Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler har maksimalt 15 elever og fire ud af ti har 15-45. Et par procent af skolerne har mere end 8 elever. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 354 elever. Ved 68 skoler er der etableret ledelsesfællesskab med en eller flere andre skoler. I alt er der 31 sådanne ledelsesfællesskaber. For yderligere 12 skoler er der planer om etablering af ledelsesfællesskaber. 6 pct. af skolerne med fælles ledelse har højst 15 elever og næsten tre fjerdedele har højst 3. I gennemsnit omfatter hvert fællesskab 476 elever. Ved 56 skoler er der etableret en udvidet skolefritidsordning (USFO). Ved yderligere tre skoler er der planlagt etablering af en USFO. Halvdelen af skolerne med USFO har højst 1 elever, mens den anden halvdel har 1-15. Ved næsten en fjerdedel af USFO-erne er der indskrevet højst 2 børn og ved halvdelen er antallet 2-4. Ved 73 skoler er der fælles ledelse med et kommunalt dagtilbud og ved yderligere 1 skoler er der planer om at etablere en sådan samdrift. Fire ud af fem skoler, hvor der er samdrift med et kommunalt dagtilbud, har højst 15 elever. I en fjerdedel af dagtilbuddene er der højst 25 børn og i næsten halvdelen er antallet mellem 25 og 5. Der er i kommunerne aktuelle planer om at nedlægge i alt 25 skoler. For 1 af skolerne er planen, at undervisningen skal ophøre helt, mens 15 af skolerne skal fortsætte som undervisningssteder under andre skoler. Baggrund Kommunalreformen, som trådte i kraft den 1. januar 27, har medført, at man i mange kommuner er gået i gang med en debat om skolestrukturen og overvejelser om mulighederne for at opnå større effektivitet og kvalitet på skoleområdet ved hjælp af ændringer af skolestørrelsen og etablering af ledelsesfællesskaber. Også regeringsgrundlaget fokuserer på dette spørgsmål. For at debatten skal kunne føres på et så godt grundlag som muligt har Undervisningsministeriet i august 28 iværksat en undersøgelse af skolestrukturen i landets kommuner. Undersøgelsens datamateriale er tilvejebragt ved hjælp af et spørgeskema, hvor kommunerne har indberettet oplysninger om skolestrukturen i skoleåret 28/9 og om planer vedrørende følgende emner: Skoler med flere undervisningssteder UNI C Statistik & Analyse, 27. november 28 Side 1 af 8
Fælles ledelse af folkeskoler og udvidet skolefritidsordning (USFO) Fælles ledelse mellem skoler og dagtilbud Planer om nedlæggelse af skoler Nærværende notat præsenterer oversigtligt den indsamlede statistik 1. Antal skoler og skolestørrelsen Ved skoleårets start i august 28 var der i de danske kommuner i alt 1.63 folkeskoler (inklusive specialskoler for børn). Skolestørrelsen varierer fra færre end 1 til mere end 1. elever per skole og i flere kommuner findes samtidigt både meget små skoler med kun nogle få elever og meget store skoler med mange hundrede elever. Den mindste skoleenhed har kun en enkelt elev, mens den største har over 1.5. Næsten 3 pct. af skolerne har højst 15 elever, 16 pct. har mellem 15 og 3, knap 4 pct. har mellem 3 og 6 og 16 pct. har mere end 6. Der er i alt næsten 6. elever på folkeskolerne og den gennemsnitlige skolestørrelse er på 354 elever. 2 Figur 1. Folkeskoler (inklusive specialskoler) fordelt efter antal elever 28/9 2 5 45 4 35 Antal skoler 3 25 2 15 1 5 1-15 151-3 31-45 451-6 61-8 81+ 1 Samtlige kommuner med undtagelse af fire (Hørsholm, Kalundborg, Skive og Jammerbugt) har besvaret undersøgelsens spørgeskema. 2 Ikke alle kommuner har indberettet elevtal for skoleåret 28/9. Elevtallene i notatet er derfor en kombination af skolernes foreløbige elevtal for skoleåret 28/9 samt Danmarks Statistiks elevtal for skoleåret 27/8. I statistikken mangler elevtallet dog helt for 2 skoler. UNI C Statistik & Analyse, 27. november 28 Side 2 af 8
Skoler med flere end ét undervisningssted (afdelinger) Der er 68 skoler det er 4 pct. af samtlige folkeskoler - fordelt på 33 kommuner, der har mere end et undervisningssted (afdelinger). 3 I alt har de 68 skoler med afdelingsstruktur 155 afdelinger. Størstedelen af skolerne med flere afdelinger har kun to afdelinger (inklusive skolens hovedadresse), ti skoler har tre afdelinger og tre skoler har fire afdelinger, mens én har fem. Skolerne med flere afdelinger er generelt større end skolerne i almindelighed. Mens næsten halvdelen (49 %) af skolerne med flere afdelinger har over 6 elever, har kun 16 pct. af samtlige skoler så mange elever. Og mens kun en tiendedel (1 %) af skolerne med flere afdelinger har 15 eller færre elever, har tre tiendedeler (29 %) af samtlige skoler denne størrelse. Figur 2. Folkeskoler med flere end ét undervisningssted (afdelinger) fordelt efter antal elever per skole 28/9, (i alt 63 skoler) 25 2 Procent 15 1 5 1-15 151-3 31-45 451-6 61-8 81-1 1+ Størrelsen af afdelingerne på skoler med flere end ét undervisningssted fremgår af figur 3. Godt 4 pct. af afdelingerne har højst 15 elever, 23 pct. har mellem 15 og 3, 16 pct. har mellem 3 og 45, 11 pct. mellem 45 og 6 og 1 pct. mellem 6 og 8. 3 Ved et undervisningssted (afdeling) forstås i denne sammenhæng en enhed under skolen, hvor der foregår undervisning i mere end blot et enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra øvrige undervisningssteder, regnes dermed ikke som et særskilt undervisningssted. Også skolens hovedadresse udgør et undervisningssted, under forudsætning af, at der foregår undervisning på stedet. UNI C Statistik & Analyse, 27. november 28 Side 3 af 8
Figur 3. Afdelinger ved skoler med flere end ét undervisningssted fordelt efter antal elever per afdeling 28/9, (i alt 155 afdelinger) Antal afdelinger 7 6 5 4 3 2 1 1-15 151-3 31-45 451-6 61-8 Godt 4 pct. af afdelingerne på skolerne med flere undervisningssteder har fuld klassetrinsdækning, dvs. de har alle klassetrin fra. eller 1. klasse til 9. eller 1. klasse. Lidt under 4 pct. har klassetrinsdækning op til højst 7. klasse. Ca. 11 pct. har enten ren overbygning (7.-1.klasse) eller kun et 1. klassecenter, mens ni pct. har en anden klassetrinssammensætning. Ca. 44 pct. af afdelingerne er etsporede, 28 pct. er tosporede og 21 pct. tresporede, mens 8 pct. er fire- eller femsporede. Skoler med fælles ledelse Efter folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen beslutte om fælles ledelse for flere folkeskoler. Ved fælles ledelse forstås, at to eller flere selvstændige folkeskoler har fælles skoleleder og evt. fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved 68 folkeskoler (4 %) er der etableret ledelsesfællesskab med én eller flere andre skoler. Ved ni af skolerne med fælles ledelse er der også etableret fælles skolebestyrelse. Der er i alt 31 ledelsesfællesskaber omfattende næsten 15. elever. De fleste ledelsesfællesskaber (26 st.) omfatter to skoler, fire fællesskaber omfatter tre skoler og ét omfatter fire. Ledelsesfællesskaberne er fordelt på 18 kommuner. 13 kommuner har kun oprettet ét ledelsesfællesskab, tre kommuner har oprettet to, og én kommune har op- UNI C Statistik & Analyse, 27. november 28 Side 4 af 8
rettet tre. Endelig er der én kommune, hvor der er oprettet ni ledelsesfællesskaber. Ca. 4 pct. af skolerne som indgår i et ledelsesfællesskab har fuld klassetrinsdækning, dvs. fra. eller 1. klasse til mindst 9. klasse, mens 55 pct. har klassetrinsdækning op til højst 7. klasse. Ingen af skolerne har kun ren overbygning (7.-1. klasse), men to har kun et 1. klassecenter, og én har en anden klassetrinssammensætning. Skolerne med ledelsesfællesskab fordeler sig jævnt på skoler med overbygning og skoler uden overbygning. Af skolerne med overbygning har godt en tredjedel hver ét hhv. to spor, mens godt en femtedel har tre spor og en tiendedel 5-7 spor. Af skolerne uden overbygning har alle undtaget én kun ét spor. Af de 68 skoler med fælles ledelse har 6 pct. 15 eller færre elever. 13 pct. har mellem 15 og 3, 12 pct. mellem 3 og 45 og 6 pct. mellem 45 og 6, mens 9 pct. har mellem 6 og 8 (se figur 4). Figur 4. Skoler med fælles ledelse fordelt efter antal elever per skole 28/9, (i alt 68 skoler) 45 4 35 Antal skoler 3 25 2 15 1 5 1-15 151-3 31-45 451-6 61-8 Af de 31 ledelsesfællesskaber involverer 1 pct. 15 eller færre elever. Næsten 2 pct. omfatter mellem 15 og 3 elever, 16 pct. mellem 3 og 45 og 23 pct. mellem 45-6, mens 26 pct. omfatter 6-8 og 6 pct. 8-1 elever (se figur 5). Det mindste ledelsesfællesskab omfatter 125 elever og det største 963. I gennemsnit omfatter hvert ledelsesfællesskab 476 elever. UNI C Statistik & Analyse, 27. november 28 Side 5 af 8
Figur 5. Ledelsesfællesskaber fordelt efter antal elever per fællesskab 28/9 9 8 Antal ledelsesfællesskaber 7 6 5 4 3 2 1 1-15 151-3 31-45 451-6 61-8 81-1 Planer om etablering af fælles skoleledelse I tillæg til de 68 skoler, som allerede i skoleåret 28/9 har fælles ledelse, er der for yderligere 12 skoler fordelt på 5 kommuner planer 4 om etablering af ledelsesfællesskaber per 1.8.29. Ved to af skolerne vil der efter planerne også etableres fælles skolebestyrelser. Skoler med udvidet skolefritidsordning (USFO) I alt 56 skoler fordelt på 23 kommuner har ved starten af skoleåret 28/9 en udvidet skolefritidsordning (USFO). 5 Ved yderligere tre skoler er der planlagt etablering af en USFO med start 1.8.29. Halvdelen af skolerne med USFO har højst 1 elever, mens den anden halvdel har mellem 1 og 15. Mindre end en tiendedel af skolerne med USFO har mellem 25 og 5 elever, en femtedel har mellem 5 og 75 og knap en fjerdedel mellem 75 og 1 (se figur 6). USFO-erne fordeler sig efter størrelse (målt på antal indskrevne børn) med ca. en fjerdedel hver på USFO-er med henholdsvis højst 2, 21-3, 31-4 og flere end 4 børn. 4 Med kommunens planer forstås i denne sammenhæng, at kommunens overvejelser er offentliggjort i kommunen, gjort tilgængelige for en bredere kreds (fx fordi overvejelserne har været drøftet med de berørte skolebestyrelser mv.), eller i øvrigt er omfattet af retten til aktindsigt. 5 Et barn kan optages i en almindelig skolefritidsordning (SFO), hvis barnet er optaget i skolen eller har nået en alder, hvor det tidligst vil kunne optages i børnehaveklassen (dvs. fra de er 4 år og 1 måneder). I en udvidet skolefritidsordning (USFO) kan der tillige optages børn allerede fra det fyldte 3. år. Udvidet skolefritidsordning (USFO) kan alene etableres ved små skoler med normalt ikke over 15 elever og kun med Undervisningsministeriets godkendelse i henhold til folkeskolelovens 55. UNI C Statistik & Analyse, 27. november 28 Side 6 af 8
Figur 6. Skoler med udvidet skolefritidsordning (USFO) fordelt efter antal elever per skole 28/9 18 16 14 Antal skoler 12 1 8 6 4 2 25-5 51-75 76-1 11-125 125-15 151+ Skoler med fælles ledelse med kommunale dagtilbud Ved starten af skoleåret 28/9 er der 73 skoler, fordelt på 3 kommuner, som har fælles ledelse (samdrift) med et eller flere kommunale dagtilbud. 6 Ved yderligere 1 skoler, fordelt på 8 kommuner, er der planer om før den 1.8.29 at etablere en sådan samdrift. Syv skoler har samdrift med mere end ét dagtilbud og der er i alt 84 dagtilbud, som har fælles ledelse med en skole. De fleste (8 %) af skolerne med samdrift med dagtilbud har højst 15 elever. Ni skoler (14 %) har mellem 15 og 3 elever, ingen har mellem 3 og 45 eller mellem 6 og 8, mens tre har mellem 45 og 6 og én mellem 8-1. Af de 84 dagtilbud, som har fælles ledelse med en skole, har en fjerdedel højst 25 børn. Lidt mindre end halvdelen (45 %) har mellem 25 og 5 børn, mens 14 pct. har mellem 5 og 75 og 15 pct. over 75. Størstedelen (62 %) af dagtilbuddene, som har samdrift med en skole, er børnehaver. 15 pct. er integrerede institutioner og 12 pct. fritidshjem, mens 11 pct. er enten dagpleje (5 %), vuggestue (2 %) eller anden type af tilbud (4 %). 6 Ved fælles ledelse forstås her tilfælde, hvor en skole og et eller flere kommunale dagtilbud har fælles leder og fælles bestyrelse. Fælles ledelse kan etableres efter folkeskolelovens 24 a eller som forsøg med Undervisningsministeriets godkendelse efter lovens 55. UNI C Statistik & Analyse, 27. november 28 Side 7 af 8
Planer om skolenedlæggelser I 13 kommunerne er der planer 7 om med virkning fra starten af skoleåret 29/1 at nedlægge i alt 25 skoler som selvstændige skoler. For 1 af skolerne er planen, at folkeskoleundervisningen skal ophøre helt, mens 15 af skolerne skal fortsætte som undervisningssteder under andre skoler. Otte kommuner planlægger at nedlægge én skole. Tre kommuner planlægger at nedlægge to, én kommune planlægger at nedlægge tre, mens én kommune planlægger at nedlægge otte. Af skolerne, som planlægges nedlagt, har 13 (52 %) højst 15 elever. Tre har mellem 15 og 3 elever, fem mellem 3 og 45 og tre mellem 45 og 6. De fleste skoler, hvor undervisningen efter planen skal ophøre helt, har højst 15 elever. Kun to af skolerne har flere end 15 elever. Af de skoler, som fortsætter som undervisningssteder, har seks højst 15 elever. To har mellem 15 og 3, fire mellem 3 og 45 og tre mellem 45 og 6. 12 af skolerne skal efter planen fortsætte parvis under en anden skole, mens tre skal fortsætte alene under en anden skole. 7 Se note 3. UNI C Statistik & Analyse, 27. november 28 Side 8 af 8