5.14 Sevel Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold

5.14 Sevel Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.14.1 Forord ved skolelederen 5.14.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.14.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.14.3.1 En anerkendende skole 5.14.3.2 Faglighed og inklusion 5.14.3.3 Læringsmiljø og fællesskab 5.14.3.4 Samarbejde 5.14.3.5 Ledelse 5.14.4 Fakta om skolen 5.14.5 Pædagogiske processer 5.14.5.1 Den løbede evaluering 5.14.5.2 Samarbejdet mellem skole og hjem 5.14.5.3 Specialpædagogisk indsats 5.14.5.4 Undervisning i dansk som andetsprog 5.14.6 Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 5.14.7. Skolebestyrelsens udtalelse

5.14.1 Forord ved skolelederen Sevel Skole ligger i Sevel By på Skoletoften 3-5, 7830 Vinderup. Kernehuset, Vesterled 15, 7830 Vinderup, rummer SFH samt børnehave. Hjemmeside: www.sevel-skole.dk Skolen, der omfatter 0-7. klassetrin, har lidt over 100 elever, mens Kernehuset har omkring 50 børn i SFH og 25-30 børn i børnehaven. Sevel Skole & SFH er del af et levende og aktivt lokalsamfund, og er kendetegnet ved et tæt forhold hertil og et indgående kendskab til de enkelte elever. Dette kendskab og den trivsel, det er med til at sikre, ses som en af de afgørende fordele ved en lille skole med trygge og harmoniske rammer, fællesskab og ansvarsbevidsthed blandt eleverne og et højt fagligt niveau. Skolens værdigrundlag, udarbejdet i 09/10 af leder, bestyrelse og personale fra begge huse, er bygget på ordene tillid, trivsel, faglighed og engagement. 5.14.2 Vurdering af skolens faglige niveau I 2009 var portfolio et indsatsområde, i afsnittet herunder ses, hvordan dette arbejde er fulgt til dørs i 2009/10. Derudover taltes der i 2009 om sammenhængskraft, fællesskabsfølelse, gode vilkår for differentiering med lave klassekvotienter samt gode erfaringer med den daglige løbetur, som nu er blevet en fast del af skolens hverdag. Disse emner er videreført i 2009/10. I 2009/10 har skolens læsevejleder færdiggjort læsevejlederuddannelsen, og den første store opgave bliver, ud over den daglige sparring og inspiration af kolleger i samarbejde med skolelederen at udarbejde en samlet handleplan for læsning. Som en færdiggørelse af tidligere igangsatte indsatsområder har hele personalet sammen med bestyrelsen været til debat- og kursusaften om KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik) med Aase Holmgaard fra Psykologcentret. Lærergruppen har derudover fået et løft til arbejdet med Portfolio via en pædagogisk aften med Anni Hensel, én af metodens pionerer i Danmark. Sevel Skole er en landsbyskole i ordets bedste betydning sammenhængskraften med lokalsamfundet er indiskutabel, opbakningen til skolen er kun forøget med de økonomiske stramninger, som sent på skoleåret ramte alle kommunens skoler. Personalet har på samme måde udvist en forbilledlig evne til at prioritere elevernes læring højest, uanset de økonomiske begrænsninger, som alt andet lige vil ramme hårdt på en skole med ca. 100 elever. Det faglige niveau vurderes som højt, med baggrund i resultaterne fra nationale test, læsetest mv. Den specialpædagogiske bistand varetages yderst kompetent af skolens testlærer og læsevejleder, som begge har en solid baggrund i form af uddannelse og kurser kombineret med mange års erfaring på området; det faste mål for denne bistand er, så hurtigt som muligt, at sluse eleverne tilbage i klassen efter et effektivt løft. På DSA-området er det skolepædagogen, som med en tilsvarende solid kursusbaggrund varetager denne undervisning for de få tosprogede børn på skolen, med stort udbytte for børnene.

5.14.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer Vores vision for skolevæsnets arbejde i årene fra 2009-2013 er at: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Vi vil nærme os visionen ved: at arbejde for en fælles anerkendende tilgang til børn og unge, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere og andre, der indgår i skolens hverdag at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling Dermed forventer vi at alle børn og unge opnår maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads 5.14.3.1 En anerkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog.

Derfor arbejder vi lokalt for: at der udvikles en fælles forståelse af, hvad en anerkendende tilgang betyder. at der udvikles principper, strategier, metoder og værktøjer til, at der handles efter den anerkendende tilgang i hele Børn og Unge. at alle ledere og alle medarbejdere får viden og erfaring i at arbejde med en anerkendende tilgang uanset hvilken metode den enkelte skole vælger at der prioriteres kursusaktiviteter, som hænger sammen med, at Værdier for børne- og ungeområdet og Den sammenhængende Børnepolitik føres ud i livet. Personalet har, som ovenfor nævnt, debatteret den anerkendende tilgang sammen med bestyrelsen, faciliteret af Aase Holmgaard. Efter færdiggørelse af værdigrundlaget gennem en længere proces bliver dette grundlag sammen med skolepolitikkens overordnede tema anerkendelse genstand for en systematisk debat i det kommende skoleår, i en vekselvirkning mellem personale og bestyrelse, mundende ud i at hele implementeringen bliver beskrevet ud fra SMTTE-modellen. Grundlagt med den nævnte debat-/kursusaften. Forankres i det kommende skoleår som ovenfor beskrevet. Da skolens økonomi ikke levner plads til kurser i nævneværdigt omfang prioriteres arbejdstidsfordelingen over de kommende skoleår således, at skolens lærere af 2-3 omgange alle gennemfører det gratis Lions-kursus Holdning og Handling, så den samlede lærergruppe i løbet af få år har denne baggrund som fælles referenceramme. Der sættes fokus på fire temaer i årene 2009-2013: Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse De fire temaer er en prioritering i forhold til de mange indsatser, som skolerne varetager. Skolerne skal sikre, at temaerne i løbet af perioden 2009-2013 kommer i fokus. Derfor skal den enkelte skole inden udgangen af 2009 udarbejde en handleplan for perioden og der evalueres løbende i kvalitetsrapporter. 5.14.3.2 Faglighed og inklusion Læring er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det er et mål på landsplan, at 95 % af alle børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Børnene og de unge stiller krav om en aktiv, nyskabende og levende læringsproces, der rummer projektarbejde, fremlæggelse, anvendelse af IT samt en udviklende fritid.

Læsning er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet. Et led i arbejdet er en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Børn og unge er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder skal have mulighed for at blomstre. Der er brug for at differentiere samværet og undervisningen gennem fx holddannelse. Der lægges vægt på, at børnene og de unge altid møder fagligt velkvalificerede voksne, at der tages hånd om særlige behov så tidligt som muligt, og at dagligdagen er præget af nærhed mellem de enkelte aktører. I Holstebro Kommune er evaluering et redskab, der bruges til at understøtte det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det kræver, at de redskaber, der anvendes i den enkelte skoles fritids- og undervisningstilbud f. eks. test og elevplaner - har et personligt indhold. De skal rumme alle børns og unges kompetencer både de faglige, de kreative og de sociale. Formålet med test og planer er, at lærer, pædagog, barn og forældre bliver klogere på egen praksis og egne muligheder. Krav om høj faglighed, undervisningsdifferentiering, inklusion, evaluering etc. stiller krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer. Derfor skal alle medarbejdere og ledere have de rette kompetencer og muligheder for egen faglig og personlig udvikling. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens tilbud. Det opnås med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og gennem samvær, der er præget af anerkendelse. at færdighederne i læsning styrkes. Fokus på læsning fastholdes, og alle skoler arbejd med læsning i alle fag. Indsatsen er beskrevet i læseindsatsplanen for Holstebro Kommunes Skolevæsen. Der afleveres årsplaner hvert år Mellemtrinnet har indført faglige dage Teamsamarbejde om både klasser og fag I emneuger og andre aktiviteter som fx. kioskdrift arbejdes der med flere og bredere kompetencer. Faglighed er en del af vort værdigrundlag, og vi går efter lige så meget faglighed i praktisk/musiske og timeløse fag som i de mere boglige. Formidlingsmæssigt velkvalificerede voksne ellers er fagligheden ikke meget værd. Læsevejleder understøtter læseundervisningen Den tidlige og vedvarende læseindsats understøtter inklusion i klassen. Der sættes tid af til at læsevejlederen kan begynde indsats i både børnehave og 0. kl. Efteruddannelse fastholder og

at arbejdet med børn og unge tager udgangspunk en tidlig indsats og i normalmiljøet. Det styrkes gennem udvikling og organisering af d tværfaglige samarbejde. Alle skoler arbejder i stig ende omfang med differentieret undervisning. udvikler de faglige og didaktiske kompetencer Udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og samvær præget af anerkendelse. Arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i normalmiljøet i Sevel er inklusion et grundvilkår, som faciliteres af et tæt skolehjemsamarbejde, inddragelse af relevante fagpersoner og kollegial sparring i teamet. at der udvikles en evalueringskultur på den enkelt Aktiviteter og nye tiltag evalueres skole. Evalueringen skal være fagligt alsidig og ha systematisk i teamsamarbejdet. et personligt indhold. Alle skoler skal have en fælles og beskrevet evalueringskultur. at medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer. Skolevæsenet vil samarbejde om at sætte fokus på efter- og videreuddannelse, så medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer, erfaringer og redskaber. Opfølgning gennem nationale og lokale test, undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Klasserne og de enkelte elevers faglige og sociale funktionsniveau evalueres på årlige klassekonferencer; de årgange, der står foran et skift (0., 3., 6. og 7.) evalueres ydermere via en klasselæsekonference. Der afsættes til hver lærer 30 min. pr. elev i dansk, 15 min. i matematik og engelsk, og 10 min. pr. elev pr. fag i alle øvrige fag, til udarbejdelse af grundige og præcise elevplaner, som udgives op til én af de to årlige skole-hjemsamtaler. Fokus på gratis kurser, der kan understøtte skolens faglige og værdimæssige prioriteter, fastholdes til stadighed. Kommunalbestyrelsen har fokus på folkeskolen og har nævnt midler til efter- /videreuddannelse som et centralt område, der skal frigøres midler til. Vi arbejder målrettet med de nationale test gennem muligheden for to frivillige afprøvninger i løbet af efteråret. Derudover har vi et velbeskrevet testapparat i.f.t. læsning, som herigennem følges på hver eneste årgang. APV og tilhørende handleplan justeres jævnligt i arbejdsmiljøgruppen. 5.14.3.3 Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn og unge fagligt og socialt. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. Æstetikken i de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for børnenes, de unges og de voksnes udvikling og måde at behandle skolen og hinanden på.

Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen og i skolefritidshjemmet. De større børn og unge kan være med til at skabe tryghed og fællesskab for de mindre børn og samtidig selv opnå sociale kompetencer. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i dette arbejde. Det gælder også for de voksne, der gennem fagligt samarbejde og sociale aktiviteter skal opleve at være en del af et fælles skolevæsen. Børn og unge skal opleve demokrati og medbestemmelse. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i Holstebro Kommune er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for trivsel og udvikling. Børn og unge, der er sunde og glade, har lyst til at lære. Kost og sundhed spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og motion også en del af skolens hverdag. Skolevæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Der lægges vægt på, at medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn trives. Der skal hele tiden være fokus på fællesskab, anerkendelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt. Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber et godt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode legemuligheder og en aktiv undervisning. Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. De generelle krav til skolebygninger (2007) er afsættet for det videre arbejde. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for det æstetiske. Der udarbejdes en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. Halvårlige trivselsdage og emneuger: Når eleverne spørges, fremhæves disse som vigtige for fællesskab og trivsel. Personalet arbejder for tiden med at implementere et nyt værdigrundlag udviklet og vedtaget af lærere, pædagoger og bestyrelse i fællesskab. Kollektive skideballer afskaffes ;-) Smukke omgivelser Årlig udflugtsdag Udstillede elevproduktioner respekteres af alle Elevproduceret udsmykning af skolen friskes op/suppleres/udskiftes løbende Nyt logo udarbejdes m. inddragelse af eleverne Skolegården indbyder til leg, forskellige bemalinger øger legeværdien, der arbejdes på at oprette forskellige forhindringer til rulleskøjteløb o.l. Faglige dage, hvor naturen omkring os udnyttes til læring.

at alle børn er en del af et fællesskab. Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der går på tværs af årgange og skaber fælles læring og udvikling af sociale kompetence. Der er tema-forløb, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes. at alle børn er sunde og glade. Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med madordninger, pilotprojekter omkring morgenmad projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov og muligheder. at skolerne er attraktive arbejdspladser. Alle skoler arbejder for, at dagligdagen på skolerne er præget af et positivt og anerkendende arbejds-klima. Det forventes, at alle skoler har en løbende dialog herom, så medarbejderne oplever at de inddrages. at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads. 7. klasse er læsevenner for 0. hver uge De ældre elever laver dagligt legepatrulje for de yngre. Trivselsdagene videreudvikles med flere fællesskabsfremmende aktiviteter. Daglig løbetur Frugtordning m. indbydende, udskåret frugt Tillid tages op og behandles i alle klasser i én af ovennævnte emneuger. Værdierne tillid, trivsel, faglighed og engagement er også rettesnor for medarbejderne og forholdet til ledelsen. Alle medarbejdere har været med til at præge forløbet op mod udvælgelse af værdigrundlaget, og i det forestående arbejde med forankring af dette grundlag sammen med skolepolitikken vil dialog og inddragelse ligeledes være i højsædet. Personalepolitik under udarbejdelse. Hver skole har derfor en fælles personalepolitik. Opfølgning gennem undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. I 2010 tages værktøjet Trivselmeter i brug til udarbejdelse af APV og styring af processen mod handleplaner på baggrund af APV er. Arbejdsmiljøgruppen bestående af arbejdsmiljørepræsentant og skoleleder mødes ugentligt for at holde fokus på arbejdsmiljøet. 5.14.3.4 Samarbejde Holstebro Kommune arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre, tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges der vægt på et godt, forpligtende og anerkendende samarbejde i skolen. Et væsentligt element heri er, at børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold og kender fællesskabets muligheder. Det har stor værdi, at der udveksles viden, at man bruger af hinandens erfaringer og altid har fokus på god kommunikation. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder, og at der skabes rum til refleksion.

Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Forældrene har ansvaret for at give deres børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at være parate til at lære. Derfor er skolernes mål, at forældrene kan agere i samarbejdet gennem tydelig kommunikation og samarbejde. Holstebro Kommune tillægger forældresamarbejdet og skolebestyrelsens rolle stor værdi. Holstebro Kommune ønsker et aktivt samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Som en del heraf er det er et mål at give lige betingelser til skoler med forskellige livsvilkår. Der ligger gode muligheder for at styrke skolens ressourcer ved at inddrage nærmiljøet. Det kan være i samarbejdet med foreninger, virksomheder, forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har mulighed for som ambassadører at være bindeled til forældre og nærmiljø. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle tager fælles ansvar for alle børn og at alle kender fællesskabets muligheder. Derfor arbejdes der for et anerkendende samarbejde mellem alle parter. Lærere og pædagoger samarbejder om at gennemføre skole-hjemsamtaler, og der er fælles arrangementer ved begivenheder, emneuger etc. at overgange har særlig fokus. Alle skoler, der har plads, arbejder med førskolegrupper fra senest 1. maj. Der arbejdes med et kvalificeret indhold og handleplan for førskolegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem alle parter, og samtlige overgange på den enkelte skole beskrives og offentliggøres. at videndeling og gode erfaringer mellem medarbejdere og ledere samt skolerne prioriteres. Børn, medarbejdere, leder og forældre kender og anerkender hinanden, forældre bakker op om deres skole. Overgangen fra børnehave til skole er genstand for udvikling og samarbejde mellem skole og SFH hvert år. Også i skoleforløbet er der fokus på overgange, og der arbejdes med klasselæsekonferencer for afgivende og modtagende lærere i overgangene fra børnehaveklasse til 1., fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til overbygning. Vi arbejder med udvikling af fagudvalg, kommunale netværk og konferencer. Skolevæsenet har derfor fokus på alternative organisationsformer samt videndeling omkring samarbejde mellem undervisning og fritid. at forældre inddrages og gives ansvar. Derfor sikres på alle skoler, at krav og forventninger til et forpligtende skolehjemsamarbejde tydeliggøres med særlig fokus på forældrenes ansvar for, at deres børn og unge er parate til at lære. Det er et fælles Klasseforældreråd inddrages i arbejdet med den enkelte klasse. Der lægges vægt på løbende, stabil information begge veje som grundlag for samarbejdet.

ansvar mellem skolen, skolebestyrelsen og forældrene. Der arbejdes med mulighed for videndeling mellem skolebestyrelserne. at der i skolevæsenet er fokus på god kommunikation og samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Skolevæsenet vil løbende se på arbejdsgangene, så der bliver enkle, klare og gennemskuelige arbejdsprocedurer og retningslinjer i samarbejdet i skolevæsenet. at nærmiljøet inddrages. Alle skoler forventes at inddrage andre aktører i udviklingen af skolen, fx forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har en særlig rolle. Opfølgning gennem evt. tilfredshedsundersøgelse, arbejdspladsvurdering og dialogmøder Den gode og sikre kommunikation udvikles til stadighed. SkoleIntra-systemet inddrages løbende i flere og flere aspekter af samarbejdet internt såvel som eksternt, hvorved effektivitet, tilgængelighed og smidighed styrkes. Der er generelt en stor opbakning fra forældrene til skolen. Skolebestyrelsesvalg er traditionelt kampvalg med høj valgdeltagelse. Årlig arbejdslørdag i SFH sammen med en høst-/grillfest. Stort fremmøde til arrangementer Skolens bagland har dannet en støtteforening for skolen. I 2010 tages værktøjet Trivselmeter i brug til udarbejdelse af APV og styring af processen mod handleplaner på baggrund af APV er. Arbejdsmiljøgruppen bestående af arbejdsmiljørepræsentant og skoleleder mødes ugentligt for at holde fokus på arbejdsmiljøet. 5.14.3.5 Ledelse Der stilles store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også til skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. De kommende år vil byde på flere og nye udfordringer. De håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse. Det er særligt vigtigt, at skolernes ledelsesteam kan håndtere de mange bolde, der er i luften på én gang og samtidig sikre fokus på den administrative, personalemæssige, pædagogiske, og strategiske ledelse og egen personlig udvikling. Uddannelse af skolens ledelse er vigtig. Derfor skal der arbejdes med en løbende afstemning af forventninger mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver klar kommunikation. Når det lykkes, giver det resultater. Derfor arbejder vi lokalt for: at der er velfungerende ledelser på alle skoler. Det betyder, at ledelsens mål er tydelige og følges op, at ledelsen skaber involvering, accept og forståelse for en læringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling. Skolevæsenet vil arbejde med teamledelse og kommunikation. Arbejdet fra Partnerskab om Folkeskolen fortsættes, herunder afstemning af En leder har ikke ret til at lede han har pligt til at lede! Både leder og personale viser husets værdier på 3 måder: gennem de beslutninger der træffes gennem de spørgsmål der stilles gennem det der gøres

forventninger til god ledelse. at videndeling og gode erfaringer har høj fokus. Ledernetværk og ledermøder har faste elementer af videndeling om praksis på skolerne. at være med i en skoleledelse i Holstebro bygger på en fælles identitet, hvor der er stolthed over at være medlem af skolens og skolevæsenets ledelse. Alle medlemmer af skolernes ledelser forventes at gennemgå intern lederuddannelse og anden relevant uddannelse. Det forventes, at alle ledere deltager i Holstebro Kommunes fællesarrangementer for ledere. Opfølgning gennem lederevaluering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Tillid til og fra lederen er en forudsætning for at tillid kan eksistere i organisationen, personale og børns trivsel fordrer tillid. Skolelederen er p.t. del af to ledernetværk et lokalt, østligt netværk for skoleledere samt et nyoprettet kommunalt netværk m. 3 andre skoleledere fra lignende skoler; dette netværk har fastsatte møder hver måned, hvor der sparres, udveksles ideer og synspunkter, og hvor udvalgte emner tages op og kobles op mod en ledelsesmæssig faglighed. I 2010-11 gennemføres Grunduddannelse i Skoleledelse på Center for Offentlig Kompetenceudvikling. I skoleåret 2011-12 påbegyndes Diplomuddannelsen i Ledelse, som herefter gennemføres med 2-3 moduler (10-15 ECTS) pr. skoleår. Samarbejdet med og forholdet til lederen indgår hvert år i Medarbejderudviklingssamtalen, hvorved værdifulde input udveksles. 5.14.4 Fakta om skolen De anførte faktaoplysninger er generelt dækkende for Sevel Skole. Det skal dog bemærkes, at 2009/10 blev det sidste år med en elev-lærer ratio på 11,8, idet skolen med udgangen af skoleåret har beskåret lærerstaben med en fuldtidsstilling, hvorved ratioen stiger til 13,4. Derudover må den såkaldte undervisningsandel, som udtrykker den del af arbejdstiden, lærerne bruger på undervisning, betegnes som misvisende i og med at ferier mv. regnes med som en del af arbejdstiden. Dermed bliver undervisningsandelen væsentlig lavere, og giver ikke et realistisk billede af mængden af undervisningstimer. Den gennemsnitlige undervisningstid som procentdel af den reelle arbejdstid ville give en andel på 42,8%. For 4-7. årgang gennemførtes minimum 98% af den planlagte undervisning, for 0-3. klasse 100%, idet aflysninger for denne aldersgruppe ikke finder sted, og vikardækning altid sker med lærerens planlagte program eller ved byt af timer. Der er samlet anvendt 231,44 kursustimer i skoleåret 2009/10. De er gået til kurser i levende litteratur, VAKS, ViTre-programpakken, social træning, sprogvurdering, skemalægning og læsevejlederuddannelsen.

5.14.5 Pædagogiske processer Der er generelt arbejdet med at gøre anerkendelse til det bærende princip i hele skolens virke, også som pædagogisk redskab, i tråd med skolepolitikkens overordnede tema. Derudover er der, som andetsteds beskrevet, arbejdet med i fællesskab at nå frem til et værdigrundlag, hvilket er mundet ud i værdierne tillid, trivsel, faglighed og engagement, som skal fungere som daglig rettesnor. 5.14.5.1 Den løbende evaluering Ud over elevplanerne (se nedenfor) inddrages eleverne også ved de to årlige runder med individuelle elevsamtaler, som afvikles på trivselsdagene. 5.14.5.2 Samarbejdet mellem skole og hjem Der afsættes til hver lærer 30 min. pr. elev i dansk, 15 min. i matematik og engelsk, og 10 min. pr. elev pr. fag i alle øvrige fag, til udarbejdelse af grundige og præcise elevplaner, som udgives op til én af de to årlige skole-hjemsamtaler.

5.14.5.3 Specialpædagogisk indsats Den specialpædagogiske indsats veksler mellem holdundervisning og støtte i klassen. 5.14.5.4 Undervisning i dansk som andet sprog Skolens andetsprogslærer er uddannet i relevante metodikker, og certificeret i at tage sprogtest. 5.14.6 Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolen omfatter ikke specialklasser. 5.14.7 Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen mener ikke, at arbejdet på nuværende tidspunkt med en kvalitetsrapport for året 2010 kan skabe nogen udvikling, derfor interesserer vi os mere for, hvordan man fremover vil kunne bruge denne rapport til at tilføre værdi i stedet for at øge tidsforbruget til administration. Under fakta-afsnittet er der grund til at fremhæve skolens flotte læseresultat for skoleåret 2009/10, hvor 100% af eleverne i 1. klasse tilhører de hurtige og sikre læsere (A1+B1). Dernæst hæfter vi os ved, at skolen med én undtagelse ligger på eller endda over det vejledende timetal. Det undrer os fortsat, at 7. klasses timetal kun anføres hos den overbygningsskole, der modtager eleverne i 8. klasse, som der står med småt. I lyset af byrådets beslutning om at bevare 7. årgang på grundskolerne vil vi opfordre til, at der arbejdes for at gøre statistikken op på en måde, der står mål med den skolestruktur, der er besluttet i Holstebro Kommune. Vi noterer os, at skolevæsenet i sin sammenfattende vurdering fremhæver den kvalitet, der dagligt leveres på skolerne, på trods af en af landets laveste tildelinger pr. elev i folkeskolen. Det må dog anses for uvist, hvor længe dette kvalitetsniveau kan opretholdes uden reelle muligheder for systematisk kompetenceudvikling af skolernes lærere. Det er godt med faktuelle oplysninger i en kvalitetsrapport, men når man præsenterer en grafisk fremstilling af udgiften pr. elev på de enkelte skoler, bør man understrege, at kommunalbestyrelsen efterfølgende aktivt har valgt at bevare en stor andel af små skoler, og dermed også valgt at forpligte sig til at sikre en forsvarlig og kontinuerlig ressourcetildeling, således at også disse skoler fortsat kan opretholde det niveau, som man med bevarelsen af dem har kvitteret for.