KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET



Relaterede dokumenter
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Sortedamskolens ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Indholdsfortegnelse Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA...

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Handleplan for inklusion jan 2018

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skolens handleplan for sprog og læsning

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Antimobbestrategi. Begreber:

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Måløv Skoles handleplan for Inklusion

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Skovvangskolens. Specialcenter

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole

Kompetencecenter Vibeskolen

Kompetencecenter Vibeskolen

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Antimobbestrategi for

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Specialundervisningen på Abildhøjskolen

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Tema Beskrivelse Tegn

E klasserne på Vildbjerg Skole

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT AKT og inklusion

Konsultativ støtte til elever og skoler

Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør?

Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST

Transkript:

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014

SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger inklusionsopgaver Hjemmeundervisning Akut opståede specialopgaver Supervision INKLUSIONSCENTRET overblik over skolens resurser koordinering af indsats på specialområdet refleksion supervision TOSPROG-CENTER indskoling mellemgruppe udskoling supervision INKLUSION intern visitation resurser ud til lærerteamene undervisningsass. - skolepædagog AKT-FUNKTIONER lærere pædagoger SSP-kontaktperson inklusionsopgaver supervision RESURSEPERSONER eksterne pædagog(er) psykologer tale- & hørekonsulent læse- & stavekonsulent Konsultative team kurator Sprogvejleder Integrationsmedarbejdere, socialrådgivere, m.fl. supervision Side 2 af 9

INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN (IC) Folkeskolelovens 3, stk.2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Visitering til specialundervisning sker i et samarbejde mellem elev, forældre, klassens lærere, IC og PPR og sendes til kommunens vistationsudvalg I øvrigt henvises til gældende cirkulærer, bekendtgørelser m.v. for området. Folkeskolelovens 3a: Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Supplerende undervisning og andre inkluderende tiltag organiseres på Kirkeskolen af Inklusionscentret (IC) Den Supplerende undervisning er organiseret som individuel- eller holdundervisning i Specialcenteret (SPC), som støtte ude i klasserne i perioder og resurser udlagt til klasse- eller afdelingsteamene. På skolen er desuden det ene af kommunens tosprogs centre, AKT-funktion inklusive skolepædagog, inklusion og SSP-kontaktperson - se beskrivelse på s. 5. Desuden samarbejdes med en række eksterne resursepersoner. IC-TEAMET Teamet i IC består af koordinator, skolens leder, koordinatoren for modtageklasserne, koordinatoren for SPC, SSP-kontaktlæreren, AKT-repræsentant. (psykolog/repræsentant fra PPF - p.t afvist af PPF). IC skal arbejde for - en optimal udnyttelse af resurserne - fleksible undervisningstilbud - inklusion - udbygning og udvikling af de forskellige områder inden for specialundervisningen Arbejdsområder - koordinere skolens viden og resurser indenfor specialområdet, inklusion, AKT, SSP mm. - rådgive skolens leder indenfor IC 's funktionsområde, - rådgive kolleger Koordinator Skolens pædagogiske afd.leder er koordinator for IC s arbejde, der varetager følgende opgaver: indkaldelse til møder referat af møder koordinering med relevante parter f.eks. skolens ledelse, lærere, skolepædagog og PPR rådgivning af skolens leder vedr. beslutninger omkring den enkelte elev overblik over centrets opgaver og resurser indgår i skolens teamkoordinatorudvalg. Møder IC teamet mødes ca. 1 gang pr. måned. Møderækken fastlægges i fm. skoleårets planlægning. Side 3 af 9

Til møderne indkaldes resursepersonerne ad hoc. Ud over de fastlagte møder kan der indkaldes ad hoc. Ansøgning om støtte fra IC: Skema A benyttes, og afleveres til IC 's koordinator, der sikrer, optagelse på IC -mødedagsorden. Hvis støtten er specifik f.eks. om optagelse af elev på skolens specialcentret kan skema A afleveres direkte til SpC's koordinator, der sikrer det videre forløb, med orientering på IC -møde. Supervision/drøftelse af opgave kan ske ved personlig deltagelse i et punkt på et SC-møde - kontakt IC -koordinator for aftale og evt. aflevering af skema A. SPECIALCENTER (SpC) Forebyggende: indgår som to-lærer i klasser ekstraresurse i forbindelse med læsekursus for hele klasser screening i matematik, læsning og stavning rådgivning af kolleger i forbindelse med faglig inklusion af enkeltelever supervision Supplerende (special)undervisning: (foregår mest som enkeltmands- eller holdundervisning) Tidlig læsehjælp læse-, stave- og matematikkurser støtte i klassen til enkeltinkluderede elever engelskkurser hjemmeundervisning akut opståede specialopgaver Møder SPC-lærerne indgår i et teamsamarbejde under ledelse af koordinatoren for SPC. Teamet fastsætter selv sin forretningsorden og møderække. Til møderne udarbejdes dagsorden, og der tages internt referat. Til møderne kan indkaldes relevante samarbejdspartnere. Møderne for skoleåret fastlægges i fm. skoleårets planlægning. Koordinator Af ledelsen udpeges en koordinator for SPC s arbejde, der varetager følgende opgaver: Koordinering af arbejdet i specialcentret med personalet og i forhold til skolens ledelse, skolecentret samt PPF. indkaldelse til teammøder referat af møder koordinering med relevante parter f.eks. skolens ledelse, skolecentret og PPF rådgivning af skolens leder vedr. beslutninger omkring den enkelte elev overblik over specialcentrets opgaver og resurser. Deltage i skolecentermøder. Side 4 af 9

TOSPROG-CENTER Basisundervisningen i dansk som andetsprog i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern kommune etablerer basisundervisning i dansk som andetsprog ifølge bekendtgørelsen til Folkeskolelovens 5, stk. 7 & 8 i forhold til "Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til en basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer". For den nævnte elevgruppe etablerer Ringkøbing-Skjern kommune basisundervisning i dansk som andetsprog to steder i kommunen, nemlig på Alkjærskolen i Ringkøbing og på Kirkeskolen i Skjern. Det sker i flerkulturelle og flersprogede modtageklasser. Der oprettes følgende kategorier af modtageklasser: M.1 består af elever alderssvarende fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. M.2 består af elever alderssvarende 4. 6. klasse. M.3 består af elever alderssvarende 7. 10. klasse. Kirkeskolen tilbyder undervisning for M.1 og M.2 elever, der som udgangspunkt er bosiddende i den sydlige del af kommunen. Alkjærskolen dækker den nordlige del. Grænsen er flydende afhængig af transportmulighederne. Kirkeskolen tilbyder endvidere undervisning for alle M.3 elever, uanset hvor i kommunen de end er bosiddende. Udslusning fra modtageklasse Efter max. 2 år i modtageklasse udsluses eleverne til normalklasse på distriktsskolen eller på den skole, hvor modtageklassen er placeret. To-sprogsscreeninger Gennem hele forløbet i modtagesystemet, bliver der lavet individuelle sprogbeskrivelser, sprogvurderinger og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog. Køreplan for inklusion af modtageklasse-elever i almenklasser Modtageklasselæreren vurderer, hvilke timer som kan være relevante for eleverne at deltage i, og udarbejder et individuelt skema Modtageklasselæreren taler med de berørte lærere, som kan sige ja eller nej til at modtage eleven. Den modtagende lærer får en beskrivelse af eleven med relevante data De første to år en skolepligtig elev er i landet, har modtageklasselæreren ansvar for elevens undervisning. Modtageklasse-eleven kan enten deltage i alle almenklassens timer, eller kun nogle af timerne. Hvis det skønnes, at eleven har en uhensigtsmæssig adfærd, kan han/hun altid sendes tilbage til modtageklassen Almenklassens lærere og modtageklassens lærere har nødvendig kontakt, eller besked gives til eleven Modtageklassens lærere har ansvar for at eleverne er, hvor de skal være Hvis læreren i almenklassen ikke har tid til at forklare eleven vanskelige ting i undervisningen, kan eleven altid få hjælp i modtageklassen Almenklassenslærere og modtageklasselærerne taler løbende om elevens faglighed og trivsel Almenklassens lærere hjælper eleven med at skabe kontakt med klassekammerater, og at få dem med i sociale aktiviteter Koordinator Af ledelsen udpeges en koordinator for tosprog-centrets arbejde, der varetager følgende opgaver: Side 5 af 9

Koordinering af arbejdet i 2-sprogscentret indkaldelse til møder referat af møder koordinering med relevante parter f.eks. skolens ledelse, lærere, skolepædagog og PPR rådgivning af skolens leder vedr. beslutninger omkring den enkelte elev overblik over centrets opgaver og resurser. AKT-FUNKTIONER Generelt AKT-vejlederens arbejdsområde dækker vejledning til lærere vedrørende elevers adfærd, kontakt og trivsel (AKT), herunder eleverne psykiske undervisningsmiljø. AKT-vejleder iværksætter initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejleder omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. De fleste elever trives på skolen, men der er en lille del, som ikke trives eller udviser en adfærd, der kan give problemer i forhold til fællesskabet og klassen. Her kan AKT-vejlederen vejlede kollegerne og give dem sparring i forhold til at tage problemerne i opløbet og tilgodese disse elevers særlige behov. AKTvejlederen arbejder ud fra en tankegang om, at alle elever har ressourcer og potentiale til at udvikle sig, hvis de får den rette støtte og hjælp til at skabe gode relationer. I visse situationer kan vanskelighederne være så store, at opgaven bør løses i et tæt samarbejde med AKTvejleder, den enkelte lærer, lærerteam og skolens ledelse. Akt-vejlederne arbejder på forskellige fronter: Forebyggende: Foretager regelmæssige evalueringer af trivslen i skolen Rådgiver og vejleder kolleger i indførsel af trivselsfremmende foranstaltninger i klassen, herunder undervisningsformer, der er motiverende og udfordrende Er aktiv i skolens trivselsudvalg Hjælper evt. klasserne i forbindelse med Taktil massage som forebyggelse mod mobning Foretager regelmæssige undersøgelser af elevernes oplevelse af det psykiske undervisningsmiljø bl.a. vhja. "klassetrivsel.dk" Foregribende: Tilbyder vejledende samtaler med kolleger omkring det sociale samspil i klasse, gruppe eller mellem enkeltelever Hjælper lærere i normalundervisningen med at udarbejde individuelle undervisningsplaner for de af klassens elever, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Disse planer omhandler såvel det faglige som det sociale område Medvirker til, at der stilles høje faglige forventninger også til elever med AKT-relaterede vanskeligheder Observerer enkeltelever for at afdække undervisningsbehov og rådgiver og vejleder efterfølgende læreren Side 6 af 9

Observerer, efter anmodning fra lærere eller leder, det sociale samspil i klasser med efterfølgende vejledning af læreren og evt. elever - interaktion lærer/elev(er) og eleverne imellem. Indgribende: Gennemfører specialundervisning for elever med særlige behov i eller uden for klassen og udarbejder individuelle undervisningsplaner for disse elever Træder hjælpende ind ved konflikter mellem enkeltpersoner eller i grupper Forsøger at etablere kontakt til de elever, som det ikke lykkes kollegerne at etablere kontakt til og er advokat for disse elevers behov i samarbejdet AKT-lærer Arbejder specifikt ud fra et lærings/undervisnings synsvinkel varetages af skolens specialcenter. AKT-pædagog Arbejder specifikt ud socialpædagogisk synsvinkel. Skolepædagogen - AKT - Undervisningsassistent Kirkeskolens skolepædagoger varetager opgaver som AKT-vejleder, inklusion og som undervisningsassistent inden for alle klassetrin. Opgaverne omfatter blandt andet: I samråd med lærere eller forældre at lave observationer på enkelte elever, grupper eller klasser som helhed Aktivt at gå ind i klassen og støtte op omkring en elev/ elever, der konkret har brug for hjælp eller støtte I kortere eller længere forløb at lave aktiviteter uden for klassen med en elev Bruges i forbindelse med konfliktløsning Gennem hjemmebesøg at afdække eventuelle problemstillinger omkring en elev Hjælpe til et øget forældresamarbejde Støtte de tosprogede elever i forståelse af sprog, kultur og livshistorie Se "forebyggende", "foregribende" og "indgribende" under "AKT-funktioner generelt" Målet er gennem hurtig hjælp og forebyggelse at komme senere problemer i forkøbet. Det være sig for eksempel omkring læringsmiljøet i de enkelte klasser, mobning eller andre sociale problemstillinger. Alle elever kan henvende sig til skolepædagogen. Ingen problemer er for store og ingen er for små! SSP-kontaktperson SSP-kontakt: Være kollegaernes sparringspartner mht. forebyggende indsatser - primært fra 6-9 kl. Løbende sikre, at SSP-materialer formidles videre til lærere og elever på skolen. I samarbejde med SSP-medarbejderen og politiet, være med til at omsætte lokal bekymring til handling. Ved bekymringssager at være kontaktperson for skolens leder og lærere internt samt være bindeled videre til SSP. Deltage i SSP-lokaludvalgsmøder samt eventuelle kurser og konferencer. Generelt at holde fingeren på pulsen omkring den lokale ungdomskultur og være med til at sikre, at SSP-indsatsen passer til tidens unge og forældre. Side 7 af 9

INKLUSION Billedet illustrerer sammenhængen mellem rummelighed og inklusion. Ved inklusion skal alle tre faktorer være gældende. Kilde: Rasmus Alenkær www.alenkaer.dk Der henvises i øvrigt til diverse materialer på skoleintra Intern visitation Det er vigtigt at gældende procedurer overholdes, hvor I løbende holder statusmøder og følger op på handleplanerne for eleverne. Angående intern visitation sker det via inklusionscentret, og ansøgning skal være koordinatoren i hænde senest medio februar Revistering: Der afleveres et referat fra statusmøde samt skema A (eller skema B, hvis PPR har været involveret), hvor der evalueres på handleplanen, som støttetimerne er bevilget til, samt konklusion om ønske for timer næste skoleår, samt hvad timerne skal anvendes til. Nye elever: Der afleveres referat fra møde, hvor lærere og forældre er enige om, at der er behov for ekstraordinær støtte, med konklusion om ønske for timer næste skoleår, samt hvad timerne skal anvendes til - Ansøgning på skema A (eller skema B, hvis PPR har været involveret). Når I har fået bevilget timer skal I huske hele tiden, at tage beslutningsreferater (gemmes digitalt, da jeg som minimum, skal have referatet fra mødet, der evaluerer ift. næste års planer/ansøgning), med status på handleplan og videre aftaler/mål. Det anbefales kraftigt at benytte skema A til dette formål. Udlagte resurser i afdelingerne til inklusion I forhold til hele inklusionsprojektet er der krav om dokumentation og evaluering. Inklusion som er udlagt til afd.teamene, skal dække følgende opgaver: Faglig inklusion f.eks. holddannelse. Faglig støtte til elever i en kortere periode f.eks. lektiehjælp. Hjemmeundervisning i en afklaringsfase op til 8 uger. Dokumentation og evaluering: Hvordan dokumenteres brugen af resurserne? Opsamling af data på hvor mange resurser, der er anvendt på hvilke type opgaver? Hvordan og hvornår indsamles data til evaluering af succeskriterierne? Succeskriterier: Ud fra opgaverne og de værktøjer, der tages/kan tages i anvendelse skal der opstilles succeskriterier, der kan danne grundlag for at evaluere opfyldelsen af opgaven. Eksempler på succeskriterier kan være: Færre elever henvises til skolens specialcentret ("Færre elever" skal defineres). Side 8 af 9

X% af eleverne er hurtige og sikre læsere (procenttal skal angives og hvornår skal de være det? Læsevejledernes riolle??) Der er en hurtig og fleksibel løsning af inklusionsopgaverne i relation til den enkelte elev, grupper af elever, klasser: Opstilling af delsucceskriterier som øget holddannelse, hurtig og effektiv hjælp, når lærer føler sig "på vej ned", osv. Eksempler på opgaveløsninger/værktøjer/procedurer/osv.: der kan måske hentes inspiration i Li's oplæg til PM "inklusionsfremmende faktorer oplæg til PM 12 01 23" samt "inklusionsfremmende faktorer tilbagemelding fra afd. teamene på oplæg til PM 12 01 23", som ligger på intra: Dokumenter > Kirkeskolen > Inklusion 2014 > Handleplan mm for KI. Undervisningsassistent Se tidligere beskrivelse ang. skolepædagogen mm. Side 9 af 9