil en negativ udvikling i befolkningstallet have en væsentlig betydning for kommunens mulighed for at bevare et bæredygtigt serviceniveau. Udover antallet af borgere i kommunen, er det også relevant at fokusere på befolkningens sammensætning fremover fordelt på aldersgrupper, dels for at sikre skatteindtægter fra borgere i aldersgrupper, der er erhvervsaktive, og dels for at sikre virksomheder den nødvendige arbejdskraft. Side 7
Vi har følgende målsætninger: At øge/fastholde bosætningen. Med kommunens forskellighed i byer, landdistriktet områder i naturen byer længere fra motorvejen, så kan målene for bosætning rettes mod forskellige grupper rundt omkring i kommunen. Overordnet er tilgangen derfor: o Vi har brug for alle vi skal skabe rammerne for at kunne få det liv, man ønsker. o Befolkningssammensætningen skal afspejle den øvrige befolkningssammensætning i Nordjylland. o Borgere, der vil nyde deres, otium, den tredje alder og har deres sekundære bolig i Vesthimmerland er velkomne. Kommunen vil inddele sine indsatser i 4 hovedområder, der på hver sin måde sætter større fokus på bosætning: Indsatsområde 1. Bedre markedsføring og velkomst til tilflytter. Indsatsområde 2. Udnytte og udvikle de stedbundne potentialer. Indsatsområde 3. Større tilgængelighed i forhold til boliggrunde, transport og den digitale infrastruktur. Indsatsområde 4. Opnå større viden om tilflyttere. Side 8
3 Uddybende bilag 3.1 Økonomisk politik 3.1.1 Kommunens overordnede målsætninger Byrådet vil i de kommende år styre udviklingen efter nedenstående økonomiske politik. Målene er pejlemærker. Økonomiudvalget fastlægger med godkendelsen de overordnede økonomiske målsætninger gældende for budgetperioden 2016-2019. De overordnede målsætninger er, at sikre at Vesthimmerlands Kommune i perioden skaber balance i økonomien i den 4-årige periode under hensyn til: Opretholdelse af et bæredygtigt serviceniveau overfor borgere og virksomheder Et anlægsprogram, der sikrer opretholdelse af kapitalen En balance mellem udgifter og indtægter, så der ikke tæres på likviditeten Der over årene sker nedbringelse af den langfristede gæld Et bæredygtigt serviceniveau defineres i denne forbindelse som et udgiftsniveau svarende til gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. Strategiske indsatsområder Byrådet har i 2014 fastlagt 5 strategiske indsatsområder Økonomi Ungdom fokus på unge Sundhed borgernes sundhed Turisme- og erhvervsudvikling Bosætning For at synliggøre de 5 indsatsområder i budgetlægningen, skal alle budgetalternativer (driftsønsker, driftsbesparelser og anlægsønsker) i den grad det er muligt henvise til hvilket indsatsområde det berører. Kapacitetstilpasninger på Børne- og Skoleudvalget I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015 er der udarbejdet et oplæg om kapacitetstilpasninger på børne- og skoleområdet. Aftaleparterne bag budgetaftalen er enige om at igangsætte en solid proces om behandlingen af de underliggende væsentlige udfordringer, der ligger i overslagsårene, og som er baggrund for rapporten det gælder de faldende børnetal og de økonomiske konsekvenser heraf. Processen skal give mulighed for en grundig debat og analyse af udfordringernes betydning for udviklingen af børne- og skoleområdet det gælder såvel de faglige, pædagogiske, sociale og økonomiske udfordringer og konsekvenser. Samtidig skal processen også belyse de udviklingsmæssige konsekvenser for landdistrikterne. Målet for processen er at finde løsninger, der sikrer en større stabilitet og sikkerhed for børne- og skoleområdets faglige indsatser og økonomi samt udviklingen i landdistrikterne. Det efterfølgende arbejde skal sikre en flerårig plan, der medfører, at der udarbejdes forslag, der kan bibringe med driftsbesparelser på baggrund af det faldende børnetal. Ved vedtagelse af en flerårig plan er aftaleparterne sindet at sikre børne- og skoleområdet et budget, der understøtter den vedtagne plan. Arbejdet skal foregå i perioden 1. november 2014 til 1. maj 2015. Partnerskabsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet Der skal fortsat arbejdes på at indgå en Partnerskabsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Side 9
I denne Partnerskabsaftale forventes at indgå de førnævnte indsatsområder. Til gengæld forventes en flerårig aftale om fastsættelse af tilskud til vanskeligt stillede kommuner, så der i den næste budgetperioden (2016-2019) kan være en budgetsikkerhed om hvilket beløb kommunen vil kunne opnå hvert år i budgetperioden. 3.1.2 Budgetmæssige udfordringer 2016 2019 Under budgetlægningen for 2015 blev der orienteret om nogle økonomiske udfordringer for overslagsårene 2016 2018. - de generelle tilskud med hensyn til o Demografi o Tilskud til vanskeligt stillede kommuner o Finansieringstilskud o Nedgang i folketal o Tilskud til omstilling af folkeskolen. - beskæftigelsesreformens indvirkning og omlægning af refusioner o Forventet lovændring der vil medføre reducerede indtægter for Vesthimmerlands Kommune Demografi Der er forventet en nedgang i antal indbyggere / aldersforskydning i de socioøkonomiske beregninger, som gør at kommunen forventes at miste indtægter for hhv. 17,4 mio. kr. i 2016, yderligere 12,2 mio. kr. i 2017 og yderligere 16,7 mio. kr. i 2018. Det er beregnede tal, som må tages med et vist forbehold. Nye tal vil kunne foreligge i juni måned, når KL har dannet en ny indtægtsprognose. Tilskud til vanskeligt stillede kommuner Tilskud til vanskeligt stillede kommuner vil først være kendt ultimo august måned 2015, med mindre der kan indgås en partnerskabsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet inden (se afsnit 3.1.1). Der er indregnet 15 mio. kr. i tilskud i budgetårene 2016-2019. Finansieringstilskud på 3 mia. kr. Der indgår i de generelle tilskud til kommunerne et tilskud på 3 mia. kr. som oprindeligt fremkom i forbindelse med overgangen til Udbetaling Danmark, idet kommunerne herved ville komme til at miste løbende likviditet. Det er lykkedes KL at fastholde tilskuddet. Hvorvidt dette fortsat vil være gældende for 2016 kendes derimod ikke på nuværende tilskud. Bortfalder tilskuddet vil Vesthimmerlands Kommunes budgetudfordring blive forværret med 25,2 mio. kr. I overslagsårene for det godkendte budget for 2015 er der fortsat indregnet et finansieringstilskud på omkring 25 mio. kr. Omstillingspulje folkeskolereformen Det indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 vedrørende folkeskolen: De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt. Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer. Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder relevante kriterier med henblik på at foretage en udmelding medio august. I takt med at omstillingspuljen reduceres, vil udgifterne til folkeskolen tilsvarende skulle reduceres. Side 10
Beskæftigelsesreformens indvirkning og omlægning af refusioner Regeringen har varslet, at der fra 2016 indføres nye regler for statsrefusion af kommunernes udgifter til overførsler m.v. Der indgår en overgangsordning, der sigter at begrænse kommunernes tab. For Vesthimmerlands kommune viser foreløbige beregninger, at kommunen vil få et vist tab ved de nye regler. Der vil i foråret blive foretaget nærmere analyse af området, idet der i budgetlægningen for 2016-budgettet må tages hensyn hertil. 3.1.3 Kommunens økonomiske politik 2016-2019 Mål for kommuneskattens størrelse Byrådet fastlægger kommunens skatter ud fra kommunens økonomiske udvikling. Kommunen har en af landets højeste skatteprocenter, hvilket forventes at have negativ påvirkning på bosætningen. Kommuneskatten nedsættes med yderligere 0,1 % point hvert år fra 2016-2018. 0,1 % point svarer til ca. 5,0 mio. kr. Kommuneskatten blev ved budgetvedtagelsen af 2013 nedsat med 0,1 % og yderligere 0,1% ved budgetvedtagelsen for 2014. Skatten i 2015 blev fastsat uændret til 27,0% En betingelse for at skatten kan nedsættes er, at der som i tidligere år ydes en kompensation fra staten med 75% tilskud i det første år, 50% tilskud i år 2 og 3 og 25% tilskud i år 4. Herefter er skattenedsættelsen fuldt ud finansieret af kommunen. Mål for udvikling i langfristet gæld Byrådet har en målsætning om at den langfristede gæld reduceres med gennemsnitlig 20 mio. kr. årligt i budgetperioden. Budgettet er kraftigt påvirket af afdrag og renter på gæld (ca. 60 mio. kr. årligt). Som udgangspunkt budgetteres, der med maksimal lånoptagelse. Låneopgørelsen forelægges politisk efter regnskabsåret udløb, hvor byrådet tager stilling til den endelige låneoptagelse. I årene 2016 2019 er der indregnet nettoafdrag på ca. 20,0 mio. kr. ved at låneoptagelsen er reguleret iht. de budgetterede afdrag. Målsætningen om reduktion i den årlige gæld med gennemsnitlig 20 mio. kr. årligt kan fraviges, hvis der gennemføres investeringer, der vil medføre en netto driftsbesparelse, eller hvis investeringen er nødvendig i forhold til demografisk udvikling. Målsætningen kan endvidere fraviges, hvis anlægsinvesteringen medfører en bedre energieffektivitet, investeringen er pålagt kommunen som del af forbedret arbejdsmiljø eller der er tale om nødvendige investeringer, der skal til for at dække fremtidens behov (ud fra kommunens overordnede målsætninger). Eksempelvis: Investeringer i ældreboliger (ydelser på lånene betales af beboerne). Investeringer i energioptimeringer i kommunens bygninger, der medfører lavere driftsudgifter til finansiering af ydelser på lånet. Investering til fremme af bosætninger eller fastholdelse af indbyggertallet Mål for anlægsudgifter Målet for anlægsudgifter er, at anlægsniveauet skal være af en sådan størrelse, at kommunens bygninger, anlæg m.v. har en sådan standard, at kapitalen ikke reduceres over tiden. Niveauet for bruttoanlægsudgifter skønnes på den baggrund, at skulle udgøre 75-90 mio. kr. Ved godkendelsen af budget 2015 indgik følgende anlægsbudget: Side 11
Mål for konsolidering Byrådets egen målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen fastsættes til ca. 3 % af brutto drifts- og anlægsbudgettet. Dette mål svarer til ca. 87 mio. kr. og er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledende mål for gennemsnitlig kassebeholdning efter kassekreditreglen. I Økonomiudvalgets budgetforslag for 2016 indregnes følgende målsætninger: Målet for den gennemsnitlige kassebeholdning 2016 2017 2018 2019 80 mio. kr. 82 mio. kr. 83 mio. kr. 87 mio. kr. Målet om en gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2016 på 80 mio. kr. forventes med en budgetoverholdelse i 2015, at kunne indfries. Mål for økonomisk råderum Til budgetlægningen for budget 2016 arbejdes der med at skabe et centralt råderum på 35 mio. kr. Råderummet sikres ved, at fagudvalgene i budgetprocessen kommer med forslag på samlet 35 mio. kr. til prioriteringsseminaret mellem 1. og 2. behandling af budgettet i byrådet. Fagudvalgenes arbejde understøttes ved, at der til udvalgenes møder i perioden fra april og indtil prioriteringsseminaret udarbejdes forslag til effektiviseringer, omlægninger og reduktioner, der svarer til udvalgets andel af de 35 mio. kr. Som oplæg til fagudvalgsmøderne vil der i byrådets temamøde i marts 2015 bl.a. blive forelagt en række nøgletal m.v. for Vesthimmerlands kommune i forhold til sammenlignelige kommuner og landsgennemsnittet. Mål for udvikling i aktivitets- og serviceniveauet Byrådets mål for aktivitetsniveau og serviceniveau i budgetårene 2016-2019 er at sikre, at niveauet i forhold til borgerne og virksomheder svarer til gennemsnitsniveauet for sammenlignelige kommuner. På grund af stadigt stigende økonomisk pres på kommunernes økonomi skal målet søges opnået ved fortsat at fokusere på effektiviseringer og omlægninger af aktivitetsniveauet indenfor alle forvaltningsområder. De nyeste nøgletal for budget 2015 viser, at Vesthimmerlands Kommune fortsat ligger højt på flere udgiftsområder i forhold til sammenlignelige kommuner. Det vil derfor være nødvendt fortsat at have fokus på disse områder og evt. i forbindelse med udmøntning af sparekrav for de enkelte udvalgsområder tage hensyn hertil. Mål for økonomistyringen Kommunen vil arbejde for at der fortsat er gennemsigtighed på tværs af udvalg og fortsat fokus på budgetoverholdelse. Som udgangspunkt gives der ikke kassefinansierede tillægsbevillinger. Politisk er der fokus på tidlige genopretningsplaner. Målet med budgetopfølgningerne er budgetoverholdelse og godkendelse af genopretningsplaner. Administrativt søges dette opnået ved at udbygge kommunens ledelsesinformationssystem med det mål, at der månedsvis forelægges informationer for udvalg og byråd. Mål for budgettildelinger på det skattefinansierede område Budgettildelingerne på det skattefinansierede område tager udgangspunkt i budgettet for 2016 som vedtaget ved budgetlægningen for 2015. Da budgettet således er et gammelt budget vil budgettet skulle korrigeres for en række forhold: Politiske beslutninger siden vedtagelse af budget 2015 med virkning i 2016 Stigning/fald i antallet af brugere/børn/unge ældre, jf. nedenfor Effekten af den indgåede aftale mellem Regeringen og Kommunernes landsforening, herunder a. Udvikling i overførselsudgifter (kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspensioner m.v.) b. Udgifter til de forsikrede ledige, der budgetmæssigt sættes til samme beløb som det de indtægten fra beskæftigelsestilskuddet. c. Opgaveflytninger mellem kommune, region og stat (DUT) d. Det forudsættes, at bloktilskudsændringer m.v. i forhold til regeringsaftalen (a c) som minimum er udgiftsneutralt for Vesthimmerlands Kommune. Side 12
Befolknings-, ældre- og skoleprognoserne viser, at der er store forskydninger i befolkningsgrupperne. Frigjorte ressourcer fra fald i en befolkningsgruppe må ikke bruges til udviklingstiltag uden Byrådets politiske prioritering. Kommunen vil anvende gennemskuelige budgettildelinger, der er politisk godkendte og som automatisk sikrer, at der tilføres færre midler til de budgetområder, hvor antallet af brugere falder. Ved stigning i antallet af brugere søges udgifterne indeholdt i den eksisterende ramme. Udgangspunktet er at regulere budgetrammen med de marginale omkostninger ved nedadgående ændringer i aktivitetsniveau og samtidig sikre, at serviceniveauet i forhold til borgerne ligger på gennemsnitsniveauet i forhold til sammenlignelige kommuner. Med beslutning vedrørende det politiske råderums størrelse, jf. afsnit 4.5 vil budgettildelingerne have indflydelse på det samlede råderum. Effekten af regeringsaftalen og ændringer i henhold til ovennævnte behandles politisk i Byrådets temamøde den 18. juni 2015 og i Økonomiudvalgets møde den 24. juni 2015 Mål for forsyningsområdet Ved budgetlægningen skal det sikres, at et evt. mellemværende mellem kommunen og forsyningsområdet afvikles over maks. 5 år. Finansiering af ny genbrugsplads og igangsættelse af projektet afventer afgørelse om RenoVest, samt muligheden for finansiering via et kommende affaldsselskab eller udlodning fra RenoVest. Projektet forventes derfor senest igangsat i 2016. I 2016 afsættes en nettodriftsindtægt på 1,5 mio. kr. og en anlægsudgift på 6,0 mio. kr. I overslagsårene afsættes balance mellem udgifter og indtægter. Efter etablering af en ny genbrugsplads vil der blive taget stilling til afvikling af nettomellemværendet. Mål for skattefinansieret driftsoverskud og det samlede resultat Det skattefinansierede driftsoverskud skal som minimum kunne dække udgifter til skattefinansieret anlæg, udgifter til forsyningsområdet, afdrag på lån, balanceforskydninger fratrukket evt. lånoptagelse. Balanceforskydninger er kassehenlæggelser (konsolidering/bufferpulje), kirkeskat m.m. Det samlede resultat vil herefter altid være positivt eller med budgetteret balance mellem alle udgifter og indtægter. Med indregning af evt. bufferpulje vil likviditetsforbruget som udgangspunkt herefter skulle budgetteres med 0 kr. 5. Resultatopgørelse efter tilpasning af økonomisk politik Med udgangspunkt i budget 2016 - som vedtaget i forbindelse med budgettet for 2015 - kan der herefter opstilles følgende resultatopgørelse: Resultatbudget Hele 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Generelle tilskud -869.924-859.989-862.118-866.000 Skatter -1.470.577-1.500.395-1.510.087-1.525.000 Indtægter i alt -2.340.501-2.360.384-2.372.205-2.391.000 Driftsudgifter Økonomiudvalget 276.428 276.347 276.347 276.347 Socialudvalget 118.251 118.251 118.111 118.111 Sundhedsudvalget 647.119 647.119 647.119 647.119 Beskæftigelsesudvalget 468.313 473.713 473.713 473.713 Børne- og skoleudvalget 562.512 561.969 561.273 561.273 Omstilling af folkeskolen jfr. afsnit 3.1.2 294-2.865-6.024-6.024 Side 13
Kultur- og fritidsudvalget 55.647 55.647 55.647 55.647 Teknik- og miljøudvalget 81.003 79.713 78.183 78.183 Pris- og lønstigninger 41.675 84.298 127.514 170.000 Driftsudgifter i alt før reguleringer 2.251.242 2.294.193 2.331.884 2.374.370 Råderumspulje 2016 jfr. afsnit 3.1.3-35.000-35.000-35.000-35.000 Råderumspulje 2017-30.000-30.000-30.000 Råderumspulje 2018-27.000-27.000 Råderumspulje 2019-27.000 Driftsudgifter i alt efter reguleringer 2.216.242 2.229.193 2.239.884 2.255.370 Renter 19.342 19.220 19.051 19.051 Skattefinansieret driftsoverskud -104.917-111.971-113.270-116.579 Anlæg Økonomiudvalget 14.225 2.472 71.767 71.767 Socialudvalget Sundhedsudvalget 15.800 Børne- og skoleudvalget 18.700 26.000 2.000 2.000 Kultur- og fritidsudvalget 13.650 9.000 2.000 2.000 Teknik- og miljøudvalget 48.380 45.900 11.900 11.900 Pris- og lønstigninger 1.293 1.628 2.333 2.333 Nedjustering af anlægsniveau jfr. afsnit 4.3-32.048 Anlæg i alt 80.000 85.000 90.000 90.000 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE FORSYNINGSVIRKSOMHED -24.917-26.971-23.271-26.580 Drift -1.500 0 0 0 Anlæg 6.000 Finansiering via RENOVEST jfr. afsnit 4.10-6.000 RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHED -1.500 0 0 0 DET SAMLEDE RESULTAT -26.417-26.971-23.271-26.580 Optagne lån -18.995-19.026-20.263-21.000 Afdrag på lån 39.012 39.043 40.281 41.000 Balanceforskydninger 5.458 5.458 2.200 2.200 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER -942-1.496-1.052-4.379 Resultatet er et likviditetsoverskud på 0,9 mio. kr. i 2016, og samlet likviditetsoverskud i 2016 2019 på 7,9 mio. kr., der forøger den gennemsnitslige kassebeholdning til godt 87 mio. kr. ved udgangen af 2019. Likviditetsoverskuddet således til styrkelse af likviditeten. Ønskes der tilbagekøb af råderumspuljen og eller flere udgifter til drift og/eller anlæg skal råderumspuljen forøges. I overslagsårene er der krav om yderligere råderumspulje på henholdsvis 30 mio. kr. i 2017, 27 mio. kr. i 2018 og 27 mio. kr. i 2019. Side 14
3.2 Demografiske udfordringer 3.2.1 Udvikling i indbyggertal og ændringer i befolkningsgrupper Konsulentfirmaet Implement har i foråret 2014 analyseret udfordringerne i Region Nord. En markant tilbagegang for de 0-17 årige og for de erhvervsaktive 18-64 årige, hvor andelen af de erhvervsaktive borgere falder, hvilket vil have en negativ påvirkning på kommunens skatteindtægter. For de 0-17 årige vil faldet betyde et markant fald i tilgangen af borgere på både kort og langt sigt. I aldersgruppen 65+ forventes en tilgang på 15 %. Det er en stor udfordring for Vesthimmerlands Kommune, bl.a. fordi antallet af de +65 årige stiger og denne befolkningsgruppe er den markant dyreste. I gruppen af de erhvervsaktive er der ud over befolkningstilbagegang yderligere to store udfordringer andelen af borgere uden erhvervsuddannelse og andelen af borgere med videregående uddannelse. 3.2.2 Erhvervsuddannelse Knap 27 procent af indbyggerne mellem 25 og 64 år har ikke en erhvervsuddannelse, hvilket er 29 procent højere end hele landet og 17 procent højere end i Region Nordjylland. Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse (pct.). 2013 2012 Vesthimmerlands Kommune 26,9 27,6 Kommuner i Region Nordjylland 22,9 23,6 Kommuner i Region Midtjylland 19,9 20,5 Kommuner i Region Syddanmark 22,6 23,1 Kommuner i Region Hovedstaden 16,8 17,3 Kommuner i Region Sjælland 23,1 23,6 Hele landet 20,2 20,8 Kilde: De Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Som forventet er der den modsatte tendens, når der ses på andelen af borgere med en erhvervsuddannelse. Blandt de 25 til 64 årige indbyggere har 16,0 procent en erhvervsuddannelse, hvilket er 41 procent lavere end landsgennemsnittet og 28 procent lavere end i Region Nordjylland. Side 15
Andel 25-64-årige med videregående uddannelse (pct.). 2013 2012 Vesthimmerlands Kommune 16,0 16,0 Kommuner i Region Nordjylland 22,6 22,2 Kommuner i Region Midtjylland 26,6 26,1 Kommuner i Region Syddanmark 23,0 22,6 Kommuner i Region Hovedstaden 35,8 35,1 Kommuner i Region Sjælland 21,5 21,2 Hele landet 27,6 27,1 Kilde: De Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet. I forhold til alle regioner og dermed også hele landet er gabet blevet større fra 2012 til 2013 samtidig med, at andelen af indbyggere med en videregående uddannelse er stagnerende fra 2012 til 2013. 3.2.3 Vedvarende demografiske og dermed økonomiske udfordringer Vesthimmerlands Kommune har en række økonomiske udfordringer af vedvarende art, der ikke i den nærmeste fremtid forventes at ændres: Udkantsområde Vesthimmerlands Kommune er et udkantsområde med de (negative) konsekvenser det måtte have. Det betyder, at det er vanskelligt at tiltrække nye borgere og virksomheder, bl.a. også som følge af, at infrastrukturen lader meget tilbage at ønske. Der er også i de sidste år blevet nedlagt en række statslige og regionale arbejdspladser til skade for kommunens beskatningsgrundlag og indbyggertal. Udkantsproblematikken har også betydet, at kommunen er i gang med en omfattende sanering af nedrivningsegnede boliger en opgave som kræver store økonomiske ressourcer, selvom der er modtaget midler fra den statslige indsatspulje. Byrådet prioriterer arbejdet højt, idet det - forhåbentligt er med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landsbyerne. Med et faldende folketal følger vigende skatteindtægter, og en opgave med at tilpasse serviceudgifterne. Det er typisk de erhvervsaktive, der forlader kommunen. Med befolkningsafgangen ændres også bybilledet. Flere huse og butikker står tomme, og realkreditinstitutterne er i stigende grad tilbageholdende med at give lån til boligkøb. For kommuner med befolkningstilvækst betyder udviklingen, at efterspørgslen på offentlig service stiger. Befolkningsforskydningerne fra land til by og den lave vækst og jobskabelse er derfor rammevilkår, som påvirker og udfordrer kommunerne på en lang række områder. Formålet med analyserne i denne rapport er at afdække ændringerne i de strukturelle rammebetingelser og den afledte betydning for den kommunale service og økonomi. Befolkningen flytter til byerne De største byer i Danmark, uddannelsesbyerne, oplever i disse år en stor vækst i folketallet. Samtidig flytter borgerne inden for kommunegrænserne fra land til by, og skaber lokale vækstcentre. Urbaniseringen tager fart i Danmark I europæisk sammenhæng har Danmark en relativt lille andel af befolkningen bosat i de største byer. Men Danmark er sammen med Sverige et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. De unge (kvinder) flytter efter uddannelse Især de unge under uddannelse og kvinder flytter sig. Der bliver relativt færre med længere uddannelse uden for byerne og relativt flere inden for. Beskatningsgrundlaget Beskatningsgrundlaget i Vesthimmerlands Kommune er markant lavere end i resten af landet og faktuelt det laveste skattegrundlag: Side 16
Beskatningsgrundlag pr. indb. 2009 2010 2011 2012 2013 2014 (Kr.) 820 Vesthimmerlands Kommune 126.898 132.356 137.623 137.550 141.070 144.670 Kommuner i Region Nordjylland 134.031 139.572 144.637 146.089 152.536 155.632 Kommuner i Region Midtjylland 140.813 146.166 150.382 151.850 160.300 163.280 Kommuner i Region Syddanmark 137.394 143.415 148.253 150.528 157.852 160.382 Kommuner i Region Hovedstaden 172.614 177.467 182.717 186.530 199.271 202.033 Kommuner i Region Sjælland 146.035 151.857 156.283 160.757 168.859 171.552 Hele landet 149.723 155.225 160.075 162.927 172.266 175.119 Kilde: De Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Side 17
3.3 Ungdom 3.3.1 Status og udfordringer: Som ungt menneske befinder man sig i overgangen fra barn til voksen. De unge frigør sig fra deres forældre, flytter hjemmefra, tjener egne penge og får et selvstændigt økonomisk råderum. De etablerer sig, enten som enlige eller par, og begynder og når måske også at afslutte en erhvervsuddannelse. Unge i dag har flere muligheder end nogensinde, større beslutninger at tage end nogensinde, flere valg end nogensinde. At være ung betyder mere end valg, konsekvenser, muligheder og fristelser. At være ung betyder også at være naiv, lærende, forvirret, tænkende og spekulerende. Internettet har gjort alt muligt for de unge. De unge tilhører generationen, som voksede op med en computer. En helhedsorienteret og sammenhængende ungeindsats, hvor vi er opmærksomme på at understøtte og tænke løsninger på tværs af fagområder både i forhold til den ressourcestærke gruppe, der klarer sig godt og gruppen med de svage, som har brug for hjælp, ønskes som afsæt til at hjælpe de unge trygt gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Unges egne ord: Hvad er det gode ungdomsliv? Det er at have nogle fremtidsudsigter, vide hvor man er på vej hen, have gode venner, have en kæreste eller en person, som man er glad for. Altså, det er en del af det At have fremtidsudsigter om ikke andet til en vis grad, du skal stadig have fritid, friheden til at gøre, hvad man vil engang i mellem, men samtidig også have et studie eller job, så man har råd til det også. Det er jo egentlig bare at have råd og tid til at gøre, hvad man har lyst til, men samtidig have et mål man arbejder sig frem mod ja, og så også have en støttende social kreds af personer. Teis 21 år Kilde: Center for ungdomsforskning: Når det er svært af være ung i DK Temaet ungdom handler om at møde de unge, der hvor de er. At give dem de bedste betingelser for at få en identitet og et godt liv. I Vesthimmerlands Kommune ønsker vi at skabe rammer og rum til forståelse af de unges liv, ligesom vi ønsker at give dem en følelse af at høre til og motivere dem til at indgå i et uddannelsesforløb. Ungdom i Vesthimmerlands Kommune omfatter bl.a.: Uddannelse Sundhed Trivsel Fritid Levevilkår Kommunikation Demokrati og Netværk På den ene side har Vesthimmerlands Kommune en række udfordringer vedr. ungdom. Det handler om: At der sker et fald i antallet af unge indbyggere. Dog viser nye tal, at de unge bliver boende hjemme længere især de unge drenge flytter hjemmefra i en senere alder end pigerne. At urbanisering og kravet om længerevarende uddannelse trækker unge fra Vesthimmerland. At 13,5% af de unge er uden tilstrækkelige faglige grundskoleforudsætninger, hvorfor der skal arbejdes strategisk mod opfyldelse af målsætningen om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. At den digitale infrastruktur i kommunen er ikke fuldt udbygget. På den anden side har Vesthimmerlands Kommune en række muligheder for at arbejde med ungdom. Det handler om: Side 18
At der er etableret et 10. klasse-center i Aars med god tilknytning til byens ungdomsuddannelser, hvor der arbejdes med at lette overgangen fra folkeskolen til videre uddannelse. At Ungdommens Uddannelsesvejledning fysiske er placeret tæt på de unge i 10. klasse-centeret og ved erhvervsuddannelserne. At der er lang tradition for en god dialog mellem kommunens ungdomsuddannelses-institutioner og kommunen bl.a. i Uddannelsesrådet. At stedstilknytningen i Vesthimmerland er forholdsvis høj, når man måler i forhold til de unge, der som 33-årige er flyttet tilbage til kommunen. At der er gode kollektive forbindelser med X-busser fra Vesthimmerland til Aalborg, hvilket muliggør, at de unge kan være bosat i Vesthimmerland ved overgangen til længerevarende uddannelsesinstitutioner. Der er også gode forbindelser mod Viborg primært fra Aalestrup. At der er gode fritidsfaciliteter i Vesthimmerlands Kommune, der fortsat udbygges. At der er et rigt foreningsliv med relativ høj deltagelse set på landsgennemsnit. 3.3.2 Målsætninger: At skabe rammer og rum til forståelse af de unges liv, i forhold til ønsker om fleksibilitet og fællesskaber, samarbejde og normsætning At give de unge gode vilkår med henblik på at blive selvforsørgende At flere unge motiveres til at tage en uddannelse At redefinere hvordan vi inddrager de unge i dialog og beslutningsprocesser. 3.3.3 Indsatser: Kommunen vil inddele sine indsatser i 3 hovedområder, der på hver sin måde sætter større fokus på ungdommen: Indsatsområde 1 iværksætte indsatser, der hjælper de unge til at træffe de rigtige uddannelses- og jobvalg. Etablere en differentieret uddannelsesvejledning med udgangspunkt i den unges ønsker og potentialer, og som samtidig tager hensyn til arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Etablere samarbejdsfora omkring fritidsjob og praktikpladser. Etablere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder for de unge, der ikke passer ind i det normale forløb. F.eks. forløb med færre undervisningstimer i kombination med et praktikforløb. At Vesthimmerlands Kommune forpligter sig til at etablere en række offentlige studie- og/eller fritidsjobs. Indsatsområde 2 at skabe rammer og rum til forståelse for de unges liv. Skabe et ungdomsboligmiljø, hvor de unge ønsker at bo, mens de er under uddannelse. Skabe rammerne for uformelle ungdomsmiljøer med bl.a. cafe- og fritidsaktiviteter, som et godt afsæt til et sundt og aktivt liv med gode sociale relationer. Fokus på at kunne iværksætte tiltag for hurtig indsats for udfordrede eller udsatte unge, så de får den støtte de har brug for. Indføre fritidspas med henblik på at indføre fleksible idræts- og fritidstilbud. Etablere et netværk eller et volontørkorps, der tager initiativ til aktiviteter og events, herunder bl.a. sommer-camps for at skabe et mere attraktivt ungemiljø i Vesthimmerland. Indsatsområde 3 Dialog for de unge med de unge Etablere et ungeråd, der åbner op for at de unge inddrages i beslutningsprocesserne. Etablere en ungeportal til videndeling om bl.a. o Formidling af fritidsjob o Information om klubber og foreningsliv o Gensidig dialog ved brug af de digitale og sociale medier Side 19
3.4 Sundhed 3.4.1 Status og udfordringer: Temaet sundhed omfatter sundhed i alle livets forhold fra børn og unges til ældres sundhed fysisk som mentalt. Sundhed skal ses i et helhedsperspektiv og sættes på dagsordenen. Det rumlige sundhedsbegreb definerer sundhed som værende andet og mere end blot fravær af sygdom, og handler således også om fysisk, psykisk og social trivsel borgernes sociale kapital. I den sidste årrække er der desuden sat særlig fokus på forebyggelse særligt vedr. de såkaldte KRAM-faktorer kost, røg, alkohol og motion og deres betydning for sundheden. I Vesthimmerland tales om et bredt sundhedsbegreb: Sundhed handler om livskvalitet med fokus på de faktorer, der kan påvirke sundheden bredt set. Middellevetiden i Vesthimmerland er en smule under gennemsnittet for Region Nordjylland og på landsplan. I Vesthimmerland er den 80,0 år mod 79,8 år på både landsplan og i regionen. Levetiden i Vesthimmerland stigende med ca. 0,3 år pr. år. Region Nordjylland udarbejder hvert tredje år en sundhedsprofil for borgerne i Nordjylland baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Sundhedsprofilens formål er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand. Den seneste sundhedsprofil er udgivet i marts 2014, og er brugt som kilde til de efterfølgende afsnit. Gennem den nuværende sundhedsaftale mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er det aftalt, at sundhedsprofilen, sammen med andre datakilder, skal anvendes til at monitorere social ulighed, børn og unges samt de voksnes fysiske og mentale sundhed. Det overordnede mål med den politiske sundhedsaftale er at få minimeret den sociale ulighed i sundhed og at få udviklet socialt differentierede indsatser, som kan sikre en mere ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser. Udviklingen i Vesthimmerland byder på fremskridt, stilstand og tilbageslag: På den ene side viser Sundhedsprofil 2013, at Vesthimmerlands Kommune har en række udfordringer vedr. sundhed. Det handler om: Der er siden 2010 sket et fald i andelen af borgere med usunde kostvaner fra 19,2% til 16,0%. Andelen der har sunde kostvaner er signifikant større blandt kvinderne end blandt mændene. Men det er mændene i alderen 25 44 år, der har angivet de største forbedringer siden 2010. Der er 19%, der angiver, at de er svært overvægtige, hvilket er en stigning siden 2010. Andelen af moderat overvægtige er til gengæld faldet tilsvarende. Andelen af overvægtige borgere med BMI over 25 ligger med 55% stabilt, men over regionen som helhed (52%). Andelen, der angiver de ryger hver dag, er faldet 4,2 procentpoint siden 2010. Der er et stort fald både hos mænd og kvinder. Der er flest rygere i gruppen af 45 til 64 årige mænd (26%), men også mændene i gruppe af 25 44 årige ryger meget (22%). Det største fald ses i gruppen af kvinder fra 45 64 år (29% i 2010 mod 19% i 2013). Andelen af mænd, der angiver et højrisikoforbrug af alkohol er stigende og er over regionsniveau. Andelen af inaktive (for lidt motion) ligger over regionsgennemsnittet. Der er sket en fodbedring siden 2010 for mænd. Til gengæld er andelen af inaktive kvinder stigende. Det er især kvinder over 65 år, der er inaktive. Størstedelen af borgerne føler sig ofte eller meget ofte sikker på deres evne til at klare personlige problemer (70%), og de er også i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter (75%). Der er til gengæld 22%, der ofte eller meget ofte oplever, at de ikke kan overkomme alle de ting, de skal. Kvinder oplever generelt mere stress end mænd, og især de yngre kvinder er overrepræsenterede i den andel af befolkningen, der oplever mest stress. Især i aldersklassen 16-24 år er der stor kønsforskel. Her oplever 32% af kvinderne at føle sig stressede i hverdagen, mens det tilsvarende tal for mændene er 10%. Side 20
På den anden side har Vesthimmerlands Kommune en række muligheder for at arbejde med sundhed: Det handler om: Vi har et sundhedscenter, der bevidst arbejder med forebyggende tiltag. Der er gode samarbejdsrelationer med det nære sundhedsvæsen. Sygehuset i Farsø er en god sparringspartner og sikre gode kompetencer i nærområdet. Der er sat fokus på at arbejde med rehabilitering. Der arbejdes aktivt med børns sundhed f. eks. gennem det særlige tilbud Børn i Bevægelse. Vesthimmerlands Kommune har et rigt og aktivt foreningsliv. Tal fra DGI viser, at 41-50% af kommunens indbyggere er medlem af en DGI forening, hvilket er blandt de bedste kommuner på landsplan. De ældre borgere er aktive. 65% deltager aktivt i kommunens tilbud rettet mod dem. Der er gode idrætsfaciliteter, der fortsat udbygges. 3.4.2 Målsætninger: At skabe rammer, der giver folk mulighed for at træffe sundere valg. At give folk flere raske leveår. At skabe rum, der giver mulighed for at mødes i fællesskaber. 3.4.3 Indsatser: Kommunen vil inddele sine indsatser i 4 hovedområder, der på hver sin måde sætter større fokus på sundhed: Indsatsområde 1 gennem oplysning styrke borgernes viden om betydningen af sunde livsvaner og forebyggelse. Være udfarende og opsøgende i forhold til måling af BMI, body-age o.s.v. Øget/mere aktiv indsats indenfor alkohol og rygestop. Deltage i messer mv. med information og evt. praktiske øvelser. Indføre DGI modeller for dagplejere, institutioner og skoler. Indsatsområde 2 sætte fokus på netværk og samarbejder med såvel professionelle aktører og samarbejdspartnere, som de frivillige patient- og interesseorganisationer /-organer: Facilitere udviklingsarbejdet med Sundhedens Hus. I samarbejde med Region Nordjylland udvikle og etablere nye psykiatriske bofællesskaber/-former. Udarbejde ny Frivillighedspolitik gennem en inddragende proces, der sætter fokus på frivillighedens betydning. Indsatsområde 3 sætte fokus på sundhed i alle livsfaser: Sætte større fokus på vaccination af alle børn. Sætte fokus på bevægelse og sund kost i institutioner, skoler og fritidstilbud. Udskifte og/eller renovere legeredskaber så de bliver sundere og mere udfordrende. Sætte fokus på KRAM faktorerne. Øget genoptræning og motion i forhold til at holde ældre længst muligt i eget hjem, eller i forhold til raskmelding af syge. Indsatsområde 4 styrke fællesskaber, der kan sikre, bevægelse, oplevelser, samvær: Lave konkurrencer om motion lade arbejdspladser/virksomheder konkurrere mod hinanden om forskellige målbare forhold (f. eks. vægt og sygefravær økonomisk incitament for virksomhed og kommune). Sætte sundhed på dagsordenen i forbindelse med implementering af skolereform. Sætte fokus på byernes fællesskaber f. eks. gennem bosætningskampagne. Side 21
3.5 Turisme- og erhvervsudvikling 3.5.1 Status og udfordringer Kommunernes indsats for en positiv turist- og erhvervsudvikling handler både om skatteindtægter og arbejdspladser. Turist- og erhvervsudvikling drøftes også i sammenhæng med muligheden for at have en stabil eller positiv befolkningsudvikling. Arbejdspladser tiltrækker borgere. Omvendt vil en kompetent arbejdskraft tiltrække virksomheder. Turist- og erhvervsudvikling handler både om muligheden for at fastholde de virksomheder, som Vesthimmerlands Kommune har, og muligheden for at tiltrække nye. For virksomhederne er kommunen den myndighed, som de oftest har kontakt med. Kommunen er indgangen til den offentlige sektor. Samtidig er de nære rammebetingelser af stor betydning for virksomheden og dens ansatte. I de følgende afsnit betragtes turisme som et erhverv på linje med andre erhverv. Turismen udgør 5% af den samlede beskæftigelse i Vesthimmerlands Kommune. For kommunen drejer det sig derfor om at være bevidst om betydningen af rollen i samspillet med virksomhederne at forstå virksomhedernes behov, gøre samarbejdet smidigt og enkelt. At anerkende og arbejde strategisk med erhvervslivet, som en vigtig medspiller i udviklingen af kommunen. Det betyder også, at kommunen skal søge indsigt i de udfordringer virksomhederne har. Kommunernes Landsforening udarbejdede i foråret 2014 en analyserapport Danmark i forandring. Det er bl.a. denne rapport, der er brugt som kilde til de efterfølgende afsnit. På den ene side viser kommunens datamateriale, at Vesthimmerlands Kommune har en række udfordringer vedr. turisme- og erhvervsudvikling. Det handler om: At antallet af jobs i perioden fra 2009 til 2013 er faldet 7-10% - sammenholdt med en generel mangel på kvalificeret arbejdskraft. Andelen af selvstændige er faldet mellem 5 til 18% i perioden 2009-2013. Der er et lavt uddannelsesniveau, hvilket ses ved at de erhverv, der trækker på højtuddannede, i dag samler sig om de større byer. Derfor oplever en lang række kommuner, at de mister arbejdspladser. Der forsvinder specielt arbejdspladser inden for industri, landbrug, byggeri, anlæg samt handel. Arbejdsstyrken er faldende sammenholdt med at en stor andel står uden for arbejdsstyrken. Der er en mindre grad af nettoudpendling svarende til, at der er op mod 20% flere beskæftigede, end der er arbejdspladser i kommunen. Erhvervslivet efterlyser en bedre infrastruktur primært vedr. opkobling på motorvejsnettet og Aggersundbroen. At yderområdeproblematikker betyder manglende muligheder for finansiering f. eks. i forhold til realkredit. At der er behov for at udvikle forretningskompetencerne hos virksomhederne i turismeerhvervet for at udnytte de vækstpotentialer, der findes. På den anden side viser kommunens datamateriale, at Vesthimmerlands Kommune har en række muligheder vedr. turisme- og erhvervsudvikling. Det handler om: Ledigheden er faldende. Antallet af job i industrien udgør mellem 18-43% af samtlige jobs. Side 22