Danske Erhvervsskoler

Relaterede dokumenter
Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side Tolkning og grafisk fremstilling af data side Offentliggørelse af data side 16-17

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning år

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

KPMG Oktober/november 2009

Fokus i undersøgelsen side Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side Offentliggørelse af data side 15-16

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal Januar 2013

Danskernes syn på elbiler YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Medievaner Koda

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: , , LINK TIL ARTIKEL I

Financial Literacy 2016

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

SINGLER NY Aldersfordeling

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Skilsmisse og privatøkonomi august Penge- og Pensionspanelet

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Boliglån Penge og Pensionspanelet

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017

Papirløst samlevende Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Operate A/S oktober 2007

Adecco A/S marts 2006

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

DK Feltperiode:

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Madkulturen. DK : Børns forhold til mad og måltider

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Yougovs Danmarkspanel

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år.

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Trivselsundersøgelse

Samarbejdet i ledergruppen

Praktikpladser Lederne Juni 2016

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

LEFT MARGIN

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Udviklingssamtaler og dialog

Maj MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

T A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.

Operate Miljøundersøgelse Jobno. DK februar 3. marts 2009

Notat om MTU Undersøgelse af medarbejdertrivsel på Herningsholm Erhvervsskole v. Kvalitetsafdelingen

Arbejdstempo, bemanding og stress

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten

Erfaring med selvmordstruede borgere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

Kendskabs- og læserundersøgelse

Style og Wellness College

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Work-life balance Lederne Februar 2015

Dental College Aalborg

Penge- og Pensionspanelet Black Friday

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal Kommune

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober SUMMARY

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Godt Job-kampagne. Lanceres i uge 37

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017

Penge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen

Konjunkturanalyse. Holbæk Regionens Erhvervsråd

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg.

Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter

Media College Aalborg

Krisen påvirker praktikpladssituationen

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Dimittendundersøgelse 2018

Transkript:

Danske Erhvervsskoler Undersøgelse om virksomheders kendskab til samt erfaring med erhvervsskolernes praktikordning Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie Christiansen Krøyer Pernille Jønsson YouGov Zapera Public 1

Indhold Formål og metode side 3-6 Tolkning og grafisk fremstilling af data side 7-9 Offentliggørelse af data side 10-11 Hovedresultater - virksomheder side 12-19 Hovedkonklusioner side 20-22 Om YouGov Zapera side 23-24 2

3 Formål og metode

Baggrund og formål Formål med undersøgelsen I marts april 2010 har Danske Erhvervsskoler i samarbejde med YouGov Zapera gennemført en større internetbaseret undersøgelse i YouGov Zaperas elektroniske Danmarkspanel. Formålet med undersøgelsen var at afdække erhvervsuddannelsernes image blandt virksomheder, der er godkendt til at have elever i erhvervspraktik, unge mellem 15-25 år samt forældre til unge mellem 15-25 år. Undersøgelsen er en opfølgning på den tilsvarende undersøgelse (nulpunktsmåling), som Danske Erhvervsskoler gennemførte i starten af 2009. Denne rapport skildrer resultaterne fra undersøgelsen, der er foretaget blandt målgruppen af virksomheder, der er godkendt til at have elever i erhvervspraktik. I rapporten sammenholdes de nye resultater fra 2010 med resultaterne fra 2009-undersøgelsen. De øvrige to rapporter skildrer resultaterne fra undersøgelserne blandt henholdsvis unge og forældre. Specifikt fokus i virksomheds-undersøgelsen Undersøgelsen, som denne rapport redegør for, er gennemført med det formål at afdække de følgende forhold i målgruppen af virksomheder, der er godkendt til at have elever i praktik: Kendskab og holdning til praktikordningen Erfaring med praktikordningen Beslutningsprocessen omkring ansættelse af praktikelever Incitament for at ansætte elever i praktik Kendskab til regeringens nye Ungepakke 4

Målgruppe og antal interview Målgruppe og antal interview Målgruppen for denne del af undersøgelsen er medarbejdere og ledere i virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever fra erhvervsskoler i praktik. Målgruppen er inddelt i tre undermålgrupper: Virksomheder, der for nuværende har elever i praktik Virksomheder, der ikke har praktikelever og heller ikke har haft det Virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere Der blev udsendt invitationer ud til godt 9.500 virksomheder via kontaktoplysninger leveret af Danske Erhvervsskoler. I undersøgelsen er der i alt foretaget 710 interview med ledere og medarbejdere i målgruppen. Det svarer til en besvarelsesprocent på 7%. Ud af de 710 gennemførte interview er der gennemført: 365 interview med respondenter, der for nuværende har elever i praktik 42 interview med respondenter, der ikke har praktikelever og heller ikke har haft det 203 interview med respondenter, der har haft praktikelever, men ikke har det længere 5

Baggrundsvariable og vejning Baggrundsvariable I undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland) Ledelsesansvar Nuværende beskæftigelse Branche Antallet af ansatte på respondentens arbejdsplads Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper. 6

Tolkning og grafisk fremstilling af data 7

Tolkning af data Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er er foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test, som beskrives nedenfor. Her redegøres der ligeledes for det anvendte konfidensinterval i undersøgelsen og beskrives, hvordan den grafiske afbildning af hovedresultaterne i undersøgelsen er opstillet på de følgende sider i rapporten. Signifikante afvigelser I undersøgelsen findes mange signifikante afvigelser i forhold til, hvordan svarene på de forskellige spørgsmål fordeler sig på de forskellige anvendte baggrundsvariable. De signifikante afvigelser er alle fremhævet i tabelmaterialet. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i undersøgelsen en naturlig forklaring, mens andre er baseret på små eller meget små baser. For uddybning af de signifikante afvigelser i undersøgelsen henvises til en nærmere granskning af tabelmaterialet. De signifikante forskelle i tabelmaterialet er fremhævet med + eller - (Chi 2 -test) eller med blokbogstaver (T-test). Den anvendte Chi 2 -test Denne testform er repræsenteret i de vedlagte tabeller ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. Den anvendte T-test Denne test er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Der er ligeledes i denne test valgt et konfidensinterval på 95%. Konfidensinterval Et konfidensinterval på 95% betyder, at den sande værdi af resultaterne i undersøgelsen med 95% sandsynlighed ligger inden for plus minus 2,5% af den observerede værdi. 8

Grafisk fremstilling af data Grafisk afbildning af udviklingen fra 2009 til 2010 På de følgende grafbilleder vises og kommenteres hovedresultaterne fra 2010-undersøgelsen foretaget blandt virksomheder, der er godkendt til at have elever i praktik. Graferne fra 2010 sammenlignes så vidt som muligt med resultaterne fra 2009. Grafikkernes udformning Grafikkerne er udformet, så det pågældende spørgsmål står øverst. Under grafen eller i en boks i nederste højre hjørne på grafbilledet opridses basen af respondenter, der har svaret på det pågældende spørgsmål. Hvert grafbillede afbilder svarene fra de tre undermålgrupper med den gennemgående samme farve for hver gruppe - se eksempel herpå her: Har elever i praktikforløb (n=465) Har ikke elever og har heller ikke haft det (n=42) Har haft elever, men har det ikke længere (n=203) Uddybning af besvarelser fra forskellige respondentgrupper På graferne i rapporten fremhæves forskellige signifikante afvigelser set i forhold til de forskellige baggrundskriterier, der er spurgt til i undersøgelsen. Disse signifikante afvigelser i 2010-undersøgelsen forholdes relevante steder til forskellige af de signifikante afvigelser, der blev fremhævet i 2009-undersøgelsen. Ønskes en yderligere uddybning af svarene på de enkelte spørgsmål, henvises til tabelsættet for Virksomheder for en nærmere granskning af svarenes fordeling på de forskellige baggrundsvariable, der er spurgt til i undersøgelsen. Tabelsættet for 2010 kan med fordel konsulteres i samspil med tabelsættet for 2009 for at få endnu mere dybdegående indblik i udviklingen fra 2009-2010. 9

10 Offentliggørelse af data

Offentliggørelse af data Offentliggørelse af data Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater henstilles til, at YouGov Zapera angives som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov Zapera godkende pressemeddelelse eller anden offentliggørelse af resultaterne. Formålet hermed er alene at sikre, at YouGov Zapera analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR. Det betyder, at den følgende tekst skal inkluderes i enhver pressemæssig henvisning til og brug af undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. I perioden den 5. marts til den 11. april 2010 er der i alt gennemført 710 CAWI-interview med ledere og medarbejdere i danske virksomheder, der enten for nuværende har, har haft eller aldrig har haft elever fra erhvervsskoler ansat i et praktikforløb. 11

12 Hovedresultater - virksomheder

Kendskab til praktikordningen Sp.1 Hvordan vil du betegne dit kendskab til ordningen om at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? 1 - Har ikke kendskab til ordningen 2 21% 29% 29% af de virksomheder, der ikke har praktikelever på nuværende tidspunkt, og heller ikke tidligere har haft praktikelever ansat, har intet kendskab til praktikordningen. Her er der sket et fald siden 2009, hvor det tilsvarende tal var på 36%. Faldet er på 19% og peger hen imod et øget kendskab til praktikordningen. 5 - Har indgående kendskab til ordningen 3 4 7% 10% 29% I 2009 var der en tendens til - trods små baser - at virksomhederne i københavnsområdet havde det laveste kendskab til ordningen om at ansætte praktikelever. Det er ikke længere tilfældet i 2010, hvor der i stedet er lavest kendskab til praktikordningen blandt virksomheder fra Jylland, der ikke har praktikelever og ikke tidligere har haft dette. Det er værd at bemærke, at kun 1 ud 10 af virksomhederne, der ikke har og ikke har haft praktikelever, har indgående kendskab til ordningen om, at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb (10%). Det er stigning på 11% (det tilsvarende tal for 2009 var 9%). Ved ikke 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base: Har ikke elever og har heller ikke haft det (n=42) 13

Holdning til praktikordningen Sp.2 Hvad er din holdning til ordningen om at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Har elever i praktikforløb Har ikke elever og har heller ikke haft Har haft elever, men har det ikke længere I Københavnsområdet var der i 2009 signifikant flere virksomheder, der svarede Meget positiv. I 2010 er fordelingen nogenlunde ligelig på de tre geografiske områder. Som sidste år er der signifikant størst tilfredshed med praktikpladsordningen, blandt de virksomheder, der på nuværende tidspunkt har praktikpladselever. 15% 36% 19% 3,90 3,71 4,09 55% 54% 46% 26% Siden 2009 er der sket en god stigning i forhold til andelen af virksomheder, der kender til praktikordningen, og tilkendegiver en Meget positiv holdning til denne. Stigningen for virksomheder, der har elever i praktikforløb, og har en Meget positiv holdning er på 19% (26% i 2010 og 21% i 2009), og for virksomheder, der ikke har elever og heller ikke har haft det, er stigningen på 27% (14% i 2010 og 11% i 2009). Den største udvikling kommer til udtryk blandt virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. Her er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der tilkendegiver en Meget positiv holdning (fra 9% i 2009 til 18% i 2010). 18% 14% 10% 0% 4% 1% 0% 1% 1% 2% Meget negativ (1) Negativ (2) Hverken positiv eller negativ (3) 3% 5% 0% Positiv (4) Meget positiv (5) Ved ikke Base: Kender til praktikordningen (n=696) 14

Erfaring med praktikordningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sp. 3 Hvor god eller dårlig er din erfaring med at have elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? Som i 2009 har få virksomheder i undersøgelsen Meget dårlig erfaring med at have praktikpladselever. Dog er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere, der angiver, at de har Meget dårlig erfaring med at have elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb - fra 2% i 2009 til 4% i 2010. Som i 2009 har virksomhederne, der lige nu har praktikelever, også i 2010 signifikant bedre erfaring med praktikordningen end virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. De offentligt ansatte tilkendegiver i 2010 signifikant mere end de øvrige beskæftigelsesgrupper, at de har Meget god erfaring med praktikelever. 7% 4% 3% 1% 0% 0% 13% 10% 3,33 3,62 25% Meget dårlig (1) Dårlig (2) Hverken god eller dårlig (3) 51% 5% 4,03 41% 24% 0% Har elever i praktikforløb Har ikke elever og har heller ikke haft det Har haft elever, men har det ikke længere 16% 5% 74% God (4) Meget god (5) Har ingen erfaring 12% 4% 3% 3% Ved ikke Base: (n=710) 15

Beslutning om praktikansættelse SP.4A,B,C Hvem i virksomheden er/var involveret i beslutningen om (ikke) at ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? Virksomhedens direktion 55% 54% 67% Blandt de virksomheder, der har elever i praktik, ses følgende billede: Den personaleansvarlige Mellemledergruppen Medarbejderne i fællesskab Den økonomiansvarlige 9% 8% 5% 2% 3% 28% 24% 18% 20% 21% 17% 17% Blandt de virksomheder, der ikke længere har praktikpladselever, ses følgende billede: I 2009 var virksomhedens direktion involveret i beslutningen om ansættelse af praktikelever i cirka hver anden virksomhed (54%). Virksomhedens direktion er involveret i 17% færre virksomheder, når der sammenholdes med resultatet fra 2009 (46%). Som i 2009 (19%) er den personaleansvarlige i 2010 (18%) involveret i cirka hver femte virksomhed I mere end hver anden virksomhed er direktionen involveret i beslutningen om at ansætte praktikelever (55%). Det var også tilfældet i 2009 (58%). I 2010 er virksomhedens direktion signifikant mere involveret i beslutningen i private servicevirksomheder end i de øvrige virksomhedstyper. Som i 2009 (30%) er cirka hver tredje Personaleansvarlige i 2010 (28%) involveret i beslutningen om praktikpladselever i virksomheder, der har elever i praktik på nuværende tidspunkt. Andre Ved ikke 3% 0% 1% 2% 0% 11% Har elever i praktikforløb (n=465) Har ikke elever og har heller ikke haft det (n=42) Har haft elever, men har det ikke længere (n=203) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 16

Incitament til praktikansættelse Sp.5B Hvad kunne få din virksomhed til at overveje at ansætte elever fra en erhvervs skole i et praktikforløb? At firmaet havde bedre tid til at tage sig af eleverne At der er færre økonomiske omkostninger ved at have en elev i praktik Større økonomiske præmier for merbeskæftigelse Større kendskab til reglerne på området Bedre aftaler med skolerne Mere gennemskuelige regler på området Bøder for ikke at ansætte elever, hvis man er godkendt Andet Det er der ikke noget der kunne Ved ikke 14% 10% 7% 5% 0% 10% 5% 10% 26% 33% Her ses et rangordnet billede af, hvilke parametre der kan øge interessen for at modtage praktikpladselever blandt de virksomheder, der ikke har og ikke har haft praktikpladselever. I 2009 var der markant større usikkerhed om, hvad der potentielt kunne være et incitament for at overveje ansættelse af praktikelever set i sammenligning med 2010-undersøgelsen. I 2010 svarer 68% færre virksomheder end i 2009 Ved ikke til spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at overveje praktikelever (31% i 2009 til 10% i 2010 der svarer Ved ikke.) I 2010 er hovedincitamenterne for at overveje praktikelever: Bedre tid til at tage sig af eleverne (33%) Færre økonomiske omkostninger ved praktikelever (26%) Større økonomiske præmier for merbeskæftigelse (14%). I 2009 toppede de samme incitamenter, men i en anden rækkefølge og med andre procentsatser (færre økonomiske omkostninger 20%, bedre tid 18% og større økonomiske præmier for merbeskæftigelse 18%). 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base: Har ikke elever i praktik og har heller ikke haft det (n=42) 17

Fravalg af praktikordningen Sp.5C Hvorfor har din virksomhed valgt ikke at gøre brug af ordningen om at ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? Har ikke tid til at tage sig af eleverne 34% Der er for store økonomiske omkostninger ved at have en elev i praktik Har for lidt kendskab til reglerne på området 7% 15% Ligesom i 2009-undersøgelsen fremhæver virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere Har ikke tid til at tage sig af eleverne (2009 31%, 2010 34%) og Der er for store økonomiske omkostninger ved at have en elev i praktik (2009 15%, 2010 15%) som hovedårsagerne til deres fravalg af praktikordningen. For små økonomiske præmier for merbeskæftigelse Aftalerne med skolerne er for dårlige Reglerne på området er ugennemskuelige 5% 2% 2% Det er værd at bemærke, at knap 2 ud af 5 angiver Anden årsag i 2010 (39%). I 2009 var tallet noget lavere (25%). Et gæt på stigningen på 56% er den aktuelle Finanskrises mulige indflydelse på virksomhedernes tid og økonomi. Der er måske færre fastansatte medarbejdere og færre økonomiske ressourcer i den enkelte virksomhed, hvilket potentielt afleder en prioritering af at beholde de fastansatte frem for at investere tid og ressourcer i mindre erfarne praktikelever og hermed potentielt fremtidige ansatte. Anden årsag 39% Ved ikke 12% Base: Har haft elever i praktik, men har det ikke længere (n=203) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 18

Kendskab til Ungepakke Sp.8A-C Hvordan vil du betegne dit kendskab til den nye "Ungepakke" fra regeringen? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mere end 1 ud af 4 af de virksomheder, der har elever i praktikforløb (28%), Har indgående kendskab til Ungepakken. Til sammenligning er der et meget lavt kendskab til regeringens Ungepakke blandt de virksomheder, der har haft praktikelever og ikke længere har det, og de virksomheder, der aldrig har haft praktikelever. I de to grupper angiver en markant lavere procentandel, omkring 1 ud af 10, at de har et Indgående kendskab til Ungepakken. 14% 36% 30% 9% 14% 2,46 2,56 17% 20% 22% 3,44 25% 17% 17% Har elever i praktikforløb (n=465) Har ikke elever og har heller ikke haft det (n=42) Har haft elever, men har det ikke længere (n=203) Sammenlignet med respondenter uden ledelsesansvar (13%) har respondenter med ledelsesansvar (24%) signifikant større indgående kendskab til Ungepakken. Offentligt ansatte har signifikant større indgående kendskab til Ungepakken end de øvrige grupper af beskæftigelse. Til forskel er der blandt de respondenter, der ikke har kendskab til Ungepakken, en signifikant repræsentation af respondenter med beskæftigelse i private handelsvirksomheder. 28% 12% 12% 10% 4% 7% 7% 0% 1 Har ikke kendskab til "Ungepakken" 2 3 4 5 Har indgående kendskab til "Ungepakken" Ved ikke 19

20 Hovedresultater - virksomheder

Hovedkonklusioner - virksomheder Hovedkonklusioner virksomheder 2010: Undersøgelsen viser en stigning på 19% i kendskabet til ordningen om at ansætte elever fra erhvervsskoler i et praktikforløb blandt virksomheder, der ikke har praktikelever på nuværende tidspunkt og tidligere har haft dette, og virksomheder, der ikke tidligere har haft elever. I 2009 svarer 29%, at de ikke har kendskab til praktikordningen, hvor det tilsvarende tal var 36% i 2009-undersøgelsen. Det klargøres i undersøgelsen, at der siden 2009 er sket en stor stigning i forhold til andelen af virksomheder, der kender til praktikordningen og tilkendegiver en meget positiv holdning til denne. Stigningen for virksomheder, der har elever i praktikforløb, og har en Meget positiv holdning til praktikordningen er på 19% (26% i 2010 og 21% i 2009). For virksomheder, der ikke har elever og heller ikke har haft det, er stigningen på 27% i forhold til den meget positive holdning til praktikordningen (14% i 2010 og 11% i 2009). Den største udvikling kommer til udtryk blandt de virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. Her er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der tilkendegiver en Meget positiv holdning til praktikordningen (fra 9% i 2009 til 18% i 2010). Som i 2009 viser 2010-undersøgelsen, at ganske få virksomheder har Meget dårlig erfaring med at have praktikelever fra erhvervsskoler ansat. I 2010 har kun 1% af virksomhederne med nuværende praktikelever og 4% af de virksomheder, der har haft, men ikke længere har praktikelever, meget dårlig erfaring med praktikelever. Undersøgelsen fra 2010 viser som i 2009, at virksomhederne, der for nuværende har praktikelever ansat, har signifikant bedre erfaring med praktikordningen end virksomheder, der har haft praktikelever ansat, men ikke har det længere. 21

Hovedkonklusioner - virksomheder Hovedkonklusioner virksomheder 2010: I 2010 er virksomhedens direktion ligesom i 2009 involveret i beslutningen om at ansætte elever fra erhvervsskoler i praktikforløb i mere end hver anden virksomhed. I begge undersøgelser har den personaleansvarlige i virksomhederne næstmest indflydelse på beslutningen om at ansætte praktikelever fra erhvervsskoler det er tilfældet i omkring 1 ud af 4 virksomheder. I omkring 1 ud af 5 virksomheder har mellemledere indflydelse på beslutningen om ansættelse af praktikelever fra erhvervsskoler og er dermed den medarbejdergruppe, der har tredjemest indflydelse på denne beslutning. Igen i 2010 tilkendegiver virksomhederne i undersøgelsen, at hovedincitamenterne for at overveje praktikelever er bedre tid til at tage sig af eleverne (33% i 2010 og 18% i 2009), færre økonomiske omkostninger ved at have praktikelever ansat (26% i 2010 og 20% i 2008) og modtagelse af større økonomiske præmier for merbeskæftigelse (14% i 2010 og 18% i 2009). Ganske som undersøgelsen fra 2009 viste, er de primære begrundelser for ikke længere at have praktikelever fra de virksomheder, der har haft praktikelever og ikke har det længere, igen i 2010- undersøgelsen de følgende: Har tid til at tage sig af eleverne (2009 i 31% og 34% i 2010) og Der er for store økonomiske omkostninger ved at have en elev i praktik (2009 i 15% og 2010 i 15%). Det fremgår af undersøgelsen, at mere end 1 ud af 4 af de virksomheder, der har elever i praktikforløb (28%), har indgående kendskab til regeringens Ungepakke. Til sammenligning er der et meget lavt kendskab til regeringens Ungepakke blandt de virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere og de virksomheder, der aldrig har haft praktikelever. I de to grupper er det kun omkring 1 ud af 10, der har indgående kendskab til regeringens Ungepakke. 22

23 Om YouGov Zapera

Om YouGov Zapera YouGov Zapera er Nordens største online-analyseinstitut. YouGov Zapera gennemfører analyser for mange forskellige offentlige institutioner såsom ministerier, styrelser, kommuner samt et bredt spektrum af uddannelsessteder. Vi er en innovativ organisation, der hele tiden er på forkant med udviklingen inden for analyseverdenen på de kommunale områder. Et godt eksempel er vores seneste nyudviklede og kortbaserede analyseværktøj, ZapMap, som er udviklet i samarbejde med Google og forskellige kommuner og er helt ideelt til analyser med et geografisk udgangspunkt. YouGov Zapera var de første i Danmark til i år 2000 at oprette elektroniske paneler og er landets mest erfarne organisation i opbygning, vedligeholdelse og rekruttering til paneler. Vi råder over vores eget Danmarkspanel med over 40.000 danskere. Derudover har vi opbygget vores eget nordiske panel med mere end 130.000 medlemmer og har i gennem vores moderselskab, YouGov plc., adgang til flere end 2 millioner respondenter på verdensplan. Siden år 2000 har YouGov Zapera opbygget borgerpaneler, medarbejderpaneler, virksomhedspaneler, elevpaneler og mange andre typer af paneler for offentlige og private organisationer og virksomheder. YouGov Zaperas paneler er rekrutteret ved hjælp af mange forskellige metoder som f.eks. annoncer i dagblade og magasiner, telefonisk rekruttering, radiospots, bannerannoncer på internettet og rekruttering gennem anbefaling fra eksisterende medlemmer. Som følge af vores forskelligartede rekrutteringsmetoder reducerer vi den potentielle risiko for skævvridning af vores panelers sammensætning og sikrer en så bred repræsentation af målgrupper i panelerne som muligt. Hvis du vil videre mere om, hvad vi kan tilbyde den offentlige verden inden for analyser og evalueringer, kan du læse mere om os på: http://www.yougov.dk/public. 24

25 YouGov Zapera Public Tlf.: 70 27 22 24 E-mail: marie.kroyer@yougov.dk