50 år i teknologiens førertrøje 1
INDHOLDSFORTEGNELSE forord FororD Side 3 CSC i 1950-60 erne Side 5 CSC i 1970 erne Side 12 CSC i 1980 erne Side 16 CSC i 1990 erne Side 22 CSC i 2001 erne Side 28 Morgendagens arbejdsplads i CSC side 36 CSC-kunde i 40 år Side 38 Kultur, sport og fritid i CSC Side 40 SPONSORATER SIDE 42 Et kig i krystalkuglen Side 44 CSC i fremtiden Side 45 EfterorD Side 46 direktører i CSC i Danmark gennem 50 år side 47 CSC i Danmark spiller en nøglerolle i det danske samfund. Vi har udviklet og driver et stort antal it-systemer, som håndterer vitale funktioner fra borgernes indskrivning på hospitalerne til statens inddrivning af skat. Vi har også betydelige aktiviteter uden for landets grænser. Det gælder for eksempel på kreditkortområdet og inden for luftfartsindustrien. En lang række offentlige institutioner og private virksomheder har betroet os at passe godt på deres it-løsninger. Og at udvikle og forbedre dem, så det offentlige yder borgerne den bedste service og virksomhederne står stærkest muligt på det konkurrenceprægede, globale marked. Det har vi nu gjort med succes i hele 50 år og det kan vi godt være stolte af. I dette jubilæumsskrift gaber vi over fem årtiers aktiviteter i en hektisk it-branche, hvor teknologierne udvikler sig i Formel1-tempo. Det begyndte med datamater så store som sommerhuse, og her i 2009 går de fleste af os rundt med små bærbare kraftcentre, som gør os i stand til at være på hvor som helst og når som helst. Heldigvis kan vi stadig slukke for apparaterne, koble os af den evige informations- og kommunikationsstrøm og holde helt fri. I det følgende har vi af pladshensyn måttet indskrænke os til punktnedslag i vores 50-årige historie. Langt fra alle vigtige historier har fundet vej til spalterne. Det ville kræve et murstensværk, som vi må overlade det til historikerne at forfatte. For særligt interesserede kan det nævnes, at CSC i Danmark har et historisk arkiv, som rummer en guldgrube af viden om vores spændende historie tilbage fra begyndelsen. CSC er en vidensservice-virksomhed. Vi lever først og fremmest af vores medarbejderes faglighed, erfaringer, kreativitet og innovationsevne. Tusinder af mennesker har været ansat i vores virksomhed gennem årene. Hver enkelt har spillet en vigtig rolle for den udvikling, vi har gennemløbet frem til i dag. Mange af vores nuværende medarbejdere har været med i årtier, en hel del tilbage fra omkring 1970, og der er sågar enkelte, som har været med næsten hele vejen. Det kan man kun, hvis man kan byde på et godt fagligt og socialt miljø og attraktive udviklingsmuligheder. Vi har altid sat en ære i at passe godt på vores vigtigste aktiv medarbejderne. Sådan vil det også være fremover. Men lad os nu komme i gang med historien om CSC i Danmark. Læn dig tilbage og lad tankerne eller fantasien bevæge sig 50 år tilbage i tiden. Vi begynder i det herrens år 1959. Rigtig god fornøjelse. 2 3
Præsident John F. Kennedy bliver dræbt De første mennesker lander på månen med Apollo 11 Den første Agent 007 film optages 1950-60 erne Verdens første computere så dagens lys i 1950 erne og blev kaldt elektronhjerner. Der var tale om kæmpestore regnemaskiner, som i begyndelsen blev brugt til komplekse udregninger og statistik på universiteterne og i militæret. I 1950 erne var elektronhjernernes potentiale endnu tåget fremtidssnak, og der skulle gå år før et begreb som edb, elektronisk databehandling, blev hverdagskost for danskerne. Langt senere fandt man på fællesbetegnelsen informationsteknologi eller bare it. I 1959 blev Datacentralen etableret. Nogenlunde samtidig startede to driftige og fremsynede amerikanere et selskab ved navn Computer Sciences Corporation eller CSC. 37 år senere smeltede de to virksomheder sammen til én og blev til CSC Danmark. Men det vender vi tilbage til. Lad os først rette projektørlyset mod Datacentralen. DCs første maskinpark på adressen Ved Stadsgraven 4 5
Datacentralen kommer op i omdrejninger Datacentralen (DC) blev formelt dannet af den danske stat, amter og kommunerne i 1959. Ideen var at samle og rationalisere administrative statslige og kommunale opgaver ét sted. Det blev nu muligt ved hjælp af computerteknologien, der så småt var ved at finde sine ben at gå på. I løbet af 1960 erne udviklede vi blandt andet it-systemer til håndtering af personnumre, momsberegning for virksomheder og ikke mindst starten på kildeskattesystemet, som gjorde det muligt at trække skat af de ansattes løn hos arbejdsgiverne. Fra hulkort til computer Hulkortet blev opfundet af en amerikaner i slutningen af 1800-tallet og er en af de vigtigste forløbere for computeren. Med hulkortet kunne man effektivisere sortering og sammentælling af store datamængder. I begyndelsen blev hulkort anvendt til blandt andet folketællinger, statistik og regnskaber i store selskaber, men senere blev hulkortmaskinerne mere avancerede og kunne bruges til at lave egentlige beregninger med. Sideløbende blev der til militær og efterretningstjenester udviklet forskellige regnemaskiner, som primært blev brugt til at frembringe og knække koder. I Danmark blev Statens Hulkortcentral etableret i 1951. Danmarks første egentlige datamaskine så dagens lys i 1958. DASK, som den blev døbt, var baseret på radiorør, vejede 3,5 tons, havde et lager på 5 kilobyte og kunne lægge to tal sammen på 56 mikrosekunder, hvilket gjorde den til Europas hurtigste elektronhjerne. 6 7
Førende uddannelsescenter En af de store udfordringer for Datacentralen var at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og da der endnu ikke fandtes en uddannelse i datalogi, måtte vi dengang selv oplære vores medarbejdere til programmører, planlæggere og operatører. CPR-systemet fra 1960 erne til i dag CPR-systemet er et eksempel på en af de mange opgaver, vi siden 1960 erne har løst for den offentlige sektor i Danmark. Da systemet blev oprettet, havde vores medarbejdere ikke lignende systemer at støtte sig til, og vi måtte udvikle det helt fra bunden. Personoplysninger blev hentet fra magnetbåndbaserede hulkortregistre i kommunerne, og systemet blev også lagret på magnetbånd. CPR-systemet blev ajourført hver uge, og hver ajourføring tog flere dage, hvorefter brugerne af systemet fik opdateringer leveret på magnetbånd. Først i 1981 blev det muligt at lave direkte brugerforespørgsler i systemet. I dag foregår ajourføring og forespørgsler online og omkring 500 kunder abonnerer på daglige opdateringer. CPR-systemet blev grundlaget for indførelse af kildeskatten i Danmark også hér stod Datacentralen for at udvikle, drive og servicere de nødvendige it-løsninger. Det førte til, at Datacentralen fra midten af 1960 erne blev et af Danmarks førende it-uddannelsessteder. Staten så positivt på, at vores medarbejderes kompetencer blev brugt til grunduddannelse af programmører, planlæggere og operatører. En formel uddannelse i datalogi blev oprettet i 1969, men mange af eleverne herfra skulle siden omskoles og videreuddannes, fordi hverdagen bød på praktiske udfordringer, som det teoretiske fundament ikke havde givet viden om. Datacentralens uddannelser var også rettet mod vores kunder. Fra 1974-89 foregik kurserne på Retortvej og blev varetaget af henholdsvis planlægnings-, programmerings-, driftsog personaleafdelingen. Fra 1989-93 havde Datacentralen et decideret kursuscenter, hvor vi på kommerciel basis solgte kurser til vores ejere og til private virksomheder som Mærsk og Dansk Supermarked. Med omkring 21.000 elevdage årligt var centret særdeles velbesøgt. 8 9
CSC i usa: Software skal der til I 1959 skabte de to unge, visionære amerikanere Fletcher Jones og Roy Nutt Computer Sciences Corporation eller CSC. Deres målsætning var at levere skræddersyede softwareprogrammer til det stigende antal virksomheder, som investerede i computerudstyr. Hidtil havde køberne af hardware typisk selv måttet udvikle de programmer, de skulle bruge. Det var de ofte utilfredse med, da de i stedet for den forventede rationaliseringsgevinst måtte ansætte systemanalytikere, programmører og softwarespecialister til at styre hardware og software. Fletcher Jones og Roy Nutt henholdsvis nr. 1 fra venstre og nr. 1 fra højre. I slutningen af 1950 erne eksisterede der på verdensplan færre end 4.000 computere. Men udviklingen gik stærkt, og software blev op gennem de glade tressere en stadig mere udbredt handelsvare. Det viste sig snart, at CSC med sin satsning på brugervenlig og skræddersyet software havde ramt en guldåre. Allerede i 1963 var CSC med en omsætning på 4 mio. dollars og 230 medarbejdere USA s største softwarevirksomhed. I dag har CSC 92.000 medarbejdere og omsatte i seneste regnskabsår for ca. 17 mia. dollars. 10 11
Den første e-mail mellem to computere bliver afsendt Sporvognstrafikken nedlægges i København Elvis Presley dør 1970 erne Mainframe-konceptet med en central, meget stabil og rummelig, lynhurtig maskine med terminaler er stadig i brug i stor udstrækning i 2009. Siden er flere servertyper kommet til, og i dag består et typisk systemlandskab af mange forskellige typer af servere og opkoblede pc er. Udviklingen af pc en den Personlige Computer eller mikrodatamaten, som den også blev kaldt begyndte at tage fart mod slutningen af 1970erne. Opgaverne strømmer ind I 1970 erne slog de decentrale computerløsninger igennem i Danmark. Omfattende beregningsopgaver og størstedelen af al lagring af data foregik i årtiets begyndelse på Datacentralens store, mainframe-baserede maskiner. Men det blev gradvist mere almindeligt, at offentlige institutioner og private virksomheder anskaffede egne computere og selv foretog beregninger og udskrev resultaterne på egne printere. Især blev de såkaldt terminalbaserede systemer med en stor mainframe og tilknyttede brugerterminaler udbredte op gennem årtiet. Et eksempel er MILLAG et avanceret lagerstyringssystem, som vi udviklede til Forsvaret. Systemet blev langt op i 1980 erne betegnet som et af verdens mest avancerede af sin art. Datacentralen fik mange nye opgaver og gik fra 34 medarbejdere i 1965 til 320 i begyndelsen af 1970 erne. En af de nye opgaver var udvikling, drift og vedligehold af et system til at håndtere kildeskat i Danmark. Der blev etableret en helt ny afdeling i Birkerød alene til dette formål. 12 13
CSC baserede i 1960 erne og 70 erne primært sin udvikling på grundlag af store kontrakter med den amerikanske regering og militær. CSC i USA: Nu går det stærkt I starten af 1970 erne udviklede CSC i USA Info-net et såkaldt timeshare-netværk, der gjorde det muligt for hundreder af CSCkunder, placeret forskellige steder, at arbejde sammen og på samme tid på én centralt placeret computer. Timesharing effektiviserede computerarbejdet og gjorde det billigere og blev derfor en stor succes. Fem år senere var 125 byer og de fleste af USA s regeringsorganer en del af netværket. I slutningen af 1970 erne blev netværket via satellitforbindelser udvidet til også at dække Europa, Asien og Australien. Sideløbende vandt CSC i USA store softwareudviklingskontrakter med blandt andre den amerikanske hær og NASA. CSC i USA indgik også et samarbejde med KODAK om udvikling af en løsning til lagring af informationer på mikrofilm, så man kunne spare en stor del af det enorme papirforbrug i centraladministrationen. I 1979 udviklede CSC i USA et landsdækkende it-system på arabisk og engelsk til Saudi-Arabien. Systemet er stadig et af de mest omfattende informationssystemer, der nogensinde er skabt. CSC i USA voksende fra 230 medarbejdere i midten af 1960erne til 15.000 i starten af 1980 erne. CSC s landsdækkende it-system på arabisk og engelsk til Saudi-Arabien anses stadig i dag for at være et af de største informationssystemer i verden. 14 15
1980 erne Den svenske statsminister Olof Palme bliver myrdet TV2 har premiere og bryder dermed DR s monopol Berlinmuren åbnes Det var fortrinsvis CPR-, skat- og told-systemer, der blev eksporteret. DC fik kontrakter i Jamaica, Malaysia, Thailand, Rumænien, Cypern, Estland, Letland, Slovakiet og Skt. Petersborg. Tegning af Claus Stenbeck. Edb bliver it Den teknologiske udvikling på it-området fortsatte i 1980 erne. Computernes hastighed blev stort set fordoblet fra det ene år til det næste. Det var også en tendens i tiden, at vores statslige kunder ønskede at flytte mindre opgaver fra store maskiner hos os til deres egne systemer. Grænserne mellem hard- og softwareproducenter og kommunikationsselskaber blev gradvist mere udflydende. I midten af 1980 erne blev begrebet informationsteknologi eller blot it den gængse fællesbetegnelse for alt, der havde med edb og datakommunikation at gøre. Det var også i 1980 erne, at vi for alvor begyndte at mærke konkurrenternes hede ånde i nakken. Nye EU-regler dikterede, at serviceydelser til det offentlige ikke længere kunne tildeles bestemte selskaber, men skulle i offentligt udbud. Det betød, at vi nu skulle konkurrere med private firmaer om både opgaver og medarbejdere. 16 17
25 år og størst i Nordeuropa Vi stod stærkt på markedet og tiltrak fortsat en lang række spændende opgaver og dygtige medarbejdere. En af opgaverne var et system til Arbejdsformidlingen i Danmark. AF-Match, som det hed, blev udrullet til AF s 18 centre landet over. Blandt fordelene var forbedret jobformidling og let adgang til statistik om udviklingen på arbejdsmarkedet. Maskinstuen på Retortvej i 80 erne En anden opgave var udvikling af lovdatabasen Retsinformation, som var tilgængelig for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Samtidig tog vi hul på udlandet og leverede blandt andet CPR-systemer til henholdsvis Kuwait og Malaysia og et toldsystem til Jamaica. I 1984 kunne vi fejre 25 års jubilæum. Datacentralen beskæftigede på det tidspunkt 1.400 medarbejdere og var Nordeuropas største it-arbejdsplads. 18 19
Privatisering af Datacentralen CSC I USA: Fart over feltet Der var også fart over feltet på 1980 ernes computermarked i USA. De opgaver, som private og offentlige virksomheder ville løse ved hjælp af it, blev stadig mere komplekse og kunderne gik efter leverandører, der kunne præstere totalløsninger. Her stod CSC i USA stærkt, da virksomheden, via opgaver for blandt andre den amerikanske hær, havde udviklet et kompleks af efterprøvede metoder, som gjorde, at man hurtigt, effektivt og til en konkurrencedygtig pris, kunne tilpasse sine teknologiske løsninger til den enkelte kundes behov. Systemintegration blev et af CSC s kerneområder i perioden. Den mest omfattende systemintegrationsopgave var et nationalt it-system til Saudi-Arabien. Blandt mange andre spektakulære opgaver var udviklingen af it-løsningen bag de første pengeautomater i USA, et skattesystem til brug i Storbritannien og en netværksløsning til Londons børsmarked med adgang for tusinder af brugere fra hele verden. I det hele taget blev 1980 erne det årti, hvor CSC i USA satsede målrettet på at opnå globale markedsandele inden for blandt andet finans-, kredit- og bankområdet. Samtidig konsoliderede CSC sin position som et af verdens førende it-servicefirmaer gennem opkøb af mere end 200 større og mindre virksomheder i USA, Europa og Australien. Teknologi til gavn for mennesker Målet for Datacentralen er at hjælpe mennesker, der gennem personlig indsats og samarbejde skal udvikle og styrke erhvervslivets effektivitet og konkurrencedygtighed. Og de mennesker, der skal forbedre den offentlige sektors service og øge livskvaliteten for borgerne. It er et uundværligt hjælpemiddel i denne proces. Rigtigt anvendt gør it det lettere at fordele og løse opgaverne, at forenkle arbejdsgange, at frigøre ressourcer fra rutinearbejde til problemløsning, at skabe bedre beslutningsgrundlag og ikke mindst lette hverdagen for den enkelte borger. Klip fra reklamebrochure fra midten af 1990 erne. H.H. Østergaard, adm. direktør for Datacentralen i perioden 1988-1995, tegner her et billede af baggrunden for privatiseringen af Datacentralen: De ny udbudsregler i EU betød øget konkurrence for Datacentralen, der reelt havde haft monopol på opgaver til det offentlige. Datacentralen var virksomhedsmæssigt organiseret som et interessentskab mellem stat og kommuner. Denne virksomhedskonstruktion var vanskeligt forenelig med den nye situation, hvor Datacentralen skulle ud og konkurrere om opgaverne i markedet på sædvanlige forretningsmæssige vilkår. Ejer, bestyrelse og direktion blev derfor enige om, at det rigtige var at omdanne virksomheden til et aktieselskab. Det skete den 1. juli 1991. I den forbindelse blev det besluttet, at staten skulle afhænde 25 pct. af aktierne til private. Men det stod hurtigt klart, at der ikke var interesse for aktierne. Derfor valgte ledelsen at gå vide-re med en anden model, hvor man opdelte virksomheden i to lige store dele Driftsafviklingen og Systemudviklingen. Herefter kunne man afhænde 50 pct. af aktierne i driftsdelen svarende til 25 pct. af den samlede virksomhed hvorefter det politiske krav var opfyldt. Efter lange forhandlinger med flere parter blev der indgået en aftale med Mærsk Data om et sådant samarbejde. Det resulterede i dannelsen af Dan Computer Management den 15. januar 1993 som et selskab ejet 50-50 af Mærsk Data og Datacentralen. Den fortsat hastige teknologiske udvikling gjorde det klart for direktionen, at Datacentralen på sigt ville have svært ved selv at kunne investere i de nyeste teknologiske muligheder i fornødent omfang, og at det derfor var nødvendigt at knytte sig til en større spiller i markedet. Datacentralens ejer, Finansministeriet, iværksatte en international licitation med det resultat, at CSC købte 75 pct. af Datacentralen. 20 21
Nelson Mandela løslades Bjarne Riis vinder Tour de France Den sorte busterminal på Rådhuspladsen i København indvies 1990 erne Fagre nye it-verden I 1990 erne brød pc en gennem lydmuren og forandrede fuldstændig den måde, vi mennesker brugte it på. Samtidig eksploderede den teknologiske udvikling. Servernes og pc ernes kapacitet voksede med endnu større fart end i 1980 erne, og de traditionelle mainframe-systemer måtte på mange felter se sig overhalet af avancerede client-server løsninger. Statens Datanet blev oprettet i begyndelsen af dette årti. Netværket var landsdækkende og gav it-brugere i den offentlige sektor mulighed for at kommunikere med hinan- den elektronisk. Hurtigt var op mod hundrede ministerier, styrelser og institutioner tilsluttet og snart blev nettet også forbundet med det transeuropæiske net. Det betød adgang til nye tjenester, hvor for eksempel elektronisk post blev et reelt alternativ til telefon og brevpost. Datacentralen og siden CSC Danmark var en aktiv spiller i den sammenhæng og en førende leverandør af it-ydelser til staten, amterne og kommunerne. 1999 blev af flere årsager et historisk år for it-branchen. Én af dem var, at markedet for it-services for første gang oversteg markedet for hardware. Men det var også året, hvor man i branchen havde mere end travlt med imødegå de truende konsekvenser af år 2000-problemet. CSC KØBER Datacentralen Under overskrifterne Endelig! og DE + OS = VI kunne man den 26. august 1996 i vores personaleblad læse følgende indlæg af Datacentralens adm. direktør, Søren Bansholt (uddrag): Datacentralen har fået en kapitalstærk, visionær og slagkraftig international it-koncern som ejer og medspiller. Vi har fået en ejer, der har kapital og knowhow og som vil noget med os. Datacentralen skal hurtigst muligt integreres 100 pct. i CSC, og vi skal ekspandere på tre fronter: Nye it-services, nye kundesegmenter og større geografisk marked. Det skal gøre CSC Datacentralen til den full service it-virksomhed i Skandinavien, som den offentlige sektor, pengeinstitutter, forsikringsselskaber og store private virksomheder henvender sig til, når de ønsker den mest kompetente løsning inden for rådgivning om og leverance af it-serviceydelser. Man kan være stolt af at være medarbejder i en virksomhed, baseret på Datacentralens store viden, et solidt kundeunderlag og en stærk ejer. 22 23
Ole Tamborg, direktør for skattesektoren, sidder vagt nytårsnat år 2000. År 2000-kaos: Frygten for det ukendte I slutningen af 1990 erne kunne man i danske aviser læse overskrifter som Kaos i år 2000 og Årtusindets problem. I moderne samfund over hele verden, baseret på avanceret computerteknologi, frygtede mange, at der ville opstå vitale computerproblemer i forbindelse med årsskiftet til år 2000. Baggrunden var, at it-systemer i computerteknologiens barn- og ungdom var særdeles bekostelige, og at man sparede ressourcer ved kun at gemme de helt nødvendige oplysninger for eksempel kun de to sidste cifre af et årstal og derved undlade 19 foran. Nu frygtede man, at softwaren derfor ville tolke årstallet som år 1900, når kalenderen skiftede til år 2000. Konsekvenserne var uvisse. Man regnede med, at år 2000-problemet i bedste fald ville resultere i fejludregninger og i værste fald i nedbrud af systemerne. Hos CSC i Danmark oprettede vi et særligt testcenter, hvor vi ved hjælp af fremskrivninger simulerede og testede i lukkede miljøer for at undersøge konsekvenserne for it-systemerne. Det viste sig, at der kun var få problemer, som hurtigt kunne rettes. Som en ekstra sikkerhed havde vi dog i en lang periode et særligt krisekorps parat, ligesom en del medarbejdere sad klar ved telefonerne nytårsaften, så de om nødvendigt kunne tilkaldes. Men heldigvis for CSC og vores kunder forløb overgangen til det nye årtusinde fredeligt og uden problemer på it-fronten. SAS sendte et passagerløst fly på vingerne nytårsnat 1999/2000 for at teste alle systemer i forbindelse med årsskiftet og som forventet fungerede alt upåklageligt. Flyet var udstyret med it-løsningen Datalink, som sikrer, at piloterne får leveret skriftlig information direkte til cockpittets printer. Løsningen blev leveret af SAS Data det senere CSC Airline Solutions. 24 25
Daværende formand for bestyrelsen Lone Dybkjær og adm. direktør Søren Bansholt. PC-goddag - eventen var både goddag til pc er og en ny tid som privat virksomhed. Forandringens vinde blæser På ejerfronten skete der store ting for Datacentralen i 1990 erne. I 1991 blev vi omdannet til et aktieselskab og i 1996 solgte staten først 75 pct. og siden alle aktierne til CSC. I den forbindelse skiftede Datacentralen navn til først CSC Datacentralen og siden CSC Danmark. I 1999 fusionerede CSC Danmark med CSC Computer Management og vi blev valgt til at drive CSC s interne SAP regnskabssystemer i Europa med 47 juridiske enheder og mere end 2.500 samtidige brugere. Selvom CSC i henholdsvis Danmark og USA begge baserede sin succesfulde udvikling på opgaver for det offentlige, havde vi i 1996 et meget forskelligt kundegrundlag. CSC i USA opererede globalt og havde 70 pct. private kunder, mens 75 pct. af kunderne hos CSC i Danmark kom fra den offentlige sektor. Efter CSC s overtagelse blev virksomheden målrettet nye markeder. Allerede omkring årtusindskiftet var det lykkedes at øge andelen af private kunde betragteligt. Vi havde budt velkommen til blandt andre Post Danmark, Tryg, SAS, Danisco, Codan og Skandia. I samme periode etablerede vi nye, slagkraftige forretningsenheder med fokus på energiområdet, den finansielle sektor, telekommunikation, industri og sundhed. I slutningen af 1990 erne havde CSC på globalt plan over 45.000 medarbejdere fordelt på 600 kontorer og en omsætning på 6 mia. dollars. I Danmark nåede omsætningen 1,3 mia. kroner, og vi havde 1.100 medarbejdere. 26 27
Terrorangrebet på World Trade Center, New York og Pentagon Øresundsbroen åbner Barack Obama indsættes som USA s 44. præsident CSC digitaliserer Danmark 2001 erne I årene efter årtusindskiftet stod den offentlige sektor i Danmark overfor en af de største udfordringer nogensinde: Digitalisering af den offentlige forvaltning. Målet var at yde en bedre service til borgere og virksomheder og samtidig holde udgifterne nede. Behovet for elektronisk kommunikation blev allerede formuleret i Forskningsministeriets rapport om Info-samfundet 2000, der også gik under navnet Dybkjær-rapporten fra midten af 1990 erne. CSC var med på vogn fra første færd. Allerede i 1996 udviklede vi den første tastselv-internetløsning til SKAT. I 2002 blev vi i samarbejde med virksomheden ScanJour udvalgt som én af tre leverandører af Fællesoffentligt Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering forkortet FESD. Det vil sige elektronisk sags- og dokumenthåndtering til staten, amterne og kommunerne. FESD har sat standarden for digitaliseringen af Danmark og i dag har vi i CSC i Danmark 26 offentlige kunder og 40.000 brugere på dette felt. Succes med FESD: CSC moderniserer Rigspolitiets it Udvikling og implementering af POLSAG Rigspolitiets nye, webbaserede sags- og dokumenthåndteringssystem er et eksempel på en af vores mange FESD-opgaver. Der er tale om en af de største udviklingsopgaver i CSC Danmarks historie. Med POLSAG, som CSC implementerer frem til 2010, får politiet et helt nyt, landsdækkende sagsbehandlingssystem med mange nye muligheder, som vil styrke politiets arbejde. Samtidig betyder systemet, at politiet overgår til fuld elektronisk sagsbehandling. POLSAG bliver dermed livsnerven i politiets sagsbehandling og opklaringsarbejde. POLSAG bliver integreret med politiets øvrige fagsystemer, hvilket betyder, at politiet hurtigt og nemt kan udveksle oplysninger med myndighederne, og at politikredsene fremover kan hente oplysninger og sager fra alle dele af landet. Den finansielle sektor et fokusområde for CSC Finansområdet er et vigtigt forretningsområde i CSC globalt. Vi leverer outsourcing-services, konsulentopgaver og egne softwareprodukter til sektoren. Siden slutningen af 1990 erne har dette også været et fokusområde for CSC i Danmark, og vi har indgået en lang række leveranceaftaler med virksomheder. Det gælder blandt andet outsourcing af TrygVesta s itinfrastruktur, en partnerskabsaftale med PFA om udvikling, vedligeholdelse og drift af systemer til administration af Liv & Pensions-ordninger, en aftale med BEC om mainframe-kapacitet, og en aftale med Codan/TryggHansa om drift, vedligeholdelse og udvikling af deres mainframebaserede forsikringssystemer og administrative systemer. Gennem vores samarbejde med kunderne i de forløbne år har vi opbygget en betydelig viden om den finansielle sektor i Danmark. Og vi har udviklet systemer og løsninger til blandt andet betalingshåndtering og -udveksling, Unit Link-pensionsordninger og forsikringsprodukter. På den baggrund satser vi på at udbygge vores forretning på det finansielle område i de kommende år. 28 29
Vi huser ét af CSC s globale megadatacentre Hosting er et vigtigt forretningsområde for CSC. Itinfrastrukturen er kernen i alle it-organisationer og kravene til stabil og sikker it-drift vokser med ønsket om sikker 24/7-drift. I 2000 blev CSC i Danmark udpeget til at huse ét af i alt fire megadatacentre i CSC s globale driftsinfrastruktur. Det gør vi fortsat i 2009, hvor vi fungerer som Web Hosting Center for CSC s kunder i EMEAregionen (Europa, Mellemøsten og Afrika). Megadatacentret er bygget til afvikling af forretningskritiske systemer med 24/7 drift, overvågning og support af alle tænkelige elementer i en global it-infrastrukturløsning. I:Lab - effektiv innovation for fremtidens virksomheder I starten af februar 2006 slog vi dørene op for vores første innovationscenter på dansk grund. I:lab har fokus på innovation og fremtidens løsninger. Koncepter, teknologier og forretningsprocesser kombineres til nye løsninger og arbejdsgange, der kan skabe værdi i kundernes forretning. Kunden bestiller et projektforløb af en længde, der kan variere fra en enkelt dag til flere uger. Undervejs udfordres vante tankegange og i tæt samspil med kunderne udvikler vi nye innovative løsningskoncepter og konkrete produkter, som imødekommer de aktuelle behov. I I:lab tester vi også produkter, ideer og koncepter i et lukket miljø, så de kan blive optimeret før de rammer den virkelige verden. TDC er blot en af mange CSC-kunder, der har været omkring I:lab senest med følgende udfordringer på programmet: Hvordan kan TDC arbejde mere effektivt, grønt og vidensbaseret i fremtiden, når man forventer, at arbejdstid og fritid vil flyde mere sammen? Hvordan undgår vi den megen transport til og fra møder mellem afdelingerne i København og Århus? Hvordan kan vi fastholde samarbejdet internt i organisationen på tværs af geografien og samtidig spare tid og sikre en miljøvenlig adfærd? Outsourcing og opkøb Virksomheders outsourcing af alle eller dele af deres it-aktiviteter, for derefter bedre at kunne fokusere energien på deres hovedforretning, var allerede et nøgleområde for CSC på globalt niveau i 1990 erne. I 2000-årene kom CSC i Danmark også med på vognen. I 2001 købte CSC hovedparten af aktiviteterne i den hæderkronede danske it-pioner-virksomhed Dansk Data Elektronik, der kort forinden havde skiftet navn til ehuset. Købet af ehuset betød, at vi overtog en række branchespecifikke softwareløsninger til blandt andet biblioteksområdet og energisektoren, foruden en kursusforretning. I årene efter frasolgte vi kursusdelen, bibliotekssystemet og løsningerne til energisektoren. I årene 2002-2004 vandt vi flere store opgaver. I 2003 overtog vi drift, videreudvikling og vedligeholdelse af TDC s forretningskritiske kunde-, ordre- og faktureringssystemer. Herefter fulgte store outsourcingaftaler med Tryg, ISS, SAS og Det Berlingske Officin. Med en markedsandel på 21 pct. var vi i 2005 den førende leverandør af it-outsourcing i Danmark. Samtidig investerede vi i opkøb af en række virksomheder. 30 31
Vi råder over en enestående dyb og bred knowhow inden for sundheds-it. Derfor er vi nu udpeget som CSCs europæiske udviklingscenter for sundhedsløsninger. Freddy Lykke, adm. direktør, CSC Scandihealth. På de følgende sider stiller vi skarpt på flere af de outsourcingaftaler og køb, CSC i Danmark har været involveret i de senere år. Scandihealth kommer ind i folden CSC i USA fik sine første opgaver på sundhedsområdet i 1970 erne. I år 2000 oprustede vi også i Danmark på dette felt ved at købe 60 pct. af aktierne i Scandinavian Health-care Informatics, der fik navnet CSC Scandihealth. I 2007 erhvervede vi de resterende 40 pct. og i dag har CSC Scandihealth 340 ansatte fordelt på kontorer i Århus og København. CSC Scandihealth beskæftiger sig med udvikling, salg, vedligeholdelse og implementering af it-løsninger på sundhedsområdet. Vi tilbyder 11 forskellige softwareløsninger og sælger derudover konsulentydelser i bred forstand til sundhedssektoren. Helt tilbage i 1970 erne leverede virksomheden systemer som Det røde System, der varetog basal patientinformation ved hospitalsindlæggelse. En ny generation blev frigivet i 1980 erne som Det grønne System og rumme- de de første spæde tiltag til en elektronisk patientjournal. I de efterfølgende år blev der gradvist bygget mere funktionalitet ind i systemet for eksempel blev lægenotater og booking af forundersøgelser og operationer it-understøttet. I dag råder vi over en af de mest avancerede elektronisk patient journal-løsninger globalt kaldet CSC Clinical Suite. Løsningen samler alle oplysninger om patienten ét sted og er derved med til at skabe høj kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen. CSC Clinical Suite anvendes indtil videre i tre af Danmarks fem regioner. Blandt andre vigtige markedssegmenter er omsorgssektoren. Her er CSC Omsorg en unik løsning til administration og styring af hjemmeplejen og omsorgen for de ældre. Et tredje eksempel er CSC s kliniske laboratoriesystem, LA- BKA II, som i tre af fem regioner håndterer alle sagsgange i forbindelse med laboratorieprøver. I CSC Scandihealth opnåede vi i foråret 2009 den store anerkendelse at blive udpeget som CSC s udviklingscenter for sundhedsløsninger i Europa. Vi har allerede antennerne rettet mod salgsmulighederne i udlandet og oplever stor international interesse for vores produkter. Outsourcingaftale med SAS I 2003 indgik vi en outsourcingaftale med SAS-koncernen, som blandt andet betød, at CSC overtog datterselskabet Scandinavian IT Group med 1.200 medarbejdere, der leverede it-løsninger til den internationale luftfartsindustri. Det nye forretningsområde i CSC Danmark fik navnet CSC Airline Solutions. Fra SAS ledelse var udmeldingen i 2003, at CSC bringer kompetencer i verdensklasse og synergier til Scandinavian IT Group, og vil dermed kunne hjælpe os med at klare de konkurrencemæssige udfordringer, vores selskab og luftfartsindustrien står overfor. Aftalen med SAS betød, at CSC fik tilført unikke kompetencer inden for it til luftfartsindustrien. Det gælder blandt andet systemer til booking og reservation af billetter, selvbetjenings-funktioner, ressourceoptimering og lufthavnsadministration. 32 33
Harmonisk transition af mennesker og opgaver Det er afgørende for os i CSC, at de nye medarbejdere og opgaver, der overføres til os via outsourcingaftaler, bliver integreret på harmonisk vis i organisationen. Vi har derfor altid meget stor fokus på transitionen af medarbejdere og services. Vi har med stor succes anvendt CSC s globale erfaringer og metoder på det område i alle outsourcingaftaler siden starten i 2003. Mere end 70 pct. af CSC s medarbejdere verden over er de sidste 20 år kommet til gennem opkøb og outsourcinger. Vi råder over en enestående dyb og bred knowhow inden for sundheds-it. Derfor er vi nu udpeget som CSCs europæiske udviklingscenter for sundhedsløsninger. Freddy Lykke, adm. direktør, CSC Scandihealth. Outsourcingaftaler med TDC Vores samarbejde med TDC begyndte i 2003, da vi indgik en outsourcingaftale om drift, vedligehold og videreudvikling af TDC s applikationer på mainframe. 182 medarbejdere blev overført fra TDC til CSC. Aftalen, der var ét af de første eksempler på outsourcing herhjemme, var med til at kickstarte outsourcing i Danmark. Allerede to år senere blev samarbejdet udvidet, da TDC outsourcede sine desktopserviceydelser til CSC. 112 medarbejdere kom i den forbindelse til CSC fra TDC. I 2007 skete det igen, da vi indgik aftale om drift og udvikling af TDC s samlede it-infrastruktur. Her fulgte yderligere 145 medarbejdere med over til CSC. I forbindelse med kontrakten blev der aftalt en større transformation af infrastrukturen med henblik på at forbedre servicen i forhold til TDC og for at reducere omkostningerne. TDC er en af CSC s største og vigtigste kunder i Norden og en strategisk vigtig kunde på europæisk og globalt plan. CSC Danmark har i dag en fremtrædende plads i CSC s globale indsats på telekommunikationsområdet. Arne Blak, direktør, TDC Accounten. I 2008 indgik vi endnu en outsourcingaftale med TDC. Denne gang om vedligeholdelse og videreudvikling af TDC s mere end 500 legacy-applikationer. Aftalen indebar, at 220 medarbejdere blev overført til CSC. I maj 2009 blev der, som led i applikationsaftalen fra året før, overført services og medarbejdere fra IBM til CSC. I forbindelse med aftalerne har CSC flyttet en væsentlig del af leverancerne til Indien og Litauen. Samlet har vi med de mange aftaler skabt en sammenhængende leverance til TDC af it-services på tværs af applikationer og infrastruktur. Alle vores serviceydelser er i dag samlet i en sammenhængende servicemodel med overordnet fælles fokus, styring og ledelse og vi bringer CSC s globale erfaringer og løsninger på telekommunikationsområdet ind i den løbende udvikling af TDC s it-platform. I april 2007 blev CSC s globale vækstprogram Project Accelerate lanceret. Programmet rummer fem initiativer ét af dem er, at vi skal have knivskarpt fokus på udvalgte branchesegmenter. En umiddelbar konsekvens af programmet er, at vi fremover går målrettet efter små og mellemstore virksomheder. Dette område fik yderligere tyngde, da vi i 2009 overtog en del af Deutsche Telekoms T-Systems-aktiviteter i Sverige. OFFSHORING en del af fremtiden i CSC Konkurrence på it-området i Danmark betyder, at vi i stort omfang henter kompetencer og erfaringer fra CSC s globale kompetencecentre. Brug af nearog offshore-ydelser og -medarbejdere er centralt i CSC s vækststrategi. Virksomhedens vækst er forudsætningen for nye, spændende og udfordrende arbejdsopgaver til vores medarbejdere i Danmark. På den måde bidrager off-shore til, at vi kan fastholde en positiv spiral til gavn for selskabets udvikling og for den enkelte medarbejder. På globalt plan fokuserer CSC især på opkøb og rekruttering i Asien, Latinamerika, Østeuropa og Indien. I 2007 overtog CSC for eksempel den indiske it-virksomhed Covansys og fordoblede dermed antallet af medarbejdere i Indien til 14.000. Brug af offshore arbejdskraft er et nøgleelement i CSC s globale vækststrategi, Project Accelerate. Det er en nødvendighed for at vi kan bevare vores konkurrencedygtighed og fastholde eksisterende og tiltrække nye kunder. Ivan Stig Sørensen, direktør, Nordic Application & Infrastructure Services 34 35
CSCs syv kerneværdier anno 2009 * Vi er overbevist om styrken ved godt samarbejde, fordi vi ved at samarbejde opnår inspirerende resultater. * Vi respekterer forskellige perspektiver, fordi flere synspunkter fremmer innovation og vækst. * Vi opfordrer til at tænke utraditionelt, fordi vi ved at vores kreativitet og opfindsomhed kan hjælpe med at gøre ambitioner til realiteter. * Vi står fast på vores integritet, fordi vi anerkender, at tillid og respekt er forudsætninger for, at vi kan overstige forventninger. * Vi tager ansvar, fordi vi føler en stærk loyalitet overfor vores kunder, kolleger og verden omkring os. * Vi indgår i partnerskab med kunden, fordi vi stræber efter at bygge stærke relationer, som driver vores fælles succes fremad. * Vi er stolte af vores ansatte, fordi CSC-medarbejderne er selve fundamentet for vores succes Morgendagens arbejdsplads i CSC En fremtidssikret arbejdsplads Forandring og udvikling, som kan styrke arbejdsglæde, engagement og samarbejde i organisationen, er til gavn for hver enkelt medarbejder og for virksomhedens udvikling og konkurrenceevne. For at fremtidssikre og ruste os til fremtiden, fraflytter vi i løbet af 2009 vores lokationer i Birkerød og Høje Taastrup. Mere end 800 medarbejdere flytter i den anledning til vores kontorer i det centrale København. I den forbindelse gennemgår bygningerne en omfattende renovering, så de fremstår som moderne, højteknologiske og spændende arbejdsmiljøer. Vi indfører Open Space kontorer og skal arbejde efter et Flexible Seating-princip, som betyder, at den enkelte, fysiske arbejdsplads kan bruges af skiftende medarbejdere. Vi har også indrettet en række nye stillerum og caféområder. fortæller Kai Dahl-Jensen, direktør, Property and Procurement. 36 37
Det er ingen tilfældighed, at SKAT har været kunde hos os i 40 år. Det skyldes først og fremmest, at vi gennem alle årene har levet op til deres tårnhøje krav. Det kan vi godt tillade os at være stolte af! Kim Aaen, direktør, SKAT Accounten. CSC-kunde i 40 år Fødselshjælper for kildeskatten CSC ønsker at levere samme høje, professionelle service til alle vores kunder. Men hvis vi alligevel skal fremhæve én enkelt, er SKAT et oplagt valg. SKAT var én af de første og er stadig med som én af hjørnestenene i vores forretning. I 2010 kan SKAT og CSC fejre 40-års samarbejdsjubilæum. Det synes vi fortjener en særlig omtale. Samarbejdet med SKAT begyndte i 1970 med udviklingen af det første system til håndtering af kildeskat det vil sige beregning af skat for alle borgere og virksomheder. Indførelsen af kildeskatten var en fundamental omlægning af det danske skattesystem, fordi skatten fremover skulle betales ved kilden det vil sige af arbejdsgiveren. I takt med de teknologiske muligheder og løbende ændringer i skattelovgivningen, udviklede og udbyggede CSC i de følgende årtier kildeskatteløsningerne til nye behov og krav. En lang række af nutidens løsninger blev grundlagt i de år, og enkelte af de oprindelige elementer er stadig aktive i 2009. Selvbetjening vinder frem I 1995 blev den første voice respons-løsning udviklet til SKAT. Det betød, at man kunne indtaste skatteoplysninger via telefonen. I de følgende år var udviklingen målrettet tastselv-løsninger for borgere og erhvervsliv via internettet. Løsningerne udbygges konstant med ny automatik og funktionalitet. Sideløbende har SKAT fået bygget integrationsløsninger, som har automatiseret indberetningen af oplysninger om borgerne fra blandt andre banker og pensionsselskaber. Alt i alt råder SKAT i dag over det mest effektive, fuldautomatiserede skattesystem globalt. Modernisering af SKAT s infrastruktur I 2005 introducerede SKAT et omfattende program, der skal resultere i en modernisering af alle skattesystemerne. I 2006 vandt CSC opgaven med at udvikle en helt ny infrastrukturplatform og en portalrammeløsning, som vi leverer i sommeren 2009. Løsningerne er grundlaget for, at SKAT i de kommende år kan transformere og modernisere sine eksisterende applikationer og få bygget nye i takt med kommende behov. Danmarks mest succesrige internetløsning SKATs tastselv-internetløsning blev sat i produktion i 1996 og var startskuddet for internetkommunikation mellem SKAT og Danmarks borgere og virksomheder. Da tastselv-løsningen fejrede 10-års jubilæum i 2006 blev den kåret som Danmarks hidtil mest succesrige internetløsning. SKATs tastselv-løsning havde allerede i 2005 høstet stor international anerkendelse ved at blive nomineret til EUs eeuropa Award. Til moderniseringen af SKAT s infrastrukturplatform har vi hentet medarbejdere ind fra CSC s globale kompetence-centre. Projektet er derfor et godt eksempel på, at vores adgang til CSC s globale kompetencer, suppleret med vores egen og vores samarbejdspartneres ekspertviden, gør os i stand til at levere avancerede og fremtidssikrede løsninger af meget høj kvalitet. 38 39
kultur sport & fritid icsc DACE-klubberne er generelt meget populære i CSC. For eksempel har kunstforeningen p.t. 507 medlemmer, vinklubben 235 og cykelklubben 186. Golfklubben har 68 medlemmer og lystfiskerforeningen 61. Hvert år arrangerer DACE endvidere en række familiearrangementer, udflugter og motionsløb. Det bliver blandt andet til en årlig tur på Bakken, foruden sommerfest, juletræsfest og arrangementer med bankospil. Pensionerede medarbejdere er velkomne til at bruge DACE og de øvrige personaleforeninger og mange benytter muligheden og bevarer ad den vej en tæt kontakt til gamle venner og kolleger. Populære medarbejderklubber CSC s personaleforening kaldet DACE, hvis navn udspringer af Datacentralen, har siden 1960 erne været et vigtigt samlingspunkt i virksomheden. DACE s oprindelige formål står stadig ved magt: Vi vil samle alle medarbejdere til sportslige og festlige sammenkomster for at lære hinanden bedre at kende og styrke kammeratskabet. DACE har base i København, men alle medarbejdere i CSC i Danmark kan være medlemmer. På grund af afstanden til Århus er der også stiftet personaleforeninger på CSC s lokationer i Århus. DACE består af et væld af forskellige klubber, som samler medarbejderne uden for arbejdstiden. På sportssiden tilbyder personaleforeningen alt fra badminton til bordtennis, billard, bowling, cykling, fodbold, golf, volleyball, gymnastik og gokart. Blandt de knap så fysisk krævende DACE-klubber kan nævnes: vinklubben, ølklubben, kunstforeningen og lystfiskerforeningen. Derudover findes der også en feriefond med udlejning af feriehuse. 40 41
Sponsorater sport, kultur og omsorg Sponsoreringen af cykelholdet blev oprindeligt valgt fordi man mente, at holdets internationale præg, professionelle arbejdsmetoder og blandingen mellem teamwork og individuelle præstationer er et udmærket billede af og forbillede for CSC. I 2007 afholdt CSC i samarbejde med Det Kgl. Teater arrangementet Verdensklasse på dansk på tværs af forretning, kultur og sport. I Det Kgl. Teaters produktionshus på Holmen samlede man 21 fremtrædende personer fra dansk erhvervsliv, sport og kultur herunder Christian Stadil, Kasper Bech Holten og Bjarne Riis til en 24 timers workshop om talent og hvilke elementer, der skaber dansk verdensklasse. Efterfølgende blev essensen af workshoppen præsenteret for en række af CSC s kunder og medlemmer af Børsen Executive Club. CSC har haft en række sponsorater siden år 2000, hvor vi lagde ud med at indgå en sponsoraftale med Det Kongelige Teater, som vi også blev itleverandør til. Siden fulgte sponsorater af blandt andre Ballerup Super Arena, Red Barnet og Kræftens Bekæmpelse. Det sponsorat, som hidtil har tiltrukket sig størst offentlig opmærksomhed både i Danmark og globalt er støtten til Bjarne Riis cykelhold Team CSC. Sponsoratet har positioneret CSC som en dynamisk og spændende virksomhed, og samtidig øget kendskabet til os markant. Sponsoratet har også betydet, at vores medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere har fået mange unikke oplevelser med hjem ikke mindst under Tour de France. Cykelsponsoratet sluttede med udgangen af 2008. I dag har vi sponsoraftaler med Det Kongelige Teater, Kræftens Bekæmpelse og eventbureauet Copenhagen Event Company. Sidstnævnte arrangerer kundearrangementer med tilhørende kulturelle oplevelser som koncerter og sportskampe. Senest har vi indgået en aftale med patientforeningen Familier med kræftramte børn. Vi sponsorerer blandt andet ophold på rekreationscentret Anselot, hvor familierne kan være sammen under eller efter barnets kræftbehandling. 42 43
j.u. moos Administrerende direktør 02.08.1982-31.01.1988 Direktøren som spåmand I 1984 fejrede vi Datacentralens 25-års jubilæum. I den anledning havde daværende direktør Jørgen Ulrick Moos fundet krystalkuglen frem for en kort bemærkning. I jubilæumsskriftet I/S Datacentralen af 1959 igennem 25 år forestillede han sig blandt andet, hvad it-udviklingen ville bringe af forandringer frem mod år 2000 og som det fremgår af følgende, ramte vores gamle direktør plet med sine forudsigelser: Der vil som en selvfølge være edb-kapacitet på alle niveauer. Diskussionen som vi kender i dag, om central eller decentral edb-anvendelse, vil være uden mening. Ønsker en bruger at få en opgave afviklet, lader han maskinen finde ud af, om det lettest og billigst sker ved hjælp af den datakraft, han har i sin pc (der vil have en kapacitet som en af Datacentralens store centrale enheder i dag), om opgaven skal afvikles på institutionens mellemstore datamat, eller om den skal kanaliseres til afvikling på Datacentralen, skrev Jørgen Ulrick Moos og fortsatte: et kig i krystalkuglen - i 1984 Stort set al administrativ information vil være tilgængelig via edb, og et integreret bredbåndsnet med højhastighedstransmission forbinder alle myndigheder, virksomheder og privatboliger ganske på samme måde som telefonnettet i dag. Der vil således teknisk set være adgang til umiddelbart at udnytte andre myndigheders data datasharing som det hedder med et fagudtryk. Også videokonferencer vil være en dagligdags foreteelse, fastslog direktøren. Han skrev videre: Et nyt strukturelt element i arbejdslivet vil være distancearbejde ved hjælp af hjemmeterminaler, således at man eventuelt kun møder personligt op på kontoret halvdelen af arbejdsdagene. Det vil først og fremmest gælde akademikerne, der tager pc en med hjem i mappen, eller blot anvender den hjemmedatamat, de har stående i privaten, forudså direktør for Datacentralen i perioden 1982-88, Jørgen Ulrick Moos, med stor præcision tilbage i 1984. Ivor canavan CEO i CSC Nordic og adm. direktør i CSC Danmark. I am very proud to have the opportunity of wishing both CSC and Datacentralen a happy 50th birthday in 2009. To be the managing director of CSC Denmark during this special anniversary year is a great honour for me. It is very fitting that Datacentralen and CSC share a birth year as their heritage is so similar. They each started life as organisations focused on supporting computer systems for their respective governments and later branched out into the commercial marketplace to eventually provide IT services around the world. Today, our business is very different from the business CSC purchased twelve years ago. At that time the business was primarily focused on running the information systems for the central government in Denmark. Now the business builds and runs systems for some of the most important private companies in Denmark, much of the country s health care services and some very large international organisations in addition to providing systems for Denmark s local and central government. During the lifetime of our business the IT industry has developed from basic computer systems to the internet age characterised by massive data storage accessed by many different types of devises from all sorts of places. Throughout these developments one principle has remained CSC i fremtiden - ifølge Ivor Canavan constant within our business providing great service to our clients. This principle, coupled with the intellect, innovation and industry of our people, has enabled firstlydatacentralen and then CSC to grow and prosper. On the occasion of Datacentralen s 25th birthday Jørgen Ulrick Moos, the managing director at that time, gave his view of the changes he expected in the future. Predicting the growth of the internet and universal email displayed real strategic vision. What the next 25 years will hold for our business is difficult to predict especially given the rate of technological change. However, in order to follow in the tradition, I predict that we will move to a self-service world where we will be in charge of maintaining all of our interactions with the public and private organisations - not just our taxes and bank accounts. This will drive ever greater data storage requirements plus significantly improved encrypted and secure high-speed networks. We will also find video replacing audio transmission driving bandwidth and data storage needs. Technological convergence at the device level will also continue and we will eventually have one mobile and one fixed device at home for communications, music, video, work and leisure. Given our impressive fifty year heritage in information services CSC in Denmark is well placed to master the changes of the future and prosper in a technology led world. 44 45
direktører i CSC i Danmark gennem 50 år efterord 1960-1982: Villy Olsen (Datacentralen) 1982-1988: Jørn Ulrik Moos 1988-1995: Hans Henrik Østergaard 1995-1997: Søren Bansholt (CSC) 1997-1998: Denis Hocking 1998-1999: Guy Hains 2000-2001: Asger Jensby 2001-2002: Johnny Rasmussen 2002-2005: Ingelise Bogason 2002-2007: Pete George, COO i CSC Nordic, adm. direktør, CSC Danmark CSC i Danmark indtager en nøgleposition i CSC s globale virksomhed. I den nordiske organisation, som CSC i Danmark er en del af, beskæftiger vi 3.600 medarbejdere og omsætter for 5,6 mia. kroner. Tallene for CSC i Danmark er 2.600 medarbejdere og 3,6 mia. kr. I København huser vi ét af i alt fire megadatacentre og betjener herfra kunder over hele jorden. CSC i Danmark er samtidig kompetencecentrum for CSC i EMEA-regionen på blandt andet sundhedsområdet. Alt dette ændrer imidlertid ikke ved, at det også i fremtiden vil være medarbejderne, som er CSC s vigtigste aktiv vores rygrad og livsnerve, som det hed i Datacentralens 25-års jubilæumsskrift i 1984. For uanset de mange fremtidige, teknologiske nyskabelser vi i dag knap nok har fantasi til at forestille os, så vil det formentlig altid være den kreative og innovative anvendelse af teknologierne, som afgør hvilke it-leverandører, der overlever på markedet. 2005-2008: Jesper Kryhlmand 2008: Ivor Canavan, CEO i CSC Nordic, adm. Direktør, i CSC Danmark Antal medarbejdere 1965: 34 1971: 320 1981: 1.310 1991: 1.457 CSC er i dag en af de absolut førende it-virksomheder globalt set og i Danmark. Den position ønsker vi at fastholde og udbygge fremover. Men det kræver naturligvis, at vi kæmper for det og sørger for også i fremtiden at være på forkant med den teknologiske udvikling og kundernes krav. Det er aldrig en let opgave, og den bliver ikke nemmere i takt med at lande, der tidligere stod svagt rent uddannelsesmæssigt og teknologisk, med lynfart træder ind på den globale arena og udvikler virksomheder, der bliver konkurrenter til CSC. Derfor vil vi også fremover gøre alt, hvad vi kan for at skabe en på alle områder attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere. En arbejdsplads med de bedste muligheder for, at hver enkelt medarbejder kan skabe sig en tilværelse, hvor der er balance mellem arbejdet i CSC og alle de andre vigtige ting i livet. Forhåbentlig kan det sikre os en lys fremtid, hvor vi som mennesker og virksomhed kan gøre en positiv forskel. Det krydser vi fingre for og tager hermed hul på de næste 50 år. 2001: 1.587 2009: 2.600 46 47