LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: adr. telefon og email Nasippi Box 505, 3913 Tasiilaq. 98 15 74 nasippi@greennet.gl Tilsynsførende Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Karen Joelsen Kristensen Tilsynet udført d. 27. juni 1. juli 2011 Forrige tilsyn udført d. Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Samtale med forstander, afdelingsleder og personale Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Fysiske rammer, samarbejde med ledelse og personale. Er der modtaget en henvendelse? Nej Er der modtaget en anmeldelse? Nej Har institutionen anmodet om assistance? Nej Sagsnummer: Dokumentnummer: Oprettet af: et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling.
Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Der var tale om generelt tilsyn. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området.
af målgruppen og overordnet målsætning. af institutionens beboersammensætning. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Hvordan går arbejdet med særlige indsatsområder? Hvilke husregler findes det på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvorvidt er stillinger besat af kvalificeret personale? Målgruppen er handicappede i alderen 18 60 år. Målsætningen er troværdighed, åbenhed og respekt. Der er 6 beboere på Nasippi. 3 mænd og 3 kvinder. Sammenhængen mellem beboersætningen og målsætningen synes at være godt tilrettelagt. Beboerne har efterhånden boet på stedet en del år og trives på stedet. Det særlige indsatsområde er sådan set at aktivere beboerne. De opmuntres til at bruge det beskyttede værksted, men der er ikke alle som har lige meget lyst til at være der. Reglerne for beboerne er individuelle. En skal være hjemme kl. 21:00. En ryger på værelset og en anden ryger udenfor (indenfor i stormvejr). Beboerne bestemmer selv deres sengetid og de står op når de har lyst. 2 beboere færdes frit i byen. En har hjælper med. En beboer færdes til dels frit, men glemmer tit tid og sted og leger udenfor med byens børn. Beboerne må aldrig være alene på Nasippi. Der er brandalarm på alle værelser. Personalet har regler i f.t. rygning, tøjvask, alkohol, låne penge m.m. Der er endnu ikke lavet ½årsrapporter og der findes ikke handleplaner. Der er endnu ikke lavet årsberetning. Der samarbejdes ikke med DCV, idet handicapinstitutionerne ikke er omfattet af denne. Indskrivning er i samarbejde med kommunen og det er ledelsen som beslutter hvem der kan indskrives. Beboerne kan være på Nasippi indtil de bliver folkepensionister, hvorfor de sådan set ikke udskrives, men overflyttes til alderdomshjem. I Nasippi er der p.t. ansat afdelingsleder og 5 faste medarbejdere, 1 fast vikar og 6 løse vikarer. Af de faste medarbejdere er 2 soc. hjælpere, en pædagog (uddannet via
fjernundervisning), 1 barnemedhjælper og 1 ufaglært. Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Tilbuddets fysiske rammer Fællesarealer (inden og udendørs) Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Muligheder for fritidsaktiviteter Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Ja. Dog er der en del fravær, hvilket kan føre til spidsbelastninger. Vagten er normalt på 24 timer. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Fællesrummet er stort og lyst. Der er åbent køkken / opholdsstue med udgang til terasse. Huset er velholdt både ind og udvendigt. Der er 3 badeværelser til 6 personer. De bliver benyttet af 3 mænd og 3 kvinder. Hver beboer har eget stort værelse med skabe og vask. Alle beboerne har mulighed for at benytte det beskyttede værksted om eftermiddagen. Derudover kan de gøre brug af institutionens minihal, hvor der er løbebånd, kondicykler, vægtmaskine, musikanlæg og gymnastik muligheder. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Troværdighed viser sig ved, at beboerne kan stole på personalet og har tillid til dem, når noget går dem på og at de får den hjælp de har brug for ved sygdom og epilepsianfald. Beboerne aflæses personalets troværdighed gennem deres adfærd det de siger og gør. Handlinger påvirker mere end ord. I forhold til udvikling og modningsproces er tillid altid en vigtig faktor, som etableres gennem personalets troværdighed. Åbenhed: Grønlændere lægger vægt på personlig intrigitet og det må man respektere. Åbenhed er som regel ikke et problem for institutionens udviklingshæmmede. De er oftest udadvendte og har tillid til deres omgivelser og det skal bevares og styrkes. Det
gælder for personalet om, at møde beboernes behov uden fordomme og vise, at man holder af dem som de er, uanset handicaps og opførsel. Åbenhed handler om at informere personalet om, hvad der overordnet sker på institutionen og hvilket tanker man selv gør sig i det daglige. Respekt: viser personalet ved at betragte Nasippi som beboernes hjem og bruge en positiv og venlig omgangstone. Kommunikere på beboernes niveau, ud fra deres udviklingsalder og tilpasse krav og forventninger derefter. Hvilke pædagogiske metoder og indfaldsvinkler arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan lægges der vægt på TFU (tværfagligt udvalg)? Overordnet kan man betegne det som en humanistisk pædagogik. Respekt for det enkelte menneskes værdi. Personalet har ansvaret for at beboernes følelsesmæssige tank er fyldt op gennem kommunikation, opmærksomhed og omsorg. Fokus på beboernes stærke sider, fremme deres udvikling og vækst gennem nye tiltag aktiviteter. Alle beboere kommer fra Tasiilaq og omegn, hvorfor der kun samarbejdes med socialforvaltningen i Tasiilaq (Kurt). Samarbejdet kører godt med kommunen. Der er ikke modtaget handleplaner fra kommunen. For enkelte beboere er der udarbejdet en form for handleplan tilbage til 2007. Grunden kan være, at der har været et slip med indsendelse af ½års rapporter. Afdelingsleder ønsker at inddrage personalet i ½års rapporterne og handleplanerne, eftersom de kender beboerne og skal føre nye tiltag ud i praksis i samarbejde med beboerne. Til ugentlige personalemøder tages den enkelte beboer op og gennemgås fra A til Z. F.eks. tand og lægebesøg, epilepsianfald, konflikter, problemer, familier, økonomi, særlige behov m.m. Det vedtagne oversættes til gl. og hænges på opslagstavle. Afdelingsleder mener, at de kommer rundt om den enkelte beboers fysiske og psykiske behov i det daglige, men en mere grundig analyse, vil være til gavn for såvel beboer som personale. Nasippi oplyste, at de kun samarbejder med kommunen. Vi kom ikke nærmere ind på hvordan der samarbejdes med sundhedsvæsenet og om der overhoved er et tværfagligt udvalg i byen.
Beboernes trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboere og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboernes værdier? et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Beboerne virkede at være glade og frie. Alle beboere færdes selv i byen og kan klare sig selv. Kontakten mellem beboerne og personalet synes at være god. Beboerne blev ikke spurgt om hvad de synes, men de var ved tilsynet glade og imødekommende og stolte over at vise deres værelser frem. Beboerne står op kl. 07:00 og der er morgenmad fra 07:30 til 08:30. Pigerne skal have hjælpe til almindelig hygiejne, 1 mandlig beboer skal have hjælp fra et bestemt personale og de andre 2 mænd klarer sig selv. 4 eftermiddage om ugen er beboerne på det beskyttede værksted som ledes af børnehjemmet og kommunen. Én gang om ugen er beboerne i minihallen. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne har medindflydelse på hvad der skal spises samt indretning af deres værelse. Der er ikke beboerråd. Der er beboermøde hver tirsdag, hvor de bestemmer mad for resten af ugen. Værdier er låst inde hvor der kun er afdelingsleder og 1 medarbejder der har nøgle.
F.eks. har en beboer fået udbetalt erstatning på ca. ½ million. Her er det kommunen og ledelsen som har fuldmagt over beboerens formue. Hvorledes administreres beboerpenge? Udbetales det lommepenge, af hvem og hvor ofte og hvor meget? Har beboerne indflydelse på beslutninger der vedrører dem selv? Hvad gøres der hvis en beboer flygter fra institutionen? Inddragelse af pårørende i tilbuddet Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvordan fungerer samarbejdet omkring forældre med andre samarbejdspartnere? I hvilken grad er det formaliseret? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Alle beboere er førtidspensionister og får udbetalt kr. 1.667, pr. måned (brutto). Beløbene indsættes på beboernes konto. Der udbetales lommepenge 1 gang om ugen. Kvinderne + 1 mand får kr. 100, pr. uge. En beboer får kr. 135, pr. uge (til 8 øl) og 1 får kr. 225, pr. uge. Der ydes kr. 15, i beskæftigelsestillæg, hvilket det kun reelt er en beboer der får, pga han møder på værkstedet hver dag. Såfremt en beboer forlader institutionen, tager personalet ud for at bringe beboeren tilbage. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. I det omfang beboerne har familie og pårørende, er der samarbejde med disse, i form af besøg og telefonsamtaler. Pårørende inviteres til fødselsdage, handicapdag og andre arrangementer og er velkomne når de har lyst. Pårørende inviterer beboerne hjem juleaften, fødselsdage, konfirmationer m.m. Kontakten til pårørende er for afdelingslederens vedkommende tilfredsstillende. Hun møder beboernes familier i byen, hilser og får en snak.
Er der en politik for inddragelse af pårørende og hvordan fungerer den? Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse i institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Såfremt der skal tages beslutninger i forbindelse med beboer, bliver pårørende orienteret. Ja, pårørende har telefonnr. til afdelingen og til ledelsen. Ja. En bror til en beboer har klaget over, at beboerne har været ladt alene i forbindelse med personaleskift i ca. 10 minutter, dette er talt igennem med ledelsen. Et forældrepar har været til samtale vedr. at datteren var flygtet og komme til skade i fald. Begge sager er afsluttet. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Der har ikke været magtanvendelser på institutionen. Nej Nej Ja, der foreligger skriftlig instruks vedr. magtanvendelse som er tilgængelig for alle medarbejdere. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes.
Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin konkret på institutionen? Har personalet de fornødne kompetencer til at give medicin? Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på Nej, dette findes ikke. Ja, der er en maddag om ugen, hvor beboerne skiftes til at bestemme hvad der skal spises. Beboerne er ikke med til indkøb, men hjælper til med madlavning på maddagen. Beboerne kan frit tage kaffe og saftevand. Bliver de sultne, kan de tage kiks, knækbrød og andet efter aftensmad. Ingen bliver forhindret i selv at gå i køleskabet eller smøre sig noget mad. Man respekterer, at det er beboernes hjem. Dog kan man vejlede beboerne, hvis de vil spise kort før fastlagte spisetider. Ind imellem har vi frugt, som alle frit kan forsyne sig med. Frisk frugt er til tider en mangelvare i Østgrønland og temmelig dyrt. Alle beboere får medicin for epilepsi. 1 beboer får psykofarmaka, blodtryks sænkende og kolesterol sænkende. Al medicin er låst inde i en arkivskuffe, hvor der kun er afdelingsleder og 1 personale som har nøgle til dette. Ja, det er kun afdelingslederen og 1 anden som udleverer medicin. Ja. Ja. Forstander oplyste, at beboerne ikke må være kærester. Rengøringen så ud til at fungere fint. Alle arealer var ryddelige og pæne. Rengøringspersonale gør rent 3 timer pr. dag i hverdagene. Beboerne gør rent med hjælp fra personalet på værelserne. Ja, det er ikke tilladt at komme på arbejde i påvirket tilstand, og der er ikke tilladt at
institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? bruge euforiserende stoffer på institutionen. Der finder ikke misbrug sted på institutionen, dog får en beboer en øl om dagen og en anden får tilladelse til at bruge kr. 135, om ugen til øl. Ja, der er tilbud om alkoholafvænning fra kommunen til personalet. Det er uklart hvem der betaler for behandlingen. Kommunen et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Ingen Der er søgt og bevilget en kørestol til en beboer, som er på vej. Beboerne har ikke adgang til computere. et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Afdelingslederen er uddannet pædagog og har været afdelingsleder siden 13. juli 2010, 2 social medhjælpere, 1 pædagog (uddannet via fjernstudie), 1 barnemedhjælper og 1 ufaglært.
Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan opleves sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinier? I marts 2011 var der kursus for ledelsen i 2 dage i Tasiilaq. Dette kursus var mest rettet mod institutioner med børn, og var derfor ikke så relevant for Nasippi. Afdelingsleder ønsker kursus for personalet vedr. involvering. Der er personalemøde hver onsdag. Hver anden onsdag med deltagelse af tolk. Vagtplaner laves af et bestemt personale som er grønlandsk. Vagtplanerne kan byttes. En vagt er på 24 timer. Der er sovende nattevagt. Medarbejderne får ikke supervision og der er endnu ikke foretaget MUS samtaler, men papirer er afleveret til personalet og skal igangsættes. Afdelingslederen holder møde med ledelsen hver mandag, hvor hun læsser af. Nasippi benytter sig ikke af bistand fra Departementet og vidste ikke at det var en mulighed. Afdelingsleder siger, at hun har et godt samarbejde med ledelsen og samarbejdet med personalet er rimeligt. Det er én bestemt person hvor samarbejdet ikke fungerer så godt. Der er tit sygefravær i forbindelse med weekender. Ja, fra 2010. Personalet har kendskab til aktuelle regler og retningslinier.
Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Der har ikke været tjenstlige påtaler, men der er en person som skaber en del problemer i forhold til beboerne. Afdelingsleder er opmærksom på problemet, men påpeger, at vedkommende også har nogle gode kvalifikationer. Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Diverse: Ved samtale med personale oplyses, at forstander og souschef føles meget langt væk, og at de ikke kommer så meget på Nasippi. Kommer kun til møder eller når der er problemer på afdelingen eller ved mærkedage. Sidst de var til møde var i august 2010. Forstander og souschef har meddelt, at der ikke er givet økonomiske midler til deltagelse ved møder på Nasippi. Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering Nasippi er en dejlig institution. De fysiske rammer er meget gode. Indtrykket ved vores tilsyn var, at beboerne er glade for at være på Nasippi. Der er personalemæssige problemer i form af, at der tit er fravær i weekender, hvorfor de personaler som er på vagt, må tage dobbeltvagter, hvilket så strækker sig over 2 hele døgn, hvilket ikke er hensigtsmæssig, hverken for personalet eller beboere. Der er én personale som gør, at nogle beboere ikke har det trygt. Dette personale opfører sig ikke professionelt overfor beboerne. Samme personale gør, at nogle medarbejdere har det dårligt, og det påvirker samarbejdet, hvilket fører til, at nogle medarbejdere påtænker at stoppe. Personalet på Nasippi føler ledelsen til at være langt væk og fraværende. Aftaler bliver ikke fulgt op og der er problemer med tolkning og vagtplanlægning. En beboer blev observeret at være ude og lege med børnene. De andre børn kastede sten efter beboeren. Børnene blev irettesat af os og beboeren blev fulgt hjem.
Råd og vejledning Henstilling Påbud Personalet på Nasippi havde ikke opsyn med beboeren. Det kunne være hensigtsmæssigt, at informere/oplyse nærmiljøet/naboerne til Nasippi om beboere med handicap, således at naboerne får en forståelse for beboerne på Nasippi, så de voksne kan tale med børnene om, at det ikke er acceptabelt at genere beboerne. Døgninstitutionsafdelingen vil henstille til, at afdelingsleder taler med vedkommende (beskrevet i generel vurdering) personale om sin opførsel, fordi pgl. er ansat til at tage sig af beboerne og såfremt dette er uhensigtsmæssigt, vurderes pgl. ikke at kunne varetage denne opgave, uanset om pgl. er god til praktiske ting. Dette kunne eventuelt også medføre, at de øvrige medarbejdere bliver i deres ansættelse og møder bedre op. Der bør indføres faste dage til udbetaling af lommepenge. Såfremt pgl. personale ikke kan eller vil ændre sin opførsel overfor beboerne, bedes afdelingsleder tage skridt til afskedigelse.