HINNERUP MIDTBY TIL DEBAT

Relaterede dokumenter
HINNERUP MIDTBYPLAN December 2017

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat Fremtidens. Lokalplan 01-C Fremtidens Banegårdsplads

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborg Centret udvidelse med ny etageboligbebyggelse

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Allerød Kommune NOTAT. plan og byg. Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf:

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Viborg Midtby Bydelen

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Blandet byområde på Olof Palmes Allé

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

MARTS 2014 FAVRSKOV KOMMUNE LETBANER I FAVRSKOV SUPPLERENDE STRÆKNINGSGENNEMGANG

indkaldelse af idéer og forslag

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Letbanen og Aarhus Midtby

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Borgermøde Helhedsplan Skørping

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7, Christiansbjerg

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

I hver indsats skal den konkrete opgaveløsning vægtes op imod disse generelle principper.

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Stationsbyer i forandring

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

FREMTIDENS BANEGÅRDSPLADS FREMTIDENS BANEGAARD - BRØNDERSLEV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Udkast til helhedsplan for Fischers Plads

Udviklingsprojekt GINNERUPARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG TORVEKARRÉEN, HORSENS ARKITEKT DATO SAGS-NR

Renovering og byfornyelse

Mulighed for at kunne omdanne erhvervsbygninger til boliger ved Børglumvej 9-13

HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017

NY BYDEL I VORDINGBORG

STRATEGISK MIDTBYPLAN

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

NY BYDEL I VORDINGBORG

Kongreshotel - Irma Pedersens Gade - Aarhus Ø

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej

Debatoplæg. 82b b. 7000bu. 13a. Nørregade. 12b. 15a. 15e. 335a. 336a. 16a. 335d. 7000cg. 335c. 19b. Enghaven. 7000bl. 22b. 29b. 29d. 35b.

VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård (2. forelæggelse)

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

indkaldelse af idéer og forslag

Byudvikling i Skanderborg Kommune. 2. februar 2017

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN

Nyt butikscenter i Frederikssund

OM NY BEBYGGELSE PÅ FARUM HOVEDGADE OG GAMMELGÅDSVEJ

Forslag til tillæg nr. 12 BROHUSET Kommuneplan

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Cederfeldsgade, Aarup

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33

BILAG 8. Banegårdspladsen

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Transkript:

HINNERUP MIDTBY TIL DEBAT Byværksted 17. april 2016 Februar 2016 1

INDHOLD Invitation til debat om Hinnerup midtby... 3 Proces og byværksted...4 Historien om stationsbyen... 5 Naturen og ankomsten til midtbyen...6 Hvor skal der gives mulighed for ny bebyggelse... 7 Hvordan skal letbanen føres frem til stationen...12 Hvordan skal nyt byggeri se ud...15 Hvordan skal den fremtidige midtby se ud... 18 Hvordan skal byens rum indrettes... 19 Idéer og forslag...20 2

INVITATION TIL DEBAT OM HINNERUP MIDTBY Byrådet har en klar vision om at styrke Hinnerups rolle som en af Favrskov Kommunes fire hovedbyer. Kernen i den nye vision er dels planer om at føre en letbane til midtbyen og dels planer om at bygge højt og fortætte midtbyen med et stort antal nye, moderne boliger. Nye aktiviteter skal bidrage til at videreudvikle midtbyen som en levende, mangfoldig og oplevelsesrig midtby med et koncentreret handels- og servicecenter, en effektiv kollektiv trafikbetjening og et stort og varieret udbud af nye boliger. Med ambitioner om at styrke Hinnerup midtby som centrum for kollektiv trafik, handel, service, kulturliv, og med en markant udbygning og fortætning med nye boliger, vil Hinnerup midtby være attraktiv langt uden for Favrskovs grænser. Vi vil gerne invitere alle med i debatten omkring Hinnerup midtbys fremtidige udvikling. Derfor vil vi 17. april 2016 afholde et Byværksted i Hinnerup, hvor alle interesserede kan være med til at forme midtbyen i 3D visualisering og komme med på en by- og letbanevandring. Nils Borring borgmester 3

PROCES OG BYVÆRKSTED Dette debatoplæg er inspireret af forslag fra en workshop 12. november 2014, hvor Favrskov Kommune havde inviteret Hinnerup Handel, Centerforeningen og Hinnerup Midtbys Beboerforening til at debattere og komme med forslag til en fremtidig midtbyplan. Workshoppen var arrangeret som start på arbejdet med midtbyplanen, og inden der var slået streger til nyt byggeri eller fremlagt skitser til letbanen. Forslagene i dette debatoplæg er derfor alene byrådets oplæg til debat. Det er et debatoplæg, som omhandler en fremtidig vision og realisering af, hvordan Hinnerup midtby kan tage form. Derfor er det vigtigt, at alle interesserede tilkendegiver sine meninger og hjælper Favrskov Kommune med at forme fremtidens midtby. Alle ideer og bemærkninger vil Favrskov Kommune tage med i det videre forløb og i udarbejdelsen af en helhedsplan for Hinnerup midtby. Realiseringen af midtbyplanen vil foregå i flere etaper over en længere årrække, i takt med udvikling og behov. Alle interesserede inviteres til Byværksted søndag 17. april 2016, klokken 10-15 og borgermøde tirsdag 10. maj, klokken 19-21. På Byværkstedet vil der være mulighed for, sammen med en arkitekt, at lave et billede i 3D af, hvordan Hinnerup midtby kan komme til at se ud. Der vil blive arrangeret en byvandring, hvor man kan høre om de forskellige tanker, der er for udviklingen af Hinnerup midtby og høre om letbanens mulige forløb ind i Hinnerup og videre til Hadsten. Arrangementerne ved Byværkstedet 17. april og borgermødet 10. maj 2016, vil blive annonceret i lokalavisen og på www.favrskov.dk. FORÅR 2016 Aktiviteter og input Handel, foreninger, boligejere og brugere Bearbejdning Favrskov Kommune Godkendelse Byrådet 4 Indledende dialog Hinnerup midtby Workshop 8 ugers debatfase inkl. byværksted og borgermøde Proces- og tidsplan Debathæfte Forslag til midtbyplan 4 ugers høring inkl. borgermøde Midtbyplan Hinnerup midtbyplan offentliggøres Realisering via kommuneplan, lokalplaner, projekter og drift

HISTORIEN OM STATIONSBYEN Byens historie som stationsby Hinnerup by er vokset frem på en bar mark efter åbningen af banestrækningen Århus-Randers i 1862. Midtbyen er præget af sammenhængende rækker af lave stationsbyhuse. I hovedtræk er bebyggelsen syd for Østergade langs Storegade/Søndergade opført før 1900, den lave bebyggelse omkring Storegade 1900 1930, og villabebyggelsen omkring Fredensgade efter 1930. Hinnerup Skov Ledvogtervej Pakhusvej Fredensgade Centerområdet mellem Storegade og banen er oprindeligt stationsbyens fabriksområde og kendetegnet ved store bygninger. Dette brud på bygningsskala er en del af Hinnerup midtbys kendetegn, som er med til at opdele byen og give den karakter. Stationsbyen knytter sig primært til husrækkerne langs Søndergade og den østlige side af Storegade. Husene omkring Fredensgade fremstår som et klassisk villakvarter. Enkelte bygninger markerer sig med særlig arkitektur eller med stor historisk fortællerværdi. Det gælder bl.a. den tidligere jernbanestation, den tidligere realskole, det tidligere elværk og missionshuset. Andre bygninger som fx den gamle kro fremstår nedslidt og planlægges revet ned og erstattet af nyt boligbyggeri. Tværgade 3 2 Ørstedsvej Jernbanegade Banegårdsplads Jernbane 1 Søndergade Søndergade Storegade Adeline Greneevej Østergade Lilleådalen Ådalsvej Århusvej 1 2 3 Store bygninger Tidligere stationsbyens fabrikker, nu centerområde Den gamle stationsbygning Nedslidt område omkring den gamle kro 5

NATUREN OG ANKOMSTEN TIL MIDTBYEN Unik placering mellem skov og ådal Naturen er en vigtig del af Hinnerups identitet. Midtbyen grænser mod vest op til Hinnerup Skov og mod øst til Lilleådalen og bag denne Nørreskov. Den nære tilknytning mellem Hinnerup Skov og midtbyen opleves i udsigten til skoven fra mange af byens gader, hvor også den korte adgang til fods og på cykel via tunnelen ved banen styrker kontakten til naturen. Lilleådalen og Nørreskov opleves især fra Ådalsvej, Østergade, Ågade og ikke mindst fra stierne langs ådalen. Ankomst til midtbyen Der er kun fire overordnede ankomstpunkter til midtbyen. I bil ankommer man fra Århusvej, Ådalsvej eller Ledvogtervej. Med tog og bus er der centralt stoppested ved Banegårdspladsen. På cykel eller som gående er der også adgang via Ågade og tunnelen ved stationen. Gadenettet i midtbyen er udført i et karakteristisk stationsbymønster med parallelle gader indbyrdes forbundet af tværgader, vinkelret på disse. Hinnerup Skov 6 Ådalsvej

HVOR SKAL DER GIVES MULIGHED FOR NY BEBYGGELSE? Byrådet spiller ud med tre områder i midtbyen, hvor der foreslås mulighed for ny bebyggelse: Centerbyen, Banebyen og Sydbyen. Centerbyen afgrænses af p-pladsen øst for Storegade, Pakhusvej, Ledvogtervej og Kastanjetorvet/Banebyen. Hensigten med nye muligheder for bebyggelse i Centerbyen er at skabe grundlag for en række nye boliger i centerområdet, og at dette samtidig kan give økonomisk grundlag for fornyelse og udvikling af eksisterende og nye centerfunktioner. Banebyen er området omkring Letbanens perron og Ådalsvej. De nye muligheder for bebyggelse i Banebyen skal sikre, at der kan opføres nye byggerier og dannes nye byrum omkring letbanestationen, så letbanen integreres som et aktivt nyt element i midtbyen. Sydbyen afgrænses af Banebyen, Søndergade, Århusvej og jernbanen. Dette område er byens ældste, og flere dele trænger til fornyelse, bl.a. området omkring kroen. Hensigten med nye muligheder for bebyggelse i Sydbyen er at skabe grundlag for en fornyelse af området med nye boligbebyggelser. I den øvrige del af midtbyen lægges op til, at den eksisterende bebyggelse bevares. Parkering af biler og cykler til Hinnerup midtbys nye bebyggelser kan ske i kælder, på dæk eller i P-hus. Friarealer kan etableres på altaner, tagterrasse eller på terræn suppleret med gode forbindelser til byens pladser, torve samt skov og ådal. Hinnerup Skov Centerbyen med ny bebyggelse Banebyen med ny bebyggelse Sydbyen med ny bebyggelse - og med hvilke boligtyper og hvor højt? Tværgade Ørstedsvej Jernbanegade Søndergade Ledvogtervej Storegade Østergade Uændret bebyggelse Uændret bebyggelse JernbanegadeÅdalsvej Banegårdsplads Jernbane Pakhusvej Adeline Greneevej Fredensgade Lilleådalen Århusvej Hvor og hvordan skal man parkere? 7

? CENTERBYEN I Centerbyen foreslår byrådet mulighed for dels en højere bebyggelse mellem Storegade og banen og dels en tættere bebyggelse i området øst for Storegade mod den store p-plads. I området mellem Storegade og banen foreslås mulighed for etagehusbebyggelse i 3-6 etager. Nye bebyggelser tænkes indrettet til butikker, kontorer og boliger. Etager over stueplan tænkes især anvendt til boliger. Opføres eksempelvis boliger på i gennemsnit 2-3 ydeligere etager i Centerbyen, vil der kunne opføres 10-15.000 m2 nye boligbebyggelser. Med lejligheder på ca. 125 m 2 vil det betyde, at der kan etableres 80-120 nye attraktive boliger direkte i centerområdet, nabo til jernbanestation, letbanestation, Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, med udsigt og let adgang til by, skov og Lilleådal. Byggeri i 3-6 etager mod banen vil være et væsentligt bidrag til at fjerne oplevelsen af Ledvogtervej som bagside af midtbyen, da boligerne naturligt vil have vinduer mod vest og udnytte muligheden for udsigt mod skoven. I området mellem Storegade og p-pladsen øst for Storegade foreslås mulighed for nyt byggeri, der tager udgangspunkt i hensynet til gadens historiske betydning. Derfor foreslås nyt byggeri opført i 1½ eller 2½ etager som stationsbyhuse med ca. 45 graders taghældning. Det foreslås en fortætning i området, så nye byggerier både kan opføres langs Storegade og langs p-pladsen. Nyt byggeri på ejendommene Storegade 12-14 foreslås opført på en måde, så der sikres en ny passage for gående mellem p-pladsen og Centerbyen. Storegade 8

? BANEBYEN Letbanen og letbanestationen vil blive et markant nyt element i midtbyen, der vil tilføre midtbyen helt nye udviklingsmuligheder. Koncentrationen af rejsende omkring den nye station vil gøre det attraktivt at opføre ny bebyggelse til både butikker, kontorer og boliger. Bygningerne foreslås opført i 3-6 etager som etagehusbebyggelse med karréstruktur eller som punkthuse med flade tage plus mulighed for et enkelt højhus på 10 etager. Den gamle stationsbygning ønskes bevaret. De rum og pladser, der skabes mellem letbanestationen og den nye bebyggelse, skal være veldefinerede og bidrage til at skabe en god velkomst til byen, og samtidig bidrage til at skabe forbindelser fra letbanestationen til togstation, centerbyen, kulturhuset, skoven, Rønbækområdet og Lilleådalen. Der foreslås etableret nye byrum mod vej og letbanestop. Byrummene fungerer som vente- og transitrum for rejsende og giver gode muligheder for at etablere attraktive butiksarealer i tilknytning til den nye plads. Banegårdsplads Letbanens ankomst ad Jernbanegade set fra Banegårdspladsen 9

SYDBYEN? Hensigten med at foreslå ny bebyggelse i Sydbyen er at skabe et nyt grundlag for at forny denne del af midtbyen. Sydbyen rummer midtbyens ældste bebyggelser, de fleste opført før år 1900. Området er en vigtig del af det historiske stationsbymiljø, blandt andet bebyggelsen omkring Søndergade og den gamle realskole, der i dag er indrettet til boliger. Den gamle realskole ønskes bevaret. Flere bygninger, blandt andet den gamle krobygning, overvejes nedrevet og erstattet af ny boligbebyggelse. Mellem jernbanen og stationsbyhusene langs Søndergade foreslås mulighed for, at ny bebyggelse i fremtiden kan opføres i 3-6 etager, enten tilpasset det historiske stationsbymiljø eller i nutidig arkitektur, som fx punkthuse. De højeste bebyggelser tænkes placeret langs banen. Nye boliger skal sikres mod støj fra jernbanen, og udendørs opholdsarealer skal sikres på terræn, altaner eller terrasser, der vender væk fra jernbanen. Ørstedsvej Nyt gadeforløb set fra Ørstedsvej mod Banegårdsplads 10

Hvis det var din beslutning, hvordan så Hinnerup midtby så ud? 11

HVORDAN SKAL LETBANEN FØRES FREM TIL STATIONEN? Der vil i de kommende år blive etableret en letbane i og omkring Aarhus. Den næste etape af letbanen går fra Lisbjerg til Hinnerup med mulighed for en forlængelse til Hadsten. En videreførelse af letbanen til Favrskov Kommune vil give den kollektive trafik et kvalitetsløft og sikre en effektiv kollektiv trafikforbindelse mellem den østlige del af Favrskov Kommune og Aarhus. Letbanen fra Aarhus frem til Hinnerup station medfører at der skal fastlægges en linjeføring til letbanen, og det vil kræve ændringer i den nuværende midtby. For at skabe den nødvendige plads til letbanestop og for at få adskilt biltrafik og letbane er det en forudsætning for alle løsningerne, at flere bebyggelser rives ned. 1 Letbanestop og biltrafik i Jernbanegade Forslaget tager udgangspunkt i, at letbane og biltrafik deler tracé på Ådalsvej fra Lilleåen til Storegade. Det delte tracé medfører, at bil-, letbane- og let trafik skal afvikles på samme areal gennem et snævert vejforløb. Dette forudsætter etablering af en kompleks signalregulering. Herefter adskilles biltrafik og letbane på Jernbanegade, hvor der er letbanestop langs den sydlige side af Jernbanegade. Der skal være mulighed for senere at forlænge letbanen fra Hinnerup station til Hadsten via Ledvogtervej. Letbanestoppet skal være tæt på Hinnerup Station, så der sikres korte gåafstande ved skift mellem letbane og fjerntog. Byrådet fremlægger fem alternative forslag til letbanens linjeføring. For hver af de fem skitser beskrives forslag til linjeføring og konsekvenser for eksisterende bebyggelse, trafikafvikling, busholdeplads og parkering. I afsnittet om Banebyen beskrives i dette debatoplæg nyt byggeri omkring en kommende letbanestation. Ledvogtervej Storegade Banegårdsplads Søndergade Adeline Geneevej Lilleåen Ådalsvej 1 12

Jernbanegade Jernbanegade 2 Letbanestop i Jernbanegade og forlagt biltrafik Forslaget tager udgangspunkt i, at biltrafikken på Ådalsvej flyttes til Adeline Geneevej. Herved skabes mulighed for, at letbanen kan anlægges i Ådalsvejs eksisterende tracé med letbanestop og transitplads i tæt tilknytning til Storegade. Den gennemkørende biltrafik og de gennemkørende lette trafikanter er i dette forslag adskilt fra letbanetrafikken. 3 Letbanestop i Adeline Geneevej I dette forslag føres letbanen fra Lilleåen på tværs af Ådalsvej og videre på en dæmning til Adeline Geneevej. Herfra forlænges tracéet frem til Banegårdsplads. Letbanestoppet placeres mellem Søndergade og Banegårdspladsen. Forslaget sikrer god fremkommelighed, da letbanetrafik og biltrafik er adskilt. Banegårdsplads Søndergade Adeline Geneevej Lilleåen Ådalsvej Banegårdsplads Søndergade 2 313 Adeline Geneevej Lilleåen Ådalsvej

4 Letbanestop frem til jernbanen I dette forslag føres letbanen videre i et delt tracé på Ådalsvej og frem mod Jernbanegade, hvor letbanestoppet flyttes helt frem til jernbanen. Biltrafikken ledes nord om letbanestoppet. 5 Letbanestop og biltrafik i Jernbanegade I dette forslag føres letbanen i sit eget tracé langs den nordlige side af Ådalsvej. Letbanen føres frem til Jernbanegade og stopper langs gadens nordlige side. Det delte tracé medfører, at bil-, letbane- og let trafik skal afvikles på samme areal gennem et snævert vejforløb. Dette forudsætter etablering af en kompleks signalregulering. Løsningen giver kun mulighed for, at letbanen kan forlænges mod Hadsten, hvis vejstrukturen bygges om. 14 Banegårdsplads Søndergade Jernbanegade Adeline Geneevej Lilleåen Ådalsvej Banegårdsplads Jernbanegade 4 5 Søndergade Adeline Geneevej Lilleåen Ådalsvej Hvilket forslag synes du er bedst?

HVORDAN SKAL NYT BYGGERI SE UD? Samtidig med, at der skal tages stilling til, hvor og hvordan der skal bygges nyt i Hinnerup midtby i fremtiden, kan man se på forskellige typer af nyt byggeri. Nogle typer af byggeri tilfører byen et nyt og moderne udseende og andre typer af nyt byggeri vil tilpasse sig de historiske stationsbyhuse, der findes mange af i midtbyen. Stationsby, Bogense Punkthuse, Herning Søndersø, Viborg Siloetten, Løgten 15

STATIONSBEBYGGELSE ETAGEHUSBEBYGGELSE I Hinnerup midtby er der stationsbyhuse langs Søndergade, Storegade og Fredensgade. Det typiske stationsbyhus er en en del af en sammenhængende række huse langs et gadeforløb. Husene ligger enten helt ud til gaden eller med små åbne forhaver mod gaden, mens haverne bagved husene er private. Bebyggelsen danner således et velafgrænset gaderum. Derfor kan det overvejes, om ny bebyggelse langs disse gader skal opføres som stationsbyhuse for at understøtte det historiske miljø. Stationshusene i Hinnerup er bygget omkring 1900-tallet i 1½ eller 2½ etager med en taghældning på ca. 45 grader. Det har ofte forskellige former for kviste. Facaden er opdelt og skifter mellem murværk og vinduer eller døre. Man kalder det et etagehus, når en bygning har flere etager, der ligger oven på hinanden. Etagehusbebyggelse kan være blokke, karrébebyggelse, punkthuse og højhuse. I Hinnerup midtby kunne man fx forestille sig etagehuse i det eksisterende centerområde. Man kan bevare butikkerne i stueetagen og bygge boliger og liberal erhverv oven på eksisterende bebyggelse, eller man kan nedrive eksisterende bebyggelse og opføre nye etagehuse. Ved opførelse af etagehuse øges boligmængden og Hinnerup fortættes. I Sydbyen kunne man fx langs jernbanen forestille sig nye blokke eller punkthuse med udsigt til Hinnerup Skov. Bygningerne er kendetegnet ved, at de er selvstændige bygninger omgivet af fælles friarealer, som kan anvendes til parkering eller lege- og opholdsarealer. Banegårdsplads i Hinnerup 16 Etagehusbebyggelse i Riggaregatan, Malmö

HØJHUSBEBYGGELSE Et højhus er en etagehusbebyggelse, der adskiller sig markant i højden, fra den bebyggelse, det er omgivet af. Et højhus kan være med til at udgøre en markering af et særligt sted i byen, som fx et trafikalt knudepunkt, kulturcentrum eller omdrejningspunkt for handel m.m. I Hinnerup kunne et højhus eventuelt tænkes indpasset i Banebyen som et markant vartegn for midtbyen. Hvilke bygninger skal præge Hinnerup midtby? Eksempel på højhus med p-kælder 17

HVORDAN SKAL DEN FREMTIDIGE MIDTBY SE UD? Med moderne boliger, god infrastruktur, nem adgang til naturen, spændende byrum og et velfungerende handelsliv, kan Hinnerup få en særlig rolle i den østjyske byregion. Med en kommende letbane står Hinnerup overfor store forandringer, som kan være med til at åbne for nye muligheder i midtbyen. Med letbanen planlægges der for at styrke den kollektive infrastruktur fra Aarhus over Lisbjerg til Hinnerup med mulighed for forlængelse til Hadsten. Letbane til midtbyen Letbanen vil være et markant nyt element, der vil tilføre midtbyen helt nye udviklingsmuligheder med udgangspunkt i koncentrationen af rejsende omkring den nye station. Hvor skal letbanen forløbe og hvordan skal indretning af byrummene omkring letbanen udformes? Markante nye byggemuligheder Visionen er at give markante nye muligheder for at bygge nyt og omdanne eksisterende bebyggelse omkring en fremtidig letbanestation, det eksisterende centerområde og den sydlige del af midtbyen. Hvordan skaber vi en moderne midtby, hvor nutidig arkitektur tilfører en ny identitet og samtidig bevarer sammenhængen med den oprindelige stationsbybebyggelse? Sammenhæng mellem midtby, skov og ådal Beliggenheden mellem Lilleådalen og Frijsenborgskoven er unik for Hinnerup midtby. Visionen er at udvikle sammenhængen og forbindelsen over jernbanen mellem midtbyen, skoven og ådalen, og skabe forbindelser mellem byens torve og pladser. Hvordan styrkes forbindelserne, og hvordan skal byens torve og pladser indrettes? 18 Hvor højt skal der bygges?

HVORDAN SKAL BYENS RUM INDRETTES? Handelslivet Hinnerup Handel og Centerforeningen arbejder målrettet på at udvikle handelslivet i Hinnerup. Favrskov Kommune og Favrskov Erhvervsråd har ligeledes taget forskellige initiativer til at styrke butikslivet. Butikkerne i Hinnerup midtby har formået at fastholde et bredt udvalg af butikker. Byrådet planlægger ud fra et ønske om at fastholde et koncentreret centerområde. Planerne om letbane og mange nye boliger vil styrke handelslivet med nyt kundegrundlag. Ny bebyggelse omkring den planlagte letbanestation tænkes anvendt til butikker og kontorer i stueetagen og boliger i etagerne ovenpå. Torve og pladser Midtbyens primære byrum har mange forskellige funktioner i byens dagligliv. Storegade og tilstødende torve og p-pladser er den pulserende del af midtbyen med livlig aktivitet og rift om p-pladser. Den designmæssige kvalitet af disse byrum er også høj efter renovering af områderne kort efter år 2000 med nye belægninger, belysning, bænke m.m. Byrådet vil give mulighed for at afprøve om dele af de eksisterende torve og pladser kan gøres mere aktive ved fx at: Overdække dele af et torv til ophold, markeder og events, Skabe nye aktiviteter på torve og pladser, Udnytte p-pladser til aktiviteter uden for butikkernes åbningstider, Skabe en bedre forbindelse mellem Storegade/centertorvet og den store p-plads øst for Storegade. Centertorvet Storegade Har du ideer til hvordan torve og pladser kan indrettes til handel, leg, ophold og bevægelse? 19

? IDÉER OG FORSLAG Favrskov Kommune opfordrer alle til at indsende idéer og forslag til Hinnerup midtbys fremtidige udvikling. DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF AARHUS LETBANE Februar 2016 Idéer og forslag skal indsendes senest 30. maj 2016 til: Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune eller plan@favrskov.dk Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Planafdelingen, projektleder Heidi Willisie Sønderby på tlf: 8964 5113 eller pr. mail til plan@favrskov.dk. Debatoplægget kan ses på kommunens hjemmeside: www.favrskov.dk 20