, sekretariatsleder Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? København, d. 17. september 2012
Hvorfor interesserer DØR sig for diskonteringsrenten? Diskonteringsrenten er vigtig Fastlægger prioritering mellem nuværende og kommende generationer Renten i DK er langt højere end i lande vi plejer at sammenligne os med Daværende oppositionspartier foreslog i 2011 sænkning til 3-3,5% Dette er også højt i klima- og miljøsammenhæng En lavere rente skal enten være specifik og klima- og miljøprojekter Eller aftage over tid, som i UK og Frankrig
Høj rente fremmer kortsigtede investeringer Klima- og miljøvenlige investeringer har ofte - Højere investeringsomkostninger og lavere driftsudgifter - Benefits mange år ud i fremtiden Både fremtidens lavere driftsudgifter og sparede miljøomkostninger tilbagediskonteres Derfor vil en høj diskonteringsrente favorisere kortsigtede og sorte investeringer Sås bl.a. ved Copenhagen Concensus konferencerne: sult og AIDS-bekæmpelse altid bedre end klima
Diskontering i praksis Nutidsværdi af 1.000.000 tjent efter n antal år ved renten r n år 10 20 30 40 50 70 100 500 r = rente 0,02 820.348 672.971 552.071 452.890 371.528 250.028 138.033 50 0,04 675.564 456.387 308.319 208.289 140.713 64.219 19.800 0 0,06 558.395 311.805 174.110 97.222 54.288 16.927 2.947 0 Nutidsværdi ved diskonteringsrente på 2, 4 og 6%. Ved 6%: Gevinst på 1 mio. kr om 20 år giver en nutidsværdi på under en tredjedel efter 50 år er nutidsværdien nede på 1/20.
Stern-rapporten 2006: Stern-rapporten Årlig investering ved at holde temperaturstigning under 2 o C: 1% af BNP = ca. 18 mia. kr/år Årlig omkostning i 2050 ved ikke at handle: 5-20% af BNP Concito-beregning 2011: 5% af BNP svarer i 2050 (med 1% årlig vækst) til 129,5 mia. kr Tilbagediskonteret med 3% 39,5 mia. kr 5% 17,5 mia. kr Stern brugte selv ca. 1,5% diskontering stort overskud ved at handle Lille underskud ved 5%
Tipping point : Angiver tidspunkt hvorefter det er for sent at stoppe udledningerne, idet -indskrænket isdække mindre refleksion af sollys - varmere have kan opløse mindre CO 2 - tundraen vil smelte og frigive metan og CO 2 Hvis Grønlands indlandsis smelter, stiger havene med 7 m. Hvis Antarktis 25 m Kan ske delvist efter 200 eller fuldstændig efter 700 år Årsag kan være udledningerne inden tipping point indtraf
Anlæggets fysiske levetid Hvis samfundsøkonomiske beregninger indskrænkes til anlæggets fysiske levetid ser man bort fra langsigtede effekter og tipping point Energistyrelsens beregninger medregner normalt kun 30 år I så fald har en aftagende rente som i UK ringe effekt kun på f.eks. skovrejsning Hvis 30 år - vil en sænket rente fremme en bro med brugerbetaling ligeså meget som et klimaprojekt? I praksis inddrages sparede skadesomkostninger slet ikke - Man anvender blot en forventet fremtidig CO 2 -pris
Argumenter imod sænkning Alle infrastrukturprojekter vil blive mere attraktive - Kan løses ved specifik rente for klima/miljø - eller aftagende rente giver kun mening hvis der regnes i lange tidsperioder ikke kun 20 eller 30 år Fremtidige generationer vil være rigere end os og have bedre råd til klima- og miljøinvesteringer - Konsekvenserne kan blive uoverskuelige - De vil være skævt fordelt på jordkloden, og ikke alle vil være rige
Samfundsøkon. beregning på landmøller (DK-Vind) Bygger i hovedtræk på Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, april 2011 20-årige projekter - typisk tidsramme for vindmøller A. 3 x 3 MW, nutidsværdi: Rente 3 %: + 12,7 mill.kr. Rente 5 %: - 10,5 mill.kr. B. Park på 100 MW, nutidsværdi: Rente 3 %: + 134,6 mill.kr. Rente 5 %: - 122,6 mill.kr. Indtægter: Elsalg + værdisætning af sparet SO 2 og NOx i f.t. konventionel elproduktion Omkostninger: Investering + årlig drift
Konklusion Parolen om at ikke-handling er dyrere end handling giver ikke mening med høj diskonteringsrente Sænkning af diskonteringsrenten til 3% (incl. evt. risikotillæg) vil være et betydeligt fremskridt Men ikke tilstrækkeligt til at tage højde for klimaproblemerne, incl. et tipping point Yderligere sænkning kan ske enten som særlig lav rente for klima- og miljøprojekter Eller rente der aftager over tid som i UK og Frankrig Aftagende rente giver kun mening, hvis man inddrager effekter udover anlæggenes fysiske levetid
Tak for opmærksomheden! Læs mere på s hjemmeside www.ecocouncil.dk
>Titel< Indhold