5.15 Skave Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012

Transkript

1 Indhold 5.1 Forord ved skolelederen 5.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer En anerkendende skole Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse 5.4 Fakta om skolen 5.5 Pædagogiske processer Den løbede evaluering Samarbejdet mellem skole og hjem Specialpædagogisk indsats Undervisning i dansk som andetsprog 5.6 Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 5.7. Skolebestyrelsens udtalelse

2 5.1 Forord ved skolelederen er en afdelingsopdelt overbygningsskole, som i 2012/2013 har 230 elever. arbejder tæt sammen med de to grundskoler Mejrup Skole og Borbjerg Skole. Grundskolen i Skave er en-sporet og i indeværende skoleår er anden- og tredjesamt fjerde- og femte årgang samlæste. 8. årgang er tre-sporet og niende årgang er tosporet. Det er kendetegnende for, at skolen er en aktiv deltager i lokalsamfundet, og vi på den måde har flere eksterne samarbejdspartnere. På lægger vi vægt på, at eleverne udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Eleverne skal møde krav, udfordringer, holdninger og oplevelser, der udvikler den enkelte, men samtidig lære samarbejdets- og fællesskabets værdier at kende. Skolen vægter både viden og trivsel, som indgår i skolens logo. Skolens adresse er: Viborgvej 203, Skave, 7500 Holstebro. Web-adresse er: Vurdering af skolens faglige niveau I skoleåret 2009/2010 havde vi særligt fokus på: Elevplanerne, som en større del af skole/hjem samarbejde Interne AKT handlemuligheder. Fortsættelse af trivselsprojekt herunder legepatrulje, udarbejdelse af frikvarterspjece som et mål- og evalueringsværktøj for lærere og elever i forhold til det gode frikvarter Det pædagogiske læringscenter Udvikling af fælles skoleflexuger 2 stk. Udvikling af naturfagsmiljøet med afsæt i egne udenomsarealer og lokale samarbejdspartnere herunder lokale skovejere og Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med etablering af naturskole i Feldborg Nørreskov Inde- og læringsmiljø Morgensang for grundskolen Coorberativ Learning Målsætnings- og evalueringskultur på. I skoleåret 2010/2011 havde vi særligt fokus på: Coorberativ Learning Målsætnings- og evalueringskultur på Interne AKT-muligheder Det pædagogiske læringscenter Videreudvikling af skoleflexuger Udvikling af læsehandleplan for I skoleåret 2010/2011 tog beslutningen om at blive en LP-skole fra skoleåret 2011/2012 Skolens faglige nivieau

3 I 2011/2012 var Coorberativ Learning og Målsætnings- og evalueringskultur på Skave Skole stadig et tilbagevendende tema til fælles drøftelse og inspiration. Læsehandleplanen er udarbejdet og ved at blive fuldt implementeret i hverdagen. Den er offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside og indeholder en detaljeret beskrivelse af progressionen i læseundervisningen fra kl. har også fra skoleåret 2010/2011 indført læsebånd, som betyder, at alle eleverne læser det første kvarter hver morgen. er en LP-skole, og det betyder, at personalet (lærer, pædagoger) deltager i et LP-uddannelsesforløb. Derudover uddannes 3 LP-tovholdere og en LP-koordinator. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. LPmodellens platform er systemteorien, og grundlaget er forskning i læringsmiljøets betydning for elevernes udvikling, trivsel, motivation og læring. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Gennem systematisk anvendelse af analysemodellen for læringsmiljøet er det målet for at opnå: 1. relativt større fagligt udbytte for elever 2. relativt øget selvværd i forhold til skolearbejdet 3. bedre faglige resultater 4. øget arbejdsglæde for professionerne er en landsbyskole i ordets bedste betydning sammenhængskraften med lokalsamfundet er indiskutabel. Det faglige niveau vurderes som højt med bl.a. baggrund i resultaterne fra nationale test. Den specialpædagogiske bistand varetages af skolens Akt- lærer, testlærer og læsevejleder samt viceskoleleder. Alle har de en solid baggrund i form af uddannelse og kurser kombineret med mange års erfaring på området. Der er et tæt samarbejde med PPR, og målet er tidlig indsats inklusion i kraft et hurtigt og effektivt løft. Vi ønsker at handle på A. 5.3 Skolens arbejde med de skolepolitikkens temaer Vores vision for skolevæsnets arbejde i årene fra er at: vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Vi vil nærme os visionen ved:

4 at arbejde for en fælles anerkendende tilgang til børn og unge, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere og andre, der indgår i skolens hverdag at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling Dermed forventer vi at alle børn og unge opnår maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads En anerkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog. Derfor arbejder vi lokalt for: at der udvikles en fælles forståelse af, hvad en anerkendende tilgang betyder. er en LP-skole, og igennem LP-konceptet arbejdes også med en forståelse af anerkendelse. Et af principperne i LP-modellen er at møde eleverne med en anerkendende tilgang. Hele LP-Modellen hviler på systemisk og anerkendende grundlag I forbindelse med udviklingen af trivselsprojektet Det gode frikvarter, har det samlede personale (pædagogisk og TAP) haft drøftelser om forståelsen af trivsel for børn og personale på. I disse drøftelser er også indgået forståelsen af anerkendelse, og dens vigtighed for børns og personalers trivsel i skoletiden. Arbejdet med det gode frikvarter har udmyntet sig i en dynamiske pjece, som fortløbende skrives/udarbejdes med et anerkendende udgangspunkt.

5 at der udvikles principper, strategier, metoder og værktøjer til, at der handles efter den anerkendende tilgang i hele Børn og Unge. at alle ledere og alle medarbejdere får viden og erfaring i at arbejde med en anerkendende tilgang uanset hvilken metode den enkelte skole vælger Et af formålene med at indføre LP-modellen er at udvikle et undervisningsmiljø, som tilgodeser rummelighed og anerkendelse. En del af LP-arbejdet i grupper tager udgangspunkt i relationer og herunder viden om positive anerkendende relationer. Arbejdet med Det Gode Frikvarter er implementeret og forbedres/udvikles løbende. Den løbende evaluering af skolebestyrelsens principper er med en anerkendende tilgang til skolens dagligdag LP bygger på systemteori, og systemteori er en teori som lægger vægt på, at det enkelte individ udvikler sig i interaktion med andre. Kommunikationen spiller en central rolle og sproget er som en lygte - det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. Både ledere og medarbejdere uddannes til at få viden og indsigt i systemteorien og kommunikationen, hvilket danner grundlag for at arbejde med en anerkendende tilgang. Det anerkendende trivselsprojekt (Det Gode Frikvarter) udvikles løbende i dialog med personale og skolebestyrelse. at der prioriteres kursusaktiviteter, som hænger sammen med, at Værdier for børne- og ungeområdet og Den sammenhængende Børnepolitik føres ud i livet. Skolebestyrelsens tiltag og fortsatte arbejde med ud over kanten styrker også den gode historie og den anerkendende tilgang. Kursusaktiviteten på er primært knyttet til LP-uddannelsen. Det er planen, at hele personalegruppen skal uddannes som LPtovholdere, og en del af den uddannelse handler om at sørge for en konstruktiv, anerkendende kommunikation om de udfordringer eller problemer, der i gruppen skal drøftes. Kursusaktiviteten handler derfor meget om inklusion, læringsmiljø, fællesskab og samarbejde. Der sættes fokus på fire temaer i årene : Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse De fire temaer er en prioritering i forhold til de mange indsatser, som skolerne varetager. Skolerne skal sikre, at temaerne i løbet af perioden kommer i fokus. Derfor skal den enkelte skole inden udgangen af 2009 udarbejde en handleplan for perioden og der evalueres løbende i kvalitetsrapporter Faglighed og inklusion Læring er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det er et mål på landsplan, at 95 % af alle børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd.

6 Børnene og de unge stiller krav om en aktiv, nyskabende og levende læringsproces, der rummer projektarbejde, fremlæggelse, anvendelse af IT samt en udviklende fritid. Læsning er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet. Et led i arbejdet er en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Børn og unge er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder skal have mulighed for at blomstre. Der er brug for at differentiere samværet og undervisningen gennem fx holddannelse. Der lægges vægt på, at børnene og de unge altid møder fagligt velkvalificerede voksne, at der tages hånd om særlige behov så tidligt som muligt, og at dagligdagen er præget af nærhed mellem de enkelte aktører. I er evaluering et redskab, der bruges til at understøtte det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det kræver, at de redskaber, der anvendes i den enkelte skoles fritids- og undervisningstilbud f. eks. test og elevplaner - har et personligt indhold. De skal rumme alle børns og unges kompetencer både de faglige, de kreative og de sociale. Formålet med test og planer er, at lærer, pædagog, barn og forældre bliver klogere på egen praksis og egne muligheder. Krav om høj faglighed, undervisningsdifferentiering, inklusion, evaluering etc. stiller krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer. Derfor skal alle medarbejdere og ledere have de rette kompetencer og muligheder for egen faglig og personlig udvikling. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens tilbud. Det opnås med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og Teamsamarbejde om både elever, klasser gennem samvær, der er præget af anerkendelse. og fag I emneuger og andre aktiviteter arbejdes der med flere og bredere kompetencer. Faglighed er en del af vort værdigrundlag (undervisningen tilrettelægges sådan, at den inden for fællesskabets rammer giver udviklingsmuligheder for hver enkelt elev. Undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne tilegner sig den nødvendige basisviden i det enkelte fag, som grundlag for at arbejde tværfagligt/projektorienteret.), og vi stræber efter lige så meget faglighed i praktisk/musiske og timeløse fag som i de mere boglige fag. at færdighederne i læsning styrkes. Fokus på læsning fastholdes, og alle skoler arbejder med læsning i alle fag. Indsatsen er beskrevet i læseindsatsplanen for s Skolevæsen. Der afleveres årsplaner hvert år. Mellemtrin og overbygning har indført faglige dage. Vores uddannede læsevejleder understøtter læseundervisningen Den tidlige og vedvarende læseindsats understøtter inklusion i klassen. Der sættes tid af til at læsevejlederen kan begynde indsats i 0. kl. Efteruddannelse fastholder og udvikler de faglige og didaktiske kompetencer

7 at arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i en tidlig indsats og i normalmiljøet. Det styrkes gennem udvikling og organisering af det tværfaglige samarbejde. Alle skoler arbejder i stigende omfang med differentieret undervisning. at der udvikles en evalueringskultur på den enkelte skole. Evalueringen skal være faglig alsidig og have et personligt indhold. Alle skoler skal have en fælles og beskrevet evalueringskultur. Læsningen evalueres via de centralbestemt læse- og staveprøver samt nationale tests. Der er udarbejdet detaljeret læsehandleplan, som er offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside. Der er indført læsebånd som kontinuerlig udvikles. Arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i s målsætning: Skolens arbejde udvikles i et samarbejde mellem elever, lærere og forældre. Eleverne skal udvikle sig fagligt, socialt og menneskeligt. Eleverne skal møde krav- udfordringer- holdninger og oplevelser, der udvikler den enkelte men samtidig lære samarbejdet og fællesskabets værdier at kende. Evalueringskultur har været et indsatsområde i skoleårene 09/10 og 10/11, hvor der har været afholdt pædagogiske dage om emnet samt afholdt kursus med kursusholder. Evaluering af undervisning/læring praktiseres primært i teamsamarbejdet. Klassens sociale liv og de enkelte elevers faglige standpunkt og sociale liv evalueres i de enkelte klasseteams. Klasselæreren har en central rolle i dette arbejde. Der afsættes tid til elevplaner, som udgives op til hver af de to årlige skole-hjemsamtaler/ evaluering med hjemmet. Med fokus på læsning, evalueres læseresultaterne løbende. Derudover bliver der i kraft af, at vi nu er en LP-skole hvert andet år lavet en kortlægningsundersøgelse, som er en bred evaluering af vores læringsmiljø og herunder trivsel. at medarbejdere og ledere har de nødvendige Der prioriteres skarpt i midler til kompetenceudvikling kompetencer. råder over et engageret og faglig dygtigt personale. Fokus har i skoleårene 11/12 og 12/13 Skolevæsenet vil samarbejde om at sætte fokus på efter været rettet mod LP-uddannelse, og herunder og videreuddannelse, så medarbejdere og ledere har de uddannelsen af tovholdere. nødvendige kompetencer, erfaringer og redskaber. Opfølgning gennem nationale og lokale test, undervisningsmiljøvurdering, arbejdsplads-vurdering og dialogmøder. Vi arbejder med de nationale test gennem muligheden for to frivillige afprøvninger i løbet af efteråret. Systematisk brug af test i hovedfagene dansk og matematik. Test- og læsevejleder er tovholder på test i danskfaget. Detaljeret plan over læsetest findes i læsehandleplanen, som en gang årligt evalueres. APV og tilhørende handleplan justeres jævnligt i arbejdsmiljøgruppen. Skolens undervisningsmiljøvurdering udløber i Læringsmiljø og fællesskab

8 Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn og unge fagligt og socialt. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. Æstetikken i de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for børnenes, de unges og de voksnes udvikling og måde at behandle skolen og hinanden på. Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen og i skolefritidshjemmet. De større børn og unge kan være med til at skabe tryghed og fællesskab for de mindre børn og samtidig selv opnå sociale kompetencer. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i dette arbejde. Det gælder også for de voksne, der gennem fagligt samarbejde og sociale aktiviteter skal opleve at være en del af et fælles skolevæsen. Børn og unge skal opleve demokrati og medbestemmelse. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for trivsel og udvikling. Børn og unge, der er sunde og glade, har lyst til at lære. Kost og sundhed spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og motion også en del af skolens hverdag. Skolevæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Der lægges vægt på, at medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn trives. Der skal hele tiden være fokus på fællesskab, anerkendelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. I kraft af vores LP-uddannelse er der meget fokus på børnenes trivsel, fællesskab, inklusion og anerkendelse. I skolen er det vigtigt, at man trives og har det godt hele dagen både i timerne og frikvartererne. At man trives er vigtigt, når man skal lære og udvikle sig. På mener vi at trivsel forekommer, når man føler sig velkommen, tryg og mødt med anerkendelse i et fællesskab, der giver mulighed for venskab og en følelse af betydningsfuldhed. Det sker bedst i tydelige, overskuelige og indbydende rammer, præget af gensidig respekt og konsekvens. På er frikvarteret også en vigtig del af hverdagen for både børn og voksne. Men gode frikvarterer kommer ikke af sig selv. Vi skal hele tiden hjælpe hinanden med at skabe gode rammer for det

9 gode frikvarter. har derfor lavet en frikvarterpjece, som indeholder ønsker og forventninger til de mange gode frikvarterer, som vi alle skal have glæde af. Med udgangspunkt i frikvarterpjecen, drøfter klassen og klasselæreren mindst to gange om året, hvordan det går med det gode frikvarter. Der er desuden udarbejdet trivselsfolder for personalet. Skolen har udarbejdet en trivsels- antimobbepolitik. at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt. Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber et godt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode legemuligheder og en aktiv undervisning. Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. er kendetegnende ved at have god plads ude som inde. Ved etableringen af SFH blev der samtidig investeret i udendørsaktiviteter, så der er et rigt udvalg af legemuligheder for både store og små. Vores tekniske serviceleder er en væsentlig kraft i vedligehold og rammer for et godt læringsmiljø. I 2009 startede legepatrulje op som et trivselstiltag og fortsætter også i skoleåret 12/13 De generelle krav til skolebygninger (2007) er afsættet for det videre arbejde. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for det æstetiske. Der udarbejdes en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. at alle børn er en del af et fællesskab. Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der går på tværs af årgange og skaber fælles læring og udvikling af sociale kompetence. Der er tema-forløb, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes. at alle børn er sunde og glade. Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med madordninger, pilotprojekter omkring morgenmad projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov og muligheder. at skolerne er attraktive arbejdspladser. På er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og vi er meget bevidste om at udnytte faggruppernes styrkesider. Udover det daglige fokus på, at alle børn er en del af et fællesskab, så har vi også følgende initiativer: Legepatrulje Læsevenner på tværs af klassetrin. Flexuger hvor elever sammensættes på tværs af klasser. Ugentlig morgensang for 0-7. kl. Årlige idrætsdag for de enkelte afdelinger. Følgende initiativer kan nævnes i.f.t. at styrke børnenes trivsel, glæde og sundhed: Udeordning for alle elever i perioden påskeefterårsferien. Skolemælkeordning. Skolens madordning er i samarbejde med hallens kantine, hvor eleverne også kan vælge at indtage deres frokost. Overbygningseleverne har i inde perioden mulighed for i frikvartererne at benytte hallen. DET GODE FRIKVARTER FOR PERSONALET Formålet med frikvarteret

10 Alle skoler arbejder for, at dagligdagen på skolerne er præget af et positivt og anerkendende arbejdsklima. Det forventes, at alle skoler har en løbende dialog herom, så medarbejderne oplever at de inddrages. at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads. for lærerne er at føle lærerfællesskab med kollegaer, for rum til pause, en uforpligtende samtale og få løst sin tilsyns- og samarbejdsforpligtigelse. Derfor gør vi ifht. nedenstående fem hovedområder en aktiv indsats. Lærerværelseskultur herunder indretning af lærerværelset Vi fortæller positive historier om elever og undervisning Viser respekt og omsorg for kollegaer Lærerværelsesfællesskabet kan også bruges som frustrationsventil med omtanke og i respekt for kollegaer Jo flere vi er sammen, des bedre det går tilstræbe at være på lærerværelset i pauserne. er en børne-skole. Det kan betyde elever omkring lærerværelset i pauserne. Eleverne skal vide, at vi er der for dem og primært tilsynslæreren i pauserne. Skabe fællesskab sammenhold og opbakning I videst mulig udstrækning være på lærerværelset i spisepausen Give plads til forskelligheder Arrangere fællesarrangementer (fællesspisning med ægtefæller/samlever/familie) fælles oplevelser. Traditioner er kulturbærende vi sørger for gode traditioner. Skabe pause og ro sammen og hver for sig Lange pauser (organisatorisk planlægning) skal give plads til ro Vi giver hinanden ro i pauserne Opmærksom på tilsynets rolle Selvom man ikke har tilsynet jf. tilsynsoversigten, løser man konflikter, der opstår på fællesarealerne gerne to kollegaer om konflikter (solidaritet) Synlige og tydelige gangvagter er vigtigt for eleverne og kan bidrage til at nå målet for det gode frikvarter for personalet Lærere hjælper hinanden ved at huske sine tilsyn på en god og anerkendende måde Det er muligt at fritages for tilsyn efter behov (solidaritet) Når vi er opmærksomme på hinandens signaler, kan vi også evt. tage en gangvagt for en kollega SFH-personalet tager morgenvagten. Samarbejdet mellem personalet ligger primært udenfor pauserne (det kan være en udfordring ifht. TAP (LØ og JR)) Samarbejde mellem personalet er også i pauserne TAP og ledelsen er opmærksomme på at være med i spisepausen. Vi er på arbejde for at hjælpe hinanden så åbenhed i forhold til problemer, er vigtigt. Der er arbejdet og arbejdes fortsat med Implementering af kommunens personalepolitik. Hver skole har derfor en fælles personalepolitik.

11 Opfølgning gennem undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Værktøjet Trivselmeter i brug til udarbejdelse af APV og styring af processen mod handleplaner på baggrund af APV er. Arbejdsmiljøgruppen bestående af arbejdsmiljørepræsentant og skoleleder er i samarbejde om arbejdsmiljøet. I udarbejdelse af UVM, anvendes Termometer Samarbejde arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre, tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges der vægt på et godt, forpligtende og anerkendende samarbejde i skolen. Et væsentligt element heri er, at børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold og kender fællesskabets muligheder. Det har stor værdi, at der udveksles viden, at man bruger af hinandens erfaringer og altid har fokus på god kommunikation. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder, og at der skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Forældrene har ansvaret for at give deres børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at være parate til at lære. Derfor er skolernes mål, at forældrene kan agere i samarbejdet gennem tydelig kommunikation og samarbejde. tillægger forældresamarbejdet og skolebestyrelsens rolle stor værdi. ønsker et aktivt samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Som en del heraf er det er et mål at give lige betingelser til skoler med forskellige livsvilkår. Der ligger gode muligheder for at styrke skolens ressourcer ved at inddrage nærmiljøet. Det kan være i samarbejdet med foreninger, virksomheder, forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har mulighed for som ambassadører at være bindeled til forældre og nærmiljø. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle tager fælles ansvar for alle børn og at alle kender fællesskabets muligheder. Derfor arbejdes der for et anerkendende samarbejde mellem alle parter. Lærere og pædagoger samarbejder om at gennemføre skole-hjemsamtaler, og der er fælles arrangementer ved begivenheder, emneuger etc. at overgange har særlig fokus. Alle skoler, der har plads, arbejder med førskolegrupper fra senest 1. maj. Der arbejdes med Børn, medarbejdere, ledere og forældre kender og anerkender hinanden. Der arbejdes aktivt på fortsat god forældreopbakning om skolen bl.a. ved fokus på informationsniveauet. Lærere og pædagoger i indskolingen samarbejder om skole/hjem samtaler og ligeledes om forberedelse og afvikling af flexuger. har fra 1. januar 2011 haft SFH, og derfor haft førskolegruppe fra 1. maj Overgangen fra Børnehus til Skole/SFH har en samarbejdsaftale som sikre en god overgang. Inden

12 et kvalificeret indhold og handleplan for førskolegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem alle parter, og samtlige overgange på den enkelte skole beskrives og offentliggøres. at videndeling og gode erfaringer mellem medarbejdere og ledere samt skolerne prioriteres. børnene starter i førskolen, er der informationsmøde for forældre og børn. Førskolegruppen har et skoleskema som sætter fokus på børnenes udvikling såvel socialt som fagligt. Overgangen fra 7 til 8. årgang er grundigt formuleret i en samarbejdsaftale med Borbjerg og Mejrup skoler. Arbejdet med overdragelser og overgange fra 0 til 1. og fra 3 til 4 kl., praktiseres i afdelingsteams. Vores ressourcepersoner er tilknyttet netværk. Eks. læsevejledere og PLC-medarbejdere. Skolevæsenet har derfor fokus på alternative organisationsformer samt videndeling omkring samarbejde mellem undervisning og fritid. at forældre inddrages og gives ansvar. Derfor sikres på alle skoler, at krav og forvent-ninger til et forpligtigende skole-hjemsamarbejde tydeliggøres med særlig fokus på forældrenes ansvar for, at deres børn og unge er parate til at lære. Det er et fælles ansvar mellem skolen, skolebestyrelsen og forældrene. Der arbejdes med mulighed for videndeling mellem skolebestyrelserne. at der i skolevæsenet er fokus på god kommunikation og samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Skolevæsenet vil løbende se på arbejdsgangene, så der bliver enkle, klare og gennemskuelige arbejdsprocedurer og retningslinjer i samarbejdet i skolevæsenet. at nærmiljøet inddrages. Alle skoler forventes at inddrage andre aktører i udviklingen af skolen, fx forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har en særlig rolle. Opfølgning gennem evt. tilfredshedsundersøgelse, arbejdspladsvurdering og dialogmøder Klasseforældreråd inddrages i arbejdet med den enkelte klasse. Der lægges vægt på løbende, stabil information begge veje som grundlag for samarbejdet. Der afholdes to årlige skolehjemsamtaler. Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter har også i skoleåret 2012/13 ud over kanten på dagsordenen, så informationsniveauet til mellem skole og hjem forbliver højt. Den gode og sikre kommunikation udvikles til stadighed. SkoleIntra-systemet inddrages løbende i flere og flere aspekter af samarbejdet internt såvel som eksternt. Skolen har i 2011 fastlagt en principbeslutning om brug og forventninger til forældre- og elevintra. Kommunikationen ml. skole/hjem foregår via Intra. Der er generelt en stor opbakning fra forældrene til skolen. Der afholdes årligt en arbejdsdag med forældre, hvor der er stor opbakning. Generelt stort fremmøde til arrangementer Formandens beretning i skolebestyrelsen afholdes i forbindelse med arbejdsdagen Ledelse Der stilles store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også til skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. De kommende år vil byde på flere og nye udfordringer. De håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse. Det er særligt vigtigt, at skolernes ledelsesteam kan håndtere de mange bolde, der er i luften på én gang og samtidig sikre fokus på den administrative, personalemæssige, pædagogiske, og strategiske ledelse og egen personlig udvikling. Uddannelse af skolens ledelse er vigtig.

13 Derfor skal der arbejdes med en løbende afstemning af forventninger mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver klar kommunikation. Når det lykkes, giver det resultater. Derfor arbejder vi lokalt for: at der er velfungerende ledelser på alle skoler. Det betyder, at ledelsens mål er tydelige og følges op, at ledelsen skaber involvering, accept og forståelse for en læringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling. Skolevæsenet vil arbejde med teamledelse og kommunikation. Arbejdet fra Partnerskab om Folkeskolen fortsættes, herunder afstemning af forventninger til god ledelse. at videndeling og gode erfaringer har høj fokus. Ledernetværk og ledermøder har faste elementer af videndeling om praksis på skolerne. at være med i en skoleledelse i Holstebro bygger på en fælles identitet, hvor der er stolthed over at være medlem af skolens og skolevæsenets ledelse. Alle medlemmer af skolernes ledelser forventes at gennemgå intern lederuddannelse og anden relevant uddannelse. Det forventes, at alle ledere deltager i s fællesarrangementer for ledere. Opfølgning gennem lederevaluering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Skave skoles ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleleder og SFH-leder. Skoleleder og viceskoleleder har i skoleåret 2011/12 iværksat et kvalitetsudviklingsprojekt med titlen: Observation af undervisning & pædagogisk dialog. Dette projekt fortsætter i skoleåret 12/13. På er der planlagt ledermøder ca. hver anden uge. Alle ledergrupper er i kommunale ledernetværk. Viceskoleleder og SFH-leder har i skoleåret 2011/12 gennemført det kommunalt planlagte Introduktion for nye ledere. Skolelederen, viceskoleleder og SFH-leder har alle gennemført diplomkurser i ledelse og fortsætter med diplommoduler i ledelse i skoleåret 2012/13 Skolens ledelse deltager i fællesarrangementer for ledere. Samarbejdet med og forholdet til lederen indgår hvert år i MUS, hvorved værdifulde input udveksles. 5.4 Fakta om skolen I skoleåret 2012/13 er både anden og tredje klasse samt fjerde og femte samlæst, hvilket giver et billede af som en skole med en god klassekvotient. Vi har i august 2012 fået nye computere 18 bærbare lærermaskiner, 45 bærbare elevmaskiner og 15 stationære computere. Derudover har vi beholdt ca. 20 af de gamle computere, hvilket tilsammen giver gode forhold for at inddrage IT i undervisningen. I forhold til skemaet om planlagte undervisningstimer, så planlægger efter minimumstimetallet. Karaktergennemsnittene viser, at elever opnår flotte karakterer ved afgangsprøverne. Faktaoplysningerne giver også informationer, der giver anledning til øget opmærksomhed. Læseresultaterne for første viser, at der skal øget indsats i.f.t. læseudviklingen, hvilket der

14 også er iværksat. Skolens læsevejleder og ledelsen er i jævnlig dialog med den kommunale læsekonsulent for at sikre en optimal læseudvikling blandt børnene. Klassetrin og spor og elevantal i alt pr Klassetrin Antal klasser Antal elever pr pr. klasse I alt a b c d e f I alt Gennemsnitlig klassekvotient: 16,3 elever/ klasse Specialpædagogisk bistand pr Antal elever i specialklasser på skolen: 0 elever Dansk som andetsprog / tosprogede elever pr Antal elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog på skolen: 2 elever Andel af elever i skolefritidshjem ( årgang) pr Antal elever *) - som går i SFH: 51 elever Andel af den samlede elevflok, der går i SFH: 66,2 % *) Norm eringen pr Elever pr. lærer i årgang pr (elev-lærer ratio) Elever pr. lærerstilling i årgang: elever pr. stilling Elevfravær i skoleåret 2011/12 Fraværsårsag: Sygdom: 1,2 % Anden lovlig grund: 0,7 % Uden lovlig grund: 0,2 % I alt: 2,1 % Elever pr. computer pr Antal pc under 5 år med internetadgang: 70 pc'er Antal elever pr. pc (under 5 år med internetadgang): 3,0 elever/pc Lærernes planlagte undervisningstid i skoleåret 2011/12 Andel af lærernes arbejdstid incl. ferie og søgnehelligdage, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningsstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand): 35,2 %

15 Planlagte undervisningstimer 2011/12 (Fsl. 16) Klassetrin børnehaveklasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt I alt 600 Klassetrin klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Dansk Humanist. fag incl. dan Matematik Naturfag incl. mat Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt klassetrin Klassetrin klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Humanistiske fag Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt klassetrin Klassetrin klasse *) Timetal Minimum Vejledende Planlagt Humanistiske fag Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt I alt klassetrin *) 7. klassetrin er kun anført hos ov erbygningssk olerne. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev pr Begrebet undervisningsmidler fortolkes forskelligt på skolerne, og som følge deraf er konteringspraksis forskellig fra skole til skole. Overgangsfrekvens *) til ungdomsuddannelser 9. klasse År 2006 År 2007 År Antal afgangselever måneders overgang til uddannelse i alt (%) måneders overgang til 10. klasse (%) måneders overgang til gymnasial uddannelse (%) måneders overgang til erhvervsfaglig uddannelse (%) måneders overgang til omverden (ikke udd.) (%) *) Fordelingen af elevernes videre færd til ungdom suddannelserne eller omverdenen 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. eller 10. klasse.

16 Karaktergennemsnit klasse - afgangsprøve (FSA) Obliga- Dansk Matematik Engelsk Fys./kemi toriske læs ning retstavning skr. frems t. orden mundtlig færdigheder problemløsn. mundtlig prak tisk/mdtl fag 6,2 6,9 6,4 5,2 7,2 6,9 6,2 9,0 6,3 Fag Engelsk Tysk Fransk Historie Samf.fag Kr.kundsk. Biologi Geografi til skriftlig mundtlig mundtlig mundtlig m undtlig mundtlig skriftlig skriftlig udtræk 0,0 0,0 0,0 0,0 5,8 7,6 6,6 6,1 Projekt- Obligatorisk op- projektopgave gave 6,9 Læsetest - ultimo 1. klasse Fordeling i procent på de nævnte kategorier. Skoleåret 2009/10 Skoleåret 2011/12 Hurtige og sikre læsere (A1 + B1) 75,0 54,5 Langsomme og delvis sikre læsere (C1) 0,0 36,4 Usikre læsere (resten) 25,0 9,1 5.5 Pædagogiske processer Skolen har en målsætning, som er offentlig tilgængelig på hjemmesiden. Skolebestyrelsen har formuleret en række principper for bl.a. skole-hjemsamarbejdet, vikardækning m.m. er organiseret i afdelingsteam. Af anden undervisning planlægger skolen med: 4 flexuger Fælles morgensamling hver fredag for hele grundskolen. Lejrskole i 6. kl. og 9. kl. Deltagelse i O-løb, boldspildag, aktivitetsdag, svømmedag, korsangdag, m.v. Fælles skolestart, juleafslutning og sommerferieafslutning. Terminsprøver og årsprøver Fællessamlinger Grøddag for indskolingen Fastelavnsfest.

17 5.5.1 Den løbende evaluering Samarbejdet mellem skole og hjem Børnehaveklassen: Kommende forældre i børnehaveklassen inviteres hen på skolen i forbindelse med førskolegruppens begyndelse i maj. Kommende 8. klasser: Kommende 8. klasses elever samt forældre inviteres hen på skolen inden skolestarten i august, hvor klassens kommende lærere præsenteres tillige med informationer om skolen. Forældremøder skole/hjem samtaler: Der arrangeres forældrebackupmøder for 8. klasses forældrene. Derudover er der for hver klasse et forældremøde om året af 3 timers varighed. Elevplaner udarbejdes i alle fag og afleveres i elektronisk form til hjemmene inden skole/hjem samtaler Specialpædagogisk indsats Skolens specialpædagogiske indsats koordineres i specialcenteret, hvor læsevejleder, aktmedarbejder, PPR-psykolog og viceskoleleder prioriterer og koordinerer indsatsen. I tæt samarbejde med PPR og skolens specialcenter tilrettelægges og vurderes løbende behovet for støtte og særligt tilrettelagt undervisning. Der er afsat timer til specialundervisning, støtte i klassen og akt-timer.

18 5.5.4 Undervisning i dansk som andet sprog Skolen har ikke elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog 5.6 Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolen omfatter ikke spc. klasser 5.7 Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsens udtalelse: Skolebestyrelsen finder at kvalitetsrapporten giver en god og fyldestgørende beskrivelse af Skave skole og SFH. Det billede der tegnes, er også det billede bestyrelsen har af skolen. Skave skole har en ambitiøs ledelse, der er opmærksom på vigtigheden i udviklingen af en evalueringskultur, herunder vigtigheden af det pædagogiske personale fungerer som sparringspartner i forhold til lærernes undervisnings- og evalueringspraksis. Skolebestyrelsen hæfter sig at skolens klassekvotient er god, at der er gode vilkår for at integrere IT i undervisningen, samt at karaktergennemsnittet ligger fint/over i forhold til det samlede billede af de 34 kommuner. Dette bekræfter os i, at der leveres en god og solid undervisning. Dette til trods for at vi finder besparelser indenfor resurcetildelingen som problematiske. Skave skole har svært ved at opretholde det vejledende timetal for alle fag på alle klassetrin. Skolen har et stort underskud på budgettet, hvilket indebærer stram økonomisk styring. Vi ser med tilfredshed, at der fortsat er stor fokus på hele det specialpædagogiske område. Førskole og SFH har været en stor gevinst for. Sidst er SFH 3 blevet en realitet som et godt fritidsttilbud til unge mellem 5-7 kl.