Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015
Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele og udfordringer Fremtid kort og længere sigt.
Præsentation Henrik Boman Områdeleder (6 dagtilbud i Søborg) Uddannet pædagog, leder, Diplom, Master Projektleder for DAG-intra i Gladsaxe Mobil: 23 72 95 11 Mail: daghbo@gladsaxe.dk
Uddrag budget-forlig 2014 Med afsæt i Gladsaxe Kommunes digitaliseringsstrategi og for at forbedre den daglige kommunikation mellem forældre og medarbejderne i dagtilbuddene etableres et nyt intranetsystem (DAG-intra). Systemet muliggør samtidig en digitalisering af personalets arbejdsprocesser samt indarbejder digital teknologi i det pædagogiske læringsmiljø. Projektledelse og kompetence-udvikling i relation til DAG-intra finansieres indenfor de eksisterende rammer.
Afdækning af hardware i børnehusene
Én device pr gruppe Knuds opstilling (graf)
Lidt om DAP DAP står for Didaktisk Anvendt Pædagogik Faglig ramme for samtlige 65 børnehuse En planlægnings- og dokumentationsmetode Siden ca. år 2000 Udviklet af pædagoger for pædagoger Beskrivelse af barnets udvikling Styring af prokektarbejde
FOKUSBARN DATO + NAVN + ALDER STED + TID KOMPETENCE I FOKUS LÆRINGSMÅL ANEKDOTISK FORTÆLLING (NOTE) (lille karakteristisk fortælling med pointe)
Personlig og social Sprog og kommunikativ At beskrive og At forstå sproglige forklare sin henvendelser intention.... At deltage i At fortælle en ret komplekse detaljeret historie arbejdsopgaver... med start. At samarbejde om Med fornøjelse at opgaver og følge gengive rim og regler remser.. At modtage hjælp At kunne variere fra et andet barn sin måde at tale. på... I de fleste tilfælde At skrive sit eget at løse problemer navn, evt.... søskendes. At dele med andre At demonstrere en børn.. fornemmelse. At handle At lytte til indsigtsfuldt og højtlæsning og omsorgsfuldt. lege læse selv... At kunne indgå i At bruge mere komplicerede forskellige former lege.. for informationsteknol ogi. At kunne more sig over enkle eksempler på sprog. Viden om kultur Praktisk Musisk Krop og bevægelse At synge de sange, som gennem generationer... Med nogen sikkerhed at kunne genfortælle... At fortælle om børn i andre lande... Gennem leg og samtale at udvise kendskab.. At bruge materialer på en fantasifuld At tegne og male med mange detaljer. At indgå i andre roller, deltage med lyst... At fremstille individuelle billeder.. At tegne skitser og fotografere fra udstillinger... At nyde optræden og musik lavet af andre. At demonstrere en begyndende lyst.. At deltage i komplekse motoriske... At bruge begge hænder, så den ene hånd... At synge og danse samtidig og følge rytmen.. At rulle, trille, slå koldbøtter At snitte, skære, røre og ælte. Med lyst at deltage i idrætsaktiviteter Natur At fortælle om nærmiljøet, vise vej... At færdes i naturen på alle årstider. At drage omsorg for planter inde og ude... At arbejde med små forsøg... At udvise interesse for og begyndende...
Pædagog(er)/pædagogmedhjælper: Planlægningens Tema Med begrundelse jf. f.eks. næste punkt eller noget I har fået øje på eller læreplanens / institutionens årsplansforventninger Børns optagethed og interesse Hvilke observationsmetoder er f.eks. brugt? Brug. f.eks. fokusbarnskemaerne og børnenes porteføljer? Børn antal og alder: Dato: Mål (pædagogiske) Læringsmål jf. egen årsplan og kommunal læreplan og læringsmål, ved ca. 3 år og ved ca. 6 år Tegn Hvad kunne være tegn på, at børnene leger og handler set i lyset af de pædagogiske mål (tegn for hvert mål) Tid En periode, dagligt, ugentligt, - Materialer og arbejdsmetoder Med hvilken indsats / metoder og hvilke aktiviteter kan tænkes at understøtte både legen og læringen i den målorienterede praksis. Dokumentation Hvilken dokumentation vil være relevant og kunne understøtte udfoldelse af målene og støtte tegnene Vurderinger Hvilke dokumentationsmaterialer skal afslutningsvis støtte vurderingen af børnenes læring og udvikling i forhold til målene og den pædagogiske proces og metoderne
Navn (e) Planlægningens Tema / indhold Mål (pædagogiske) Læringsmål jf. egen årsplan og kommunal læreplan og læringsmål ref. Til egen tekst i skema 1 Tegn Hvad kunne være tegn på, at børnene leger og handler set i lyset af de pædagogiske mål (tegn for hvert mål) Deltagere Fokusbarn Pædagog Pædagogmedhjælper Dag / Tid Materialer og arbejdsmetoder Hvilken indsat og hvilke aktiviteter kan tænkes at understøtte både legen og læringen i den målorienterede praksis Hvad skete? Børnehøjde Voksenhøjde Dokumentation Hvilken dokumentation vil være relevant og understøtte udfoldelse af målene og støtte tegnene Planer og vurderinger Til næste gang..
Tema: Skriv projektets navn: Kan anvendes uanset om det er et kort eller langt projekt - kan bruges i forhold til spontant opståede projekter Deltagere: Børn, alder og navne: Voksne: navne og uddannelsesbaggrund Projektets omfang: Dato og tidsrum Hvilke kompetenceområder var i fokus Beskriv det kompetenceområde som var i fokus og skriv hvilke andre områder som samtidig berørtes Børns læring og erfaringsdannelse Hvilke tegn så/ hørte pædagogen undervejs i projektets forløb og processer, som viser, hvad børnene lærte og erfarede? Rapport fra projektet Her en kort beskrivelse af forløbet planer og de løbende refleksioner med en tydelig dokumentation / beskrivelse af børns medbestemmelse og medindflydelse.(den anerkendende grundholdning) Vurdering Skriftlig fremstilling af. 1. Baggrunden for pædagogernes vurdering af, hvad børnene lærte sig og erfarede på baggrund af de inddragede kompetenceområder 2. Vurdering af børns medindflydelse og medbestemmelse undervejs i projektet 3. Observationer af børns brug af de nye erfaringer i egne selvinitierede lege 4. Generel vurdering af de samlede projektforløb i forhold til opstillede mål hvad lærte pædagogen om sit pædagogiske arbejde planer og metoder 5. Og hvad kan næste skridt blive?
men nu er vi (på vej til at blive) DIGITALE..
INFOBA Webbasseret løsning som kan tilgås fra pc, tablet (ipad) og smartphone Ikke en app. www.infoba.dk
Velkomstbrev til forældre
Etiske retningslinjer
Uddrag af etiske retningslinjer Vores daglige omgang med børnene, bygger på et menneskesyn som vægter, at vi anerkender hinanden, og giver alle mulighed for at komme til orde. Sådan vil vi også gerne have, at I forældre benytter vores Intra. Derfor er her nogle etiske retningslinjer vi vil bede jer respektere. Kommunikationen skal naturligvis foregå i en god tone, hvor man omtaler hinanden loyalt. Den tætte kommunikation som kendetegner forældre og dagtilbud i Gladsaxe, skal ikke erstattes af en digital skriftlig kommunikation. Man skal derfor overveje hvad man skriver, som ikke ville være bedre at overbringe mundtligt, når man afleverer og henter. Man er også altid velkommen til at spørge efter et møde. Man skal bruge kommunikationen mellem forældre, til at kommunikere om forhold som er relevant for barnet/børnene. Det vil sige, at private indlæg som salg af effekter, reklame for foreninger o.l. ikke hører hjemme i Intra i dagtilbud. Hovedregel er altså: Vis respekt for andre - Skriv aldrig noget, som du ikke også ville sige højt, hvis du stod ansigt til ansigt med modtageren, og som du ikke vil bryde dig om at læse om dig selv.
Forældrekommunikation Engelsk Urdu Tyrkisk Somali Arabisk
Udfordringer Nyt system Ikke tradition for digital dannelse En gruppe af medarbejdere vil ikke Forældre-modstand (nærhed)
På vej. Info-skærme i alle dagtilbud Udvikling af pædagogisk kontinuitet Digitale forældresamtaler? Sam-pasning (jul, sommerferie) Væg a la F.B til dialog