Økonomisk prognose - oktober 9 Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt 1 Resumé af prognosen Dyb krise i dansk økonomi 3 Behov for politisk handling 4 Appendix Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Dyb krise i dansk økonomi hele opsvinget går tabt Den dybe vækstkrise øger presset på arbejdsmarkedet og indebærer en massiv overkapacitet i dansk økonomi. Beskæftigelsen ventes at falde med 18. personer fra 8 til 11, mens arbejdsløsheden ventes at stige til 18. fuldtidspersoner. Dermed er hele fremgangen på arbejdsmarkedet fra det seneste opsving tabt. Fremrykkede offentlige investeringer og en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik kan være med til at afbøde langvarige skader på økonomien. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen & stud.polit Jeppe Druedahl 9. oktober 9 Prognosens hovedkonklusioner Vækstkrisen i dansk økonomi er blevet markant dybere end forventet. 9 ender uden sammenhæng med at blive det værste år i nyere tid. Selvom det begynder at gå fremad igen med den økonomiske aktivitet, vil vi imidlertid kun langsomt nærme os normalen. Det vil tage flere år at indhente den produktion, der er tabt i 8 og 9. Beskæftigelsen ventes at falde med 18. personer fra 8 til 11, mens arbejdsløsheden ventes at stige til 18. fuldtidspersoner. Dermed er hele fremgangen på arbejdsmarkedet fra det seneste opsving tabt på gulvet. Det er en katastrofal situation. Prognosen peger på en historisk overkapacitet i dansk økonomi på næsten 1 milliarder. Der er derfor rigelig plads til en vækstpakke med offentlige investeringer i størrelsesorden 5-3 milliarder kroner. Samtidig der både behov for og råd til nye vækstinitiativer, og faktisk kan der være rigtig god samfundsøkonomi i fremrykning af offentlige investeringer. Krisen på arbejdsmarkedet stiller store krav til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Samtidig bør man benytte de konjunkturmæssige muligheder til at give arbejdsstyrkens uddannelsesniveau et tiltræng løft. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 1 Mobil 8 4 4 7 fip@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf. 33 55 77 5 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
1 Resumé af prognosen Dansk økonomi befinder sig i den største økonomiske krise i nyere tid. Dansk økonomi er faldet ned i et betydeligt dybere hul end forventet i AEs seneste prognose. BNP falder alene i år med hele 4½ pct. Selvom det begynder at gå fremad igen, er der tale om en relativ langsom fremgang. Næste år ventes en vækst på 1 pct. og i 11 1½ pct. Det er altså først i 11, at vi nærmer os noget, der ligner normal vækst. Det kommer dermed til at tage flere år at genvinde den produktion, der er tabt i 8 og 9. Dansk økonomi befinder sig i den største krise i nyere tid. Samtidig bevæger økonomien sig kun langsomt fremad. Den store vækstmæssige nedtur i dansk økonomi, der både trækkes af efterspørgslen i Danmark og af eksporten, ventes at forstærke det nedadgående pres på det danske arbejdsmarked. Prognosen forudser et fald i beskæftigelsen på samlet set 18. personer fra 8 til 11, mens arbejdsløsheden forventes at stige til 18. fuldtidspersoner i 11. Arbejdsmarkedet er dermed slået tilbage til det niveau, vi havde før det seneste opsving gik i gang. Det viser figuren. Vi har samtidig svært ved at se, at arbejdsmarkedet skulle vende før tidligst 1 det er en meget alvorlig situation. Arbejdsmarkedet bliver slået tilbage til før opsvinget. Beskæftigelsen falder 18. personer, mens arbejdsløsheden stiger til 18. personer. AEs beskæftigelsesprognose.9 1. personer 1. personer 15.85 1.8 5.75.7-5.65-1.6 1 3 4 5 6 7 8 9 1 11-15 Årlig ændring (højre akse) Niveau Kilde: AEs prognose og Danmarks Statistik. Selvom det skulle vise sig, at stigningerne i arbejdsløsheden de kommende måneder bliver mindre end det der ligger i prognosen, kan man ikke konkludere, at arbejdsmarkedskrisen skulle blive mindre end ventet. Dels behøver arbejdsløshedsudviklingen ikke være jævn. Dels påvirker aktiveringsomfanget udviklingen. Endelig er de officielle arbejdsløshedstal blevet en mindre god indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figuren neden for, viser den stikprøvebaserede opgørelse af arbejdsløsheden fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU), at arbejdsløsheden det seneste år er steget 3.-35. personer mere end den officielle/registrerede arbejdsløshed.. Sammen med beskæftigelsesudviklingen peger AKU-ledigheden på, at de officielle arbejdsløshedstal undervurderer nedturen på det danske arbejdsmarked. De officielle arbejdsløshedstal undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet med op mod 35. personer.
Officielle arbejdsløshedstal undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet pct. 7 6 5 4 3 1-1 1 3 4 5 6 7 8 9 pct.enheder 7 6 5 4 3 1-1 Forskel (højre akse) AKU-ledighed, SK Registreret ledighed Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Efter flere år med en dårlig produktivitetsudvikling forudses en produktivitetsvækst i 1 og 11 betydeligt over normalen. Vi får dermed korrigeret de senere års produktivitetsfald, men når ikke tilbage på den langsigtede trend. Udviklingen afspejler, at virksomhederne vil være forsigtige med at tilpasse bemandingen, når det begynder at gå fremad igen. Samtidig ligger der efter alt at dømme en stor mængde ledig kapacitet i de danske virksomheder af især maskiner, men måske også arbejdskraft, der kan løfte produktiviteten. Der kommer sandsynligvis høj produktivitetsvækst de kommende år. Der er fortsat stor usikkerhed omkring den økonomiske udvikling. Det kan gå bedre, men det kan bestemt også gå værre end forventet. Når det er sagt, så befinder dansk økonomi sig i et væksthul, der er så dybt, at yderligere finanspolitiske stimulanser på ingen måde vil bringe økonomien bare i nærheden af en overophedning. AE anbefaler derfor på linje med De Økonomiske Vismænd en større finanspolitisk indsats med fremrykning af offentlige investeringer for 6-7 mia. kr. over de kommende to år. Det vil kunne reducere arbejdsløsheden med. personer, men vil ikke kunne forhindre arbejdsløsheden i at stige. Regeringen bør derfor handle i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne for 1 og samtidig allerede nu forberede yderligere lempelser i 11. Den økonomiske situation kalder på nye finanspolitiske tiltag. Fremrykning af offentlige investeringer for 5-3 mia.kr. kan reducere arbejdsløsheden med. personer. Der er mange argumenter for at fremrykke de offentlige investeringer. Det er et af de mest effektive instrumenter til at skabe jobs. De har karakter af engangsudgifter med en indbygget automatisk opstramning senere og påvirker derfor ikke den finanspolitiske holdbarhed. Samtidig er det veldokumenteret, at der er et stort vedligeholdelsesefterslæb i den offentlige sektor, og at der ligger mange projekter, der alligevel skal laves i de kommende år. Hertil kommer, at vi har en massiv overkapacitet i dansk økonomi i størrelsesordenen 75 til 95 mia. kr. Der er altså både brug for og plads til at fremrykke offentlige investeringer. Hvis vi samtidig opnår at færre ryger ud i langtidsledighed, til skade for de økonomiske strukturer, vil der være rigtig god samfundsøkonomi i en vækstpakke med offentlige investeringer. Der er både brug for, råd til og plads til fremrykning af offentlige investeringer i økonomien. Med udsigt til markant flere arbejdsløse herunder flere langtidsledige de kommende år, er det desuden altafgørende, at der gøres alt for at arbejdsløsheden ikke bider sig fast. Det kræver, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er helt oppe i omdrejninger bl.a. med tilbud til tiden. Derudover bør man benytte de konjunkturmæssige muligheder til at få givet arbejdsstyrkens uddannelsesniveau et tiltræng løft. Det gælder både i forhold til de unge, men også i forhold til voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Afgørende med aktiv arbejdsmarkedspolitik, og tiltrængt løft i arbejdsstyrkens uddannelseniveau. 3
Dyb nedtur i dansk økonomi hele opsvinget går tabt Dansk økonomi er faldet ned i et betydeligt dybere hul i 1. halvår 9 end forventet i vores seneste prognose fra starten af juni 9. 1 Skulle vi lægge fuld vægt på de nye nationalregnskabstal, måtte vi nedjustere vækstforventningerne for hele 9 til omkring minus 5 pct. Vi mener dog, at flere forhold peger på, at de nye nationalregnskabstal skal tolkes forsigtigt, hvorfor der lægges mindre vægt på dem end normalt. Nedjusteringen begrænser sig derfor til en minus-vækst på knap 4½ pct. i 9. Det er det største fald i BNP i nyere tid. Tabel 1 giver en oversigt over prognosen med en sammenligning til seneste prognose, og boks 1 beskriver vores forbehold i forhold til det foreliggende nationalregnskab. Tabel 1. Sammenligning af AEs prognose oktober 9 og juni 9 Oktober-prognose 9 Juni-prognose 9 9* 1* 11* 9* 1* 11* Realvækst i pct. kæde Realvækst i pct. kæde Privat forbrug -5,, 1,5 -,8 1,5 1,5 Offentligt forbrug 1,7 1, 1, 1,3 1, 1, Faste bruttoinvesteringer -13, -5,3 1,9-7,5 -,3 1,4 1) Lagre -1,,6,,,, Eksport -1,4, 4,3-6,7,4 3,3 Import -13,4, 4,3-6,,1 3,5 Bruttonationalprodukt -4,4 1, 1,5-3,1,8 1,4 Ændring 1. personer Ændring 1. personer Arbejdsløshed 47 56 3 57 49 1 Beskæftigelse -91-66 -4-83 -65-14 * prognose 1) Bidrag til BNP-væksten i pct.enheder. Kilde: AE pba. ADAM-modellen. I 1 og 11 har vi opjusteret vækstskønnet marginalt, så samlet set er vækstbilledet nedjusteret i prognoseperioden. Selvom billedet fremadrettet peger på opgang i den økonomiske aktivitet, er der tale om en relativ langsom fremgang. Det er først i 11, at vi for alvor begynder at nærme os noget, der minder om normal vækst. Prognosen afspejler, at økonomien er faldet ned i et betydeligt dybere hul i 9 med et større kapacitetsoverskud til følge. Det lægger et yderligere nedadgående pres på arbejdsmarked, boligmarked, erhvervslivets investeringer og det private forbrug. Modsat tegner vækstudsigterne lidt bedre i udlandet, selvom om der heller ikke der er tegn på noget buldrende opsving. Vores vurdering er derfor fortsat, at det kommer til at tage nogen tid, før vi er tilbage på vækstsporet, og at der kommer til at gå flere år, før vi har indhentet det tabte igen. De historiske erfaringer viser, at finanskriser kombineret med international konjunkturnedgang er en giftig cocktail for økonomierne, fordi det gør nedturen både dybere og mere længerevarende, jf. AEs Økonomiske Tendenser 9, kapitel 1. 1 Prognosen blev udgivet, før vi havde nationalregnskabstal for 9. 4
Boks 1. AEs forbehold for nationalregnskabet 1. halvår 9 Nationalregnskabstallene for. kvartal 9 viste en overraskende voldsom nedgang i den økonomiske aktivitet. BNP faldt hele,6 pct. fra 1. til. kvartal 9 (sæsonkorrigeret) - det største kvartalsvise fald siden 1976. Samlet ligger BNP i 1. halvår 9 hele 5,3 pct. lavere end i 1. halvår 8. Der er tale om uhørt voldsomme tal, der er trukket over en bred kam. Eksporten er faldet kraftigt, men det er den indenlandske efterspørgsel med privat forbrug og investeringer også. Importen er derfor også faldet meget voldsomt og også mere voldsomt end eksporten. Det kæmpe store importfald afspejler, at de øvrige efterspørgselskomponenter generelt er faldet mere end ventet. Bidraget til væksten fra udenrigshandlen har derfor været meget positivt svarende til et BNP-vækstbidrag på omkring plus pct.enheder. Lagerinvesteringerne trak ned i væksten med næsten pct.enheder i 1. halvår 9. Set i et historisk perspektiv er der tale om en meget voldsom lagernedbrydning. Som figur A viser, er lagersvingningerne ellers blevet mindre med årene, et forhold der må formodes at have baggrund i bedre lagerstyring, outsourcing, nye systemer osv. Figur A. Lagrenes bidrag til BNP-væksten 1968-9* pct.enheder 3 pct.enheder 3 1 1-1 -1 - - -3 68 7 7 74 76 78 8 8 84 86 88 9 9 94 96 98 4 6 8-3 Anm.: Opgørelsen for 9* (rød søjle) illustrerer vækstbidraget til BNP i 1. halvår 9. Kilde: AE pba. ADAMs databank. Lagerinvesteringerne taler umiddelbart for, at BNP-udviklingen overdriver efterspørgselsnedgangen, og at vi må vente positive bidrag til væksten senere. Stigende BNP som følge af lagerudviklingen har så omvendt heller ikke bund i en modsvarende fremgang i efterspørgslen. Det er dog mere end uvist, hvad det store negative lagerbidrag modsvarer. Det kan afspejle usikkerhed i opgørelsen i lyset af de udskudte momsfrister for virksomhederne. Det kan også modsvare, at importlagrene er blevet reduceret kraftigt, hvilket samtidig vil være med til at forklare det store fald i importen af især varer. Hvis det sidste er tilfældet, må det så også betyde, at en ændret lageradfærd i. halvår 9 eller i 1 vil blive modsvaret af øget import. Sker det vil lagerudviklingen ikke trække BNP-vækst med sig. Ifølge input-output opgørelserne har importindholdet i lagerinvesteringerne direkte og indirekte ligget betydeligt højere end 5 pct. gennem de sidste mange år. Det taler også for, at lagerudviklingen ikke kan ses uafhængig af importen. Endelig oplever vi endnu en gang, at væksten er løbet fra arbejdsmarkedet. Det gælder både i forhold til antallet af beskæftigede og i forhold til arbejdstimerne. F.eks. viser tallene inden for industrien, at den gennemsnitlige arbejdstid på trods af et udbredt omfang arbejdsfordelinger kun skulle være faldet,3 pct. fra 1. halvår 8 til 1. halvår 9. Misforholdet mellem vækst og arbejdsmarked viser sig i produktivitetsvæksten, der er faldet markant både på et overordnet plan og i de fleste erhverv. Alt i alt ser vi med nogen skepsis på de nye nationalregnskabstal. Vækstnedgangen virker i lyset af dels arbejdsmarkedsudviklingen og dels de indikatorer, vi ellers har (både bagud- og fremadrettet) for voldsom. Det kan selvfølgelig afspejle usikkerhed i opgørelsen af arbejdsmarkedet, hvor faldet i den private beskæftigelse lidt overraskende synes at være bremset noget op. Lagerudviklingen virker også uforståelig voldsom. Samlet vil vi lægge mindre vægt på de nye nationalregnskabstal end normalt, hvilket især afspejles i vores samlede vurdering af lagerinvesteringerne. 5
Arbejdsmarkedet slået tilbage til start Den større vækstmæssige nedtur i dansk økonomi ventes at forstærke det nedadgående pres på det danske arbejdsmarked. Vi har alt i alt nedjusteret beskæftigelsesudviklingen fra 8 til 11 med ca.. personer. Det betyder også, at beskæftigelsen samlet set falder med ca. 18. personer fra 8-11, så vi i 11 får et beskæftigelsesniveau, der ligger under det niveau, vi havde i 4, hvor arbejdsmarkedet senest bundede. Det viser figur. Figur 1. Beskæftigelsesprognose.9 1. personer 1. personer 15.85 1.8 5.75.7-5.65-1.6 1 3 4 5 6 7 8 9 1 11-15 Årlig ændring (højre akse) Niveau Kilde: AE pba. ADAM. Vi står altså til at miste mere end den fremgang, vi har haft på arbejdsmarkedet under seneste højkonjunktur. Samtidig har vi i lyset af vækstsituationen svært ved at se nogen vending på arbejdsmarkedet før tidligst 1. Det er en meget alvorlig situation, der risikerer at skade strukturerne på arbejdsmarkedet. Det rammer både den økonomiske vækst og den finanspolitiske holdbarhed. Nedrevisionerne af arbejdsmarkedet afspejles både i en højere arbejdsløshed, men især i et større fald i arbejdsstyrken, sammenlignet med seneste konjunkturvurdering. Det gælder især i 9, hvor den registrerede arbejdsløshed er steget mindre end ventet, mens beskæftigelsen stort set er faldet som forventet. I forhold til de seneste arbejdsløshedstal fra august 9 indebærer prognosen, at arbejdsløsheden stiger med yderligere. fuldtidspersoner i resten af 9. Det svarer til en stigning på godt 4.-6. fuldtidspersoner per måned resten af året, så vi når op på knap 15. arbejdsløse ved udgangen af 9. Det viser figur. Dermed kommer der fart på arbejdsløshedsstigningen igen efter opbremsningen hen over sommerferien, som vi vurderer, er af mere teknisk karakter (folk, der holder ferie, får ikke dagpenge og optræder derfor ikke i ledighedsstatistikken). 6
Figur. Arbejdsløshedsprognose på måneder 1. fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner 15 15 1 1 5 5 1 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Anm.: Den lodrette streg markerer overgangen fra foreliggende til prognose. Kilde: AE pba. ADAM. Selvom det skulle vise sig, at stigningerne i arbejdsløsheden de kommende måneder bliver mindre end det, der ligger i prognosen, kan man ikke konkludere, at arbejdsmarkedskrisen dermed nærmer sig sin ende eller ligefrem skulle blive mindre end ventet. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløshedsudviklingen ikke behøver at være jævn, men godt kan tage af en periode, for senere så at tage fart igen. Kommer der mere gang i aktiveringen af de arbejdsløse, kan stigningerne i den registrerede arbejdsløshed også blive mindre. Endelig er de officielle arbejdsløshedstal blevet en mindre god indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af boks, peger flere forhold på, at den registrerede arbejdsløshed undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet. Det relevante mål for udviklingen på arbejdsmarkedet er i sidste ende beskæftigelsen (eventuelt målt i arbejdstimer). Men dels får vi beskæftigelsesoplysningerne med en vis forsinkelse, dels har beskæftigelsesopgørelserne historisk været behæftet med stor usikkerhed afspejlet i de meget markante revisioner, der er foretaget gennem de senere år. Udviklingen i den officielle arbejdsløshed er derfor fortsat en relevant indikator for beskrivelsen af arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur, forudser prognosen, at 18. vil være registreret arbejdsløse i 11. Det er ca. 1. højere, end sidst arbejdsløsheden toppede i slutningen af 3. 7
Boks. Den registrerede arbejdsløshed en mindre god indikator for arbejdsmarkedet Ifølge de nyeste nationalregnskabstal er arbejdsstyrken (defineret som antallet af beskæftigede plus antallet af registrerede arbejdsløse) faldet med. personer fra 1. halvår 8 til 1. halvår 9. Det dækker over, at nedgangen i beskæftigelsen har været større end stigningen i den registrerede arbejdsløshed. Der er dog meget, der tyder på, at den registrerede arbejdsløshed er blevet en dårligere indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at den registrerede arbejdsløshed kun måler arbejdsløsheden for de ledige, der får enten dagpenge eller kontanthjælp og som ikke er i aktivering. Mange har i lyset af de senere års gode konjunkturer med lav arbejdsløshed og stigende friværdier valgt ikke at forsikre sig mod arbejdsløshed. Når disse personer bliver arbejdsløse, kan de ikke få dagpenge, og hvis de samtidig har formue eller en ægtefælle med indkomst, er de heller ikke berettiget til kontanthjælp. Disse ledige vil derfor ikke optræde i den officielle arbejdsløshedsstatistik. Derudover påvirkes opgørelsen af registrerede arbejdsløshed af, hvor mange ledige der bliver aktiveret, idet disse ikke tæller med i den officielle arbejdsløshedsstatistik. AKU-statistikken, der er en stikprøvebaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, bekræfter, at den registrerede arbejdsløshed undervurderer stigningen i arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden i AKU-statistikken indeholder også ledige, der ikke er berettigede til dagpenge eller kontanthjælp. Men derudover indgår SU-modtagere, pensionister og andre overførselsmodtagere uden for arbejdsmarkedet, som søger arbejde. Som figur A viser, er AKU- arbejdsløsheden steget betydeligt mere end den registrerede ledighed det seneste år. Figur A. Arbejdsløshedsbegreber viser forskellig udvikling pct. 7 6 5 4 3 1-1 1 3 4 5 6 7 8 9 pct.enheder 7 6 5 4 3 1-1 Forskel (højre akse) AKU-ledighed, SK Registreret ledighed Anm.: AEs sæsonkorrektion af AKU-tallene. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Selvom der er tale om to forskellige arbejdsløshedsbegreber (AKU måles i personer den registrerede ledighed i fuldtidspersoner og indeholder også personer, der kun i en del af måleperioden har været arbejdsløse) følger de to arbejdsløshedsstatistikker hinanden meget tæt frem til og med 6. Det viser figur A. Men herefter sker der et niveauløft i AKUarbejdsløsheden, så der i 7 er en forskel på ca. 1, pct.enheder til den registrerede arbejdsløshed. Fra begyndelsen af 8 udvides forskellen mellem de to arbejdsløshedsstatistikker yderligere, og i 1. halvår 9 er en forskel på,4 pct.enheder. I. kvartal 9 viser AKU en arbejdsløshedsprocent på godt 6 pct. svarende til næsten 18. personer, mens den registrerede arbejdsløshed viser en arbejdsløshedsprocent på 3½ pct. svarende til godt 97. fuldtidspersoner. Skiftet i 7 er efter alt at dømme af teknisk karakter som følge af en omlægning af AKU-statistikken til en ny og større stikprøve. Men den yderligere forskel fremadrettet primært må afspejle en stigning i arbejdsløsheden der ikke fanges i den registrerede ledighed. AKU-statistikken peger dermed på, at arbejdsløsheden korrigeret for databruddet i 7 kan være undervurderet med op til 1¼ pct.enhed i 1. Halvår 9 eller 1 pct.enhed, hvis vi korrigerer for at der samtidig er blevet flere arbejdsløse studerende. Det svarer til at den officielle arbejdsløshedsstatistik i 9 undervurderer ledigheden med 3.- 35. personer. Det forhold, at beskæftigelsen er faldet markant mere end arbejdsløsheden er steget, og at vi samtidig f.eks. ikke har set stigende tilgang til f.eks. de førtidige tilbagetrækningsordningerne, peger også i retning af, at arbejdsløsheden undervurderer udviklingen på arbejdsmarkedet. 8
Står de nye vækst- og beskæftigelsestal til troende, og får vi ikke en kraftig modkorrektion af væksttallene i. halvår 9, står vi over for en yderligere markant negativ tilpasning på det danske arbejdsmarked. Når det er sagt, så har vi ingen indikatorer for. halvår 9, der tyder på, at nedgangen på arbejdsmarkedet bliver voldsommere, end det vi allerede har set i 1. halvår 9. Det viser figur 3. Vi ved dog også, at arbejdsmarkedet typisk reagerer med forsinkelse på væksten, så det kan være vækstsituationen, ikke har nået at forplante sig til indikatorerne endnu. Figur 3. Beskæftigelsesindikatorer for de tre private hovederhverv nettotal 4 - -4-6 nettotal 4 - -4-6 -8 98 99 1 3 4 5 6 7 8 9 Industri Privat service Bygge og anlæg -8 Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: Danmarks Statistik og AE. Høj produktivitetsvækst de kommende år I prognosesammenhæng indebærer forholdet mellem vækst og arbejdsmarked en relativ høj produktivitetsvækst de kommende år. Måles produktiviteten som BNP-udviklingen ift. beskæftigelsesvæksten, er der også i 9 tale om et fald i produktiviteten, mens vi i 1 og 11 har udsigt til en produktivitetsfremgang, der er markant større end normalt. Det viser figur 4. Produktivitetsvæksten opgjort som BNP per beskæftiget har frem til 5 ligget mellem 1½ og pct. om året som gennemsnit. Hvis dette er pejlemærket, og der ikke bliver revideret i tallene tilbage i tid, kan der fortsat ligge et produktivitetsefterslæb, der skal hentes fremadrettet. Det vil lægge et yderligere nedadgående pres på arbejdsmarkedet eller forlænge krisen på arbejdsmarkedet. 9
Figur 4. Produktivitetsvæksten BNP per beskæftiget. pct. 4 3 1-1 - -3 6 7 8 9 1 11 pct. 4 3 1-1 - -3 Anm.: Der er i 8 korrigeret for strejken i den offentlige sektor. 9-11 er prognose. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Der kan være mange forklaringer på den sløje produktivitetsudvikling de senere år. Typisk peges på lavere tilvækst i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, opbremsning i de danske virksomheders investeringer, ændret erhvervsstruktur, hvor de arbejdskraftintensive serviceerhverv fylder mere, hamstring af arbejdskraft i lystet af det pressede arbejdsmarked, og at mange svage grupper de senere år er kommet ind på arbejdsmarkedet. Endelig kan der peges på den generelle konjunkturelle udvikling, hvor virksomhederne er forsigtige med at tilpasse bemandingen til efterspørgselssituationen. Modsat vil virksomhederne også være med forsigtige med at tilpasse bemandingen, når det begynder at gå fremad igen, hvilket vil trække produktiviteten op. Samtidig vil det forhold, at virksomhederne vil afskedige den mindst produktive arbejdskraft først og samtidig hyre den mest effektive, i sig selv løfte produktivitetsniveauet. Endelig ligger der efter alt at dømme en stor mængde ledig kapacitet i de danske virksomheder af især maskiner men måske også arbejdskraft, der vil udnyttes, når vækstsituationen bedres til gavn for produktivitetsudviklingen. Samlet set ligger produktivitetsvæksten for årene 9-11 på niveau med juniprognosen. Det dækker over en nedjustering af produktiviteten i 9 og en opjustering i 1 og 11. 1
Den indenlandske efterspørgsel hårdt ramt af den økonomiske krise Som det fremgår af tabel med hovedtallene fra AEs prognose, er det alle efterspørgselskomponenter, bortset fra det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, der er hårdt ramt af den økonomiske nedtur i 9. Tabel. Hovedtal i AEs økonomiske prognose oktober 9 7 8 9* 1* 11* Realvækst i procent (kædede værdier) Bruttonationalprodukt 1,6-1, -4,4 1, 1,5 Indenlandsk efterspørgsel 1,9 -,7-5,9 1, 1,4 - Privat forbrug,4 -, -5,, 1,5 - Offentligt forbrug 1,3 1,5 1,7 1, 1, - Offentlige investeringer -8, 5, 15, 15, -1, - Boligbyggeri 4,8-9,8-18, -7, 1, - Erhvervsinvesteringer. 4, -4, -14,5-8,4 5,3 - Lagerinv. vækstbidrag -,3, -1,,6, Eksport,, -1,4, 4,3 Import,8 3,4-13,4, 4,3 Mia. kr. Betalingsbalance 1) 1 38 39 41 44 Offentlig saldo 75 59-4 -91-7 Niveau Ændring i 1. personer Beskæftigelse.857 19-91 -66-4 Arbejdsstyrke.935-8 -44-1 -1 1. personer Arbejdsløshed 78 5 99 154 178 Årlig stigning i pct. Lønudvikling 4, 4,3 3,5 3,4 3, Forbrugerprisindeks 1,7 3,4 1,3 1,5 1,8 Boligpriser, en.fam. huse 4,8-3, -15, -4, 1, Effektiv obligationsrente 4,7 5, 3,8 3,6 3,8 Pct. Årlig stigning i pct. Produktivitet (BNP per. besk.) ) -1, -,1-1,1 3,5,4 * prognose. 1) Betalingsbalancen ligger som i ADAMs seneste databank, der ikke er rettet til med de seneste revisioner af betalingsbalancen. ) Korrigeret beskæftigelsesmæssigt for strejken i den offentlige sektor i 8. Kilde: ADAMs databank og AE. Det private forbrug er faldet betydeligt mere i 1. halvår 9 end ventet, og samtidig er der ingen tegn på nogen forbrugsfest oven på udbetalingen af SP-pengene fra juni 9. De seneste opgørelser viser, at der er udbetalt op mod 5 mia.kr. fra SP-opsparingen efter skat. Alligevel peger indikatorerne på en flad forbrugsudvikling i 3. kvartal 9, og selv med en pæn stigning i det private forbrug på 1 pct. fra 3. til 4. kvartal 9 får vi et rekordstort fald i det private forbrug i år på omkring 5 pct. 11
Det kan virke overraskende, at vi ikke har set en reaktion på det private forbrug i lyset af SPudbetalingen. Mange danskere har i første omgang valgt at indsætte SP-pengene på en anden opsparing, herunder pensionsopsparing, i lyset af de nye skatteregler fra næste år. For det store flertal af danskere, der trods alt beholder jobbet, har der været pæne reallønsstigninger i 9. Samtidig er der givet skattelettelser i 9. Alligevel er det private forbrug faldet markant, hvilet afspejler en voldsom nedgang i forbrugskvoten. Som boks 3 viser, kan faldet i forbrugskvoten dog langt hen ad vejen forklares af formuefald (her afspejlet ved udviklingen i kontantprisen på enfamilieshuse korrigeret for den almindelige inflation), samt den usikkerhed der følger af den stigende arbejdsløshed. En fortsat stigende arbejdsløshed de kommende år og en fortsat nedgang i de reale boligpriser vil holde forbrugskvoten nede. Boks 3. Stigende arbejdsløshed og faldende boligpriser presser forbrugskvoten Med vores prognoses stigning i arbejdsløsheden og faldende boligpriser forudsiger den historiske sammenhæng mellem arbejdsløshed, boligpriser og forbrugskvote, at forbrugskvoten fra 8 til 11 skal falde med 6½ pct. point. Det ses af figur A1. I selve prognosen forudsættes et fald i forbrugskvoten på knap 7 pct. point. I forhold til den historiske sammenhæng er det ikke nogen speciel stor forskel. Derudover kan en række faktorer, som ikke er medtaget i estimationen, såsom kreditbegrænsning, grundet den finansielle krise, andre formuetab og udbredt usikkerhed om fremtiden, godt retfærdiggøre det større fald. Ligeledes sættes der oven for spørgsmålstegn ved, om den registrerede arbejdsløshed fortsat er en rigtig god indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet, bl.a. i lyset af at flere går ledige uden at få hverken dagpenge eller kontanthjælp. Hæves ledighedsniveauet i fremskrivningen med 1 pct. enhed svarende til den forskel, der var i 1. halvår 9 mellem AKUledigheden og den registrerede arbejdsløshed (korrigeret for databrud og studerende), forklarer det omtrent /3 af forskellen mellem vores prognose og estimationen. Figur A1: Forbrugskvote faktisk og estimat Pct. 1 Pct. 1 95 95 9 9 85 85 8 8 8 84 86 88 9 9 94 96 98 4 6 8 1 Forbrugskvote Estimat Prognose 8 Anm.: Forbrugskvoten: Forbrugskvoten er målt som privatforbruget i løbende priser over lønindkomsten tillagt overførselsindkomst, nettoudbetalinger fra SP og husholdningernes restindkomst, men fratrukket bidrag til sociale ordninger og alle direkte skatter undtagen selskabsskat og pensionsafkastskat. Regression: Estimatet er fremkommet gennem en regression af forbrugskvoten på den laggede forbrugskvote, arbejdsløshedsprocenten og væksten i den reale kontantpris på et enfamiliehus (også lagged) samt såvel en konstant som en trend. Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik (ADAM). Profilen for forbrugskvoten i prognosen er dog klart forskellig fra estimatet. Således har vi i prognosen et kraftigere fald i 9, men til gengæld større stigninger i 1 og 11. Det bunder i den ekstraordinære situation, hvor det er sandsynligt, at estimatet er lidt for trægt, da det bl.a. byggede på laggede variable (se anmærkning til figur). 1
Så selvom der kommer nye skattelettelser fra næste år (især til de rigeste), selvom en del boligejere i 1 får en lavere ydelse som følge af en lavere fleksrente, og der fortsat ventes pæn reallønsfremgang, venter vi ikke nogen større forbrugsfest. Prognosen forudser normale vækstrater i det private forbrug de kommende år. Det offentlige område er stort set det eneste, der trækker op i den økonomiske vækst i 9. For både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer har vi lagt os nogenlunde op ad de seneste skøn fra Finansministeriet i 9 og 1. Det på trods af at forbrugsvæksten på basis af de seneste nationalregnskabstal tegner lidt højere, mens væksten i de offentlige investeringer tegner betydeligt lavere i 9. I 11 vokser det offentlige forbrug svarende til en mellemfristet vækst, mens de offentlige investeringer falder kraftigt som følge af bortfaldet af de fremrykkede initiativer. Hele bolig- og byggeområdet er hårdt ramt af den økonomiske krise, og der er ifølge de seneste indikatorer ingen tegn på forbedring overhovedet. Boliginvesteringerne falder med 18 pct. i 9. Vi skal tilbage til krisen i starten af 198 erne for at se en tilsvarende udvikling. Samtidig forventer vi, at nedgangen fortsætter i 1 med et yderligere fald om end mindre end i år. I 11 forudses en beskeden vending i boliginvesteringerne. Boliginvesteringerne skal ses i lyset af, at boligmarkedet fortsat er sandet til, herunder at det påbegyndte boligbyggeri er styrtdykket, og at boligpriserne forventes at falde til og med 1. Erhvervsinvesteringerne falder ligeledes meget markant i 9 og i et omfang, der ikke er set magen til i nyere tid. Udviklingen afspejler den enorme efterspørgselskrise, der har sat sig i store produktionsfald og i en massiv overkapacitet i de danske virksomheder. Ligeledes kan finanskrisen have begrænset lånemulighederne for mange danske virksomheder. Da efterspørgslen kun langsomt retter sig det gælder såvel den indenlandske som eksporten vil vi også de kommende år have overkapacitet i virksomhederne, hvilket vil dæmpe investeringerne. Vi forventer derfor ligeledes et ret betydeligt fald i erhvervsinvesteringerne i 1, der dog også påvirkes af et lavt udgangsniveau, mens vi i 11 forventer en mere normal fremgang i erhvervsinvesteringerne. Udviklingen modsvarer et stort fald i investeringskvoten i både 9 og 1, mens vi i 11 har en marginal stigning i investeringskvoten. Investeringskvoten vil i 11 således være slået mange år tilbage. Eksporten er også faldet markant ind i 1. halvår 9. Det gælder både eksporten af varer, men også eksporten af tjenester er meget hårdt ramt af den økonomiske nedtur. Det er forventningen, at det begynder at gå fremad i de lande, Danmark handler meget med i 1 og 11. Der er dog heller ikke her udsigt til noget buldrende opsving, men snarere noget der ligger omkring eller lige under normal vækst. I det lys ventes eksporten også gradvist at komme i omdrejninger igen. Det sker dog fra et meget lavt niveau, hvorfor eksportvækstraterne først i 11 begynder at nærme sig noget, der ligner normale vækstrater. Importen er i 1. halvår 9 faldet betydeligt mere end eksporten, hvilket også forventes at være billedet, når hele året er gået. Udviklingen afspejler den markante nedgang i efterspørgslen både den indenlandske og den udenlandske via eksporten. Vi forventer positive vækstrater i importen igen fra 1 på linje med væksten i eksporten, men fra et betydeligt lavere niveau. I 11 nærmer importen sig en nogenlunde normal vækst svarende til udviklingen i efterspørgslen. 13
Alt i alt er vækstkrisen i Danmark langt fra trukket af eksporten. Den indenlandske efterspørgsel trækker en mindst lige stor del af vækstfaldet som eksporten. Det viser figur 5 med den traditionelle beregning af vækstbidragene fra de forskellige komponenter på forsyningsbalancen. Figur 5. BNP-vækst og vækstbidrag fra hovedkomponenter. pct.enheder 8 6 4 - -4-6 pct. 8 6 4 - -4-6 -8 5 6 7 8 9 1 11-8 Indenland Eksport Import BNP Anm.: Vækstbidragene er beregnet efter den traditionelle metode, hvorfor en faldende import i figuren afspejles i et positivt vækstbidrag til BNP. Det er vurderingen, at billedet, hvor den indenlandske efterspørgsel trækker en mindst lige så stor del af faldet i BNP i 9, ikke ændres, hvis man opgør vækstbidragene efter den såkaldte input-outputberegnede Hollandske metode (jf. Finansministeriet Økonomisk Redegørelse, boks 4.1, december 6). Kilde: ADAMs databank og AE. 3 Behov for finanspolitisk handling Der er fortsat enorm usikkerhed omkring den økonomiske udvikling. Det kan gå bedre, men det kan bestemt også gå værre end forventet. De prognoser, der ligger for udlandet, peger på positive vækstrater de kommende år, men fortæller samtidig, at det bliver et langsomt opsving. Desværre er der risiko for, at opsvinget ikke når at blive selvbærende, når de offentlige stimulanser i udlandet falder bort. Mange lande har så dårligt et udgangspunkt for de offentlige finanser, at det snart kan blive nødvendigt at stramme finanspolitikken igen. Når opsvinget ikke at blive selvbærende, f.eks. fordi arbejdsmarkederne rundt omkring ligger helt underdrejet, og fordi renterne begynder at stige igen, kan vi risikere, at væksten går ned i gear igen. Det vil også ramme dansk økonomi via lavere eksport. Modsat viser de nyeste tal fra Realkreditrådet en pæn opbremsning i faldet i boligpriserne, og for København stigninger på nogle områder. Vi er dog meget forsigtige med at fortolke dette som et varsel om, at nedturen på boligmarkedet nu er overstået. Der er stadig rigtig mange boliger til salg, liggetiderne er fortsat meget høje, og med udsigt til fortsat nedgang på arbejdsmarkedet mener vi, at det mest sandsynlige fortsat er en nedgang i boligpriserne. Men er tallene et udtryk for, at boligpriserne er stoppet med at falde, vil vi få en mere positiv udvikling i økonomien. 3 Samtidig kan vi godt opleve en situation, hvor boligprisfaldet er stoppet i og omkring hovedstaden, mens resten af landet så oplever fortsatte prisfald. 3 Falder boligpriserne f.eks. kun 11 pct. i år, får vi nulvækst næste år og normalvækst i 11, vil BNP øges med op til ½ pct. og beskæftigelsen øges med ca. 1. personer sammenlignet med situationen i prognosen. Det illustrerer, hvor stor betydning boligmarkedet har for dansk økonomi. 14
Når det er sagt, så er vi faldet ned i et så dybt væksthul, at yderligere finanspolitiske stimulanser på ingen måned vil bringe økonomien bare i nærheden af en overophedning. Indtil videre har regeringens krisepolitik i høj grad været anlagt på, at de private husholdninger skal trække Danmark ud af krisen. Det gælder renoveringspuljen, det gælder SP-initiativet, og det gælder næste års skattelettelser, der især letter skatten for de rigeste. Hvad angår de to første, har det været svært at aflæse nogen effekt overhovedet: Der har ikke været en markant stigning i det private forbrug, som der ellers var lagt op til i regeringens vækstskøn, og man har ikke kunnet registrere renoveringspuljen på bygge- og anlægsområdet i f.eks. bygge- og anlægsvirksomhedernes ordrebeholdning. 4 Regeringen har efter sigende også fremrykket trafikinvesteringer for ½ mia.kr. til 9 og 1, ligesom kommunerne har fået lov til at bruge mia.kr. mere på investeringer i 9 og 4-5 mia.kr. mere i 1 i forhold til det gamle kommunale investeringsloft. Disse initiativer skulle ifølge Finansministeriet løfte væksten i de offentlige investeringer til 15 pct. i både 9 og 1. De foreløbige nationalregnskabstal for 1. halvår 9 indikerer dog, at det kan blive svært at nå i 9. Fra 1. halvår 8 til 1. halvår 9 er de offentlige investeringer kun steget 3,3 pct. Står disse tal til troende, og skal vi nå den ventede vækst i de offentlige investeringer på 15 pct. for hele året, skal investeringerne løftes markant i. halvår 9 med sammenlagt 7 pct. i forhold til. halvår 8. Det svarer til, at de offentlige investeringer skal stige med mere end 11 pct. per kvartal i de to sidste kvartaler af 9. Nu skal man altid fortolke de foreløbige nationalregnskabstal forsigtigt, men de kunne varsle, at der er problemer med at nå målene. Ligeledes kan man frygte, at kommunerne får svært ved at nå deres investeringsmål næste år, fordi mange kommuner har ondt i økonomien. Hvis ikke der er likviditet i kommunerne, bliver de ikke foretaget. Det er imidlertid offentlige investeringer, der er mest effektive til at bekæmpe den økonomiske nedtur. Det er også baggrunden for anbefalingen fra De Økonomiske Vismænd. I den seneste rapport fra midten af oktober anbefales, at de offentlige investeringer i lyset af de økonomiske udsigter løftes med 1 mia. kr. i 1 og 16-17 mia. kr. i 11 5, dvs. i alt med 6-7 mia. kr. Figur 6 viser effekten af øgede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer svarende til Vismændenes forslag. Arbejdsløshedsniveauet reduceres under normale beregningsforudsætninger med 1. personer i 1 og med godt 19. personer i 11. Forslaget vil altså ikke forhindre arbejdsløsheden i at fortsætte med at stige, men vi får i 11 reduceret arbejdsløsheden fra omkring 18. til 16. fuldtidspersoner, hvorved vi kommer under niveauet fra slutningen af 3. Jo mere investeringerne kan koncentreres på reparation og vedligeholdelse, jo mere kan effekten øges, fordi disse arbejder er mere arbejdskraftintensive. 6 4 Det kan skyldes, at en stor del af renoveringspuljen er gået til opgaver,der alligevel var blevet udført i 9, se www.oem.dk/sw5835.asp. 5 I rapporten anbefales ekstra 1 mia.kr. i både 1 og 11. Men da Vismændene i deres prognose allerede har løftet de offentlige investeringer med knap 7 mia.kr. i 11 fra forårs- til efterårsrapporten 9, svarer anbefalingen reelt til ekstra 16-17 mia.kr. i 11. 6 Som tommelfingerregel siger man, at reparation og vedligeholdelsesprojekter øger beskæftigelseseffekten med ca. 5 pct. i forhold til normale bygge- og anlægsinvesteringer. Det svarer til, at effekten vil kunne øges 15
Figur 6. Effekten af 6½ mia.kr. ekstra i offentlige bygge- og anlægsinvesteringer 1-11 1. fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner 15 15 1 1 5 5 1 3 4 5 6 7 8 9 1 11 prognose øgede offentlige investeringer Anm.: Det er forudsat, at beskæftigelseseffekten slår igennem på arbejdsløsheden 1 til 1, svarende til at arbejdsstyrken ikke ændres af initiativet. Kilde: AE pba. ADAM. Et af de argumenter, der har været sat frem mod yderligere lempelser af den økonomiske politik via offentlige investeringer, har været, at der allerede er udsigt til markante underskud på de offentlige finanser de kommende år med øget gæld til følge. Det er rigtigt, at yderligere finanspolitiske initiativer vil presse de offentlige finanser yderligere, men som det fremgår af tabel 3, er der et ret betydeligt tilbageløb til de offentlige kasser fra offentlige investeringer. Som det fremgår, belastes de offentlige kasser samlet set kun med godt 1 mia.kr., selvom de offentlige investeringer umiddelbart belaster de offentlige finanser med 6½ mia.kr. i 1 og 11. Det meget betydelige tilbageløb skyldes de positive afledte effekter fra den øgede beskæftigelse, den lavere arbejdsløshed samt et højere privat forbrug og flere investeringer end ellers. Tabel 3. Effekter af øgede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer 1 11 BNP-niveau, pct.,5,9 Offentlig saldo, mia.kr. -4,8-5,4 Betalingsbalance, mia.kr -3,9-7,8 Kilde: AE på baggrund af ADAM. Den øgede efterspørgsel afspejler sig også i importen og dermed i betalingsbalancen, der reduceres med 4 til 8 mia.kr. de to år. Endelig ser vi, at BNP-niveauet løftes med ½ pct. i 1 og med,9 pct. i 11. Vismændenes anbefaling af en fremrykning af offentlige investeringer for omkring 6-7 mia. kr. de kommende år ligger på linje med AEs ønsker. Det forhold, at vi er faldet ned i et betydeligt dybere væksthul end forventet, taler faktisk for, at vi skal højere op end længere ned i størrelsen på tiltaget. Vi står i en hel ekstraordinær dårlig situation, der kræver en ekstraordinær indsats. Regeringen bør derfor handle i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne for 1 og samtidig allerede nu forberede sig på at skulle lempe yderligere i 11. 16
Der er mange argumenter for at bekæmpe den største økonomiske krise i nyere tid via fremrykning af flere offentlige investeringer: Det er et af de mest effektive instrumenter til at skabe jobs. Det er en direkte indsprøjtning i samfundsøkonomien, hvor der styr på både effekt og timing. Offentlige investeringer er op til 5 gange så effektive på kort sig som skattelettelser til at øge beskæftigelsen. De har i modsætning til andre offentlige udgifter og skattelettelser mere karakter af engangsudgifter. Der er ikke tegn på, at investeringer bider sig fast. De offentlige investeringer har ligget meget konstant på 1,8 pct. af BNP gennem de sidste 5 år. Fremrykkes offentlige investeringer, sker der automatisk en opstramning af finanspolitikken senere, hvorved vi undgår en stor del af de negative effekter, der ligger på lidt længere sigt af en ekspansiv finanspolitik. Ligeledes påvirkes den finanspolitiske holdbarhed ikke. Som dokumenteret i AEs Økonomiske Tendenser 9 peger flere opgørelser på et markant vedligeholdelsesefterslæb i den offentlige sektor, hvorfor der de kommende år er et stort behov for investeringer netop her. Der er allerede i dag en massiv overkapacitet i økonomien, og med udsigt til flere år med stigende arbejdsløshed er der mere end rigelig med plads. Der er derfor ikke belæg for, at en vækstpakke vil give anledning til overophedning af f.eks. bygge- og anlægssektoren. For det første er byggeriet er i dyb krise. For det andet er det en myte, at offentlige investeringer kun gavner byggeriet. Den ledige kapacitet gør, at vi oven i købet formentlig kan få investeringerne billigere nu end senere. Visse offentlige investeringer kan ligeledes have langsigtede struktureffekter. Det gælder f.eks. infrastrukturinvesteringer. Der er et stort tilbageløb fra udgifterne til offentlige investeringer, så belastningen af de offentlige finanser bliver markant mindre, end hvad tiltagene ellers giver indtryk af. Alt i alt er der altså mange gode argumenter for at øge de offentlige investeringer for at bekæmpe den økonomiske krise og den gigantiske nedtur på arbejdsmarkedet. Vi står med en massiv overkapacitet i dansk økonomi. Vi ved, der er et stort vedligeholdelsesefterslæb i den offentlige sektor, der alligevel skal laves på et eller andet tidspunkt. Vi ved også, at der ligger yderligere større offentlige investeringsprojekter og venter i fremtiden. Det kan vi lige så godt tage fat på nu. Hvis vi samtidig opnår, at færre ryger ud i langtidsledighed til skade for de økonomiske strukturer, vil der være rigtig god samfundsøkonomi i en vækstpakke med offentlige investeringer. Hvis der er problemer med at finde gode rentable eller relevante offentlige investeringer, der kan sættes i værk i løbet af de næste år, kan man kigge på den almene boligsektor, hvor der er stort vedligeholdelsesefterslæb, eller på energirenovering af de offentlige bygninger, hvor der også er masser at tage fat på. En mulighed kunne f.eks. være at oprette en energirenoveringspulje til den offentlige sektor. Endelig er det en mulighed, som Vismændene også tidligere har foreslået, at give tilskud til private investeringer i CO -besparende foranstaltninger i relation til de danske klimamålsætninger. 17
Danmark er et af de lande hvis ikke det land blandt alle EU-lande, der har de bedste muligheder for at bekæmpe den økonomiske krise. Der blev med velfærdsreformen i 6 taget hånd om størstedelen af det langsigtede finansieringsproblem for de offentlige finanser (det finanspolitiske holdbarhedsproblem). Samtidig har de senere års massive overskud på de offentlige finanser gjort, at det offentlige i dag faktisk har flere penge til gode, end det skylder. Således udgjorde den offentlige nettoformue 11 mia. kr. ved udgangen af. kvartal. 9. Det giver en vis ballast. Når man samtidig diskuterer, om der er råd til eller ikke er råd til at lempe finanspolitikken yderligere, må man holde sig for øje, at vi kan risikere at skade den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, hvis strukturerne på arbejdsmarkedet bliver markant forværret i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet. I lyset af udsigterne for arbejdsmarkedet er det bestemt ikke urealistisk, at langtidsledigheden stiger med mere 3. fuldtidspersoner de kommende år. Hvis langtidsledigheden slår ud i den strukturelle ledighed, får vi en markant forværret situation for den finanspolitiske holdbarhed. OECD vurderer i deres egne fremskrivninger, at /3 af en stigning i langtidsledigheden vil spille over i højere strukturel ledighed. Hvis langtidsledigheden i Danmark stiger med 3., giver det med OECDs forudsætninger en stigning i den strukturelle ledighed på ca.. fuldtidspersoner. Det vil alt andet lige forværre den finanspolitiske holdbarhed med 5-6 mia. kr. i forhold til i dag. Massiv overkapacitet i dansk økonomi At vi er faldet ned i et meget dybt væksthul, som vi kun langsomt bevæger os op af, illustreres ved hjælp af det såkaldte output gab, der er et mål for kapacitetspresset i økonomien. I figur 7 er output gabet i dansk økonomi beregnet med udgangspunkt i OECDs opgørelse. Figur 7. Massiv overkapacitet i dansk økonomi Pct. 6 4 - -4 Pct. 14 1 1 8 6-6 7 4 74 76 78 8 8 84 86 88 9 9 94 96 98 4 6 8 1 Output Gab - produktionens afvigelse fra normal produktion (venstre akse) Produktionskapacitet i industrien, sæsonkorrigeret Anm.: Output-gabet måler forskellen mellem den faktiske produktion og den strukturelle/konjunkturneutrale produktion. Et positivt output gab er ensbetydende med kapacitetspres i økonomien. Et negativt output gab er ensbetydende med overkapacitet i økonomien. Målet afspejler derfor, hvor hurtigt de økonomiske hjul kører rundt, i forhold til, hvad de underliggende strukturer i økonomien tilsiger både i forhold til arbejdskraft, kapital og produktivitet (herunder udnyttelsesgraden af arbejdskraft og kapital). Udviklingen i det strukturelle BNP ifølge OECD i 11 er fremskrevet med OECDs vurdering af den mellemfristede potentielle vækstrate. Kilde: AE pba OECD. 18
Som det fremgår af figuren, har vi i 9 aldrig haft så negativt et output gab over den periode, målet er estimeret for, dvs. tilbage til 197. Det peger på en massiv overkapacitet i dansk økonomi. Dette faktum bekræftes samtidig af indikatorerne for produktionskapaciteten i industrien, der går tilbage til 198, og som ligeledes er vist i figuren. Indikatoren ligger ved indgangen til 3. kvartal 9 markant lavere end på noget andet tidspunkt tilbage i tid. Selvom vi fremadrettet får positiv vækst, og i 11 nærmer os en noget, der ligner normal -vækst, så ligger output gabet fortsat historisk lavt på godt 4 pct. OECD vurderer f.eks. til sammenligning, at output gabet efter de 7 magre år i 1993 lå på minus 3,9 pct. Samlet viser opgørelsen af output gabet, at vi i årene 9-11 kommer til at have en produktion, der ligger mellem 75 og 95 mia. kr. under normalt niveau. Selv i det tilfælde, hvor finanspolitikken blev lempet yderligere svarende til Vismændenes forslag, jf. tabel 3, vil outputgabet stadig ligge på minus 3½ pct. ude i 11. Det illustrerer med al tydelighed den overkapacitet, der er i økonomien i disse år. Et andet forhold, der illustrerer kapacitetssituationen i dansk økonomi, er, at arbejdsløsheden for de a- kasser, der i høj grad er knyttet op på de områder, der har været hårdest ramt af nedturen indtil nu, er steget eksplosivt. For både de byggefagelærte og Metal ligger arbejdsløsheden allerede nu højere end under seneste lavkonjunktur, der sluttede i 3/4. Opbremsningen i arbejdsløsheden for de angivne a-kasser henover sommermånederne i 9 vurderes at være af teknisk karakter i forbindelse med ferien og kan derfor ikke tages som udtryk for, at arbejdsløsheden her er stoppet med at stige. Figur 8. Arbejdsløshed samlet og udvalgte a-kasser procent 1 1 8 6 4 procent 1 1 8 6 4 3 4 5 6 7 8 9 1 samlet bygge-faglærte Metal 3F Anm.: De byggefaglærte indeholder Byggefagenes a-kasse (tidl. Blik og Rør samt Malerfaget og Maritime), El-faget og Træ-Industri-Byg. A- kassetallene for de seneste 6 måneder er foreløbige. Disse er korrigeret for den forskel, der var mellem de foreløbige og endelige tal i samme måned året før. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (sæsonkorrektion og korrektion). 19
Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken afgørende under krisen Som det fremgår ovenfor, kan vi med en vækstpakke på 5-3 mia.kr. i offentlige investeringer ikke forhindre, at arbejdsløsheden vil stige ganske markant. Men en vækstpakke af denne størrelsesorden vil tage en ordentlig bid af toppen. Så med udsigt til markant flere arbejdsløse er det afgørende, at der gøres alt for, at arbejdsløsheden ikke bider sig fast, via den aktive arbejdsmarkedspolitik og uddannelsespolitikken. Det kræver, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er helt oppe i omdrejninger. De arbejdsløse skal have tilbud til tiden, både hvad angår samtaler og aktivering. Vi har endnu ikke set effekterne af de nye jobcentre, efter den statslige jobindsats blev kommunaliseret per 1. august 9. Der er ingen tvivl om, at de nye jobcentre står over for en kæmpe udfordring med den stigende arbejdsløshed, især i takt med at mange flere ledige får længere varighed på bagen. Den aktive arbejdsmarkedspolitik har samtidig en vigtig rolle at spille i forhold til de udfordringer, der ligger i at få opkvalificeret arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked. AEs fremskrivninger af udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft viser, at der bliver massiv mangel på uddannet arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. Der skal derfor ligeledes fokus på uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Der skal gøres mere for at realisere 15-uddannelsesmålene for de unge. Det gælder særligt i forhold til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. Vi skal have fat i de mange unge, der ikke kom i gang med eller droppede en uddannelse, mens konjunkturerne var gode. De skal tilbage i uddannelse igen. Alt dette kræver dog efter alt at dømme nye og andre tiltag, end dem er ligger på bordet i dag. Det er i den forbindelse altafgørende, at der ikke er mangel på praktikpladser. Man kunne endvidere overveje en større brug eller udvidelse af jobrotationsordningen, hvor folk i beskæftigelse får mulighed for uddannelse/videreuddannelse i en længere periode, mod at en arbejdsløs vikarierer imens og dermed beholder kontakten til arbejdsmarkedet. En udvidelse af denne ordning kunne målrettes folk uden uddannelse. Endelig skal der være midler nok til voksenlærlingeordningen. I AE mener vi, at vi skal benytte os af de konjunkturmæssige muligheder til at få givet arbejdsstyrkens uddannelsesniveau et tiltræng løft. Opgørelserne fra de senere år viser desværre, at væksten i uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken stort set er gået i stå. Fortsætter denne udvikling, kan det få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi på længere sigt, jf. kapitel 6 og 7 i AEs Økonomiske Tendenser 9.