Fodermanagement Fodring 2014
Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning og -kvalitet Gnaverkontrol og styring af salmonella
Indikatorer for fejl ved foder - HOLD ØJE MED!
Hvad skal du gøre når der er fejl ved foderet? 1. Stands ulykken 2. Tilkald hjælp 3. Aftal videre forløb med din leder
Fodring i polte- og løbestald
Fodring af polte - restriktivt Vægt, kg 30-65 65-105 105-løbning Fodringsprincip Restriktivt/ad libitum Restriktivt Restriktiv Enhedsblanding, st. f. lysin, g pr. FEsv/so 6,0 6,0 4,0 (5,0)* Fasefodring, st. f. lysin, g pr. FEsv/so 6,6 5,0 4,0 (5,0)* St. f. råprotein, g pr. FEso 110 95 90 *Hvis lysinindholdet er 5 g reduceres foderstyrken med ca. 10 % i forhold til et lysinindhold på 4 g pr. FEso (se nedenstående tabel)
Fodring af polte - restriktivt Dag fra 30 kg 0 14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 154 Alder, dage 80 96 108 122 136 150 164 178 192 206 220 234 Kurve 1, FE pr. dag 2,7 2,7 2,7 3,3* 1,4 1,65 1,9 2,1 2,3 2,5 2,6 2,7 Kurve 2, FE pr. dag 3,0 3,0 3,0 3,3* Vægt, kg 30 38 47,5 57,5 68 79 90 101 111 121 130,5 141 Kurve 1: Der anvendes en polteblanding med 5,0 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. Kurve 2: Der anvendes en polteblanding med 4,0 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. *3,3 FE pr. dag er i forbindelse med flushing inden løbning i 2. brunst
Fodring af polte - ad libitum Anbefales ikke, men nogle gange eneste mulighed! Vægt, kg 30-65 65-105 30-105 St. ford. lysin, g pr. FEsv/so 6,0 4,5 5,0 FEsv/so pr. kg foder 1,00-1,03 0,97-1,00 0,99-1,02
Anbefalet styrke i goldperioden 4,5-5,0 FEso pr. dag Overfodring anbefales ikke Spring ikke fodring over Fysiologiske argumenter for ovenstående Vi ønsker LH og FSH-pulseringer (ægstimulerende hormon) Skal dette opnås kræves høj insulin/igf1 Opnås bedst med 2-3 fodringer pr. dag i goldperioden
Fodring af drægtige søer
Anbefalede foderkurver - til drægtige søer Dag Daglig foderstyrke (FEso pr. dag) Fede Normale Magre Gylte 1 28 2,5 3,0 4,0 2,2-2,4 29 84 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 85 114 3,5 3,5 4,0 3,3 115-116 3,0 3,0 3,0 3,0
Justering - søer Huldvurdering - palpering eller scanning? Rygspækscanning Palpering
Huldstyring - øjet / palpering /rygspækmåling Øjet Nemt Usikkert, upræcist og utilstrækkeligt Palpering Tidskrævende Forholdsvis præcist Subjektivt Hvad kan man skelne imellem?
Huldstyring - øjet / palpering /rygspækmåling Rygspækmåling Tidskrævende Skal måles i P2 Prævist hvis man måler i P2 Objektivt Et specifikt mål for fedningsgraden
Sen drægtighed Ingen effekt af mere end 3,5 FEso på vægten af de fødte grise Søer 2,5 FEso 3,5 FEso 4,5 FEso Levendefødte grise pr. kuld 16,2 16,3 16,4 Dødfødte grise pr. kuld 1,7 1,7 1,6 Vægt af levendefødte grise (kg) 1,34 a 1,36 b 1,37 b Antal grise døde dag 0-7 1,6 1,6 1,7 Overlevelse dag 7 (%) 90,2 90,0 89,9 Kilde: Meddelelse nr. 956
Fodring af diegivende søer
Foderstyrke (FEso pr. so pr. dag) I diegivningsperioden 12 10 8 6 4 2 Dag 6: Ca. 5,5 FEso Dag 6: Knap 5 FEso Dag 6: Ca. 5 FEso Top: Maks. 10,5-11,0 FEso Top: 9-9,5 FEso pr. dag Top: Min. 8 FEso pr. dag 0 Dage efter faring
Daglig mængde energi i mælk (FEsv) Energi til grisene Daglig mængde energi i mælken 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Top: 8,8 FEsv Top: 7,2 FEsv Top: 5,9 FEsv 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dage efter faring
Total mængde energi i mælk (FEsv) Energi til grisene 225 Samlet mængde energi i mælken 200 175 I alt: 207 FEsv 150 125 100 75 I alt: 170 FEsv I alt: 142 FEsv 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg 50 25 0 Dage efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
Lav foderstyrke i dieperioden - kan straffe efterfølgende kuld 0-21 dage Ad libitum Ad libitum 80% af ad libitum 21-28 dage Ad libitum 50% af ad libitum Ad libitum Vægttab, kg 11,0 a 21,1 b 24,8 b Ægløsninger, stk. 19,9 a 15,4 b 15,4 b Fosteroverlevelse, % 87,5 a 64,4 b 86,5 a Fravæn. til løb, dage 3,7 5,1 5,6 Kilde: Zak et al. (1997)
Foderoptag farestald Æder FEso - IKKE liter, kg eller streger på doseringskassen
Vil søerne ikke æde nok?
Mavesår som begrænsning? Kun toppen af problemet ses Under overfladen
For højt foderoptag?? Vores søer kan æde 13 FEso/dag den sidste uge, så vi kan ikke gøre det bedre! Se på den enkelte sos ydelse (antal grise) Slutniveau på 10 vs 12 FEso ~34 FEso pr. årsso ~1,14 FE pr. gris
Fodring af dyr i vækst
Foderkurve - smågrise FEsv pr smågris pr dag
Foderkurver - slagtesvin
Foderjustering - rørfodring Korrekt indstillede automater For meget foder i automater For lidt foder i automater
Foderjustering - dyr i vækst Vådfodring Hvis krybben er tom efter 10-15 minutter er foderstyrken for lav Her er nedregulering nødvendig f.eks. 20 % og tilbage over 2 dage
Fasefodring
Foderhygiejne
Symptomer på dårlig foderhygiejne Symptomer på dårlig foderhygiejne eller - foderkvalitet Øget dødelighed Reduceret ædelyst /ædevægring Flere gaspustere Flere endetarmsprolaps Yverbetændelse / flåd Kastninger Diarré / opkast Styr på foderhygiejnen før der ofres penge på toksinjagt Vær opmærksom på utilgængelige steder i transportveje Strøelse af dårlig kvalitet kan indeholde toksiner
Mistanke om dårlig foderkvalitet Råvarekvalitet Opbevaring af råvarer Transport af råvarer Formaling (kondensdannelse) Opbevaring af formalede varer Foderblander (kondens + kagedannelse) Færdigvaresiloer Foderstrenge (kagedannelse i hjørner) Nedfaldsrør/trug (kagedannelser)
Rengøring
Hold rent! Brug din logiske sans!
Silorengøring
Silorengøring Kager af gammelt foder
Nedfaldsrør fra silo
Trækstation
Råvaretilgang til blander
Låg til vådfoderblander
Rengøring af vådfodertank og tilførselsrør Rengøring af vådfodertank: Rengøring af tilførselsrør: Dato for rengøring Initialer Dato for rengøring Initialer
Tørfoderblander
Nedløb fra foderkasser
Rengøringsplan - stald Hvor Hvordan Hvor ofte Tørfoderanlæg Foderautomat og volumenkasser Børst nedfaldsrør og foderkasser/rørfoderautomater Hver 3. måned* Før indsættelse af dyr Hjørner på foderstreng Skilles og rengøres Hvert 6. måned Buffersiloer Transportvogne og udstyr Rengøres specielt v/ meget fedt i blanding (>2,5%) eller vådt korn Vogn fejes ren Tjek færdigvaresilo Hver 14. dag* Inden nyt foder Hver 14. dag* * Interval for inspektion. Rengøres efter behov.
Eksempel
Vand
Vand Betydning for foderoptagelse?
Vand Dyregruppe Pattegrise (inkl. somælk) Smågrise Ungsvin, 15-45 kg Slagtesvin, 45-100 kg Drægtige søer Diegivende søer Orner Vandbehov l/dag 1 2 1 5 4 8 6 10 12 20 35 50 8 10
Vandtank
Rengøring af vandrør Sikrer korrekt dosering af desinfektionsmiddel Husk at skylle efter med rent vand Undgå blinde ender på vandrør
Vandhygiejne Coliforme bakterier Højt kimtal Antibiotika i drikkevand = belægninger
Gnaverkontrol og salmonella
Gnaverkontrol Pligt til at kontakte kommunen Ret til kommunal rottebekæmpelse Bekæmpelse af mus er eget ansvar
Salmonella
Salmonella Choleraesuis Bæres ikke i samme grad af gnavere Smitte: indkøb af dyr + gødning
Vigtigt for reduktion af Salmonella Smittebeskyttelse Indkøbte dyr Gnaverbekæmpelse Konsekvent holddrift Rengøring og desinfektion Undgå overbelægning Fodringsmæssige tiltag Reduceret protein Evt. syretilsætning
Foder Foderudnyttelse Salmonella Foderudnyttelse Salmonella Piller Mel
Færdigfoder Foderudnyttelse Salmonella Foderudnyttelse Salmonella Korn-uden-om Expandat
Tilsæt organiske syrer Syre øger foderprisen, men forbedrer også produktiviteten
Ikke fyldte maver
Konklusion Reduktion af Salmonella Melfoder Korn-uden om og Ekspanderet foder Tilsætning af organisk syre Vådfoder Fiberrige råvarer Bemærkning Pas på foderudnyttelsen Pas på foderudnyttelsen Øget produktivitet dækker noget af omkostningen Tjek ph (tilsæt syre / opvarmet vand) Foderprisen øges Foderændringer medfører oftest ekstra omkostninger. Derfor ALTID samtidig fokus på smittebeskyttelse i besætningen